Mette Frederiksen parat med nye reformer

Af | @IHoumark

Det skal være helt slut med sosu’er, der er slidt op som 55-årige. Efter ferien kommer arbejdsmiljøet under kærlig behandling af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Hun er også på vej med en tidligere indsats til de ledige. Og så gør hun klar til det store opgør med det system, hun har ansvar for, men ikke tøver med at kalde dysfunktionelt.

Foto: Foto: Martin Sylvest/Scanpix.

NEXT STOP Mens beskæftigelsesminister Mette Frederiksen så småt er ved at lukke kontoret ned efter et hæsblæsende folketingsår, er hun samtidig i fuldt sving med at forberede efterårets politiske mål. Og efter alt at dømme planlægger den socialdemokratiske minister, at foden kun skal lettes fra speederen for en kort stund i sommerferien, inden det atter går løs.

Mens de seneste måneder har handlet om kontanthjælp, førtidspension og fleksjob, afslører hun i dette interview med Ugebrevet A4, at kikkerten nu zoomes ind på beskæftigelsessystemet, tidlig indsats samt ikke mindst arbejdsmiljø, som skal have en solid gang hovedvask.

»Jeg har tænkt mig at få arbejdsmiljøet højere op på den politiske dagsorden. Selv om vi målt på en international skala er langt foran mange andre på arbejdsmiljøområdet, så har vi stadigvæk store udfordringer med for eksempel ulykker inden for byggeriet samt systematisk og alvorlig nedslidning i nogle brancher.«

»Vi har stadigvæk brancher, hvor er det sådan, når de ansatte runder 50-55 år, så er det svært for dem at blive inden for det område, hvor de har arbejdet det meste af deres liv.«

Social- og sundhedsassistenterne (sosu’erne) er en af de faggrupper, hvor der ifølge Mette Frederiksen er for mange, som på grund af arbejdsforholdene ikke i længden kan klare mosten.

»Der er for mange sosu’er inden for hjemmeplejen, der bliver slidt ned. Det hænger sammen med tunge løft, natarbejde, højt tempo nogle steder og måske manglende indflydelse på egen arbejdssituation. Nogle sosu’er arbejder også med borgere, som har det psykisk svært og reagerer med vold og trusler.«

På nuværende tidspunkt vil hun ikke røbe alt for mange konkrete tanker. Men hun garanterer, at der ikke bare er tale om varm politisk sommerluft.

»Vi har bestemt konkrete tanker, og vi arbejder med det lige nu. Arbejdsmiljø interesserer mig rigtig, rigtig meget,« siger Mette Frederiksen og løfter alligevel et par detaljer om, at hun vil kæde social dumping sammen med arbejdsmiljø.

»Traditionelt er der inden for social dumping mest fokus på arbejde til meget, meget lave lønninger, hvilket bestemt er relevant. Jeg er dog selv i stigende grad optaget af den del af social dumping, som handler om sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi kan se, at der er en del af vores udenlandske lønmodtagere, som enten direkte eller indirekte omgår reglerne for arbejdsmiljø og sikkerhed.«

»Det er en stigende bekymring for mig, hvis vi – ligesom vi har set inden for lønninger – får en nedadgående spiral, hvor der er udlændinge, som presser både arbejdstempo og overtræder reglerne for arbejdsmiljø og sikkerhed.  Dermed bliver der lagt et pres på danske lønmodtagere for at gå på kompromis med sikkerheden. Det kan eksempelvis være på en byggeplads, hvor håndværkere så holder op med at spænde sig fast med sikkerhedsliner.«

’Dysfunktionelt’ system

Ud over arbejdsmiljøet vil ministeren i det kommende år bruge mange kræfter på at tage livtag med hele indsatsen for de ledige. Hele systemet med samtaler, kontrol og aktivering bliver nu endevendt af et ekspertudvalg under tidligere minister Carsten Kochs ledelse. Og der er ifølge ministeren rigeligt at tage fat på.

»Der er nogle ting i beskæftigelsesindsatsen, der fungerer godt eksempelvis ordningerne med voksenlærlinge og jobrotation. Men når jeg ser samlet på lovgivningen og hele indsatsen, så må jeg sige, at det kan gøres meget klogere, bedre og mere effektivt, end tilfældet er i dag.

Vil du starte helt forfra med beskæftigelsessystemet?

»Ja. Og jeg går med overvejelser om, hvordan vi – når vi skal til at træffe beslutninger – undgår at lappe på et system, der i mine øjne er dysfunktionelt.«

Adspurgt om et eksempel på systemfejl siger ministeren:

»Jeg har hørt en del arbejdsløse fortælle om, hvordan de har måttet kæmpe som gale for at få de sikkerhedskurser, der skal til for at komme til at arbejde offshore på boreplatforme eller med opsætning af vindmøller.«

»Det virker helt urimeligt, når netop de kurser giver gode chancer for job, og er et eksempel på manglende forbindelse mellem beskæftigelsesindsatsen og den virkelige verden.«

Tidlig indsats påkrævet

Indsatsen for de ledige halter ifølge ministeren også, når det gælder tempoet i jobcentrene.

»Hele debatten om de langtidsledige, som mister deres dagpenge, har jo blotlagt, at der er ledige, som har gået arbejdsløse i rigtig lang tid, uden at der er nogle i systemet, som har set netop dem. De er blevet sendt på masser af jobsøgningskurser og bla, bla, bla – men der er ingen sagsbehandler, som har sat sig ned og sagt: ’Hvad skal der til, for at du kommer videre?’«

Arbejdsløse kan nu højst gå på dagpenge i to år mod tidligere fire år. Det skærper ifølge ministeren kravene om, at jobcentrene tidligere skal finde ud af, hvor hjælpen skal sættes ind.

»Cirka hver anden af vores nyledige er – i høj grad via egen indsats – i arbejde igen, inden der er gået cirka et halvt år, og det er jo rigtigt positivt. Så dem, vi skal have fokus på, er den halvdel af de arbejdsløse, der har brug for hjælp. Vi skal have fundet frem til dem, inden de har gået ledige i et halvt år.«

Ikke mere af det samme

Mette Frederiksen fortæller, at hun har to overordnede mål for beskæftigelsespolitikken:

  • »Det skal være sådan, at man står stærkere på kompetencer den dag, man som ledig kommer i job igen, end den dag, man blev fyret.«
  • »Politikken skal understøtte, at danske virksomheder får den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for, for at kunne konkurrere.«

Uddannelse af ledige står hendes hjerte meget nært:

»Der er nogle arbejdsløse, som har brug for et grundlæggende uddannelsesløft. Det gælder ikke mindst dem, der ikke har bare nogenlunde styr på dansk og matematik. Det gælder også de ufaglærte, som med den rette uddannelsesindsats bør kunne bruge i hvert fald en del af deres ledighedsperiode til at komme i nærheden af at være faglært.«

Du taler varmt for uddannelse. Men betyder det så, at du eksempelvis er med på LO-fagbevægelsens ønske om, at alle forsikrede ledige får mulighed for 12 ugers selvvalgt uddannelse mod i dag 6 uger?

»Jeg vil utrolig gerne have, at dem, der har behov for et reelt uddannelsesløft, kan få det. Men samtidig vil jeg advare mod, at løsningerne på de udfordringer, vi står over for, er mere af det samme. Det der med bare at lægge yderligere indsatser ovenpå – eksempelvis med 12 ugers selvvalgt uddannelse – det holder ikke. Vi skal i stedet ind til kernen: Hvordan hjælper vi bedst den enkelte ledige? og hvordan hjælper vi virksomhederne?«

Venstre ønsker, at uddannelse af ledige skal være meget mere målrettet. Det kan eksempelvis ske ved at forlange en arbejdsgivererklæring om så godt som sikker ansættelse efter bestået selvvalgt uddannelse. Hvad siger du til sådan et krav?

»Det vil være en alt for forsimplet løsning. For der er brug for en meget differentieret indsats over for de ledige, når det gælder uddannelse. Vi skal lave beskæftigelsespolitik for hele den voksne, danske befolkning, og her er der eksempelvis enorm forskel på, hvad der kan hjælpe en ufaglært, der bliver fyret efter mange års arbejde, eller hvad der kan hjælpe en nyuddannet, ledig akademiker.«

Advarsel til Venstre

Mette Frederiksen mener, at Venstre og Dansk Arbejdsgiverforening har tendens til at forfalde til simple løsninger inden for beskæftigelsespolitikken.

»Det er på høje tid at få gjort op med den forsimplede beskæftigelsespolitik, som den borgerlige regering førte gennem ti år,« siger hun og uddyber:

»Under den borgerlige regering sagde man: ’Hvis nu bare alle ledige kommer i løntilskud eller virksomhedspraktik, så er alle problemer løst’. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Det samme gjaldt doktrinen om ’hurtigst muligt i job’. Den var jo heller ikke rigtig.«

»Jeg kan konstatere, at den gruppe, der har højst ledighed i dag, er de 25-30-årige ufaglærte ledige. De fik nemlig ingen uddannelse, mens det gik godt i nullerne. De gjorde præcis, hvad mine forgængere Hjort og Støjberg bad dem om: ’hurtigst muligt tilbage i job’. Da så konjunkturerne vendte, røg de som de første ud på hænder og fødder.«

I stedet for at få ledige i job igen hurtigst muligt for hver en pris, handler det for Mette Frederiksen om at få dem i varig beskæftigelse.

»Jeg vil meget hellere bruge beskæftigelsespolitikken til at investere i det enkelte menneske. Eksempelvis så ufaglærte i løbet af deres voksenliv og i perioder med ledighed med tiden kan blive faglærte. På den måde bliver de langt bedre beskyttet mod at blive ofre for konjunkturerne.«