Kommunale skel

Middelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende

Af

Der er markant forskel på, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere bliver sendt ud til virksomheder. Det viser nye tal for landets kommuner. Der er ellers bred enighed om, at ophold i virksomheder er en af de bedste måder at få ledige i arbejde på.

I nogle kommuner er det tæt på hver anden arbejdsløse, man sender ud i virksomheder som for eksempel gartnerier. I andre kommuner er det færre end hver tiende. 

I nogle kommuner er det tæt på hver anden arbejdsløse, man sender ud i virksomheder som for eksempel gartnerier. I andre kommuner er det færre end hver tiende.  Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

 

Vi har hørt det adskillige gange: »Virksomhedspraktik virker«.

Hvis man som ledig et par timer om ugen kommer til at arbejde i en privat eller offentlig virksomhed med for eksempel at sætte varer på plads på hylderne, betjene kunder eller ordne administrativt arbejde, så går det ofte bedre med at komme i ordinært arbejde. 

Men trods de gode resultater med at få ledige tættere på regulært arbejde via jobrettede indsatser er der enorm forskel på, hvor mange ledige kontanthjælpsmodtagere der sendes i praktik i en virksomhed eller et job med løntilskud i landets kommuner.

Det viser nye beregninger, som Dansk Erhverv har foretaget på baggrund af tal fra jobindsats.dk.

Tallene viser, hvor mange procent af kontanthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner, der i 3. kvartal 2017 var i virksomhedsrettede forløb såsom virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Forskellen er til at få øje på

I bunden af den nye opgørelse finder man blandt andre Dragør, Furesø og Odense Kommune, der alle har haft færre end 10 procent af kontanthjælpsmodtagerne i virksomhedsrettede forløb. 

Modsat finder man i toppen af skalaen Middelfart, Skanderborg og Lemvig, hvor 40 procent eller flere har været i virksomhedsrettede tilbud.

Forskellene på kommunerne skal findes i deres politiske og administrative prioriteter, mener professor i arbejdsmarked fra Aalborg Universitet Thomas Bredgaard:

»I nogle kommuner vil man gerne have en stor intern projektafdeling, hvor man gør kontanthjælpsmodtagerne klar, før man sender dem i virksomhedsrettet aktivering, fordi man er bange for, at de vil knække halsen på at komme ud til rigtige arbejdsgivere. I andre kommuner gør man det modsat og får dem hurtigst muligt i praktik,« siger han.

Thomas Bredgaard har tidligere set på kommunale forskelle på beskæftigelsesområdet og mener, at kommunerne faktisk i løbet af de seneste 10 år er blevet mere ensrettede i deres tilgange til at få folk i beskæftigelse. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Det undrer mig, at der er så store forskelle i brugen af redskabet kommunerne imellem. Peter Halkjær, chefkonsulent i Dansk Erhverv

I Dansk Erhverv tilslutter man sig konklusionen om, at virksomhedsrettede forløb virker. Arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent Peter Halkjær kalder dem for »et af de mest solide redskaber til at få ledige i job«. 

»Det undrer mig, at der er så store forskelle i brugen af redskabet kommunerne imellem – især fordi kommunerne har et fælles udgangspunkt i forhold til lovgivning, effekt af indsatsen, og fordi fakta er, at det virker,« siger Peter Halkjær. 

Beskæftigelsesministeriet har selv været fremme med en analyse om, at kontanthjælpsmodtagere øger deres chancer for at komme i arbejde med 84 procent, hvis de for eksempel har været i praktik i en privat virksomhed. 

Og med initiativer som jobpræmieordninger, 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet er målet også at skubbe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. 

Almen aktivering virker ikke 

Med under hver tiende kontanthjælpsmodtager i virksomhedsrettede forløb, ligger Odense og roder rundt i bunden sammen med en række andre kommuner.

Rådmand Steen Møller (K), som er formand for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune, kryber til korset og fortæller, at kommunens metoder simpelthen har været forældede.

»Set i bakspejlet har den metode, som vi har brugt i Odense til at hjælpe kontanthjælpsmodtagere og øvrige ledige i job, været en fejl. Derfor har vi også valgt at lave det om nu og har fundet de ressourcer, der skal til for at skrue op for virksomhedsindsatsen,« siger Steen Møller. 

I februar tog vi beslutningen om at sadle om. Steen Møller (K), rådmand i Odense Kommune

Odense Kommune har nemlig indtil juli i år mest sendt kontanthjælpsmodtagere i en anden form for aktivering end reel virksomhedspraktik. Her konstruerede kommunen miljøer, hvor de ledige kunne omgås, men der var aldrig kontakt til en virksomhed. For eksempel blev ledige i projekter sat til at renovere bygninger eller hjælpe pensionister.  

Og rådmanden indrømmer, at alt for få ledige har kunnet bruge det som en trædesten til at komme ud på arbejdsmarkedet. 

»I februar tog vi beslutningen om at sadle om, og nu har vi ansat et væld af nye virksomhedskonsulenter, der skal sørge for at få lavet åbninger ude hos virksomhederne til at få ledige i praktik,« siger Steen Møller. 

Mentorkorpset er den store vinder

Danmarks midtpunkt, Fyn, deler top og bundplaceringerne i den nye opgørelse. 

Forholdsvis tæt på Odense har en anden kommune haft stor succes med at parre kontanthjælpsmodtagere med virksomheder. 

Middelfart Kommune placerer sig nemlig i toppen af skalaen med 45 procent, så tæt på hver anden af kommunens kontanthjælpsmodtagere i tredje kvartal i år var i enten virksomhedspraktik eller løntilskud.

Og det er der to helt klare årsager til, fortæller Morten Weiss-Pedersen (K), der er formand for beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Middelfart Kommune.

 

Vores mentorkorps støtter borgerne i alle henseender. Morten Weiss-Pedersen (K), udvalgsformand i Middelfart

Først og fremmest har man i kommunen oprettet et mentorkorps på mere end 300 frivillige mentorer til at hjælpe de ledige i praktik.

»Vores mentorkorps støtter borgerne i alle henseender. De tager på ture med borgerne, de ringer op til borgerne og siger 'husk lige, du har en aftale med købmand Olsen',« fortæller Morten Weiss-Pedersen og gør opmærksom på, at Middelfarts mentorsystem er så stor en succes, at man har undervist andre kommuner i at følge trop. 

Dernæst peger Morten Weiss-Pedersen på, at virksomhederne udviser ekstrem velvilje til at ansætte ledige kontanthjælpsmodtagere.

»Vi har gode grupperinger af virksomheder, blandt andet inden for hotel og detailhandel. Mentorerne opsøger nye virksomheder - det er der næsten gået en sport i og ellers byder mange virksomheder selv ind,« siger Morten Weiss-Pedersen, men tilføjer dog: 

»Det er jo ikke bare, fordi virksomhederne er varmhjertede, det er også, fordi de har behov for arbejdskraft.«

Er jobcentret lig dårlig arbejdskraft?

Forskellene i kommunernes virksomhedsrettede indsats skal man ikke udelukkende finde på jobcentrenes egen banehalvdel. Det svinger også fra kommune til kommune, hvor villige de lokale virksomheder er til at samarbejde, peger professor Thomas Bredgaard på. 

Nogle virksomheder vil ikke oprette praktikpladser. Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet

»Nogle virksomheder vil ikke oprette praktikpladser, og det kan både være på grund af fordomme om, at jobcentret kun består af dårlig arbejdskraft, men det kan også være, at de har dårlige erfaringer med jobcentret tidligere,« siger Thomas Bredgaard. 

Peter Halkjær fra Dansk Erhverv mener dog, at der er god plads på arbejdsmarkedet i øjeblikket, og et scenarie med udbredt mangel på folk nærmer sig.

»Virksomheder inden for stort set alle brancher står lige nu i en situation, hvor de har svært ved at rekruttere. Det giver jobcentre over hele landet gode kort på hånden i forhold til at hjælpe flere kontanthjælpsledige i job,« siger han.