PARTILEDERRUNDE

Mette Frederiksen til Løkke: Kom ud i virkeligheden

Af | @GitteRedder

Gulvlæggere og sosuer skal ikke have udskudt deres pensionsalder for at finansiere topskattelettelser til direktøren, mener Socialdemokraternes formand. Hun kalder hovedskitsen til regeringens 2025-plan for virkelighedsfjern. Hvis vi skal klare os i en benhård globalisering, skal ufaglærte have mulighed for at tage nye uddannelser, vi skal åbne erhvervsskolerne om aftenen og forkorte nogle faglige uddannelser.  

Hvis man hæver pensionsalderen, klemmer man de ufaglærte og kortuddannede lønmodtagere, der i forvejen er pressede af globliseringen, endnu mere, advarer Mette Frederiksen.     

Hvis man hæver pensionsalderen, klemmer man de ufaglærte og kortuddannede lønmodtagere, der i forvejen er pressede af globliseringen, endnu mere, advarer Mette Frederiksen.     

Foto: Olufur Steinar Gestsson, Scanpix.

Allerede inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har præsenteret regeringens langsigtede økonomiske plan, den såkaldte 2025-plan, klandrer Socialdemokraternes formand planen for at være virkelighedsfjern og forstærke en ulighed og splittelse i Danmark, der er helt unødvendig.

»Hele ideen om, at alle skal arbejde længere tid på arbejdsmarkedet for, at der kan gives skattelettelser i toppen er i mine øjne virkelighedsfjern. Og det er simpelt hen mangel på forståelse for, hvor hårde arbejdsliv, der stadig leves i Danmark,« siger Mette Frederiksen.

Partilederrunde

Vi skyder den nye politiske sæson i gang med interviews med partilederne på Christiansborg.

Folketingsåret 2016-17 bliver ekstraordinært spændende: 2025-plan. Skattereform. Trepartsforhandlinger. EU-krise.  Flygtninge- og udlændingepolitikken. Og et arbejdsmarked, der udfordres af nye digitale platforme samt mangel på faglært arbejdskraft.

I A4's partilederrunde får politikerne mulighed for at give deres vurdering af, hvordan den nye politiske sæson ser ud. Og vi stiller også skarpe spørgsmål om udfordringerne for det danske arbejdsmarked.

UDVID

I samme åndedrag lægger hun til, at uanset om forslaget om højere pensionsalder kommer fra Liberal Alliance, Radikale eller Venstre, illustrerer det, at deres politikere ikke ved, hvor barskt det kan være et knokle som jord- og betonarbejder eller sosu-hjælper fra morgen til aften i årti efter årti.

Hele ideen om, at alle skal arbejde længere tid på arbejdsmarkedet for, at der kan gives skattelettelser i toppen er i mine øjne virkelighedsfjern.

»Allerede i dag har vi nogle på arbejdsmarkedet, der er så nedslidte og har så dårligt et arbejdsmiljø, at de ikke engang kan arbejde så lang tid, som vi nu beder dem om. Og det problem skal løses før noget andet, og vi kommer i hvert fald ikke til at foreslå at hæve pensionsalderen,« siger hun i et interview med Ugebrevet A4.

Spiser af deres alderdom

Gentagne gange slår Mette Frederiksen knoerne i bordet for at understrege sine pointer. 

»Nogle af indlæggene i debatten om højere pensionsalder er utrolig akademiske og abstrakte. De vidner om et skel i Danmark, hvor nogen simpelt hen er for langt væk fra, hvor hårdt arbejde kan være derude,« siger hun.  

Allerede i dag er der store forskelle på forskellige erhvervsgruppers gennemsnitslevealder, pointerer hun.

Tandlægen lever længere end tømreren. Akademikeren lever længere end renovationsarbejderen. Og folk med kortere eller slet ingen uddannelse, der typisk også har fysisk hårde job, starter på arbejdsmarkedet mange år inden de højtuddannede forlader universitetet.

»Dem med de korteste uddannelser og længst tid på arbejdsmarkedet kan imødese at dø tidligere. Du spiser jo af deres alderdom fra begge sider. Tænk på chauffører, sosuer og mange andre lønmodtagere med hårde job. Det er virkelighedsfjernt og ulighedsskabende at hæve pensionsalderen,« siger hun.

Regeringens 2025-plan skal lægge rammerne for den økonomiske politik herhjemme for de næste år. Og for at nå målene vil regeringen præsentere forslag til reformer, der sandsynligvis vil betyde ændringer af både tilbagetrækningsalder og SU-støtten for at få råderum til skattelettelser i både bund og top.

Det er ikke om ti år eller om femten år, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Det er nu!

Mette Frederiksen mener, at hele debatten om 2025-planen føres på et forkert bagtæppe. Fordi lønmodtagerne er mere eller mindre glemt som mennesker af kød og blod, og samtidig klemmes de sågar også af en benhård globalisering, som hun oven i købet tror vil vokse de kommende år.

»Vi lever i en urolig verden. Vi har set nogle grimme terrorangreb. Storbritannien har valgt at forlade EU. Donald Trump er blevet præsidentkandidat i USA, og du ser nye bevægelser vinde frem rundt om i Europa. Tendenserne og begivenhederne er ikke ens. Men der er en fælles sum, og det er en voksende del af befolkningen, der er bekymret og utryg ved fremtiden,« siger hun.

Globaliseringens tabere

Hvis folk har ondt i maven over nedskæringer på deres arbejdsplads og ikke har et cv med bunker af kurser og uddannelser, føler de sig ekstra pressede i en opbrudstid, noterer hun.

»Fri bevægelighed af arbejdskraft indenfor EU; et flygtningepres på de samme arbejdspladser, stigende krav til kompetencer, automatisering, digitalisering.  Så er du klemt fra alle sider og er vel nogen af globaliseringens tabere,« fastslår hun.

Det vil være forkert og nedslående, hvis vi ender med at importere arbejdskraft udefra, mens vi har ufaglærte i Danmark, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet.

Og de pressede ufaglærte og kortuddannede skal ikke slås oven i hovedet ved at hæve deres pensionsalder samtidig med, at et flertal på Christiansborg bevilger topskattelettelser til de højtlønnede.

»Hvis vi skal være med til at lave en økonomisk plan, og det vil vi gerne, skal den gavne de her mennesker. Så skal planen ikke handle om alt mulig andet fikumdik. Det skal være en plan, der løfter Danmark og os alle sammen,« siger hun og understreger, at Dansk Folkeparti jo også muligheden for at sætte hælene i og sige nej til skattelettelser for at sikre velfærd.

Socialdemokraternes bud på 2025-plan har tre hovedspor.

  • Sikre penge til et stærkt velfærdssamfund, og det sker ikke ved skattelettelser.
  • Der skal sættes gang i hjulene for at skabe flere arbejdspladser, mere vækst og højere produktivitet. Blandt andet gennem bedre rammevilkår til virksomhederne.
  • Investeringer i uddannelser til flere på arbejdsmarkedet.   

Det er i det lys, at Socialdemokraterne netop har præsenteret en såkaldt opkvalificeringsreform, bedyrer Mette Frederiksen. I udspillet lægger partiet blandt andet op til at gøre det økonomisk attraktivt for ledige at opkvalificere sig, så de i stedet for som nu kan uddanne sig på 80 procent af dagpengesatsen, skal have 110 procent af dagpengene.

Men også ufaglærte i job skal have mulighed for at uddanne sig til 110 procent af dagpengene, hvis de vil tage en uddannelse, hvor man ved, at der er fare for flaskehalse, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft.

Akut problem

Selvom det betyder udgifter på svimlende millionbeløb, er ekstra penge til at løfte ufaglærte både i og uden job givet godt ud, fastslår Mette Frederiksen.

»Vi står i en akut problemstilling. Det er ikke om ti år eller om femten år, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Det er nu! Derfor er vi nødt til at sætte alle sejl til og også prøve noget, som vi ikke har prøvet før,« siger Socialdemokraternes partileder.

Mette Frederiksen har en ambition om, at der skal tænkes ud af boksen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter for at sikre flere faglærte til virksomhederne. Lykkes den øvelse ikke, vil det ramme beskæftigelse, eksport, velfærd.

Socialdemokraterne foreslår blandt andet, at erhvervsskolerne får længere åbningstid, så det også er muligt at troppe op og dygtiggøre sig om aftenen.

»Hvordan indretter vi vores uddannelsessystem, så det passer til virkeligheden? Vi skal løfte kvaliteten på erhvervsuddannelser, men måske kan vi også efteruddanne os om aftenen på erhvervsskolen, samtidig med, at vi passer vores arbejde,« siger hun.

Hvis en virksomhed mangler tolv mand med særlige kompetencer, skal vi have et uddannelsessystem, der kan levere tolv mand så hurtigt som muligt, pointerer hun.

»En gang i mellem kan vores voksen- og efteruddannelsessystem godt opleves lidt tungt, og derfor er vi nødt til at have et skarpere øje for, hvad der er behov for på den enkelte virksomhed,« fastslår Mette Frederiksen.

For at demontere den bombe, som manglen på faglært arbejdskraft er, lægger Socialdemokratiet også op til en stribe kortere faglige uddannelser.  

»Vi bliver nødt til at erkende, at nogen af vores ufaglærte gerne vil dygtiggøre sig, men de opgiver, fordi det har et årelangt perspektiv. Nogle kan slås med ordblindhed eller bare synes, at deres skolegang var træls. Det er ikke et mål i sig selv, at uddannelser skal være lange. Jeg skal ikke kloge mig på præcis hvilke uddannelser, og hvordan vi gør, men vi skal have en snak med arbejdsmarkedets parter,« siger hun.

Ufaglærte skal ikke skubbes ud 

For Mette Frederiksen handler kortere uddannelser og aftenåbent på den lokale erhvervsskole ikke om discount men alene om at se virkelighedens flaskehalse og globaliseringen i øjnene.

»For at være helt ærlig, så synes jeg, at det vil være forkert og nedslående, hvis vi ender med at skal importere arbejdskraft udefra, mens vi har ufaglærte i Danmark, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet,« siger hun.

Læs også: Pernille Skipper: Selvfølgelig håber jeg på et folketingsvalg

Det er forkert at lukke øjnene for den utryghed, der er blandt mange danskere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet, anfører hun.  Lige nu bæver 49.000 kontanthjælpsmodtagere for, hvilken ydelse de får udbetalt 1. oktober, når regeringens moderne kontanthjælpsloft træder i kraft. 

Venstre og DF skal jo tage et ansvar for en udvikling, hvor mange børnefamilier ikke har råd til at blive boende i deres boliger.

Socialdemokraterne har stemt imod at sætte et loft over de offentlige ydelser, som kontanthjælpsmodtagere har samtidig med et beskæftigelseskrav på 225 timer.

»Mange børn kommer i klemme, og jeg synes virkelig, at man skal være varsom med at sætte folk ned i ydelser, hvis man ikke kan finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Jeg er bekymret over loftet, og ikke mindst i en by som København, hvor cirka 6.000 kontanthjælpsmodtagere bliver ramt, af de reduktioner i ydelserne, som regeringen og Dansk Folkeparti har indført. Hvilke boliger skal de flytte til, hvis de ikke kan klare sig,« spørger hun og ryster på hovedet.

Ærlig snak inden sorte onsdag 

Hun efterlyser en mere ærlig diskussion inden den såkaldt »sorte onsdag« den 14. september, hvor samtlige kontanthjælpsmodtagere får brev om, hvor mange kroner de mister i kontanthjælp, hvis de ikke lever op til beskæftigelseskravet.  

»Der var advarsler om konsekvenserne, men begge partier sagde, at det her kommer ikke til at ske, for kontanthjælpsmodtagerne kommer i arbejde. Jeg mangler i den grad vedkendelse af, at nogen ikke er i job og ikke kan betale husleje. Venstre og DF skal jo tage et ansvar for en udvikling, hvor mange børnefamilier ikke har råd til at blive boende i deres boliger,« siger hun.

Hvis det er rigtigt, at nogle af de personer, der er i ressourceforløb, er sengeliggende synes jeg, at det er i overkanten.

Som beskæftigelsesminister var hun arkitekten bag den såkaldte førtidsreform, der også indførte de udskældte ressourceforløb, hvor kommunen sender syge mennesker i arbejdsprøvning igen og igen før de får tilkendt en førtidspension.

Ressourceforløb skal ikke foregå i sengen

Når hun skælder Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl ud for ikke at vedkende sig ansvar for et fejlslagent kontanthjælpsloft, må hun selv krybe til korset og vedkende sig, at ressourceforløbene ikke er skruet rigtigt sammen alle steder i dag. Nogle kommuner sender syge borgere i arbejdsprøvning flere gange i stedet for at give dem den ro, som en førtidspension kan.

»Det var bestemt ikke meningen, at man skulle have sin seng med på arbejde. Hvis det er rigtigt, at nogle af de personer, der er i ressourceforløb, er sengeliggende synes jeg, at det er i overkanten,« siger Mette Frederiksen.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr har i et interview med A4 varslet et opgør med ressourceforløbene og krævet at forligskredsen bag førtidspensionsreformen mødes til efteråret og går den efter i sømmene.

Det bakker Mette Frederiksen op om.

»Det kan være en god ide at se på det i forligskredsen. Jeg tror på, at for langt de fleste mennesker er det vigtigere at have en tilknytning til arbejdsmarkedet end ikke at have det, hvis det foregår på den rigtige måde. Jeg lytter selvfølgelig til kritikken, og hvis vi har begået nogen fejl eller ting, som vi ikke har været præcise om, må vi selvfølgelig diskutere det,« siger hun.