FORSPIL

Mette Frederiksen og V-ordfører i clinch

Af | @IHoumark

Der er meget langt mellem regeringen og Venstre, når det gælder centrale dele af en reform af indsatsen for ledige. Det viser interview i dag med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og V-ordfører Hans Andersen.

Det må tage den tid, det tager, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om de kommende forhandlinger om beskæftigelsesreformen

Det må tage den tid, det tager, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om de kommende forhandlinger om beskæftigelsesreformen

Foto: Jens Dresling, Polfoto

Regeringen har netop fremlagt sit forslag til en reform af indsatsen for de ledige og håber på et bredt forlig. Men regeringen og Venstre er voldsomt uenige på centrale punkter. Det viser interview i dag med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

Regeringen ønsker, at ufaglærte arbejdsløse over 30 år fremover skal kunne tage op til to års uddannelse for at blive faglært. Mens uddannelsen står på, skal den ledige kunne få 80 procent af dagpengene og samtidig tage lån. Dette tiltag samme med andre vil ifølge regeringens prognose få 16.000 personer løftet fra at være ufaglærte til at være faglærte i løbet af fem-seks år.

Adspurgt om der virkelig er så mange ledige, der vil tage en uddannelse på de vilkår, siger Mette Frederiksen til A4:

»Jeg ved godt, at der er mange ufaglærte, som ikke altid har uddannelse som første valg. Men sådan som vores arbejdsmarked udvikler sig med stigende krav, håber jeg selvfølgelig, at mange vil bruge tilbuddet.«

Læs også: Her er detaljerne i beskæftigelsesreformen

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, er på ingen måde begejstret for regeringens tilbud til ufaglærte ledige.

»Man skal være meget varsom med at bruge uddannelse, hvis det ikke virker. Korte og målrettede kurser kan være rigtig gode, mens langvarig uddannelse har en langt mere tvivlsom effekt,« siger Hans Andersen til A4 og fortsætter:

»Jeg vil hellere bruge penge på en vækstpakke, som skaber reelle job, end på uddannelse, som ikke har beviselig effekt.«

Floskler og knæfald

Også på spørgsmålet om, hvem der skal hjælpe de ledige tilbage i job, er der uenigheder mellem regeringen og Venstre. Står det til regeringen, skal forsikrede ledige fremover kun forholde sig til a-kassen det første halve år. I dag skal de møde op i både jobcenter og a-kasse.

»Der har i lang tid været en nærmest punisk krig mellem to systemer (jobcentre og a-kasser, red.), og dermed har man måske lidt mistet fokus på dem, det handler om,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:

»A-kasserne har nogle fordele, fordi de har et branchekendskab. Og jobcentre kan noget særligt i de tilfælde, hvor der er andre problemer end ledighed. De forcer skal vi have bragt i spil.«

Hans Andersen (V) mener, at de ledige selv skal kunne vælge, hvem de vil have hjælp fra.

»Vi er optaget af at give ledige et reelt frit valg. Det vil sige, at de skal kunne vælge mellem det jobcenter, den a-kasse eller den private aktør, som de tror mest på kan hjælpe dem i job. A-kasserne skal ikke have eneret på de arbejdsløse fra deres første ledighedsdag,« siger Hans Andersen.

Læs også: Ledige får a-kasser som indgangsdør

Han mener, at regeringens med den styrkede rolle til a-kasserne i virkeligheden ønsker at hjælpe venner i fagbevægelsen.

»Der er tale om et knæfald for a-kasserne og fagbevægelsen. Der er ikke beviser for, at a-kasserne er bedre end jobcentrene til at få ledige i job,« siger Hans Andersen.

Mette Frederiksen synes, at Hans Andersen skal komme ned fra barrikaderne.

»Man kan jo altid smide en masse floskler omkring sig, men det er jeg ikke sikker på bidrager til en bedre beskæftigelsespolitik,« siger Mette Frederiksen.

Ingen slutdato for forhandlinger

Hans Andersen mener, at der alene i løbet af næste år bør findes besparelser på beskæftigelsesindsatsen for 1,5 milliarder kroner og på længere sigt 4 milliarder kroner om året. Mette Frederiksen derimod understreger gang på gang, at reformen af indsatsen for de ledige ikke er en spareøvelse.

Trods de modsatrettede ønsker håber Mette Frederiksen alligevel inderligt at kunne få et bredt forlig.

»Jeg håber, vi kan lave så bred en politisk aftale som overhovedet muligt. Der har gennem de seneste ti år været kritik af beskæftigelsespolitikken, og det har været berettiget. Der har været for meget bureaukrati og for lidt satsning på uddannelse og for megen meningsløs aktivering,« siger Mette Frederiksen.

Regeringen er bundet af et forlig indgået om den såkaldte ’Flere i arbejde-reform’ fra 2002. Det var et meget bredt forlig med deltagelse af S, R, V, K, DF og Kristeligt Folkeparti.

Adspurgt om hvornår hun håber at lande et forlig, siger Mette Frederiksen:

»Jeg har ikke sat en slutdato på. Nu kommer vi med vores udspil. Jeg håber Venstre vil gøre det samme. Det her er jo et kæmpe område, og så må det tage den tid, det tager.«