Midaldrende skubbes ud af arbejdsmarkedet

Af
| @JanBirkemose

Risikoen for langtidsledighed stiger med alderen, viser ny undersøgelse, der har fulgt alle dem, der blev ledige i november 2000. Allerede når lønmodtagerne er i slutningen af fyrrerne, er risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet 50 procent større end for de ti år yngre. Ledige i halvtredserne er tre gange så udsatte som de unge.

En fyreseddel til et menneske i slutningen af fyrrerne kan meget let betyde et endegyldigt farvel til arbejdsmarkedet. Risikoen for at hænge fast i langtidsledighed stiger med op til 50 procent, hver gang  de midaldrende fylder år. Det fremgår af en ny undersøgelse, der viser en klar sammenhæng mellem alder og risiko for udstødning af arbejdsmarkedet. Samtidig viser de nye tal, at arbejdsgiverne begynder at betragte medarbejderne som ældre allerede i slutningen af fyrrerne.

Den nye undersøgelse er ikke en prognose eller interview med en mindre gruppe lønmodtagere, men derimod et helt præcist billede af, hvordan det – måned for måned og år for år – er gået samtlige de personer, der blev ledige i november 2000. Det kan lade sig gøre ved hjælp af Beskæftigelsesministeriets særlige DREAM-register, som LO’s økonomer har analyseret  nøje i forbindelse med LO’s økonomiske redegørelse ”Øje på beskæftigelsen”.

To år efter at lønmodtagerne mistede deres arbejde, kan 16,2 procent af de 53- til 57-årige se tilbage på en periode, hvor de har været ledige i mindst 80 procent af tiden, og hvor de fortsat står uden job. Det tilsvarende tal for de 30 til 39-årige er 5,4 procent, hvilket altså er hele tre gange lavere end for de ældre årgange. Og gruppen, der var 48 til 53 år, da de blev ledige i 2000, er ramt af langtidsledighed i hele 50 procent flere tilfælde end de unge i 30’erne.

Statistikken viser også, at risikoen for at blive tabt af arbejdsmarkedet stiger markant, hver gang en person fylder år. For de ledige over 53 år stiger risikoen med op mod 50 procent, hver gang der fejres fødselsdag. Af dem, der var fyldt 57 år, da de blev ramt af ledighed i december 2000, blev næsten hver tredje langtidsledig.

Desuden ses det af kurverne, at det er ekstremt vigtigt at komme tilbage i arbejde, inden man har været ledig i 20 uger. Passerer man først denne dato, er det kun de færreste, der kommer tilbage i arbejde.

Lektor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet  har gennem flere år forsket i de ældres situation på arbejdsmarkedet. Han mener, at de nye tal bekræfter en forskelsbehandling af aldersgrupper, der trækker dybe rødder gennem hele samfundet.

»Der er tale om aldersdiskriminering, og det er ikke kun virksomhederne, der bærer ansvaret, men hele samfundet. Eksempelvis er der en tendens til, at kunder i en bank hellere vil betjenes af en yngre kvinde end af en ældre herre. Det er en kollektiv mentalitet, der diskriminerer de ældre. Og som undersøgelsen viser, er man allerede ved at blive gammel, når man runder de 50 år,« siger Per H. Jensen.

Det er et synspunkt, der bakkes op af formanden for HK’s seniorer, Poul Hansen. Han mener, at samfundet taber en uvurderlig ressource på grund af de ældres usikre fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Der er en klar tendens til, at arbejdsgiverne sætter større pris på friske kræfter end på erfaringer. Inden for visse fysisk krævende fag er det måske forståeligt nok, men i andre fag er der tale om usaglig alderdiskriminering,« siger Poul Hansen.

Negative myter

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har for nylig givet udtryk for, at ledigheden blandt de ældre holdes kunstigt oppe, fordi flere tusinde ældre kan fortsætte på dagpenge langt ud over den normale dagpengeperiode på fire år. Det fjerner de lediges motivation til at søge job, fordi de ikke bliver straffet med bortfald af dagpenge efter fire år, lyder kritikken fra DA. Samtidig mener arbejdsgiverorganisationen, at området er præget af en negativ selvforstærkende myte, der gør, at både arbejdsgivere og de ældre mister troen på, at de kan bruges som arbejdskraft.

»Men der er ingen tvivl om, at hvis man først er blevet ledig som ældre, så er det meget svært at komme tilbage. Noget af det skal forklares ved de beskyttelsesforanstaltninger, der er, og som er med til at fastholde de ældre ledige i passiv forsørgelse. Men en anden del af forklaringen er helt sikkert også i de holdninger, der skabes på grund af de negative myter,« siger DA-chefkonsulent Erik Simonsen og henviser til, at det er de 50-årige, der reelt har den laveste ledighed blandt alle aldersgrupper.

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup er foruroliget over takterne i DA’s udmeldinger. Hvis man fjerner beskyttelsesforanstaltninger for de ældre ledige og også samtidig fjerner eller ændrer efterlønsgrænsen, er der kun kontanthjælpen tilbage til de mange ledige seniorer, mener han.

»Den høje arbejdsløshed blandt de ældre afspejler netop, hvorfor der er så stor tilgang til efterlønnen, for der er jo ikke andre steder at gå hen. Hvis man fjerner efterlønnen og den forlængede dagpengeperiode for ældre ledige, så må de arbejdsløse ældre gå på bistand. Der er ganske enkelt ikke andre alternativer,« siger Bjarne Hastrup.

Han er dog enig med DA i, at området er belastet af mytedannelser, der gør, at virksomhederne ikke tror, at de ældre medarbejdere kan være produktive. Samtidig peger han også på, at der er for få muligheder for de seniorer, der gerne vil have nogle sidste år på arbejdsmarkedet i et lidt lavere gear end tidligere.

»Men det er også et stort problem, at der efterhånden er sket en total udrensning af ældre i virksomhedernes topledelser. Man kan dårligt opdrive en leder, der er mere end 50 år, og de har ingen forståelse for hvor meget, de ældre kan klare.«

Ingen seniorpolitik

Per H. Jensen fra Aalborg Universitet mener også, at virksomhederne har for lidt fokus på de ældre. Selv blandt de fremsynede med en seniorpolitik findes der ikke en seniorpolitik for nyansættelser. Derfor er det svært for de ældre jobansøgere at bryde igennem isen og få en reel chance i kampen om de ledige job. Alligevel mener han dog også, at de ældre selv bærer en del af ansvaret for den forhøjede langtidsledighed.

»De ældres ledighed hænger også sammen med, at de ikke får samme efteruddannelse som andre på arbejdsmarkedet. Det er muligt, at de får tilbudt efteruddannelse, men mange ældre har måske svært ved at se, hvorfor de skal lære noget nyt, når de i så mange år har passet deres arbejde fortrinligt. For de unge på arbejdsmarkedet er det en selvfølge, at man hele tiden skal efteruddanne sig. Men for en 55-årig arbejdsmand er life-long-learning et fremmedord, der ikke giver mening,« siger Per H. Jensen.

Han henviser til tidligere undersøgelser, der viser, at 35 procent af samtlige erhvervsaktive i alderen 40 til 69 år aldrig er blevet efteruddannet.

Ældreforsker Jesper Wegens fra Gerontologisk Institut mener, at skævheden mellem generationernes succes på arbejdsmarkedet savner logik.

»Tallene viser et paradoks. På den ene side ved vi, at arbejdsgiverne ønsker at få en stabil arbejdskraft, der kan blive på virksomheden gennem et stykke tid. På den anden side ved vi, at de unge skifter job med den største hastighed. Alligevel foretrækker virksomhederne at ansætte unge medarbejdere,« siger Jesper Wegens.