Midaldrende mænd styrer fagbevægelsen

Af Peter G.H Madsen
Research: Jens Peter Houe

Gennemsnitsalderen i LO-forbundenes hovedbestyrelser er væsentligt højere end blandt medlemmerne. Det viser en undersøgelse, som A4 har foretaget. Aldersforskellen kan give skæve beslutninger og problemer i forhold til at rekruttere unge, mener eksperter. HK-næstformand afviser, at en hovedbestyrelse med en gennemsnitsalder på 55 år er et problem.

GENERATIONER Tag lige et ekstra kig på overskriften til denne artikel. Er det ikke noget fordomsfuldt vrøvl? Svaret er et rungende NEJ. Det kan tværtimod fastslås som en objektiv kendsgerning, at LO-forbundenes ledende organer har en klar overvægt af mænd, og at gennemsnitsalderen i de fleste hovedbestyrelser er over 50 år. Til sammenligning er medlemmernes gennemsnitsalder i de fleste forbund mellem 40 og 45 år.

Den kønsmæssige skævhed er solidt dokumenteret i LO’s årlige ligestillingsregnskaber, og en ny A4-undersøgelse løfter i dag sløret for den aldersmæssige skævvridning i LO-fagbevægelsen. En kendsgerning, som forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning betragter som en alvorlig hæmsko i fagbevægelsens jagt på nye unge medlemmer:

»Det betyder meget, om de unge kan identificere sig med og spejle sig i dem, som repræsenterer fagbevægelsen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ville have en positiv effekt for rekrutteringen, hvis der var flere yngre repræsentanter for fagbevægelsen,« siger Jens Christian Nielsen.

A4-undersøgelsen er foretaget i februar ved en rundspørge til LO’s 17 medlemsforbund. Fagligt Fælles Forbund – 3F – er det eneste forbund, som ikke medvirker, da det ikke ligger inde med alderen på hovedbestyrelsesmedlemmerne. Medlemmernes alder er fortrinsvis hentet via forbundenes a-kasser, og viser de erhvervsaktive og efterlønnernes gennemsnitsalder. Studerende og pensionister indgår ikke.

A4’s undersøgelse viser blandt andet:

  • I 10 af de 16 forbund er gennemsnitsalderen i hovedbestyrelsen over 50 år – det gælder blandt andet de seks største forbund i undersøgelsen. Af alle forbund har HK den ældste hovedbestyrelse med et gennemsnit på 54,8 år, mens Spillerforeningens bestyrelse er yngst med et gennemsnit på 28,7 år.
  • I seks forbund er hovedbestyrelsens gennemsnitsalder mere end 10 år højere end medlemmernes. I fem forbund er forskellen 5-10 år, mens den i tre er mindre end fem år. I to forbund – Teknisk Landsforbund og Dansk Jernbaneforbund – er hovedbestyrelsen i gennemsnit lidt yngre end medlemsskaren.
  • Set under ét har hovedbestyrelserne en gennemsnitsalder på 48,7 år, mens medlemmerne er 41,3 år. Altså en forskel på 7,4 år.
  • 13 af de 17 forbundsformænd – 3F medregnet – er over 50 år, og ni er fyldt 55 år.
  • Den skæve alderssammensætning i forbundene står i skarp kontrast til Folketinget. Her var folketingsmedlemmerne, da de blev valgt i februar 2005, i gennemsnit 46,5 år, mens gennemsnitsalderen i den voksne del af befolkningen var 47,9 år. Altså noget nær en præcis afspejling af vælgernes alder.

Men hvad så, fristes man til at spørge. Alder skal vel ikke i sig selv diskvalificere nogen? Nej, men ifølge flere eksperter, som A4 har talt med, giver aldersforskel to store problemer. Dels svækker det fagbevægelsens muligheder for at rekruttere nye, unge medlemmer, at de topfolk, som de ser i medier og eventuelt på generalforsamlinger, er en generation eller to ældre end dem. Og dels kan diskussionerne og beslutningerne blive præget af, at hovedbestyrelsesmedlemmerne er betydeligt ældre end de menige medlemmer.

Det påpeger blandt andre Torben K. Jensen, lektor ved Aarhus Universitet, der i bogen »De folkevalgte« har analyseret folketingsmedlemmernes sociale baggrund, alder og køn og de konsekvenser, det har for beslutningerne:

»Vi har nogle forskellige ting med i vores bagage fra erfaringer og påvirkninger i vores liv, som spiller en rolle for, hvad man kan leve sig ind i. Sagens kerne er, at det betyder noget, om man har oplevet Anden Verdenskrig, fattigdom, boomet i 60’erne, universitetsmarxismen og så videre,« siger Torben K. Jensen.

Han understreger dog, at det ikke nødvendigvis er en katastrofe, at ledernes gennemsnitsalder er 10-15 år højere end medlemmernes. 10 års ekstra erfaring kan give mange fordele, hvis man samtidig er god til at leve sig ind i andres liv og problemer. Men det kan også være en ulempe, hvis hovedbestyrelsesmedlemmerne i mange år kun har beskæftiget sig med fagligt arbejde og ikke haft »olie på fingrene«.

Hvem repræsenterer mig?

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer, professor på Roskilde Universitetscenter, er enig. Han forklarer aldersforskellen med, at det typisk kræver årelang erfaring som blandt andet tillidsrepræsentant, medlem af afdelingsbestyrelsen og afdelingsformand, før man bliver valgt til hovedbestyrelsen. Men også han ser en ulempe i, hvis nogle hovedbestyrelsesmedlemmer har været længe væk fra det almindelige arbejdsliv, fordi de eksempelvis har været fastansat i en lokalafdeling i flere år:

»Det er klart, at det tager noget af følingen med, hvad der foregår, måske specielt blandt de unge. Derfor er det uheldigt, hvis de yngre medlemmer ikke har en direkte stemme i hovedbestyrelsen. Gennemsnitsalderen er måske ikke så afgørende, men man skal tænke over, hvordan alle aldersgrupper kan se sig spejlet i den måde, forbundet fungerer på,« siger Steen Scheuer og fortsætter:

»Nu er der nok ikke så mange unge, der sætter sig med listen over hovedbestyrelsesmedlemmer i 3F eller Dansk Metal. Men hvis de gør og ser fotos, kan det godt være, de har svært ved at få øje på, hvem der lige repræsenterer dem.«

25-årige Camilla Hvam er til daglig kontorassistent i Herning. Men cirka en gang om måneden er hun til møde i HK’s hovedbestyrelse, hvor hun som observatør for HK-Ungdom er langt den yngste i hovedbestyrelsen – som med en gennemsnitsalder på 54,8 år er LO-familiens ældste. Og hun er kritisk over for, at hovedbestyrelsens gennemsnitsalder er næsten 12 år højere end medlemmernes:

»Jeg kunne godt frygte, at det ville blive et problem på et tidspunkt i forhold til at tænke nyt og tænke fremad. Hvad er det for nye tider, vi går imod, og hvad er vigtigt for de unge på arbejdsmarkedet i dag? Det er jo ikke det samme, som er vigtigt på de fleste hovedbestyrelsesmedlemmers alderstrin eller dengang, de var unge,« siger Camilla Hvam.

Hun anerkender den erfaring, som de ældre hovedbestyrelsesmedlemmer har med det faglige arbejde. Men hun har flere gange oplevet situationer, hvor hun mener, at beslutningen var blevet anderledes, hvis hovedbestyrelsen havde været yngre:

»Nogle gange tænker jeg, at nu må de komme videre til det, der er det vigtige, i stedet for at sidde og tænke på at beskytte deres egne pladser, eller hvad det nu drejer sig om. De skal huske at fremtidssikre vores organisation og sikre, at de unge får noget at skulle have sagt. Nogle gange kan man godt mærke, at flere af dem er på vej ud af systemet, fordi de nærmer sig en naturlig pensionsalder.«

Mød op og bliv valgt

Karin Bancsi, næstformand i HK, mener ikke, at den høje gennemsnitsalder i forbundets hovedbestyrelse er et problem. Hun ser det som et tegn på, at de ældre hovedbestyrelsesmedlemmer har bevaret engagementet, og at det samtidig gennem flere år har knebet med de yngre medlemmers deltagelse i det faglige arbejde. Karin Bancsi vil meget gerne have flere yngre ind i det faglige arbejde, men gør det klart, at de selv må komme på banen:

»Det her er en forening. Den er bygget op som et demokrati, og der er en generalforsamling. Mød nu op og bliv valgt. Jeg hører om meget, meget få unge, der stiller op og ikke bliver valgt,« siger Karin Bancsi.

Ifølge Torben K. Jensen, lektor på Aarhus Universitet, er det største problem med den skæve aldersfordeling i fagbevægelsens top, at det gør det vanskeligere at rekruttere nye, yngre medlemmer. Han peger på, at afsenderens personlige stil har stor betydning for, hvordan modtagerne opfatter budskabet.

»Det er meget vigtigt at have øje på stilen, for den betyder jo noget for, om man får kontakt. Om de yngre synes, at de har tillid til lederne. Kan de opfatte dem som »en af vore«? Inden de bruger ret meget tid på at sætte sig ind i, hvad lederne egentlig siger, har de måske afskrevet dem og sagt, at de lyder ikke som nogle af vores,« siger Torben K. Jensen.

Camilla Hvam fra HK-Ungdom tager ofte ud på handelsskoler for at tale HK’s og fagbevægelsens sag over for eleverne. Og hun kalder det »ekstremt vigtigt«, at det er unge mennesker, som besøger skolerne, hvis det skal lykkes at gøre eleverne interesserede. Hun mener også, det ville styrke rekrutteringen, hvis de HK-ledere, som træder frem i medierne, i nogle tilfælde var yngre mennesker:

»Mange unge tænker, at det er gamle mennesker, som sidder og styrer det, og at der ikke er nogen fornyelse i fagbevægelsen. Hvis man kunne få flere yngre mennesker frem, tror jeg, det ville være med at ændre den opfattelse meget kraftigt,« siger Camilla Hvam.

Karin Bancsi mener, at beslutningen på den seneste HK-kongres om at nedsætte kontingentet for elever er et godt bevis på, at den høje gennemsnitsalder blandt forbundets topfolk ikke skader indsatsen for at rekruttere unge medlemmer. Heller ikke, når de optræder i medierne:

»Så længe der kommer noget fornuftigt ud af munden på dem, der er 55, tror jeg ikke, det er noget problem. Men hvis de, der stiller sig frem, er bagstræberiske og gammeldags, giver det selvfølgelig et problem. Men det er nu ikke tilfældet for vores organisation,« forsikrer Karin Bancsi.

Mens 13 af de 17 formænd i LO-forbundene er over 50 år, gik Ingeniørforeningen under hovedorganisationen FTF for få år siden helt nye veje, da man valgte den blot 31-årige Lars Bytoft som formand. I dag er han 34, og alderen gør en forskel. Det fornemmer man allerede i telefonen, hvor han indleder med at fortælle om sit smarte trådløse headset, som kan række 70 meter. Men Lars Bytoft mener også, det gør en forskel – og fordel – i forhold til at rekruttere nye medlemmer:

»Nu skal jeg ikke tage æren for alt, men vi har i modsætning til næsten alle andre fagforbund en rigtig pæn medlemsfremgang. En af årsagerne er nok, at vi har turdet forny os, og at man tør sige bedste mand på posten, og hvis han er ung, så er det fint. Vores medlemsundersøgelser viser, at medlemmerne godt kan lide, når jeg stiller mig frem på min halvungdommelige måde og ikke ligner arketypen på en ingeniør: Den 55-årige mand med Ecco-sko, hvide tennissokker, fløjlsbukser, ternet skjorte, hentehår og briller. Det sælger ikke mange billetter, og sådan er ingeniører jo heller ikke i virkeligheden.«