Milliarder af skattekroner forsvinder

Af

Krisen slår et solidt hul i statskassen. Fra januar til august i år har danskerne betalt 15,7 milliarder kroner mindre i indkomstskat end samme periode sidste år. Samtidig har virksomhederne afleveret 2,5 milliarder kroner mindre i skat, viser tal fra Skatteministeriet. Faldet kan gå ud over serviceniveauet i kriseramte kommuner, forudser en kommunalforsker.

SKATTEDYK Massefyringer, konkurser og elendigt salg har for alvor fået skatteindbetalingerne til at skrumpe ind. Fra januar til august har danskerne samlet set betalt 6,4 procent mindre i a-skat end samme periode sidste år. Selskabsskatten er faldet med 33,3 procent, og endnu værre ser det ud med registreringsafgiften. Folk er stoppet med at købe nye biler, så der kommer 45 procent mindre ind i afgift. Boligsalget går trægt, så indtægterne fra tinglysningsafgiften er faldet med 20 procent, og danskerne holder tilsyneladende igen med at skåle i årgangswhisky og champagne - afgiftindtægterne fra vin, øl og spiritus er dykket med 4,6 procent.

Samlet set har staten fået 23,6 milliarder kroner mindre ind i skatter og afgifter. Det viser tal fra Skatteministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret.

»Det store fald i skatteindtægterne på kort tid er et udtryk for, hvor dyb den økonomiske krise er,« konkluderer Bent Greve, professor på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter (RUC).

Overvismand Peter Birch Sørensen kalder tilbageslaget i økonomien historisk.

»Det er ubehageligt, når der på så kort tid sker en stor forværring i økonomien. Skatteindtægter er meget følsomme overfor konjunkturerne, så billedet vender, når opsvinget kommer. Spørgsmålet er dog, om alle skatteindtægter kommer igen?«

Lige som mange andre økonomer, forudser overvismanden et større oprydningsarbejde efter krisen, og de næste år vil staten køre med milliardunderskud på budgettet.

Der er flere forklaringer på, hvorfor skatteindtægterne forsvinder så hastigt. Nogle virksomheder har tøvet med at fyre medarbejdere, selv om ordrebøgerne er tynde. Det betyder, at overskuddet og dermed skatteindbetalingerne skrumper ind. Samtidig udskyder virksomhederne indbetalingen af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Tidligere har den finansielle sektor afleveret milliarder af gode skattekroner, men det seneste år har indtjeningen taget flere koldbøtter.

»For øjeblikket tjener bankerne gode penge igen, fordi de kan låne ekstremt billigt af nationalbankerne, men den mulighed forsvinder på længere sigt. Når krisen vender, er det usikkert, om indtjeningen i den finansielle sektor ender på et lavere niveau end tidligere,« resonerer overvismanden Peter Birch Sørensen.

Økonomisk pres på kommuner

I september 2007 blev regeringen sammen med Dansk Folkeparti enige om at lette skatten, øge beskæftigelsesfradraget og ændre grænsen for mellemskat. Skatteaftalen bevirker nu, at den samlede indkomstskat får et ekstra hak nedad. Men selv om skatteindtægterne rutscher nedad, og staten ifølge vismændene får et underskud på omkring 90 milliarder kroner næste år, så er det ifølge skatteminister Kristian Jensen (V) ikke et stort problem.

»Danmark har lagt penge til side de år, der var overskud. Vi har afdraget på statens gæld, og det betyder, at vi nu kan leve med et underskud på budgettet i en periode. Jeg forventer ikke, at underskuddet varer særligt længe. Årsagerne er midlertidige, og noget af underskuddet skyldes, at regeringen giver skattelettelser for at bekæmpe krisen. Det vigtige er, at statens langsigtede budget holder. Om der er balance i regnskabet det ene eller det andet år betyder mindre i den sammenhæng.«

For kommunerne risikerer økonomien at blive sat under pres, når skatteindtægterne svinder ind.

Professor Bent Greve (RUC) forklarer, at den kommunale service kan blive forringet, når virksomheder fyrer og lukker.

»Kommunerne kommer i en dobbelt klemme. Udgifterne til kontanthjælp og aktivering stiger, mens der bliver færre til at betale skat. Det kan ikke undgå at påvirke den kommunale økonomi negativt. Når der er færre penge i kassen, så er der mindre at gøre godt med,« siger han.

Samme vurdering deler overvismand Peter Birch Sørensen.

»Nogle kommuner får svækket økonomien ganske alvorligt. De mister skattegrundlag mere eller mindre permanent, når virksomheder lukker og tidligere medarbejdere flytter væk for at søge arbejde andre steder. Hen ad vejen prøver staten at udligne kommunernes økonomi, men udligningen er ikke en perfekt mekanisme.«

Særligt kommuner, som er afhængige af få, men store, lokale virksomheder, er sårbare. Indtil videre har krisen ifølge Danmarks Statistik ramt ekstra hårdt i Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Assens, Skive og Sønderborg.

I Brønderslev Kommune er der kommet 428 flere ledige på et år. Borgmester Mikael Klitgaard (V) erkender, at kommunen har en svær opgave med at få økonomien til at hænge sammen.

»Jeg tør ikke tage stilling til, om der bliver behov for besparelser. Forventningspresset til den kommunale service skal ned, når der er finanskrise. Når kommunen har færre penge, så må man finde løsninger og ikke fokusere på begrænsningerne. Vi har en gevaldig opgave med at få skabt nye arbejdspladser,« konstaterer han.

Kommunerne kan lade Finansministeriet forudse, hvad der kommer ind i kommunalskat og få en statsgaranti for indtægterne. Hvis kommunen skønner, at de får en større vækst, kan de selv vælge at vurdere skatteindtægterne. Går det som beregnet, tjener kommunen ekstra. Men de får også regningen, hvis ledigheden uventet stiger, og skatteindtægterne svigter.

»Der er et element af gambling over at budgettere, selv som kommune. Tiden vil vise, om kommunen eller Finansministeriet har været bedst til at vurdere skatteindtægterne,« forklarer Jens Blom-Hansen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i kommunal økonomi.

Kun Middelfart, Frederiksberg, Gentofte, Vallensbæk, Halsnæs og Odsherred har næste år valgt selv at budgettere indtægterne. Jens Blom Hansen mener, at kommunerne er så usikre på den økonomiske udvikling, at de fleste spiller sikkert og vælger statsgarantien for indtægten.

Kommunerne får dog ikke en økonomisk øretæve nu og her, fordi ledigheden stiger. Den årlige aftale mellem Kommunernes Landsforening og Indenrigs- og Socialministeriet sikrer kommunerne et fast indtægtsgrundlag for i år og næste år - uanset om der kommer færre penge ind i kommunalskat. Men når aftalen skal forhandles på plads for budgettet i 2011, kan kommunerne blive pålagt at spare, vurderer professor Bent Greve.

»De kommuner, som har haft vanskeligt ved at få budgettet til at hænge sammen næste år, vil få det endnu vanskeligere i 2011. Det er ikke sikkert, at staten vil garantere det samme udskrivningsgrundlag, når der kommer mindre ind i kommunalskat,« fastslår han.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) forsikrer dog, at kommunerne i vidt omfang går fri af finanskrisen.

»Krisen rammer selvfølgelig nogle områder i landet hårdere end andre. Men betydningen af krisen udjævnes i vidt omfang af den kommunale udligningsordning. For de kommuner, der kommer i en særligt vanskelig situation, er der også afsat ekstra midler. Et mindre antal kommuner har ekstraordinært kunne forhøje skatten,« skriver ministeren i en mail til Ugebrevet A4.

Indenrigs- og Socialministeriet oplyser desuden i en mail, at når kommunernes skatteindtægter falder på grund af en krise, vil staten normalt hæve bloktilskuddet tilsvarende ved de årlige økonomiforhandlinger, så serviceniveauet ikke falder. De kommuner, som har den ringeste økonomi, får samtidig mere ind gennem udligningsordningen. Men kommunerne får ikke nødvendigvis hele tabet dækket. Der skal være et økonomisk incitament for kommunerne til at skabe nye arbejdspladser og gøre en ekstra indsats for at komme ud af krisen.

200 milliarder mere i gæld

Når skatteindtægterne ikke dækker udgifterne, stiger den offentlige gæld. Vismændene forudser, at den offentlige bruttogæld vil stige fra 620 milliarder kroner i 2009 til 824 milliarder kroner i 2012. For øjeblikket gælder det om at sparke gang i økonomien med investeringer og få folk til at forbruge igen. Men når krisen løjer af, anbefaler vismændene hurtigt at få bragt balance i regnskabet.

»Når opsvinget kommer, bliver man nødt til at se på udgifterne til den offentlige sektor. Samfundet skal betale renter af den gæld, der stiftes nu. På lang sigt bliver ubalancen mellem indtægter og udgifter forstørret, når flere ældre går på pension, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Det vil være rart, hvis politikerne går i gang med at løse de problemer så hurtigt som muligt,« mener Michael Rosholm, vismand og professor i økonomi på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

De økonomiske vismænd anbefaler især at skære ned i efterlønnen og afkorte dagpengeperioden. Derudover kunne man beskatte gevinster ved boligsalg, ændre skattestoppet og fjerne fradraget på sundhedsforsikringer.

Skatteminister Kristian Jensen (V) afviser dog reformer af arbejdsmarkedet nu og her, og nye skatter og afgifter bryder han sig heller ikke om.

»Jeg vil ikke gøre boligen til et fornyet skatteobjekt. Det er godt, at danskerne har råd til at bo i egen bolig. Det frie skift mellem at være boligejer og lejer vil blive besværliggjort af en boligskat. Skattestoppet står fast.«

Men hvordan skal der blive råd til velfærdssamfundet i fremtiden, når det er underfinansieret og hverken skatter eller afgifter må stige?

»Fremover skal Danmark enten blive mere effektivt til at drive den offentlige sektor eller sænke niveauet. Eller også skal vi sætte så meget skub i dansk økonomi igen, at det øger skatteindtægterne, og der bliver råd til vækst. Regeringens opgave er at skabe vækst og prioritere mellem udgifterne,« understreger skatteministeren.