Milliarder at spare på kortere sygeforløb

Af | @MichaelBraemer

Hvis alle landets kommuner fik længden af sygedagpengeforløb ned på Sorø Kommunes niveau, kunne der sammenlagt spares knap 3,4 milliarder kroner, viser beregninger, som LO har foretaget. Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeforløbene varierer fra 14 uger i den bedste kommune til 27,5 uger i den dårligste.

LANDSFORSKEL Hvor hurtigt du kommer i arbejde igen efter en længere sygemelding er i høj grad et spørgsmål om, hvor du bor.

Sygedagpengemodtagere har størst chance for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, hvis de bor i kommunerne Sorø, Stevns, Slagelse, Nordfyn eller Fredensborg. Chancen for at komme hurtigt i gang igen på arbejdsmarkedet efter en sygdomsperiode er langt dårligere i kommunerne Frederiksberg, København, Vejle, Aalborg og Århus.

De store forskelle på, hvor hurtigt sygedagpengemodtagere kommer tilbage i job eller uddannelse fremgår af en opgørelse af varigheden af sygedagpengeforløb, som LO har foretaget på grundlag af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

I Frederiksberg Kommune, som kommer dårligst ud af en sammenligning med andre kommuner, varer sygedagpengeforløb i gennemsnit 27,5 uger – næsten dobbelt så længe som de 14 uger, som duksen på listen – Sorø Kommune – kan bryste sig af.

LO’s næstformand Lizette Risgaard finder de store forskelle påfaldende. De viser, at en del kommuner bør lægge sig i selen for at blive bedre til at hjælpe sygemeldte i gang igen på arbejdsmarkedet, mener hun.

»Det er vigtigt, at kommunerne er hurtigt ude, så den sygemeldte ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Og tallene tyder på, at der er en række kommuner, som med fordel kan lade sig inspirere af de steder i landet, hvor sygefraværet er væsentligt mindre,« siger Lizette Risgaard.

Samtidig viser LO’s beregninger, at kommunerne med de længste sygedagpengeforløb ville kunne spare millioner, hvis de gjorde mere for at nedbringe sygefraværet.

Hvis man i Frederiksberg Kommune fik længden af sygedagpengeforløb ned på Sorø-niveau, ville det frigøre 85,6 millioner kroner, som man kunne bruge til øget velfærd eller bedre arbejdsmiljø på kommunens egne arbejdspladser. Hvis alle landets kommuner levede op til Sorøs standard, var der sammenlagt knap 3,4 milliarder kroner sparet beregnet ud fra en ugentlig sygedagpengesats på 3.625 kroner.

Keine hexerei

Hekseriet er slet ikke så stort, siger jobcenterchef i Sorø Anne Hagstrøm. Det handler om at sætte hurtigt ind og sammen med den sygemeldte afklare deres situation og de muligheder, de har på arbejdsmarkedet, hvad enten det er i form af tilbagevenden til det gamle arbejde eller nyt arbejde.

»Det er et spørgsmål om at kende sine sager og have en proaktiv indstilling til dem. Vi venter ikke til otte uger efter en sygemelding med at tage fat i en sag, som ellers er fristen i loven, hvis vi har sagen før. Vi har samtaler med de sygemeldte om, hvordan de ser sig selv og hjælper dem så videre på arbejdsmarkedet i den retning, det kan lade sig gøre – når de er klar til det,« siger hun.

Sorø bruger et bredt sammensat team bestående af sygeplejerske, lægekonsulent og socialrådgiver til at screene sygedagpengesagerne og finde ud af, hvor der skal sættes ind.

»Er det ryggen, det er galt med, går vi ikke og venter et halvt år på at se, om ryggen bliver god igen, men går i gang med en revalidering med det samme. Det handler ikke om, at folk skal lave noget, de ikke bryder sig om, eller som ligger dem fjernt, men om at finde en niche inden for det, de er gode til. En murer med dårlig ryg vil måske gerne være bygningskonstruktør,« påpeger Anne Hagstrøm.

Er det psyken, den er gal med, venter Sorø Kommune heller ikke på, at problemet går i sig selv, men sørger for at den sygemeldte hurtigst muligt kommer til en speciallæge på det område.

»Min holdning er, at man ikke kan være bekendt at lade folk været sygemeldt et helt år, som loven giver mulighed for. For hvilket menneskesyn viser du så? Det er ikke til fordel for nogen at leve i en uafklaret situation et helt år.

Hun understreger, at succes på området både er afhængig af, at kommunen er parat til at investere i revalidering af sygemeldte, som ikke længere kan klare deres hidtidige arbejde. Og at der er et rummeligt arbejdsmarked og et lokalt beskæftigelsesråd, der spiller med i indsatsen for at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

»Vi nyder godt af begge dele,« siger hun.

Lige til grænsen

Fredensborg Kommune er en anden succeshistorie. Med en gennemsnitlig varighed af sine sygedagpengeforløb på 14,8 uger ligger kommunen på en femteplads i LO’s opgørelse. Men som den eneste kommune i top-fem har den formået at bringe varigheden ned i løbet af det seneste år med økonomisk krise.

Det er resultatet af en indsats, hvor kommunen er helt fremme i skoene i forhold til de sygemeldte og helst ser, at den sygemeldte kommer hurtigt tilbage til deres gamle arbejdsplads på deltid. Nogle gange er kommunen så langt fremme i skoene, at sygemeldte borgere har følt sig presset for hårdt, erkender jobcenterchef Kenneth Atli Andersen.

»Vi har haft mange klager. Det får man, når man gør en proaktiv indsats og tolker loven stramt, hvis sygemeldte ikke medvirker. Vi siger til borgerne, at selv om de er syge, så kan de godt deltage i forløb, for det er sundt for dem. Men nogle gange har vi at gøre med folk, der mener, at de er så syge, at de ikke kan deltage i noget,« forklarer jobcenterchefen, der ikke tror, at nogen får det bedre af at være passive.

I Fredensborg Kommune har man gjort meget for at gøre op med bureaukratiet i behandlingen af sygedagpengesager. Det er vigtigt, at den enkelte rådgiver har kompetence til selv at indhente speciallægeerklæringer og afklare borgerne tidligt, og at sagerne ikke som i mange kommuner skal runde en lægekonsulent, mener jobcenterchefen.

»Speciallægeerklæringer koster måske 8.-10.000 kroner. Men de er givet godt ud, for en sygedagpengeperiode koster os 3.200 kr. om ugen, så pengene er tjent ind på to-tre uger. Det er altafgørende med en sundhedsmæssig afklaring fra start, så vi vælger den rigtige vej frem og ikke bare satser på, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet om et halvt år, hvilket måske så viser sig ikke at kunne lade sige gøre,« siger han.

Heller ikke Kenneth Atli Andersen mener, at der er så meget hokuspokus i succes på området. Velkvalificerede medarbejdere er altafgørende, påpeger han.

»Har man en ordentlig normering, dygtige medarbejdere og følger loven, så kan det ikke gå galt. Vi har gjort en forstærket indsats, hvor vi har opnormeret og opkvalificeret medarbejderne, som meget detaljeret har sat sig ind i den komplicerede lovgivning. Skærer man ned på området, så vil det gå galt,« mener han.

Stress og depression tynger

I Frederiksberg Kommune er jobcenterchef Johnny Madsen langt fra stolt over kommunens bundplacering på listen. Men man har kigget de mere effektive kommuner over skuldrene og har allerede sat en række initiativer i gang, der skal få kommunens sygemeldte hurtigere tilbage i job.

»Som det første angriber vi nu bunken af længerevarende sager. Vi kan se, at vi igennem en periode ikke har haft nok stabilitet i sagsbehandlingen. Udskiftning af medarbejdere har gjort, at sagerne har fået lov til at ligge,« beklager han.

I forhold til de nye sygemeldte har kommunen besluttet at gøre en hurtig indsats, som sigter mod enten jobtræning eller delvis raskmelding i den virksomhed, de kommer fra.

Indtil for godt et halvt år siden, mens hjulene drejede hurtigt på arbejdsmarkedet, led jobcentret under rekrutteringsproblemer og måtte trække på vikarbureauer. Men det er overstået nu.

»Det skal ikke være en bortforklaring, men man kan se på sygedagpengeområdet med det samme, hvis en sagsbehandlerplads står tom. Hvis man ikke hele tiden følger op og er aktive i sagerne, så sander de til. Samtidig er det afgørende, at medarbejderne kender lovgivningen til fingerspidserne, hvad man jo ikke gør, hvis man kommer ind fra gaden,« siger han.

Uanset indsatsen kan Johnny Madsen dog tvivle på, at kommunen kommer helt ned i nærheden af den gennemsnitlige længde af sygedagpengeforløb, som man ser i mindre provinskommuner. Det handler også om, hvordan befolkningssammensætningen er i de enkelte kommuner, påpeger han.

»I Århus og København, som vi ligger sammen med i bunden af listen, er der mange job, som er særlig nedslidende i forhold til bevægeapparatet, og som trækker på længere sygemeldinger. For vores vedkommende får vi flere og flere psykiatriske diagnoser som depression og stress. De udgør halvdelen af de sager, der risikerer at blive længevarende,« fortæller Johnny Madsen.

I samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd har Jobcentret derfor nu udsendt en håndbog om håndtering og forebyggelse af stress, som sendes til kommunens virksomheder.

Endelig mener Frederiksberg Kommunes jobcenterchef, at det hører med til en forklaring af tallene, at tidlig indsats i forhold til sygemeldte, har bedre vilkår i mindre kommuner, hvor borgere og virksomheder er tættere på hinanden, og hvor man føler et ansvar for hinanden.

Nye øjne

KREVI er et uafhængigt statsligt institut, der skal fremme kvalitetsudvikling og bedre ressourceanvendelse i den offentlige sektor. Her har man undersøgt, hvad der skal til for at skabe en økonomisk effektiv administration af sygedagpenge. Specialkonsulent i KREVI Thomas Nyholm Post peger på de tre vigtigste:

»Man skal for det første have vedtagne principper for, hvordan man vil arbejde med sygedagpengesager, så der hele tiden sker noget, og de ikke får lov til at ligge. Dernæst skal man have en fælles faglighed, så de enkelte sagsbehandlere handler ens, og svære vurderinger ikke overlades til den enkelte sagsbehandler. Endelig skal der være et fælles ansvar, så man hele tiden kan få nye øjne på sager, der ellers godt kunne gå lidt i stå,« siger han.

Helt afgørende er det imidlertid, at man i mødet med den sygemeldte har arbejdsmarkedet og ikke sygdom som fælles dagsorden, påpeger Thomas Nyholm Post.

»Det handler om, hvilke billeder man skaber for den sygemeldte. Derfor skal man ikke tale om sygdom, men om muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de kommer til samtale.«

De »dårlige« kommuner i KREVI’s undersøgelse gjorde ikke noget specielt forkert – deres problem bestod hovedsagelig i, at de gjorde for lidt.

»De gode kommuner har arbejdet med udfordringer hele tiden, hvor andre måske har for travlt og ikke i samme grad formår at holde fokus på sagerne. Det slår mig, at i de kommuner, som i forvejen gør det godt, er der en iver efter at gøre det endnu bedre. Den iver ser man ikke i de andre kommuner,« siger han.

Thomas Nyholm Post er opmærksom på, at kommunerne også kan være så ivrige, at de kommer til at gå for hårdt til de sygemeldte.

»Den problematik er der altid. Men jeg tror, man kan komme langt ved at udvikle medarbejderne, så de ved, hvad de har med at gøre. På det her område, skal man være villig til at investere i medarbejderne. Til gengæld er der penge at spare i den sidste ende« siger han.