Millionærer får ældrecheck

Af

Regeringen og Dansk Folkepartis nye ældrecheck til de fattigste pensionister går til 13.500 ældre, som har formuer på over en halv million kroner, viser ny analyse.

Ikke alle af de fattigste pensionister er så fattige endda. 13.500 modtagere af den særlige ældrecheck fra regeringen og Dansk Folkeparti har formuer på over en halv million kroner. Og 3.500 har formuer på over én million kroner.

Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget for Ugebrevet A4. Undersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved, om regeringen og Dansk Folkepartis ældrecheck rent faktisk går til »de økonomisk svagest stillede folkepensionister«, sådan som det angives i forliget om næste års finanslov.

Folketinget har i dag 1. behandling af forslaget om den nye ældrecheck, som var et hovedkrav for Dansk Folkeparti ved forhandlingerne om finansloven. Ifølge aftalen kan checken udbetales til pensionister, der kun har folkepensionen. Dermed tilfalder ældrechecken 124.000 af de omkring 690.000 pensionister.

Der skeles imidlertid ikke til, om modtagerne af ældrechecken har en stor boligformue. Og det har mere end hver tiende modtager:
»Kriterierne bag ældrechecken er tæt på lovsjusk. Pensionister med en smule ATP ved siden af folkepensionen får ikke en krone, men checken udbetales til ældre i store huse. Kriterierne er ikke et reelt udtryk for, hvem der er de fattigste pensionister. De bærer præg af, at partierne bag aftalen ville foretage en symbolsk handling,« siger Lars Andersen, direktør for AE.
Ifølge finanslovsforliget gives der ikke ældrecheck til pensionister, der har en »likvid formue« på over 53.100 kroner. Det rammer ældre med aktier, obligationer og penge på bankbogen, mens boligformuen derimod ikke regnes med.

»Ældrechecken er en favorisering af pensionister i ejerboliger. Ham, der har solgt huset og er flyttet i ældrebolig, kan ikke få noget på grund af en stor likvid formue. Men ham, der er blevet boende i sit hus, får checken. Realiteten er, at en stor boligformue indebærer øgede muligheder for forbrug – for eksempel gennem de nye nedsparingslån, som er blevet meget populære blandt ældre. Derfor er pensionister med store boligformuer bedre stillede end dem, der bor til leje og kun har folkepensionen og en smule i ATP,« påpeger Lars Andersen.

De nye tal slår ned i den debat, som politikerne tog hul på i Ugebrevet A4 for to uger siden. Her slog Marianne Jelved (R) og Mogens Lykketoft (S) til lyd for, at større formuer fremover regnes med ved udbetaling af sociale ydelser. Socialminister Henriette Kjær (K) afviste imidlertid en sådan ændring af reglerne. Hun frygter, at det dermed bliver mindre attraktivt at spare op til alderdommen.