NAVNELEG

Mette Frederiksens stille revolution: Giver sit parti nyt navn

Af | @journallan

Officielt hedder partiet Socialdemokraterne. Det har det gjort siden 2002. Men Mette Frederiksen omtaler konsekvent sit parti som Socialdemokratiet. Det gør hun for at lægge afstand til Thorning-tiden og markere sig som klassisk socialdemokrat, siger eksperter.

Siden Mette Frederiksen gik på talerstolen som nyvalgt formand ved den ekstraordinære kongres i juni 2015, har hun konsekvent kaldt sit parti for Socialdemokratiet - selvom partiet i 2002 skiftede navn til socialdemokraterne.

Siden Mette Frederiksen gik på talerstolen som nyvalgt formand ved den ekstraordinære kongres i juni 2015, har hun konsekvent kaldt sit parti for Socialdemokratiet - selvom partiet i 2002 skiftede navn til socialdemokraterne.

Foto: Scanpix/Claus Bech

Den 28. juni sidste år blev Mette Frederiksen valgt til formand for Socialdemokraterne. Eller skulle man måske snarere sige Socialdemokratiet?

Den nye formand har nemlig i al stilfærdighed drejet partiet væk fra det officielle partinavn, Socialdemokraterne, som blev vedtaget på en højspændt partikongres for snart 14 år siden.

Efter Mette Frederiksen overtog formandsposten har hun igen og igen omtalt sit parti som Socialdemokratiet i taler, debatindlæg og interviews. Og siden nytår har navneskiftet spredt sig til partiets pressemeddelelser, kampagner og politiske udspil, viser en gennemgang, som Ugebrevet A4 har lavet.

På andre områder holder partiet fortsat fast i navnet Socialdemokraterne. Det gælder blandt andet partiets logo og hjemmesideadresse. Men det kan være et spørgsmål om tid, før der også sker ændringer her, vurderer Frederik Preisler, direktør og partner i reklame- og kommunikationsbureauet Mensch.

»Hvis man først har lavet det skifte, hvor partitoppen konsekvent begynder at bruge Socialdemokratiet, så kommer der også et nyt logo med et andet navn. Det må der gøre, hvis det skal give mening,« siger han til Ugebrevet A4.

»Det er selvfølgelig ikke noget tilfælde, at Mette Frederiksen bruger det navn. Mette er klassisk socialdemokrat.« Lars Olsen, journalist og forfatter

Politiske iagttagere med et indgående kendskab til Socialdemokraterne og Mette Frederiksen ser partiformandens tilbagevenden til det gamle navn som et klart signal på, at hun vil lægge afstand til Thorning-æraen og markere sig som en mere klassisk socialdemokrat.

Det gælder blandt andre Johannes Andersen, der er samfundsforsker og lektor i statskundskab og politisk kommunikation ved Aalborg Universitet.

»Der er ingen tvivl om, at der er en stærk symbolværdi i navnet. Når Mette Frederiksen bruger Socialdemokratiet, er det fordi, hun ønsker at signalere, at hun indtager en mere traditionel socialdemokratisk position. Samtidig har Mette Frederiksen været en del af nogle upopulære beslutninger i regeringen, som hun er tvunget til at bevæge sig væk fra, og her kan et navneskift også være med til at signalere en ny begyndelse,« siger Johannes Andersen, som i øvrigt tidligere har undervist Mette Frederiksen, da hun studerede på universitetet i hjembyen Aalborg.

Også Lars Olsen, der er journalist og forfatter og blandt andet har skrevet bogen 'En bygning slår revner – Socialdemokratiet og det folkelige Danmark' ser en stor signalværdi i brugen af det gamle partinavn.

»Det er selvfølgelig ikke noget tilfælde, at Mette Frederiksen bruger det navn. Mette er klassisk socialdemokrat, som er optaget af faglærte og ufaglærte lønmodtagere og de spørgsmål, der er knyttet hertil. Og det, at hun bruger det traditionelle navn, ser jeg som et tegn på, at hun vil vende mere tilbage til rødderne. Mette er jo en meget mere klassisk socialdemokrat end Helle Thorning, men er også afhængig af kompromisser med andre kræfter i partitoppen,« siger han.

Thorning: Socialdemokraterne er et parti for fremtiden

Socialdemokraternes hamskifte fandt sted allerede på Mette Frederiksens første dag i sit nye embede. På den ekstraordinære kongres i Falkoner Centret på Frederiksberg den 28. juni sidste år, sagde Helle Thorning-Schmidt således farvel til sine partikammerater med en lang tale, der sluttede med disse ord:

»Tak for jeres opbakning. Det har været en ære. Socialdemokraterne er et parti for fremtiden. Og fremtiden er lige begyndt.«

Men Thorning tog fejl. Fremtiden er et skridt tilbage til fortiden. Socialdemokraterne blev nemlig erstattet med Socialdemokratiet i selvsamme sekund, som Mette Frederiksen gik på talerstolen.

»Kære kongres. Jeg bliver tit spurgt om, hvad det egentlig vil sige at være socialdemokrat. Jeg kommer aldrig til at tage patent på sandheden om vores parti. Men jeg vil gerne fortælle om det parti, jeg mener Socialdemokratiet var, er og skal være. Socialdemokratiet er først og sidst drømmen om et mere retfærdigt Danmark,« lød det fra Mette Frederiksen.

»Vi har forsøgt at skifte navn og logo, og det kan være godt nok. Men kære venner: Vi har kigget det forkerte sted hen. For vi skal ikke være noget andet, end det vi er.« Mette Frederiksen, partiformand, Socialdemokraterne/Socialdemokratiet

Og ved Socialdemokraternes ordinære kongres i Aalborg i september lagde partiformanden yderligere afstand til det nye partinavn fra 2002.

»Mit virke i Socialdemokratiet går mange år tilbage, og i alle de år har vi brugt stor energi og meget tid på at diskutere med os selv. Mange har bedt os om at genopfinde det socialdemokratiske projekt. Vi har forsøgt at skifte navn og logo, og det kan være godt nok. Men kære venner: Vi har kigget det forkerte sted hen. For vi skal ikke være noget andet, end det vi er. Vi skal være det, vi er. Vi skal være socialdemokrater,« lød den klare besked til partikammeraterne fra Mette Frederiksen.

Socialdemokraterne er aldrig slået igennem

Skruer man tiden yderligere 13 år tilbage – til partikongressen i 2002 - var det daværende partiformand Poul Nyrup Rasmussen, der stod på talerstolen og havde brug for at signalere en ny begyndelse efter valgnederlaget året forinden. Det skulle blandt andet ske ved at forny partisymbolet – den røde rose – og ved at lægge Socialdemokratiet på hylden til fordel for Socialdemokraterne. Et klart signal om, at partiet gik fra ’institutionen til menneskene’, som Nyrup dengang formulerede det.

Et klart signal om forandring, men også et symbol på samfundsstrømningerne på det tidspunkt, forklarer Lars Olsen.

»I virkeligheden var det et meget symptomatisk navneskift, som udløb af den postmoderne bølge i 1990’erne. Alt der mindede om klassekamp og røde faner skulle tages ud til fordel for et mere flagrende menneskefokus. Derfor var det ikke noget tilfælde, at det skete netop i 2002,« siger han.

Navneskiftet var dog ikke nok til at redde Nyrup, som måtte forlade formandsposten få måneder senere. Navneskiftet var heller ikke mere konsekvent, end at "Socialdemokratiet" blev bevaret i partiets love. 

Og nu er det nye, moderne partinavn så på vej helt ud i kulden i den socialdemokratiske top.

Det er et tydeligt bevis på, at hele øvelsen med navneskiftet og det større fokus på menneskene langtfra har været nogen succeshistorie.

»Navnet Socialdemokraterne har jo aldrig rigtig slået igennem. Hvis man spørger folk på gaden, så tror jeg, at de fleste fortsat vil betegne det som Socialdemokratiet. Det har simpelthen ikke brændt sig rigtig fast,« lyder Lars Olsens vurdering.

»Mette Frederiksen ønsker helt sikkert at trække på den gamle autoritet, der har været omkring Socialdemokratiet.« Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker, Aalborg Universitet

Heller ikke Johannes Andersen har været imponeret over effekten af at skifte –tiet ud med -terne.   

»Den folkelige omtale af partiet er blevet uklar. Nogle gange siger man Socialdemokratiet, andre gange vælger man Socialdemokraterne. Så i værste fald kan folk være i tvivl om, hvem partiet egentlig er, og i bedste fald er folk bare ligeglade med, om det hedder det ene eller det andet. Jeg må da også nogle gange fange mig selv i at bruge Socialdemokratiet, selvom jeg jo godt ved, at det egentlig hedder noget andet«

Med et nyt navn, som aldrig er blevet en folkelig sællert, så er Johannes Andersen da heller ikke overrasket over, at Mette Frederiksen er vendt tilbage til det klassiske partinavn, der vækker glade røde minder om en tid, hvor Socialdemokratiet var en institution i samfundet, som alle skule forholde sig til

»Mette Frederiksen ønsker helt sikkert at trække på den gamle autoritet, der har været omkring Socialdemokratiet. Når man kigger på partiet i dag, så er der ingen tvivl om, at deres position er stærk svækket, så derfor er opgaven at se på, hvordan man genskaber den autoritet,« siger han.

Symbolpolitik i bogstaveligste forstand

Men alligevel skal man tænke sig godt om, inden man kaster sig ud i et navneskifte, som Mette Frederiksen har valgt at gøre det. Reklamemanden Frederik Preisler påpeger, at det altid er et sats, når man piller ved de helt grundlæggende ting i kommunikationen.

»Det er jo i bogstaveligste forstand symbolpolitik, når man ændrer på logoet og navnet og den slags. Det handler om at komme med nye signaler og vise, at der er nogle nye folk i spidsen for partiet.  Så der er helt sikkert en idé i det, men om det er en god idé vil tiden vise,« siger han.

»Efter at man i knap 14 år har forsøgt at lære journalister og alle os andre at sige Socialdemokraterne, og det så småt er ved at lykkes, så skal vi nu tilbage til at sige Socialdemokratiet.« Frederik Preisler, direktør og partner, kommunikationsbureauet Mensch

Frederik Preisler har tidligere været med til at udvikle politiske kampagner for flere partier, og hos Socialdemokraterne har man i særlig grad tradition for at ændre på logo og hele den visuelle fortælling om partiet.

»Når man kigger på, hvordan logoerne er skiftet ud, og det har svinget rundt med forskellige roser og A’er, så holder det typisk en politisk æra, hvorefter der kommer nogle nye folk til, og så laver de noget nyt igen. Det sker altid med parolen om, at man gør det med respekt for det gamle, og nu er turen så åbenbart også kommet til navnet,« siger han og fortsætter:

»Efter at man i knap 14 år har forsøgt at lære journalister og alle os andre at sige Socialdemokraterne, og det så småt er ved at lykkes, så skal vi nu tilbage til at sige Socialdemokratiet, og så kan de bruge 10 år på at få det indprentet.«

Bredt sig til presse og kampagner

Mens partiformanden i lang tid var den eneste, som konsekvent benyttede sig af det gamle partinavn Socialdemokratiet, så har navneskiftet siden nytår for alvor bidt sig fast i både partiets pressemeddelelser, kampagner og politiske udspil.

Da partiet i starten af februar fremlagde et nyt integrationsudspil, var det således ’Socialdemokratiet’, der foreslog 9 konkrete tiltag for at forbedre integrationsindsatsen ude i kommunerne, selvom det officielle logo i hjørnet fortsat viser ”Socialdemokraterne”.

Det samme gør sig gældende  i en ny kampagne på den officielle Facebook-side for ”Socialdemokraterne” mod regeringens forslag til et nyt kontanthjælpsloft. Her har partiet i en stribe opslag slået fast, at ”Socialdemokratiet er imod”, mens man har valgt at bruge et logo med partibogstavet A.

Socialdemokratiet er glade for, at Dansk Folkeparti nu laver en kovending for mennesker med handicap. Desværre støtter...

Posted by Socialdemokraterne on Tuesday, March 1, 2016

Kaster man et blik på partiets pressemeddelelser, så er der også her sket et klart skifte siden nytår, så partiet konsekvent omtales som Socialdemokratiet.

Flere varer på hylderne

Det store spørgsmål er dog. Betyder navnet overhovedet noget i forhold til vælgerne?

Johannes Andersen tror ikke, at navneskiftet i sig selv kan vinde frafaldne socialdemokratiske vælgere tilbage, med mindre det bliver en del af en større omlægning af kommunikationen

»Det er ikke sådan, så vælgerne går rundt i stort antal og tænker, at nu hedder de igen Socialdemokratiet, så kan de godt få min stemme. Men det er klart, at der kan være noget at hente i, at Mette Frederiksen forsøger at frigøre sig fra hendes tid i regeringen og vende tilbage til et mere klassisk socialdemokratisk udgangspunkt. Og det skal så understøttes i den efterfølgende kommunikationsstrategi.«

Også Lars Olsen forventer, at skiftet til det gamle navn vil blive fulgt op med politiske tiltag, som understøtter Mette Frederiksens forsøg på at skabe et billede af et parti, der vender tilbage til de gamle socialdemokratiske dyder.

»Indtil nu har det mest været på udlændingepolitikken, at vi har set en ny kurs fra Mette Frederiksen. Men det er vigtigt, at hun får nogle flere varer på hylderne, så hun også kan markere sig på andre områder. Derfor tror jeg også vi vil se hende med nogle nye fordelings-, arbejdsmarkeds- og socialpolitiske udspil, som peger i en mere klassisk socialdemokratisk retning,« siger han.

Nyt principprogram på vej - men ikke nyt navn

Mette Frederiksen har ikke ønsket at stille op til et interview med Ugebrevet A4 om hendes konsekvente brug af Socialdemokratiet frem for Socialdemokraterne.

Det har derfor heller ikke været muligt at få svar på, hvorvidt der er et nyt logo på vej, og om man vil forsøge at få vedtaget en kongresbeslutning om officielt at gå tilbage til det gamle navn.

Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen er sat i spidsen for et udvalg, der frem mod den socialdemokratiske partikongres i 2017 skal formulere et nyt principprogram. Direkte adspurgt om der i forbindelse med det arbejde indgår overvejelser om partiets navn, svarer han på sms:

»Vi har ingen planer om at skifte navn.«