Milliardbyggerier giver 87.300 job

Af

Offentlige anlægsbyggerier vil over de næste ti år udløse 87.300 nye job i Danmark, viser hidtil ikke offentliggjort rapport. Fagforbundet 3F tror på fuld beskæftigelse inden for byggeriet i løbet af fem år. Byggeriets arbejdsgivere er mindre optimistiske og slår fast, at langt fra alle job går til danskere.

OPBYGGEDE FORVENTNINGER Tusindvis af ufaglærte byggearbejdere, civilingeniører, elektrikere og chauffører skal til at finde sikkerhedsskoene frem og spænde hjelmen. Der bliver nemlig masser af arbejde inden for byggeriet de kommende ti år, hvor der ventes at opstå ikke færre end 87.300 nye job. (Præcisering: De nye job er opgjort som fuldtidsbeskæftigelse for 87.300 personer i et år – også kaldet mandår eller årsværk).

Det fremgår af en hidtil ikke offentliggjort rapport, som konsulentfirmaet COWI har udarbejdet for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. COWI har regnet på virkningerne af, at der i de kommende år igangsættes offentlige anlægsbyggerier for ikke mindre end 200 milliarder kroner. Det drejer sig blandt andet om Femern Bælt-tunnelen, etableringen af de kommende supersygehuse og færdiggørelsen af Metro City-ringen i København.

Rapporten fra COWI er tilgået regeringens såkaldte Leo Larsen-udvalg, der om kort tid fremlægger konkrete anbefalinger til, hvordan de mange byggemilliarder sikrer så mange danske job som muligt.

Formand for fagforbundet 3F’s Byggegruppe, Peter Hougaard Nielsen, glæder sig over jobudsigten.

»Nu kommer et hav af projekter i gang, og det lander lige ned i vores turban. Behovet for arbejdskraft bliver uanset hvad så stort, at der senest om fem år vil være fuld beskæftigelse i byggeriet,« vurderer Peter Hougaard Nielsen og fortsætter:

»Det, der bliver vores udfordring, er at få langtidsledige opgraderet og i job.«

De skarpe klarer sig

3F tilbyder derfor allerede nu seks ugers kurser, der på den ene side opkvalificerer og omskoler ledige, ligesom forbundet også forsøger at trække tidligere byggearbejdere, der har taget job i andre brancher under de seneste års byggekrise, tilbage i branchen igen.

»Det, der er meget vigtigt for os, er, at vi ikke kun får de rigtigt skarpe i arbejde - de skal nok komme i gang - men især de, som har gået længe, og som mangler noget selvtillid. Det gælder specielt de unge mennesker, der har gået det seneste år og ikke har fået meget erfaring eller har haft meget arbejde. De skal ind i nogle sjak og have noget erfaring. Det er sådan nogle ting, vi arbejder med lige nu,« siger Peter Hougaard Nielsen.

COWI vurderer, at især ufaglærte, der har erfaring med store anlægsbyggerier, vil blive særligt eftertragtede de kommende år.

Hele 34.000 mandår vil gå til enten ufaglærte byggearbejdere eller struktører, som udfører jord- og betonarbejde. Det glæder uddannelseskonsulent Steen Boesen fra 3F, som er formand for ’Det Faglige udvalg for struktører, brolæggere og tagdækkere’, sammensat af 3F, Dansk Byggeri og Kommunernes Landsforening.

Steen Boesen mener, at alle byggerier bør udbydes med både sociale klausuler og uddannelsesklausuler. Så de firmaer, der vinder entreprisen, ved, at der stilles krav om eksempelvis et bestemt antal lærlinge på hvert byggeri. Samtidig skal danske løn- og arbejdsforhold respekteres, påpeger Steen Boesen, der også forudser gyldne tider for byggeriet.

»Det burde der være. Vi kan i hvert fald ikke tillade os at klage over, at der ikke er arbejdsopgaver,« siger Steen Boesen.

Håb for Lolland

Mens der på landsplan bliver brug for mere end 30.000 ufaglærte med byggeerfaring, skal der blandt andet også bruges mere end 10.000 civilingeniører, 7.600 chauffører og 7.300 elektrikere, vurderer COWI.

LO-sekretær Ejner K. Holst roser regeringen for overhovedet at have skabt et overblik over behovet for arbejdskraft på de mange byggerier. Efter overblik følger handling, påpeger Ejner K. Holst, hvis løsning hedder uddannelse, uddannelse, uddannelse - og opkvalificering.

»De medarbejdere, der tiltrækkes til disse store anlægsprojekter, er ofte specialiserede medarbejdere, og de efterlader sig jobåbninger, som andre skal udfylde. Det skal vi udnytte ved at uddanne flere,« siger Ejner K. Holst.

Den region i landet, hvor der bliver størst efterspørgsel efter arbejdskraft, er Region Sjælland, og dermed er der opmuntring på vej til altid trængte Lolland. Især på grund af tunnelen, der kommer til at løbe tværs under Femern Bæltet til Tyskland, men der skal også bygges både en ny Storstrøms Bro og et fængsel i området.

Regionen forventes samlet at skulle bruge næsten 30.000 medarbejdere de næste ti år. I særdeleshed ufaglærte og struktører, men også civilingeniører, chauffører, murere og elektrikere bliver eftertragtede.

Lært af Storebælt

Administrerende direktør for Femern Belt Development, Stig Rømer Winther, er i spidsen for et samarbejde mellem kommuner, regionen, fagbevægelse og arbejdsgivere, der skal opkvalificere den lokale arbejdsstyrke, så Region Sjælland kan drage nytte af blandt andet det gigantiske byggeri til Tyskland. Før, under og efter byggefasen.

»Fornemmelsen blandt de, der var med på Storebælt, er, at havde man grebet det en lille smule anderledes an, kunne vi have fået ansat mere dansk arbejdskraft. Og det er så det, vi prøver nu,« siger Stig Rømer Winther.

»Vi har kørt nogle målrettede kurser for virksomhedsledere, mellemledere og ansatte, hvor vi har været ude og forsøge at give dem de færdigheder, der er brug for. Undervisning i blandt andet engelsk og tysk, kulturforståelse og almene kurser i strategi og ledelse. Og vi har nogle initiativer på bedding, der også skal forsøge at indfange de ledige,« siger han.

Femern-jobcenter på vej

Næste år håber Stig Rømer Winther at få etableret en form for arbejdsformidling og en rekrutteringsenhed, der sammen med fagbevægelse og jobcentre skal synliggøre over for de udenlandske konsortier, hvilke kompetencer der specifikt findes i Region Sjælland.

»Vores mål er at få ansat så meget dansk arbejdskraft som muligt,« siger Stig Rømer Winther.

Pointen er også, at Femern-projektet på længere sigt skal skabe ny viden og en ny forståelse for, hvordan man bygger internationalt – og perspektivet rækker længere end 2021, hvor tunnelen ventes at stå færdig.

»Vi får en mulighed for, at virksomheder, der er lokaliseret her i regionen, får et mere globalt perspektiv, som gør, at vi kan få gang i en byggeeksport. At de medarbejdere, der er med til at realisere et af verdens største byggeprojekter, måske vil følge de internationale konsortier rundt i andre dele af verden,« siger Stig Rømer Winther.

Alternativ uholdbart

Formanden for Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden, regionsrådsmedlem Peter Kay Mortensen (S), peger på, at især et øget samarbejde mellem regionens jobcentre skal sikre, at lønmodtagere og arbejdsgivere møder hinanden på rette tid og sted. Alternativet er nemlig uholdbart, vurderer han.

»Hvis vi ikke leverer den arbejdskraft, der skal bruges, bliver det udenlandsk arbejdskraft. Det er vores bekymring. Og så skal vi gå og betale understøttelse til vores egne. Det er fuldstændigt sindssygt,« siger Peter Kay Mortensen, der derfor har været i kontakt med stort set samtlige jobcentre i regionen for at få et samarbejde op at stå.

Ingen ledige må glemmes, hvis en arbejdsgiver har et ledigt job, påpeger han. Peter Kay Mortensen frygter dog, at uddannelsessystemet ikke er i stand til at levere præcis den type medarbejdere, som der bliver brug for i forbindelse med byggerierne.

Konkret nævner han, at der lige nu i Hillerød efterspørges struktører til blandt andet det nye sygehusbyggeri. Men samtidig kan unge ikke tage uddannelsen i Nordsjælland, fordi den lokale erhvervsskole ikke tilbyder struktør-uddannelsen.

»Så kan man sige: Eleverne må køre fra Hillerød til Glostrup eller København. Ja. Men det gør de kraft’edme ikke. Så hvis ikke det almindelige udbud løser det her, må vi gøre noget andet. Vi skal have løst denne opgave,« siger Peter Kay Mortensen.

Bygger for stort til Danmark

I rapporten oplyser COWI, at flere af byggeprojekterne bliver så store, at virksomheder herhjemme antageligvis ikke har kapacitet til at løfte opgaven. I den sammenhæng vil danske virksomheder dog kunne blive underentreprenører på opgaverne. Men man må indstille sig på, at udenlandsk arbejdskraft kommer til at spille en rolle på en del af de kommende byggerier. Og den analyse er den eneste rigtige at nå frem til, mener afdelingschef i Dansk Byggeri Louise Pihl.

»Vi er nødt til at erkende, at arbejdsmarkedet inden for bygge- og anlæg ikke er lokalt eller regionalt. Det er i hvert fald europæisk. Der vil komme folk fra hele Danmark, og der kommer folk fra andre europæiske lande. Det, vi ser nogle perspektiver i, er, at der til de store projekter vil være brug for folk med relativt specialiseret arbejdskraft. Det giver mulighed for, at der opstår jobåbninger andre steder,« siger Louise Pihl.

Ufaglærte efterspørges

Umiddelbart er det dog overraskende, at der især bliver så stort behov for ufaglærte, sådan som COWI påpeger. Det bliver den ’faggruppe’, som bliver mest eftertragtet. Men i årevis har stort set alle eksperter talt for, at uddannelse er den eneste chance, man har for at få job i fremtiden.

Louise Pihl, Dansk Byggeri, gør da også opmærksom på, at hvis man er ufaglært inden for bygge og anlæg, er man til en vis grad specialiseret som en faguddannet person. I hvert fald hvis man har erfaring med store anlægsprojekter.

I forhold til at få nuværende ledige i job på de kommende byggeprojekter, er hun af samme grund heller ikke specielt optimistisk. Hendes anbefaling er, at beskæftigelsessystemet lægger sig i selen for at komme på forkant med udviklingen ved at føre en tæt dialog med bygherrer og entreprenører.

»Det er ekstremt vigtigt, at der er en dialog mellem beskæftigelsessystemet og entreprenørerne, så man ved, hvor der opstår huller og får ledige ind i eksisterende brancher eventuelt ved at bruge de nuværende ordninger som jobrotation. Så rørlæggeren kan blive kloakmester,« siger Louise Pihl.

Job uden for hegnet

Samme synspunkt fremfører Stig Rømer Winther, Femern Belt Development. Han vurderer, at der opstår mellem 24.000 og 30.000 job i det, han kalder »inden for hegnet«, som er arbejdspladser direkte relateret til Femern Bælt-byggeriet.

Men samtidig vurderer han, at der vil blive skabt mindst det samme antal stillinger »udenfor hegnet«. Altså i bedste fald op imod yderligere 30.000 job.

Derudover opstår der antageligvis yderligere 20-30 procent flere stillinger oveni, vurderer han, selv om han erkender, at tallene for fremtiden er usikre.

»Sandheden er et eller andet sted derude, og vi er nødt til at sørge for, at alt det materiel, de hjerner, de hænder, vi har, er toptrænede, inden vi kommer ind i den periode, hvor byggerierne rigtigt går i gang fra 2015. Så må vi se, hvor stor tilgang af arbejdskraft, der kommer til udefra, og hvordan vi dæmmer op for det,« siger han.