ARMSLÆNGDE

Milliardfonde kritiseres for at støtte egne forretninger

Af

Private fonde uddeler stadig flere penge til almennyttige formål. Men fondene gavner ofte sig selv mere end almenvellet, mener kritikere. Kun 8 ud af de 45 største fonde har indført regler for interessekonflikter.

Næsten en fjerdedel af den forskning, der foregår på de danske universiteter, er finansieret af private fonde. Det giver interessekonflikter, mener kritikere. 

Næsten en fjerdedel af den forskning, der foregår på de danske universiteter, er finansieret af private fonde. Det giver interessekonflikter, mener kritikere. 

Foto: Thinkstock

Præcisering: Trygfonden er i retlig forstand en forening, men agerer som en fond. Det ændrer ikke ved artiklens pointer om sammenblanding af interesser.

 

Erhvervsdrivende fonde bliver ofte betegnet som filantropiske. Men ifølge kritikere er der mere forretning end filantropi over fondene. Ganske vist uddeler de hvert år flere milliarder kroner til almennyttige formål. Men kritikere mener, at fondene i mange tilfælde gavner sig selv mere end almenvellet, og at der er problemer med interessekonflikter i fondene.

I 2012 uddelte de 45 største erhvervsdrivende fonde syv milliarder kroner til forskning, og 23 procent af forskningen ved universiteterne er fondsfinansieret. Men trods det massive aftryk på dansk forskning er det aldrig undersøgt, om der er interessekonflikter i fondenes virke.

Det undrer lektor ved Københavns Universitet Peter Duelund.

»Man ved ikke i hvor høj grad, der er et sammenfald mellem uddelingerne og de projekter eller organisationer, der modtager pengegaverne. Man skal dog være temmelig naiv, hvis man tror, at det ikke forekommer,« siger han og understreger, at det er et problem, at der ikke er forsket i emnet.

Peter Duelund henviser til tidligere sager om interessekonflikter – som da Dandy betalte forskere for at sige, at tyggegummiet V6 er bedre til at forebygge huller i tænderne end andet tyggegummi.

Senest er der sagen om fonden Wonderful Copenhagen, hvor Erhvervsstyrelsen undersøger, om det var ulovligt, at direktører i fonden ansatte nære familiemedlemmer.

Flere kasketter

Som næstformand i Trygfonden er Ida Sofie Jensen med til at forvalte fondens 24 milliarder kroner store formue.

Men hun er også koncernchef i lægemiddelindustriens brancheforening, Lif. Foreningen har til formål at sikre lægemiddelvirksomhederne de bedste vilkår for at producere medicin. Og de to roller er ikke forenelige, mener kritikere.

De penge, som bliver bevilget, kan føre til øget medicinforbrug, og det er ikke i almenvellets interesse. Heine Andersen, professor emeritus, Københavns Universitet

Trygfonden uddeler årligt 500 millioner kroner. Og Ida Sofie Jensen har for eksempel været med til at bevilge 14,9 millioner kroner til en kampagne, der skal hjælpe psykisk syge mod at blive stigmatiseret.

»Det er et problem og en sammenblanding af interesser,« siger professor emeritus Heine Andersen fra sociologi ved Københavns Universitet. Han er tidligere medlem og næstformand i Det Frie Forskningsråd under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som støtter forskning inden for alle videnskabelige områder.

»De penge, som bliver bevilget, kan føre til øget medicinforbrug, og det er ikke i almenvellets interesse. Det ville ikke kunne være foregået i Det Frie Forskningsråd,« fastslår han.

Der er ikke noget forkert i, at man beskæftiger sig med sygdom, når det er en god sag. Ida Sofie Jensen, næstformand, Trygfonden

Kontaktperson i netværket Læger uden sponsor Mats Lindberg er enig. Han mener, at kampagnen på mange måder gavner industrien mere end befolkningen. Industrien har en interesse i at sygeliggøre mennesker – det har almenvellet ikke, påpeger han.

»Budskaberne er typisk, at rigtig mange mennesker er ramt; at der ikke er noget at skamme sig over, hvis man er psykisk syg; og at man bør kontakte egen læge. Nogle gange er kampagnerne tidsmæssigt koordineret med et medicinalfirmas markedsføring over for de praktiserende læger. Når folk så går til deres egen læge, vil der derfor ofte ske det, at de får ordineret medicin,« siger Mats Lindberg.

Så længe det er en god sag

Ida Sofie Jensen afviser, at hun har habilitetsproblemer, og at kampagnen kan gavne medicinalindustrien.

»Der er ikke noget forkert i, at man beskæftiger sig med sygdom, når det er en god sag. Det, vi laver, er godt og kommer mange mennesker til gode. Det er kun godt at hjælpe psykisk syge til lettere at kunne komme ind på arbejdsmarkedet. Der er ikke noget forkert i det, der foregår,« siger Ida Sofie Jensen.

Hun har flere gange været med til at bevilge millionbeløb til kampagner eller forskning, som, kritikere mener, kan føre til øget medicinforbrug.

I 2010 gav Trygfonden 3,6 millioner kroner til et ADHD-projekt ved Århus Universitetshospital, og i 2011 gav fonden cirka en million kroner til forskning i skizofreni.

Industrien er optaget af at skabe behov. Og hvis der er noget galt med et barn, og det er uroligt og ikke kan sidde stille, er det nemt at tænke, at det er på en grund af en sygdom. Thorsten Schumann, overlæge, Børnepsykiatrisk Ambulatorium, Aabenraa

Overlæge ved Børnepsykiatrisk ambulatorium Aabenraa, Thorsten Schumann, der også er medlem af Læger uden sponsor, fremhæver, at Trygfonden i 2011 gav 1,3 millioner kroner til ADHD-bussen – en bus der kører rundt til skoler og daginstitutioner og informerer om ADHD.

»Det kan virke som reklame for en sygdom, hvis diagnose er noget tvivlsom. Industrien er optaget af at skabe behov. Og hvis der er noget galt med et barn, og det er uroligt og ikke kan sidde stille, er det nemt at tænke, at det er på en grund af en sygdom. Det er uhensigtsmæssigt, for det hindrer, at man gør noget ved de problemer, der måtte være,« siger Thorsten Schumann.

I Det Frie Forskningsråd er kravene til habilitet betydeligt skrappere end i fondene, påpeger professor Heine Andersen.

Rådet er underlagt forvaltningsloven, hvilket fondene ikke er. Medlemmerne af rådet må ikke have økonomiske interesser i de områder, der bliver givet penge til, og det er altid aktive forskere, som repræsenterer rådet. Sådan forholder det sig ikke i fondenes bestyrelser.

»Det er en afgørende forskel, at rådet består af aktive forskere. Direktøren for Dansk Industri eller Landbrug & Fødevarer ville således aldrig kunne være repræsenteret,« siger Heine Andersen.

Uddelinger giver skattefradrag

Størstedelen af de 1.100 erhvervsdrivende fonde har til formål at pleje deres egne interesser og støtte deres egne forretningsområder. Det fremgår af deres fundatser.

For eksempel har Lundbeckfonden til formål at udvikle, producere og sælge lægemidler. I fondens fundats står, at det er fondens formål at sikre og udbygge Lundbeckkoncernens virksomhed, og at fonden skal foretage uddelinger til områder, som har med forskning og fabrikation af samt handel med lægemidler og kemikalier at gøre.

Når Lundbeckfonden uddeler penge til forskning i skizofreni eller til forskning i depression, opnår den en skattemæssig fordel. Forskning bliver som udgangspunkt betragtet som et almennyttigt formål, og donationen vil kunne trækkes fra med 125 procent, oplyser Skatteministeriet.

Den skattefordel undrer kritikere.

»Jeg har svært ved at se, at det skulle være et almennyttigt formål, når Lundbeckfonden støtter sine egne forretningsområder. Og det kan undre, at det giver anledning til skattebegunstigelse,« siger Heine Andersen.

Thorsten Schumann fra Læger uden sponsor undrer sig også.

»Det er bemærkelsesværdigt, at det er muligt at blive skattebegunstiget på den baggrund,« siger han.

Vi er gode langsigtede ejere. Men der er vandtætte skotter mellem forretning og donationer. Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand, Lundbeckfonden

Seniorkonsulent i den liberale tænketank Cepos Henriette Kinnunen forstår imidlertid godt, at fondenes uddelinger giver skattefradrag.

»I skatteretlig henseende vil forskning i lykkepiller anses som traditionel forskning, som dermed er fradragsberettiget. At uddelingerne måske på sigt kan komme Lundbeckfonden til gavn, ændrer ikke på, at traditionel forskning er et almenvelgørende formål,« siger hun.

Vandtætte skotter

Bestyrelsesformand i Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen afviser, at der er en sammenhæng mellem fondens uddelinger og virksomhedens drift.

»Vi er gode langsigtede ejere. Men der er vandtætte skotter mellem forretning og donationer. Vi støtter ikke forskning i lægemiddeludvikling, men alene akademisk sundhedsvidenskabelig forskning på allerhøjeste niveau,« siger han.

Lundbeckfonden har dog så sent som i år bevilget 30 millioner kroner til forskning i skizofreni. Lundbeck fremstiller og sælger selv medicin til behandling af skizofreni. Alligevel afviser Jørgen Huno Rasmussen, at der er tale om en sammenblanding af interesser.

»Vores uddelinger har til formål at støtte fremragende dansk baseret forskning og hermed bidrage til at fremme menneskers helbred og trivsel. Selskabet H. Lundbeck har derimod ingen interesse i projektet,« siger han.

Stigende magt

Igennem de senere år har de private fonde øget deres magtposition i samfundet.

I perioden fra 2004 til 2012 er uddelingerne fra de 45 største fonde steget støt fra cirka tre til syv milliarder kroner årligt. Det viser en analyse fra rådgivningsfirmaet Kraft & Partners. Uddelingen i 2012 er næsten dobbelt så stor som uddelingen året før.

Samtidig har fondenes pengetanke haft vokseværk.

I 2012 rådede de 45 største fonde tilsammen over en formue på 288,8 milliarder kroner. Det er en stigning på 8 procent i forhold til året før, hvor formuen var på 267,5 milliarder kroner.

De erhvervsdrivende fonde spiller da også en stadigt større rolle for den forskning, der bedrives. Tal fra Danmarks Statistik viser, at fondene i 2012 finansierede 23 procent af den samlede universitetsforskning. Til sammenligning finansierede fondene kun 1,58 procent i 1981 og 12 procent i 1999.

Det glæder bestyrelsesformand i Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen.

»Jeg er stolt af, at vi sikrer dansk forskning. Vi finansierer 680 videnskabelige årsværk på danske universiteter. Der ville være meget tomt på Rigshospitalet, Københavns Universitet eller Århus Universitet, hvis ikke det var for Lundbeckfonden,« siger han.

Når Lundbeckfonden donerer 30 millioner kroner til forskning i skizofreni, sætter den dagsordenen for, hvad der skal forskes i, og samtidig låner fonden forskningsstedernes troværdighed. Thorsten Schumann, overlæge, Børnepsykiatrisk Ambulatorium, Aabenraa

Professor Heine Andersen fra Københavns Universitet er knap så begejstret. Han mener, at det har meget uheldige konsekvenser for forskningen, at industrien spiller så stor rolle.

»Det går ud over resultaternes troværdighed. Det er påvist, at når industrien betaler for undersøgelser, så er resultaterne mere positive, end når uafhængige institutioner foretager de samme undersøgelser,« siger Heine Andersen og henviser til det uafhængige forskningsinstitut, Det Nordiske Cochrane Center.

Direktør i Cochrane, Peter Gøtzsche, udgav sidste år den prisbelønnede bog ’Dødelig medicin og organiseret kriminalitet’. Heri dokumenterer han, at industrien pynter på resultaterne i deres forskning.

»Det er veldokumenteret, at tildeling af fondsmidler fra en virksomhed, hvis interesse er at sælge så mange lægemidler som muligt, kan påvirke objektiviteten og den kritiske sans hos de forskere, der modtager pengene,« siger Peter Gøtzsche.

Overlæge Thorsten Schumann fra Læger uden sponsor deler bekymringen.

»Når Lundbeckfonden donerer 30 millioner kroner til forskning i skizofreni, sætter den dagsordenen for, hvad der skal forskes i, og samtidig låner fonden forskningsstedernes troværdighed. Det er Lundbeckfondens hovedformål at sikre, at det går godt for virksomheden, så der er alvorlige problemer med armslængde,« mener Thorsten Schumann.

Bestyrelsesformand i Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen er uenig i, at forskning finansieret af industrien skulle nå frem til mere positive resultater.

»Det kan ikke have noget på sig, eftersom forskningen udføres af uafhængige forskere og godkendes af alle landets øverste sundhedsmyndigheder,« siger han.

Heine Andersen peger på, at selve konstruktionen med at lade erhvervsdrivende fonde varetage vigtig forskning er ulogisk og usund.

»Det er skævt. Lundbeckfonden donerer ikke penge til forskning, som beskæftiger sig med, hvordan man undgår at blive syg. Det er i modstrid med deres interesser,« siger Heine Andersen og fortsætter:

»Lundbeckfonden er hovedaktionær i H. Lundbeck A/S. Hvis de brugte penge på at få folk til at holde op med at spise piller, ville det grænse til mandatsvig. Aktionærerne ville blive snydt. Men nu er det befolkningen, der bliver snydt. Almenvellet har en interesse i ikke at blive syge.«

Den kritik afviser Jørgen Huno Rasmussen.

»Fonden har støttet adskillige fremragende projekter, der undersøger, hvordan man bedst forebygger sygdom eller forhindrer tilbagefald for eksempel inden for psykiatrisk sygdom, hjertekarsygdom og cancer,« siger han.

Lille magtelite

I Trygfonden er det ikke kun Ida Sofie Jensen, der har flere kasketter på. Bestyrelsesformand i Lundbeckfonden Jørgen Huno Rasmussen er også formand for Trygfonden. Han mener dog ikke, de forskellige kasketter giver problemer.

»Overhovedet ikke. Jeg kan ikke se, hvor problemet skulle være. I tilfælde af modstridende interesser er jeg naturligvis inhabil og deltager ikke i behandlingen,« siger han.

Direktør i Kraft & Partners Arne Bundgaard er enig i, at de forskellige roller er uproblematiske.

»Bestyrelsesformanden sidder der, fordi han har viden inden for sit felt, og ikke fordi han har bestemte kasketter på,« siger han.

At bestyrelsesformanden i Lundbeckfonden og Trygfonden er den samme, kommer ikke bag på to forskere fra København Universitet, Anton Grau Larsen og Christoph Houman Ellersgaard.

At topposterne er besat af en så lille kreds, øger risikoen for, at der kan opstå interessekonflikter eller mistanke om det. Christoph Houman Ellersgaard, ekstern lektor, Københavns Universitet

De har kortlagt, hvem der sidder i toppen af de private fonde. Kortlægningen viser, at det er de samme personer, der går igen i de danske fonde.

Tidligere direktør i Danske Bank Peter Straarup er at finde i såvel Oticon Fonden som Mærsks Almene Fond, mens Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen sidder i ikke færre end seks forskellige fondsbestyrelser. Dermed koncentreres fondenes magt i få personers hænder.

Kortlægningen viser tillige, at de danske fonde styres af mennesker, der i forvejen bestrider magtfulde positioner i samfundet.

»At topposterne er besat af en så lille kreds, øger risikoen for, at der kan opstå interessekonflikter eller mistanke om det. Og når de samme personer går igen i fondene, får det også betydning for, hvad der bliver uddelt penge til. Det er deres værdier, der er afgørende for, hvilke projekter der får penge,« siger Christoph Houmann Ellersgaard.

Sofistikeret markedsføring

En del af Trygfondens kampagne for at afstigmatisere psykiske sygdomme udmøntede sig i foråret 2014 i en række indslag på samtlige DR’s flader under temaet ’Usynligt Syg’.

Det gavner i høj grad industrien, vurderer kommunikationsrådgiver Hanne Feldthus. Hun har i mere end 10 år været direktør i reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners og har stor erfaring i at vurdere effekten af reklame.

»Når kampagnen har kørt på samtlige DR’s flader, har den en enorm betydning, fordi den når så bredt ud.  Den legitimerer, at det er i orden at være syg. Men en øget sygeliggørelse af befolkningen er vel ikke i almenvellets interesse? At flere er syge, kunne jo også hænge sammen med de levevilkår, vi har,« siger hun.

Næstformand i Trygfonden Ida Sofie Jensen, som også er koncernchef i medicinalindustriens brancheforening, Lif, er uenig.

»Det handler om, at psykisk syge ikke bliver stigmatiseret, sådan at de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er netop et af vores indsatsområder, at der skal være plads til alle. Der er ikke tale om, at vi giver penge til lægemiddelforskning, så jeg har svært ved at se, at der skulle være problemer i, at vi har bevilget penge til denne kampagne,« siger Ida Sofie Jensen.

Otte ud af 45

Analysen fra rådgivningsfirmaet Kraft & Partners viser, at det er de færreste fonde, der har forholdt sig til interessekonflikter. Kun 8 ud de 45 største fonde i Danmark har en politik herom på deres hjemmeside. Trygfonden er en af de otte.

Men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt der reelt er interessekonflikter i fondene, påpeger direktør i Kraft & Partners Arne Bundgaard.

»Det er alene et udtryk for, at de har forholdt sig til problemet. Men det er mit indtryk, at det er noget, de har styr på,« siger han.

Seniorkonsulent i Cepos Henriette Kinnunen peger dog på, at der er lille viden om interessekonflikter i fondene.

»Der har jo været sager, hvor der er fejlet, og hvor der har været problemer med habilitet, grådighed og inkompetence. Det er selvfølgelig et problem. Og når det gælder de mindre fonde, er der meget lidt kontrol,« siger hun.

Erhvervs- og vækstministeriet er i gang med at udarbejde anbefalinger for god fondsledelse.