SMÅPENGE

Mikrolån til arbejdsløse vinder indpas i kommunerne

Af | @jakkobb

En stribe kommuner vil hjælpe arbejdsløse til selvforsørgelse med mikrolån efter inspiration fra Aarhus. Et unikt initiativ i en tid med masser af pligt og sanktioner, siger ekspert.

Fire kommuner forsøger sig med mikrolån til arbejdsløse, som vil forsøge sig som selvstændige. Og flere er på vej. 

Fire kommuner forsøger sig med mikrolån til arbejdsløse, som vil forsøge sig som selvstændige. Og flere er på vej. 

Foto: Mathias Christensen/Polfoto

Lån en pose penge af os, og start din egen forretning. Sådan lyder tilbuddet til arbejdsløse i et støt stigende antal kommuner, der nu tilbyder såkaldte mikrolån.

Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget.

»Mikrolån til arbejdsløse er i vækst. Det er udtryk for en god idé, der spreder sig fra kommune til kommune« siger Thomas Bredgaard, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Siden A4 skrev om ordningen første gang for to år siden, er både København, Køge og Hvidovre kommuner fulgt i fodsporene på Aarhus, der har været foregangskommune på området.

Klik her for at læse artiklen: Mikrolån kan være vejen ud af kontanthjælp

Således har arbejdsløse i mindst fire kommuner i dag mulighed for at få et mikrolån, hvis ellers betingelserne er i orden. Og i yderligere mindst fem andre kommuner er der lignende ordninger på vej, viser A4’s rundringning.

Små forretninger

Mikrolånene er typisk op mod 50.000 kroner, der kort fortalt kan lånes rentefrit af modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension, hvis de ellers har en fornuftig idé.

Det interessante ved ordningen er, at den bygger på den arbejdsløses eget frie initiativ og gode idé. Thomas Bredgaard, lektor, Aalborg Universitet

Lånene bliver typisk brugt til små forretninger, der sælger for eksempel havehjælp, rengøring eller frisørydelser.

»Det interessante ved ordningen er, at den bygger på den arbejdsløses eget frie initiativ og gode idé. Hvor mange andre tilbud i beskæftigelsesindsatsen handler mere om pligt og sanktioner, har dette en helt anden karakter,« siger Thomas Bredgaard.

Videre i livet

Den seneste kommune, der har åbnet kommunekassen for mikrolån, er Køge.

Her startede projektet for to måneder siden, og kommunen er nu i gang med at finde de første kandidater, der skal forsøge at skifte tilværelsen på overførselsindkomst ud med en tilværelse som selvstændig og selvforsørgende.

Det er en forholdsvis lille udgift for kommunen, men en kæmpe gevinst, hvis vi kan få bare nogle enkelte væk fra kontanthjælp. Marie Stærke (S), Køge Kommune

Der er afsat en halv million kroner om året frem til 2017 til projektet, hvor kommunen håber på at bevilge seks til otte lån om året.

»Vi vil gerne hjælpe kontanthjælpsmodtagere med at komme videre i livet ved, at de starter deres egen virksomhed. Det er en forholdsvis lille udgift for kommunen, men en kæmpe gevinst, hvis vi kan få bare nogle enkelte væk fra kontanthjælp. Derfor synes vi, det er værd at prøve,« siger 2. viceborgmester Marie Stærke (S), hvis parti stod bag forslaget.

Gode resultater

For langt størstedelen af de kommuner, der giver sig i kast med mikrolån i disse år, kommer inspirationen fra Aarhus Kommune, der har været i gang på forsøgsbasis siden 2007 – og med en fast ordning fra 2012.

»Vi synes selv, at resultaterne har været rigtigt gode, både økonomisk og menneskeligt,« fortæller virksomhedskonsulent Steen Rehoff Larsen, der har været med siden projektets begyndelse.

Han skal nu til at gå i gang med det femte forløb med mikrolån. På det seneste hold med 11 personer var der efter fem måneder stadig syv, der var selvstændige, og som ikke modtog offentlig forsørgelse, fortæller Steen Rehoff Larsen.

Mikrolån handler om at give borgerne ressourcer. Formålet er, at de bliver selvhjulpne. Steen Rehoff Larsen, virksomhedskonsulent, Aarhus Kommune

Han understreger, at formålet ikke kun er spare på overførselsindkomsterne:

»Mikrolån handler om at give borgerne ressourcer. Formålet er, at de bliver selvhjulpne,« siger Steen Rehoff Larsen.

Han fortæller, at han har været i kontakt med 16 forskellige kommuner, der har udvist interesse for selv at indføre mikrolån.

Flere på vej

Og alt tyder da også på, at flere kommuner kommer til at følge eksemplerne fra blandt andet Aarhus i de kommende år.

For eksempel kommer forslag om mikrolån til at være en del af efterårets budgetforhandlinger i både Helsingør og Aalborg kommuner. Begge steder efter forslag fra Enhedslistens byrådsmedlemmer.

I Aalborg har forslaget allerede fået en ’meget positiv’ modtagelse fra de andre partier, fortæller byrådsmedlem Per Clausen, der også er medlem af Folketinget.

»Jeg har en klar forventning om, at vi får sat det i gang fra næste år,« siger han.

Per Clausens forslag lyder på en forsøgsordning på 1,5 million kroner om året, så der kan gives lån til ’måske 20-30’ personer på et år.

Begrænset potentiale

I Helsingør har partifællen, formand for beskæftigelsesudvalget Allan Berg Mortensen, også forsigtigt positive forventninger.

»Jeg tror ikke, potentialet er ret stort. Vi skal være glade, hvis vi finder 6-8 personer,« siger han.

Det ændrer imidlertid ikke på, at det er værd at gøre forsøget, mener han.

»Der er mennesker, der har gode ideer, men hverken penge eller kreditværdighed. Det er rigtig ærgerligt, hvis de ikke får mulighed for at realisere deres ideer, især hvis det samtidig kan gøre dem selvforsørgende,« siger Allan Berg Mortensen.

På eget initiativ

I de kommuner, som Ugebrevet A4 har set nærmere på, er forslagene om at gøre brug af mikrolån typisk kommet fra partier på venstrefløjen, som oftest Enhedslisten eller Socialdemokraterne.

Og ordningen er da heller ikke overvældende populær blandt borgerlige lokalpolitikere.

Hvis man har det gen i sig, at man har lyst til at være selvstændig, så behøver man ikke blive trukket op af sølet og låne en masse penge for at kunne drive virksomhed. John Pawlik (DF), Vordingborg Kommune

I tidligere omtalte Køge Kommune, hvor forslaget kom fra Socialdemokraterne, er det i dag Konservatives Mads Andersen, der er formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

»Min grundtanke er, at hvis nogen har lyst til at starte deres egen virksomhed, så er det noget, de gør selv. Det er fint med vejledning og kurser, men at kommunen ligefrem går ind og afsætter penge til det, er ikke min politik. Nu er det vedtaget, og det anerkender jeg selvfølgelig,« siger han.

’Jeg har altid klaret mig selv’

Og i Vordingborg Kommune, der for tiden undersøger mulighederne for at indføre mikrolån, er det ikke et forslag, der er fostret hos Dansk Folkeparti.

»Jeg ved godt, at jeg ikke er særlig populær blandt mine socialdemokratiske venner i udvalget, når jeg siger sådan her,« indleder DF’s John Pawlik, der sidder på formandsposten i byrådets uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalg.

»Men hvis man har det gen i sig, at man har lyst til at være selvstændig, så behøver man ikke blive trukket op af sølet og låne en masse penge for at kunne drive virksomhed. Det kommer automatisk til en,« siger John Pawlik, der selv netop har fejret 10 års jubilæum som selvstændig tømrermester.

»Når klokken er halv seks om morgenen, står jeg op, og så skal jeg ud for at tjene penge. Jeg har den holdning, at jeg altid har klaret mig selv. Derfor mener jeg også, at andre kan gøre sådan,« siger John Pawlik.

På tværs af kommunegrænsen

Hans kommune undersøger for tiden, om det ville kunne lade sig gøre at indføre mikrolån i samarbejde med en nabokommune. Det kunne for eksempel være Næstved, der også er ved at indføre mikrolån.

For som de forskellige eksempler viser, er der ikke ret mange personer, der tager mikrolån, når det kommer til stykket. For kommunerne kan det derfor virke som en stor opgave at skulle stable en lokal ordning på benene, hvis det kun gælder en håndfuld personer om året.

Det er tilfældet for den københavnske omegnskommune Hvidovre, der i et halvt års tid har tilbudt mikrolån i samarbejde med Københavns Kommune.

»Vi er en mindre kommune, og vi tror, at omfanget vil være begrænset. Derfor ville det være meget at skulle stable det hele på benene selv. Så er det bedre at gå sammen med nogen, der har et koncept allerede. Vi kan ikke have medarbejdere til at sidde og vente på, at der kommer nogen,« siger Torben Tang Christensen, arbejdsmarkedschef i Hvidovre Kommune.

Endnu ingen kunder i butikken

Samarbejdet foregår ved, at Hvidovre Kommune kan købe de kurser og den vejledning, der følger med et mikrolån, til deres borgere af Københavns Kommune.

Det vil sige, at det stadig er Hvidovre Kommune selv, der afgør, om en borger kan få mikrolån, og at det er kommunen selv, der låner pengene ud.

Ifølge arbejdsmarkedschefen er der dog endnu ingen borgere, der har gjort brug af tilbuddet.

Kun for svage ledige

En del af forklaringen på, at kommunerne ikke ligefrem bliver overrendt af ivrige mikrolånere, skal findes i de regler, der gælder for ordningen.

Da kommunerne ikke må agere bank for hvem som helst og dermed forvride konkurrencen, er det kun ganske bestemte personer, der kan komme i betragtning til mikrolån.

Det gælder kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart kan tage et job, personer på sygedagpenge og førtidspension. Mikrolån er derimod ikke en mulighed for de mest ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere og ej heller for dagpengemodtagere.

Ingen mirakelkur

Derfor skal man heller ikke tro, at mikrolån er den forkromede løsning på de flere hundrede tusinde danskere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, siger Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

»Det er ikke nogen mirakelkur,« siger han.

Det er politikerne med på. I Aalborg siger Enhedslistens Per Clausen:

»I forhold til hele udfordringen med folk uden for arbejdsmarkedet er det en meget lille ting, men derfor kan det alligevel godt være rigtig vigtigt og betydningsfuldt for dem, der får mulighed for at bruge det«.

Også Slagelse er på vej til at indføre mikrolån til kommunens borgere.