Mikrolån kan være vejen ud af kontanthjælp

Af | @GitteRedder

Med mikrolån fra kommunekassen er flere kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i Aarhus kommet væk fra ledighed og er blevet selvstændige. Beskæftigelseschef anbefaler regeringen at tænke mikrolån ind i en kommende kontanthjælps- og førtidspensionsreform. Men arbejdsmarkedsforsker advarer mod at tro, at mikrolån kan få tusindvis væk fra offentlig forsørgelse.

Foto: Illustration: Scanpix

IVÆRKSÆTTERI Fra kontanthjælpsmodtager til grafisk designer. Eller fra førtidspensionist til ejer af egen frisør- og skønhedssalon. En umulig og helt urealistisk drøm for de fleste af Danmarks 125.000 kontanthjælpsmodtagere og 250.000 førtidspensionister, fordi bankerne ikke vil låne penge til folk på offentlig forsørgelse.

Men i Aarhus har foreløbig 12 kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister nu fået et såkaldt mikrolån fra kommunekassen til at få foden under eget bord. Fire af dem modtager i dag ingen offentlige ydelser overhovedet og klarer sig fint som selvstændige erhvervsdrivende, mens de andre fortsat er delvist offentligt forsørgede, indtil deres forretning er kommet helt op at stå.

Mikrolånene fra kommunen giver aarhusianerne på kanten af arbejdsmarkedet en mulighed for at blive selvforsørgende og få en bedre livskvalitet væk fra offentlig forsørgelse, siger beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen til Ugebrevet A4.

Ud over den grafiske designer og frisøren har hun også været med til at sætte en tekstforfatter, en smykkedesigner og en chauffør med egen kassevogn i gang at etablere egen virksomhed. 

»Mikrolånene er helt tydeligt et tilbud, der hjælper en gruppe af borgere til at blive selvstændige og få deres egen lille forretning op at stå. Hvis de har en bæredygtig forretningsidé og lysten til at blive selvstændige, giver vi dem mulighed for at realisere drømmen med mikrolån, kurser og coaching,« fortæller Vibeke Jensen.

Enestående projekt

Aarhus Kommune har som den eneste kommune deltaget i et projekt i samarbejde med Socialt Udviklingscenter, SUS, under Socialministeriet, men selvom projektet slutter i foråret, vil beskæftigelseschefen fortsat prioritere programmet.

»Mikrolåns-modellen er et tilbud i en bred vifte af tilbud til ledige, og det er kommet for at blive i Aarhus Kommune. Vi har fundet en ny vej, der hjælper nogle væk fra ledighed, som ellers risikerede at hænge fast i offentlig forsørgelse,« fastslår hun.

I løbet af de næste uger indleder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forhandlinger omkring flere af de mest centrale politiske reformer på regeringens dagsorden. Først en førtidspensionsreform, hvor førtidspensionisterne ikke for tid eller evighed skal sættes på passiv forsørgelse. Dernæst en kontanthjælpsreform, der skal få folk, især unge, væk fra kontanthjælpen og i job eller uddannelse.  

Kommunernes og statens udgifter til kontanthjælp og førtidspension løber op hvert år op i tocifrede milliardbeløb, og det tynger i den grad de offentlige budgetter.

Beskæftigelseschefen i Aarhus tøver ikke med at anbefale politikerne på Christiansborg at lade sig inspirere af den aarhusianske mikrolånsmodel.

»Det er ikke noget, der kommer til at redde dansk økonomi, og det er naturligvis ikke alle kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister der kan komme væk fra offentlig forsørgelse ved at få et mikrolån. Men nogle vil kunne blive hjulpet til at blive selvstændige, og mikrolån er et redskab og en støttemulighed, som vi bør have mere opmærksomhed på,« siger Vibeke Jensen.

Et forsøg værd

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard advarer også mod at tro, at mikrolån er det store dyr i åbenbaringen, der kan få tusindvis af kontanthjælpsmodtagere væk fra offentlig forsørgelse. Alligevel vurderer han, at det er en god idé at udbrede mikrolånsmodellen til flere på offentlig forsørgelse.

 »Man skal ikke lade nogle muligheder stå uafprøvede i den situation vi står i nu, og kan det lykkes bare at få nogle få fra kontanthjælp i beskæftigelse, som ellers ikke ville være kommet det, betaler sådan nogle investeringer sig hurtigt ind igen. Men jeg tvivler meget på, at det bliver mikrolån, der er løsenet på at få de fleste væk fra kontanthjælpen,« siger Thomas Bredgaard. 

Arbejdsmarkedsforskeren har svært ved at se målgruppen for sig, ligesom han udtrykker frygt for, at nogle mikrolånsmodtagere vil komme ud i unødvendige gældsbyrder.

»Det skal være nogle forholdsvis ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, som har en bæredygtig forretningsidé. Og uden at forklejne de kontanthjælpsmodtagere, vi har, så er jeg usikker på, hvor mange der er af dem. Men det er et forsøg værd. Vi står i en situation, hvor alle muligheder skal afprøves,« fastslår han.  

Netop fordi køen af kontanthjælpsmodtagere vokser dramatisk i disse år, leder mange kommuner efter nye veje til at få folk i beskæftigelse. Og mikrolånene i Aarhus har vakt opsigt i blandt andet København, Kolding, Fåborg, Køge og Egedal kommuner, der har været i kontakt med den ansvarlige projektleder, virksomhedskonsulent på Jobcenter Aarhus Steen Rehoff Larsen, for at blive klogere på modellen.

Nogle kommuner har ifølge Steen Rehoff Larsen ment, at det var en ordning, der ikke kunne lade sig gøre, mens andre kommuner nu arbejder videre med ideen. Det gælder for eksempel Slagelse, der har sendt en ansøgning til Civilstyrelsen om at få godkendt en fond, som skal yde mikrolån til unge, der ønsker at blive selvstændige eller komme i gang med en uddannelse.

Banken siger nej

Servicedirektør i Slagelse Lars Hansen venter utålmodigt på svar fra Civilstyrelsen, så kommunen snart kan gå i gang med at yde mikrolån i den sjællandske by, hvor hver tiende ung er arbejdsløs.  

I dag er det ikke lovligt for kommunen at bevilge penge til udlån. Derfor benyttede Slagelse Kommune chancen, da en svendeforening ophørte, og kommunen fik overdraget godt tre millioner kroner.

Arven fra svendeforeningen bruges nu til at oprette fonden, og hele ideen er ifølge servicedirektøren at hjælpe unge i gang med en uddannelse, et job eller at blive selvstændigt erhvervsdrivende.

»Med mikrolån vil vi gerne undgå, at de unge i Slagelse overhovedet kommer på kontanthjælp«, siger Lars Hansen.

Mange unge vil ifølge servicedirektøren så let som ingenting kunne få hjælp hjemmefra eller gå i banken og få en kassekredit eller et lille lån. Men der er også unge, der ud over ledighed har andre problemer, og de vil aldrig kunne komme i betragtning til et banklån, påpeger han.

»Det er præcis den målgruppe, vi gerne vil gøre en stor forskel for,« siger Lars Hansen.

Nul rente

I Aarhus understreger projektleder Steen Rehoff Larsen, at netop kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister ofte bliver afvist i banken. Borgere i matchgruppe 1, der ikke har andre problemer end at være arbejdsløse, kan ifølge projektlederen ikke låne penge i banken, selvom de har en god idé til en forretning.  

»Socialt udsatte borgere kan slet ikke låne penge og har svært ved overhovedet at få en bankkonto. Det er kun, fordi der er krav om, at de har en NemKonto, at bankerne vil have dem, for bankerne vil ikke så gerne associeres med dårligt stillede borgere. De kontanthjælpsmodtagere, der nu klarer sig selv økonomisk, var aldrig blevet selvstændigt erhvervsdrivende, hvis det ikke havde været for muligheden for at tage et mikrolån hos os,« konstaterer han.

I gennemsnit er mikrolånene til kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne i Aarhus på 25.000 kroner, og renten er nul. At der ikke løber renter på lånet skal ifølge Steen Rehoff Larsen ikke tolkes om en gavebod til kontanthjælpsmodtagerne. Men som en sikring mod, at de falder i en gældsfælde med et mikrolån, sådan som det er sket for nogle fattige i udviklingslandene.

»Vi har set nogle af de forfærdelige dokumentarudsendelser, hvor de stakkels mennesker i den tredje verden er blevet afpresset med horrible renter på deres mikrolån. Det er stik i mod hele filosofien bag mikrolånene, og derfor er vi glade for, at vi ikke tynger folk med renter,« siger han. 

I øvrigt forbyder lovgivningen også en kommune at opkræve renter, når den låner penge ud til borgerne, tilføjer Steen Rehoff Larsen.

Lån må ikke stå alene

Får kontanthjælpsmodtageren bevilget et mikrolån, skal første afdrag på tilbagebetalingen allerede finde sted måneden efter. Men da lånene løber over syv år, er raterne små. Nogle betaler ifølge Steen Rehoff Larsen 175 kroner om måneden, mens andre betaler 400 kroner tilbage om måneden.

»Men de skal vide, at det er penge, de skylder, og ikke er nogen foræring. Derudover skal de betale tilbage fra første måned for at give dem fornemmelsen af, at som virksomhedsejer skal man betale regninger måned efter måned, uanset om man tjener penge eller ej,« siger han.

I Aalborg kommune sender man ledige med bæredygtige iværksætterdrømme videre til rådgivning i kommunens erhvervsafdeling, fortæller jobcenterchef Arne Lund Kristensen. Men kommunen har ikke ydet borgere egentlige lån til at etablere sig som selvstændige. 

»Ideen med at yde mikrolån til udsatte borgere er spændende, og vi vil nu studere Aarhus-modellen nærmere for at lade os inspirere,« siger Arne Lund Kristensen og understreger, at mikrolånene aldrig må stå alene, men skal understøttes af kurser og rådgivning.

Det er præcis, hvad de gør i Aarhus, pointerer projektleder Steen Rehoff Larsen. Mere end 60 interesserede låntagere blandt kommunens førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere har henvendt sig, men kravet har været, at de udover en bæredygtig forretningsidé også har skullet deltage i tre måneders kursusforløb, hvor de har lært om regnskab, moms, markedsføring og så videre.  

»Et mikrolån må aldrig stå alene, og derfor stiller vi krav om, at de skal deltage i kurserne, hvis de vil have mikrolånet,« siger han.

Derefter har Steen Rehoff Larsen kontakt til mikrolånerne mindst en gang om ugen og følger dem tæt, så han kan hjælpe, hvis det er ved at gå galt.

Dødvægt

Selvom arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet mener, at alle muligheder skal afprøves for at få folk væk fra kontanthjælpen, understreger han, at det vil være et fåtal af folk på offentlig forsørgelse, der vil kunne komme i gang på denne måde.

»Spørgsmålet er, om ikke de her mennesker ville have klaret sig på egen hånd uden denne lånemulighed. Er det virkelig et lån på godt 20.000 kroner, der gjorde forskellen? I programmer som dette kan der godt være det, der hedder dødvægt. Det viste sig med iværksætterydelsen, hvor der var nogle, der fik ydelsen, men ville have lykkedes med deres forretning under alle omstændigheder,« siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren kan godt se, at der blandt dem, der fik en fyreseddel under finanskrisen, og som af den ene eller anden grund ikke havde tegnet en arbejdsløshedsforsikring, kan være nogle, der befinder sig i målgruppen for et mikrolån.

»Men hvor mange af dem, der går rundt med en selvstændig erhvervsdrivende i maven, ved jeg ikke,« siger han.