Milliardbonus sikrer unge flere lærlingepladser

Af
Io Helweg

Regeringens bonus på 50.000 kroner for at oprette en læreplads har været afgørende for hver tredje af de virksomheder, der inden for det seneste år har ansat en lærling, viser ny undersøgelse. Men over halvdelen af virksomhederne havde ansat eleven under alle omstændigheder. Dansk Industri kalder bonusordningen »ikke særlig klog«, mens et flertal af virksomhederne mener, den gør en forskel.

RETTIDIG OMHU »Vi manglede en kontorelev, og så ansatte vi en.«

Lene Eriksen,  personalemedarbejder på Aarhus Social- og Sundhedsskole, tænker tilsyneladende som flertallet af danske virksomheder.

Efter at køen til en praktikplads de seneste år er vokset og vokset, er erhvervslivet igen begyndt at ansætte flere lærlinge fra erhvervsskolerne. Og fortsætter tendensen i de kommende år, undgår Danmark at tabe en lang række unge på gulvet som følge af finanskrisen. Typisk er der tale om tømrer-, slagter- eller kontorlærlinge, der ikke har kunnet få en praktikplads på grund af den økonomiske krise.

I efteråret 2009 indførte regeringen derfor en bonus på 50.000 kroner til virksomhederne for hver elev, de ansatte – en bonus, der fra nytår hæves til 70.000 kroner.

Knap hver tredje – 30 procent – af de virksomheder, der i mellemtiden har ansat en lærling fra landets erhvervsskoler, peger på den kontante præmie som den direkte årsag til at oprette lærepladsen. Det viser en undersøgelse, Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med Kaas & Mulvad, med deltagelse af 1.655 virksomheder, som alle har taget en lærling inden for det seneste år og dermed fået del i den nye bonusordning.

»En elev koster 180.000 kroner om året, og præmien er derfor en stor hjælp. Der kan være perioder, hvor der ikke er ret meget arbejde – og du skal jo betale lærlingens løn alligevel,« siger murermester Peter Atke, Odense.

Præmien, der de næste tre år koster godt 2,5 milliarder kroner, er i mange tilfælde dog ikke altafgørende. Over halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen – 57 procent – ville have taget eleven, uanset om der fulgte penge med eller ej.

»Vi havde brug for at få et nyt, ungt menneske ind. Samtidig var der nogle, som skulle på pension og efterløn, derfor valgte vi at tage en kontorelev ind. At vi så var heldige, at vi både skulle have en elev og kunne få tilskud til hende, benyttede vi os simpelthen af. Men det var ikke afgørende,« siger Lene Eriksen fra Aarhus Social- og Sundhedsskole.

Heller ikke Tommerup Elektronik på Fyn har ansat deres lærlinge på grund af pengene:

»Vi har haft tradition for at have to lærlinge, det har vi haft i mange år. Når de er færdige, prøver vi at få fat i to mere. Det er fint, vi nu får pengene, og de falder også på et tørt sted, men vi havde taget lærlingene alligevel. Vi vil jo også gerne have nogle nye mennesker ind til vores fag,« siger Ole Larsen, medejer af Tommerup Elektronik.

»Udokumenteret«

At præmien er blevet bemærket i erhvervslivet, er der således ingen tvivl om.

I oktober udsendte Undervisningsministeriet en evaluering, der viste, at godt 3.400 nye lærepladser er blevet etableret i årets første seks måneder. Målet for i år er 5.000 nye pladser – og i 2011 skal bonussen veksles til 8.900 nyoprettede elevpladser.

Tre ud af fire virksomheder i Ugebrevet A4’s undersøgelse vurderer, at bonussen er den primære årsag til, at der i dag indgås flere praktikaftaler.

Ifølge virksomhederne i A4’s undersøgelse har præmien resulteret i, at 1.480 unge har fået en læreplads, som ellers ikke var blevet oprettet.

Alligevel er Dansk Industri (DI) stærkt kritisk over for ordningen.

Præmien er for dyr, og den rammer forkert, mener DI, der vurderer, at de tusinder af nye lærlingepladser ikke står mål med den øgede milliardomkostning, som virksomhederne pålægges af regeringen.

Bonussen er nemlig ingen gaveregn fra regeringen. Alene næste år betaler virksomhederne selv 570 millioner kroner via et forhøjet bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Og om tre år vil virksomhederne – ekstra – have indbetalt mere end 1,7 milliarder kroner særligt til elevbonussen. Til sammenligning kommer staten i samme periode kun til at betale 150 millioner kroner til ordningen.

Selv om hver tredje virksomhed i A4’s undersøgelse siger, at bonus var afgørende for, at de ansatte en lærling, kalder erhvervsuddannelseschef i DI Flemming Larsen det »udokumenteret«, at bonussen er årsag til flere praktikpladser. Han henviser til, at over halvdelen som nævnt ville have ansat eleven, selv om de ingen bonus fik. I stedet er konjunkturer og andre praktiske forhold afgørende for, om lærlinge ansættes eller ej, mener han:

»Det her er mere symbolpolitik end virksomhedspolitik – og det er dyr symbolpolitik. Vi synes ikke, det er en særlig klog ordning,« siger Flemming Larsen.

Han peger på, at især eksporttunge erhverv, der skal trække Danmarks samlede vækst fremad, rammes hårdt af bonusordningen. Primært, fordi eksporterhvervene har færre faglærte end traditionelle hjemmemarkedsfirmaer.

»De virksomheder, der især skal trække eksporten og vækst, bliver dermed pålagt øgede omkostninger til noget, som i øvrigt ikke virker,« siger Flemming Larsen, der erkender, at et ukendt antal virksomheder givetvis ikke har opdaget, at de selv er med til at betale bonussen:

»Men jeg tror ikke, det er det generelle billede. Der er dog ikke noget unaturligt i, at når der ligger guld på gaden, samler man det op. Det er indlysende, og det gør virksomhederne naturligvis også,« siger Flemming Larsen.

Eller som murermester Peter Atke, Odense, tørt siger:

»Jo, jeg ved godt, vi selv betaler. Det hele bliver bare flyttet rundt. Men det lever jeg med. Det er jo ikke mig, der laver reglerne.«

Flere virksomheder peger i undersøgelsen på en række problemer ved bonusordningen. Blandt andet, at præmien ikke udløses til voksenlærlinge:

En anden virksomhed er paradoksalt nok ked af, at bonussen er forhøjet fra 50.000 til 70.000 kroner. Tidligere blev den samlede bonus nemlig udbetalt efter syv måneder. Fremover vil det først ske efter 15 måneder, hvilket under de nuværende konjunkturer gør det mere usikkert at ansætte en lærling:

»Dermed skal der tegnes for lange kontrakter, og vi forventer, at vi næste år vil være tilbage igen med det samme antal (lærlinge, red.) som før tilskud. Synd for de unge mennesker.«

Faglig sekretær i LO Ejner K. Holst, som også sidder i AER’s bestyrelse, er opmærksom på det, han kalder et ’dødvægtstab’: At nogle støttede virksomheder ville have taget en lærling – bonus eller ej.

»Men dette er en nødvendig konsekvens, idet vi ellers ville have ’straffet’ de virksomheder, som i forvejen gjorde en god indsats med at tage lærlinge ind,« siger han.

Derfor støtter LO også en undersøgelse af, om ordningen fungerer efter hensigten. Men, påpeger Ejner K. Holst, det væsentlige med præmien er, at der sættes fokus på praktikproblemerne og de menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser af samme:

»Bonusordningen er grundlæggende en omfordeling fra de virksomheder, der ikke påtager sig ansvaret med at uddanne, til dem, der løfter dette ansvar – og det princip støtter LO,« siger han.

Ifølge Ejner K. Holst er der desværre virksomheder, som tror, at veluddannet arbejdskraft kommer af sig selv, og ikke kun, hvis alle påtager sig et ansvar.

Supermarkeder får mest

Men hvem får så pengene - »løfter« mest samfundsansvar kunne man sige?

I perioden fra november 2009 til august i år er der udbetalt 304 millioner kroner til bonusordningen, viser en aktindsigt, Ugebrevet A4 har fået i AER’s register.

Ser man på brancher, er flest penge gået til offentlige virksomheder; kommuner og sygehuse, der har fået mere end 42 millioner kroner i bonus.

Dernæst følger tømrer- og snedkerfirmaer efterfulgt af elinstallatør-branchen, som har fået henholdsvis 21 og 13 millioner kroner udbetalt i elevbonus.

Blandt de flere end 7.000 forskellige virksomheder, der har fået del i støtten i perioden, er det dog to dagligvarekæder, som får mest.

Dansk Supermarked, med blandt andet Bilka, Føtex og Nettobutikkerne, har fået knap fem millioner kroner i støtte, og på andenpladsen har Coop Danmark fået 3,2 millioner kroner fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Ifølge personaledirektør i Dansk Supermarked Finn Lund Andersen tager kæden traditionelt mellem 500 og 600 nye elever ind om året. Men i år begynder helt op til 700 unge deres uddannelse i en af Dansk Supermarkeds forretninger.

»Der er to ting, der spiller ind for os: Vi er en stor virksomhed, og når det kniber, vil vi gerne hjælpe. Men når det er sagt, betyder tilskuddet på først 50.000 – nu 70.000 kroner – også noget. Vi er også købmænd. Når vi får en bonus, betyder det, at vi ansætter 100 flere elever, end vi normalt gør,« siger han uden dog at ville købe logikken om, at så ville en eventuel bonus på 100.000 eller 150.000 kroner resultere i endnu flere nyansatte elever i supermarkedskæden.

»Nej, vi kan ikke tage flere, end vi tager i år.«

Dansk Supermarked er dog fuldt bevidst om, at kæden selv betaler sin egen bonus via et forhøjet bidrag til AER:

»Det er at fodre grisen med sin egen hale. Men set fra vores side har de her kontante tilskudsordninger en positiv effekt. Vi har ikke brug for, at der kommer coaches, mentorer og virksomhedsrådgivere og fortæller, hvordan vi skal gøre. Et kontant tilskud har betydning. Sådan er det bare,« siger Finn Lund Andersen.