PARTILEDERRUNDE

Mette Frederiksen blæser til ideologisk kamp

Af | @GitteRedder
| @journallan

Socialdemokraterne som et mindre topstyret parti, der i højere grad lytter til og arbejder for sit bagland. Og en formand, som kaster sig ud i ideologiske diskussioner med de dele af højrefløjen, der grundlæggende vil ændre dansk velfærd og balancen på et arbejdsmarked under pres fra globaliseringen. Sådan ser den nære fremtid ud ifølge S-formand Mette Frederiksen op til weekendens kongres.

»Jeg kommer til at være en af velfærdssamfundets allerallerstørste forsvarere, og jeg vil tage den ideologiske kamp med de partier og politikere, som gerne vil bryde vores samfund ned,« siger Mette Frederiksen.

»Jeg kommer til at være en af velfærdssamfundets allerallerstørste forsvarere, og jeg vil tage den ideologiske kamp med de partier og politikere, som gerne vil bryde vores samfund ned,« siger Mette Frederiksen.

Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt

Mette Frederiksen varsler en skarpere ideologisk profil og en genoplivning af den gode gammeldags politiske samtale med danskere. Forud for Socialdemokraternes kongres i weekenden fastslår hun, at hendes parti ikke bare skal være et kampagneparti, hvor Christiansborg-politikerne dikterer kursen. Hun vil tage både socialdemokratiske medlemmer og danskerne med på råd via samtaler.

»I virkeligheden er det, vi danskere trænger til, en god gammeldags politisk samtale. Vi skal finde løsninger på meget komplekse udfordringer. Vi har simpelt hen behov for at få dilemmaerne på bordet og diskutere dem med hinanden,« siger hun.

Det, der er allermest behov for, er en mere krasbørstig ideologisk diskussion med nogle af vores politiske modstandere. Blandt andet med Liberal Alliance, der jo på lange stræk gerne vil nedbryde det samfund vi kender i dag. Mette Frederiksen

Især de unge vælgere har ved de senere folketingsvalg svigtet Liste A. Men Mette Frederiksen vil overbevise den unge generation om Socialdemokraternes fortrinligheder ved at lægge arm med Anders Samuelsen, Søren Pape og andre fra højrefløjen, der ifølge hende har travlt med at underløbe dansk velfærd og sammenhængskraft.

»Det, der er allermest behov for, er en mere krasbørstig ideologisk diskussion med nogle af vores politiske modstandere. Blandt andet med Liberal Alliance, der jo på lange stræk gerne vil nedbryde det samfund vi kender i dag. Der har vi som socialdemokrater en vigtig opgave i forhold til at tage de ideologiske opgør med dem, der blandt andet er imod fri og lige adgang til sundhed og uddannelse,« siger hun.

Velfærdens allerallerstørste forsvarer

Socialdemokraternes formand bedyrer også, at hun vil tale ideologisk dunder til de partier, der gerne ser topskatten fjernet. Det er nemlig et ideologisk frontalangreb på Socialdemokraternes kerneværdi om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.

»Jeg kommer til at være en af velfærdssamfundets allerallerstørste forsvarere, og jeg vil tage den ideologiske kamp med de partier og politikere, som gerne vil bryde vores samfund ned,« siger hun.

Udover de ideologiske debatter, der skal få unge til at se forskellene mellem rød og blå blok, varsler hun også, at der skal være mere grundlæggende debatter om Danmarks udvikling.

Nogen siger, at hvis vi lige udflytter 200 statslige arbejdspladser, så er den ged barberet. Men folk på Østmøn og i den vestlige del af Ringkøbing-Skjern ved selvfølgelig godt, at det ikke helt er svaret. Mette Frederiksen

Blandt andet mener Mette Frederiksen, at hele problematikken omkring udkantsdanmark er et eksempel på en livsnødvendig debat om, hvordan danskerne får diskuteret udviklingen af både land og by.

»Nogen siger, at hvis vi lige udflytter 200 statslige arbejdspladser, så er den ged barberet. Men folk på Østmøn og i den vestlige del af Ringkøbing-Skjern ved selvfølgelig godt, at det ikke helt er svaret. Det er meget mere kompliceret, og det ved folk jo godt,« påpeger hun.

Præcis hvordan de politiske samtaler med både hendes egne partimedlemmer og andre danskere skal være, ved hun ikke. Men hun kalder det nødvendigt, at finde nye måder at tage de vigtige politiske snakke med hinanden.

»Almindelige borgere efterlyser en rigtig politisk diskussion. De er trætte af politikere, der råber af hinanden. De er trætte af partiledere, der afbryder hinanden. De er trætte af en ofte skinger tone i udlændingedebatten. For danskerne er jo på mange måder foran Christiansborg. De ved godt, at tingene er komplicerede. Og mange danskere ved sgu godt, at Danmark ikke kommer til at se ud på samme måde om 25 år,« fastslår hun.

Rød og klassisk

Fra sit kontor på anden sal på Christiansborg erklærer Mette Frederiksen den politiske samtale sin helt store kærlighed. Uanset om det er snakken med tillidsrepræsentanten på en virksomhed, borgmesteren i en kommune eller gruppefællerne på Christiansborg, er den med til at gøre en klogere, fastslår hun mellem to mundfulde danskvand.

For at vores borgmestre kan udfylde borgmesterposten godt, har de behov for et meget stærkt landssocialdemokrati, der kan høre efter, når de advarer om forkert lovgivning eller råber om, at der er for meget regulering eller bureaukrati. Mette Frederiksen

»Jeg kan simpelt hen godt lide gammeldags politisk arbejde,« siger Aalborg-pigen, der som purung meldte sig ind i Socialdemokratiet, mens Svend Auken var partiformand.

Selvom hun kun er 37 år, har hun været medlem af partiet i mere end to årtier og derfor lyder hun også old school, når hun konstaterer, at hun tror på samtalen i lokale foreninger som det, der flytter.

»Der sker noget, når der står en nede i den lokale bordtennisklub og kæmper for socialdemokratiske ideer og værdier. Og det betyder noget, når det er en socialdemokrat, der er aktiv i den lokale beboerforening,« siger hun.

På bordet står en buket friske røde roser, og foran Mette Frederiksen ligger hendes private notesbog. I rødt læder. Hun afviser på det bestemteste at kommentere Helle Thorning-Schmidts lederskab og politiske linje. Men gør sig umage med at understrege, at hun bekender sig til ’de klassiske socialdemokratiske ideer og værdier’.

Som Socialdemokraternes formand ligger det i Mette Frederiksens DNA, at hun på et tidspunkt, og allerhelst ved næste folketingsvalg, skal være Danmarks statsminister. I samme øjeblik en partiformand tager over for Socialdemokraterne, er målet at få regeringsmagten. Det lykkes for de fleste. Helle Thorning-Schmidt, Poul Nyrup Rasmussen, Anker Jørgensen og Jens Otto Krag.

Man kommer ikke til at se mig i et opgør med de grundlæggende værdier. Jeg mener stadig, at de holder. Princippet om ret og pligt. Princippet om, at det er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder. Mette Frederiksen

Selvom et folketingsvalg ikke ligger lige om hjørnet, er det også ambitionen for Mette Frederiksen. Og selvom hun lige nu har travlt med at finde ud af, hvor hendes parti skal stå i en historisk alvorlig flygtningekrise, er hun også ved at planlægge, hvad der skal til for at tilbageerobre både statsministeriet og skabe ny gejst i det 140 år gamle Socialdemokrati.

Dobbelt baglandsbegreb

Under hendes forgænger Helle Thorning-Schmidts ti år som formand var der indimellem murren i krogene, fordi partiforeninger, borgmestre eller menige medlemmer følte sig tromlet af en topstyret partiledelse.

Mette Frederiksen lægger da også op til et kursskifte, når hun går på talerstolen i Aalborg på lørdag. Her vil hun tale om at aktivere baglandet på en helt ny måde, fordi hun simpelt hen ikke tror på, at nogen udelukkende melder sig ind i et politisk parti i dag for at hænge valgplakater op og dele pjecer ud.

»Vi skal ikke være et kampagneparti,« noterer hun og uddyber, hvordan hun vil styrke båndene mellem folketingsgruppe og partiforeninger.

»Det handler om at bruge et dobbelt baglandsbegreb. Tit tænker man i politik på et bagland, som noget man aktiverer, når noget er lidt svært. Så ringer man rundt til sit bagland. I Socialdemokratiet har vi brug for et dobbelt baglandsbegreb på den måde, at vi i folketingsgruppen har brug for et bagland til at støtte de beslutninger vi træffer, men vores borgmestre, regionsrådsformænd og kommunalbestyrelsesmedlemmer har lige så meget brug for os som deres bagland,« siger hun.

Når et kommunalbestyrelsesmedlem i Solrød eller Aalborg ringer til et folketingsmedlem og brokker sig over, at en bestemt lovgivning er en barriere for at en medarbejder nede i jobcentret kan yde den allerbedste service til den arbejdsløse, skal folketingsmedlemmet tage det alvorligt, bedyrer hun.

»For at vores borgmestre kan udfylde borgmesterposten godt, har de behov for et meget stærkt landssocialdemokrati, der kan høre efter, når de advarer om forkert lovgivning eller råber om, at der er for meget regulering eller bureaukrati. Vi på Christiansborg skal være deres bagland på en helt anden måde end vi har tradition for,« siger hun.

Fra Gimle til Stauning og Mette

I weekenden tager Socialdemokraterne også hul på at udarbejde et helt nyt principprogram. Siden det første principprogram, det såkaldte Gimleprogram fra 1876, har partiet kun haft seks principprogrammer. De fleste kender ’Danmark for Folket’ og det seneste er ’Hånden på Hjertet’ udarbejdet i 2004.

Vi kører med meget lave vækstrater, og det kaster ikke ret mange nye arbejdspladser af sig. Mette Frederiksen

Over de næste år skal Socialdemokraterne i gang med at udarbejde partiets syvende principprogram, og her lægger Mette Frederiksen op til at inkludere menige medlemmer og partiforeninger mest muligt.

»I tilblivelsen af det nye principprogram kommer man til at kunne mærke den politiske samtale, som jeg taler så meget om. For mig som ny partiformand kommer det på et utroligt godt tidspunkt, at vi skal lave et nyt principprogram,« siger hun.

Så remser hun en slags socialdemokratisk trosbekendelse op.

»Man kommer ikke til at se mig i et opgør med de grundlæggende værdier. Jeg mener stadig, at de holder. Princippet om ret og pligt. Princippet om, at det er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder. Fællesskaber, der sætter mennesker fri. Men det er også vores opgave at bygge broen mellem vores grundlæggende værdier til at kunne løse de nye udfordringer i den nye virkelighed, siger hun og lader forstå, at det ikke mindst handler om den nye globale virkelighed, som Danmark er en del af med arbejdskraftens frie bevægelighed, folkevandringer, forpligtende internationale fællesskaber og så videre.

Hvor kigger du hen for at hente inspiration til det principprogram og den retning?

»Jeg tror, at vi skal finde inspirationen hos os selv.  Vi er en del af en international bevægelse og har altid antennerne ude, men jeg har faktisk partimæssig selvtillid nok til at tro på, at vi selv evner at finde svarene på de udfordringer, som danskerne står overfor«.

De svenske og danske socialdemokratier har set forskelligt på udlændingespørgsmålet i rigtig mange år. Mette Frederiksen

I har tidligere hentet inspiration fra blandt andet New Labour. Hvad mener du om, at britiske socialdemokrater mener, at svaret på deres udfordringer et at vælge Jerome Corbyn som ny partiformand?

»Jamen, jeg vil utrolig nødig blande mig i, hvordan andre socialdemokratier tilrettelægger deres politiske arbejde. Men nu har både det engelske og danske socialdemokrati fået en ny formand, og jeg hører os ikke sige det samme, og jeg hører os ikke mene det samme. Og dermed adskiller vi os fra hinanden, og det vil man givet også se de næste år«.

Mette Frederiksen betragter til gengæld sine norske og svenske partifæller som nogle, der deler den samme kerne af socialdemokratiske værdier. Lige bortset fra udlændingepolitikken, hvor især Sveriges socialdemokratiske regering tager imod flygtninge med åbne arme og gerne vil deltage i en fælles EU-fordeling af flygtninge.

»De svenske og danske socialdemokratier har set forskelligt på udlændingespørgsmålet i rigtig mange år. Helt grundlæggende vil jeg sige, at det afgørende for mig er, at vi i Danmark balancerer både på en rigtig og klog måde mellem det, der er vores ønske ikke mindst her og nu, nemlig at hjælpe mennesker på flugt og yde den beskyttelse og bistand, som vi både kan og vil. Samtidig med at vi også er realistiske udi, at der er en grænse for, hvor mange der kan komme hertil, hvis vi gerne vil have vores samfund til at hænge sammen, siger hun.

Arbejdspladserne kommer ikke til at poppe ud

Sideløbende med den interne politiske proces skal Mette Frederiksen og Socialdemokraterne i gang med en ny politisk hverdag som oppositionsparti i Folketinget.

Når det gælder arbejdsmarkedspolitikken, vil S-formanden især holde den nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V), op på, at der skal ageres i forhold til det, hun betegner som det danske arbejdsmarkeds tre store udfordringer: kompetence og uddannelse, skabe og sikre danske arbejdspladser og kampen mod det uregulerede arbejdsmarked.

Det skal være sådan i Danmark, at man kan leve for den løn, man får for ét job Mette Frederiksen

I første omgang er det afgørende, at der fortsat er fokus på efteruddannelse og udvikling af de danske lønmodtageres kompetencer.

»Det danske arbejdsmarked stiller i dag enormt store krav til viden og kompetencer. Man skal hele tiden være opdateret på det, det kræver, og når jeg som socialdemokrat ikke ønsker at opgive nogen i den udvikling, så kræver det en stædig insisteren på, at folk skal have lov til at dygtiggøre sig. Det er i mine øjne en rigtig stor udfordring.«

Dernæst handler det om at skaffe arbejdspladser nok i Danmark, mener Mette Frederiksen.

I erhvervslivet har man ellers slået til lyd for, at hovedproblemet i dagens Danmark ikke er mangel på arbejde til folk, men derimod manglen på arbejdskraft.

Og i slutningen af maj – lige før valgudskrivelsen – var Mette Frederiksens forgænger, statsminister Helle Thorning-Schmidt, klar i mælet. Krisen er slut, det økonomiske opsving er i gang, og nu er der udsigt til flere job, lød hovedbudskabet, da Helle Thorning fremlagde en økonomisk plan, som skulle sætte en stopper for sparepolitikken og i stedet investere 39 milliarder kroner ekstra i velfærd frem mod 2020.

Men her små fire måneder senere advarer Mette Frederiksen nu mod, at have for høje forventninger til det økonomiske opsving.

»Der er ikke noget, der tyder på, at vi er på vej ind i en vækstperiode, hvor arbejdspladserne kommer til at poppe ud, som man har været vant til tidligere. Vi kører med meget lave vækstrater, og det kaster ikke ret mange nye arbejdspladser af sig,« siger hun.

Derfor er der fortsat behov for at arbejde hårdt for at skabe nye og sikre eksisterende arbejdspladser i en udsat global konkurrencesituation, mener S-formanden.

»At føre en erhvervspolitik, der gør, at virksomheder kommer til Danmark, og at danske virksomheder bliver her, så der dermed både er arbejdspladser til de dygtige ufaglærte og de dygtige akademikere - det er hovedudfordring nummer to.«

Skal kunne leve af lønnen for ét job

Som den tredje store udfordring peger Mette Frederiksen på 'det uregulerede arbejdsmarked' – herunder indsatsen mod social dumping.

Mens Liberal Alliance og De Konservative har sat spørgsmålstegn ved, om social dumping overhovedet eksisterer, er Mette Frederiksen ikke i tvivl. Og hun frygter for konsekvenserne på flere områder.

»Social dumping er her, og det undergraver vores arbejdsmarkedsmodel. Det er ikke udtryk for nogen som helst form for sund konkurrence eller kappestrid, hverken virksomheder eller lønmodtagere imellem. Ét er, at der er nogen, der går til for lave lønninger. Det er et problem i sig selv. For det skal være sådan i Danmark, at man kan leve for den løn, man får for ét job. Men det er lige så meget, at det bliver en konkurrence nedad på dårligt arbejdsmiljø og manglende sikkerhed.«

Mette Frederiksen er samtidig foruroliget over, at der er ved at blive skabt et helt sort arbejdsmarked i Danmark, som baserer sig på illegal indvandring.

Det kan siges meget kortfattet: Færre skal falde ud af vores dagpengesystem. Mette Frederiksen

»Vi ved jo fra de razziaer, som vi selv satte i gang som regering, at vi finder arbejdskraft, som slet ikke må være i Danmark – fra Afrika, fra Mellemøsten – som ofte arbejder under nogle meget ringe løn- og arbejdsforhold. Det er den tredje store udfordring.«

Men det er ikke kun på det politiske plan, at der kan gøres noget for at imødekomme udfordringerne. Mette Frederiksen bevæger sig hjem på hjemstavnen i Ballerup og medicinalvirksomheden Leo Pharma for at finde et eksempel på, hvor virksomhed og medarbejdere i fællesskab har gjort noget for at løse de store udfordringer. Både når det gælder opkvalificering og kampen for danske arbejdspladser.

»På Leo Pharma kan man se, at hvis man skal bevare arbejdspladser i Danmark, så er der simpelthen behov for, at nogle af de gamle medarbejdere bliver dygtigere til engelsk. Så i stedet for at fyre alle de gamle og ansætte nye, har man lavet en aftale om efteruddannelse, hvor medarbejderne smider den ene time og virksomheden den anden, og så kan man få lov til at lære dansk og engelsk på virksomheden.«

»Det er et fremragende eksempel, og hvis det er det, der skal til, for at vi kan holde dele af Leo Pharmas produktion i Danmark, så er der meget mere perspektiv i det end så meget andet.«

På samme måde ser Mette Frederiksen fagbevægelsen og tillidsrepræsentanterne på de danske arbejdspladser som helt naturlige samarbejdspartnere i indsatsen for at bevare et velfungerende dansk arbejdsmarked.

»Vores modstander har altid fokus på skatter og afgifter, og det er også relevant. Men vi vil selvfølgelig fortsat have et stærkt fokus på medarbejderne som en af de allervigtigste ressourcer for danske virksomheder. Der regner jeg med en alliance med fagbevægelsen.«

Vi bliver nødt til at kigge på genoptjeningsreglerne

Når Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiet mødes til kongressen i Aalborg lørdag, er der samtidig præcis en måned til en af den kommende politiske sæsons mest imødesete begivenheder.

Den 19. oktober vil Dagpengekommissionen fremlægge sine anbefalinger, og det bliver samtidig startskuddet til politiske forhandlinger om et emne, som i den grad har martret den tidligere S-ledede regering og Mette Frederiksen.

Som beskæftigelsesminister havde Mette Frederiksen ansvaret for at implementere dagpengereformen og måtte derfor stå på mål for hård kritik fra både fagbevægelsen og det socialdemokratiske bagland.

Nu er ansvaret for at lede forhandlingerne om et nyt dagpengesystem lagt i hænderne på Venstre-regeringen. Og Socialdemokraternes hovedkrav til et nyt dagpengesystem er klart.

»Det kan siges meget kortfattet: Færre skal falde ud af vores dagpengesystem. Vi er i Danmark meget afhængige af, at vi har et dagpengesystem, som giver en grundlæggende tryghed for danske lønmodtagere, når man mister sit arbejde. Hovedopgaven er, at færre skal falde ud, og der tror jeg, at man bliver nødt til at kigge på genoptjeningsreglerne for at nå derhen. Så er det også klart, at vores dagpengesystem skal understøtte, at vi har et dynamisk arbejdsmarked.«

Mere konkret vil S-formanden ikke være på nuværende tidspunkt. Heller ikke når det gælder det store slagsmål om økonomi.

En ændring af genoptjeningsreglerne vil nemlig kræve flere penge til dagpengeområdet, lyder det fra en række aktører. Med mindre at dagpengesatsen altså skal sættes ned. Men Mette Frederiksen vil hverken sige til eller fra på spørgsmålet om, hvorvidt hun er klar til at afsætte flere penge til en langtidsholdbar dagpengeløsning.

»Kommissionen har fået til opdrag at se på, om man kan indrette reglerne bedre inden for den ramme, der er nu. Kommissionen er meget snart færdig med sit arbejde, og så må vi tage diskussionen videre derfra.«