Milliardhul i skatteudspil

Af

Regeringen mangler fire milliarder kroner til at finansiere sine skattelettelser på otte milliarder kroner. Økonomisk vismand advarer mod ufinansierede skattelettelser.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) finpudser i disse dage et udspil, der skal sænke skatten på arbejde. Udspillet forventes at ligge klart på onsdag, og der forhandles om to modeller:

  • Mellemskatten sænkes fra seks til fire procent.
  • Arbejdsmarkedsbidraget, den såkaldte bruttoskat, sænkes fra otte til syv procent – samtidig med at indkomstgrænsen for, hvor mellemskatten sættes ind, hæves med 35.000 kroner til 233.000 kroner.

Regeringstoppen har endnu ikke lagt sig fast på en endelig model, men den har ladet forstå, at de samlede skattelettelser bliver på godt otte milliarder kroner frem til 2007. Det er det beløb, regeringen vurderer, den kan give i skattelettelser, uden at den skal skære i de offentlige udgifter. Men den vurdering er alvorligt på kant med regeringens egne tal.

Otte milliarder kroner svarer til en halv procent af bruttonationalproduktet (BNP). I regeringens langsigtede økonomiske politik frem til 2010 regner den med et økonomisk råderum til skattelettelser på en procent af BNP. Skattestoppet tager allerede trekvart procent af BNP.

Regeringens økonomiske redegørelse fra januar sidste år opererer således med en kvart procent af BNP til skattelettelser. I finansredegørelsen fra november 2002 regner regeringen ligeledes med en kvart procent til skattelettelser på arbejdsindkomst – vel at mærke hvis det offentlige serviceniveau skal holdes på det nuværende niveau i forhold til den demografiske ændring med flere ældre.

Således kommer skattelettelsen altså til at koste en kvart procent mere end, man hidtil har regnet med. Regeringen mangler kort sagt fire milliarder kroner.

Den økonomiske vismand Søren Bo Nielsen, professor i nationaløkonomi på Handelshøjskolen i København, advarer regeringen mod at foretage en skattelettelse uden at finansiere den:

»Det er de økonomiske vismænds opfattelse, at en skattereform skal finansieres krone for krone. Vi ved, at den demografiske udvikling betyder et voldsomt øget pres på de offentlige udgifter i fremtiden. Derfor er det afgørende, at den offentlige gæld bringes ned, og enhver afvigelse fra den kurs er dybt problematisk.«

Søren Bo Nielsen medgiver, at de offentlige finanser i dag ser sunde ud, men understreger, at den offentlige økonomi i et perspektiv på 10-20 år langt fra er kernesund.   

Statsministeren har ved flere lejligheder også lagt afstand til den konservative partners tanker om en ufinansieret skattelettelse. Derfor skal regeringen reelt ud og finde fire milliarder kroner til sit skatteforslag.

I finansredegørelsen opererer man med et scenarium med en »mindre vækst i de reale offentlige servicestandarder end tidligere forudsat«. Det scenarium giver præcis rum til en skattelettelse på en halv procent, men prisen er knap 10.000 færre offentligt ansatte i 2010, end regeringen oprindeligt lagde op til.