Mest nedslidte skal give flest ekstra arbejdsår

Af

Ufaglærte, pædagoger og hjemmehjælpere skal lægge flere ekstra år end økonomer og ingeniører for at leve op til fremtidens krav på arbejdsmarkedet. Skævt, mener fagforbund. De efterlyser et større fokus på nedslidning. Eksperter er uenige om, hvorvidt økonomi eller helbred er den største årsag til tidlig tilbagetrækning.

Foto: Foto: Christian Lindgren/Scanpix

EKSTRA TØRN Stilladsarbejderen skal fremover klatre på husmure og socialpædagogen løse konflikter mere end fire år længere, end de er vant til i dag. Begge tilhører de nogle af de faggrupper, der skal lægge flest ekstra år på arbejdsmarkedet for at leve op til politikernes krav.

På baggrund af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik har Ugebrevet A4 sammenholdt den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i dag for medlemmer af a-kasser med efterløns- og pensionsalderen, som den ser ud i fremtiden.

Som følge af tilbagetrækningsreformen skal danskerne blive længere på arbejdsmarkedet. Efterlønsalderen hæves fra 60 til 66 år for personer født efter 1966, og pensionsalderen sættes op fra 65 til 69 år for samme gruppe. Samtidig forkortes efterlønnen fra fem til tre år.

Men reformen tvinger lavtlønnede og nedslidningstruede faggrupper til at forlænge deres arbejdsliv meget mere end højtlønnede grupper som ingeniører, ledere og akademikere.

Det bekymrer næstformand i 3F Jane Korczak.

»Det rammer skævt. Folk har svært ved at få denne her yderligere forlængelse på arbejdsmarkedet, for de kan ikke holde til det,« siger Jane Korczak.

Hun bakkes op af professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Per H. Jensen, der gennem mange år har forsket i danskernes tilbagetrækning.

»Reformen rammer dem, der har lavstatus-job, hvor arbejdet er fysisk nedslidende, lønnen lav og opgaverne mindre interessante,« siger Per H. Jensen.

Center

Flere arbejdsår til nedslidte

En typisk 3F’er er i dag 61,6 år, når han trækker i arbejdstøjet for sidste gang. Men en kollega, som i dag er 48 år, må forvente at skulle lægge mindst 4,4 år oveni, før han kan gå på efterløn. Og tanken om pension kan først realiseres, når han er 69 år – altså 7,4 år efter den gennemsnitlige 3F’ers nuværende tilbagetrækningsalder.

Til sammenligning skal ingeniører lægge 2,7 år mere, end de plejer, før efterløn kan komme på tale, mens pensionen kan hæves efter 5,7 år. Magistre, akademikere, økonomer og ledere kan tilsvarende nøjes med færre ekstra år, sammenlignet med deres sædvanlige tilbagetrækningsalder.

Hos fagforbundet Socialpædagogerne trækker medlemmerne sig tilbage samtidig med 3F’erne. De ekstra arbejdsår foruroliger forbundets formand, Benny Andersen.

»Det er ikke for sjov, at vores medlemmer i den grad gør brug af efterlønsordningen. Det er fordi, det er nødvendigt, og mange af dem kan mærke på krop og sjæl, at de simpelthen ikke kan mere efter så mange år. Det er et hårdt job,« siger han.

Økonomisk gulerod

Mens fagforbundene kæder tidlig tilbagetrækning sammen med nedslidning, har forsker Michael Jørgensen en anden forklaring. Ifølge hans analyser er det kun mellem 10 og 20 procent, der trækker sig tilbage af helbredsmæssige årsager. Folk er i langt højere grad styret af deres indre købmand, der nøje vurderer den økonomiske gevinst ved tilbagetrækning.

»Hvis du går på efterløn fra en indkomst på 600.000, så er det noget af en indkomstnedgang i forhold til, hvis du gør det fra 300.000, som er gennemsnitsindkomsten. En ting er, at efterlønnen er lavere, men du vil også have højere egne pensioner, og de bliver modregnet i efterlønnen,« siger Michael Jørgensen.

Men den forklaring køber professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet ikke. Langt de fleste har slet ikke sat sig ind i de snørklede regler omkring pensionsformuer og har derfor ingen idé om, hvad de kan forvente at få udbetalt, vurderer professoren.

 »Mange fra de her grupper aner ikke, hvad de står til at få i efterløn. De undersøger ikke deres økonomi, inden de forlader arbejdsmarkedet. Folk trækker sig ikke primært tilbage på grund af økonomiske incitamenter, men fordi helbredet efter et langt arbejdsliv er begyndt at trykke,« siger Per H. Jensen, der dermed bakker op om fagforbundenes teori.

Tidlig exit i kvindefag

Michael Jørgensen peger på, at endnu en årsag spiller ind. Han forklarer, at typiske kvindefag ofte har en lavere gennemsnitlig tilbagetrækningsalder end andre fag, hvor kønsfordelingen enten er mandsdomineret eller mere lige.

»Kvinder er i gennemsnit to-tre år yngre end dem, de lever i parforhold med. Det betyder, at hvis manden går på pension som 65-årig, så vil kvinden gøre det to-tre år tidligere. Det er en par-effekt, hvor manden og kvinden foretrækker at trække sig samtidig. I faggrupper med en stor andel af kvinder vil den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder af den grund være lavere, uden at det nødvendigvis har noget med økonomi eller helbred at gøre,« siger Michael Jørgensen.

I fagforbundet FOA er 88 procent af medlemmerne kvinder. De trækker sig i dag tilbage næsttidligst fra arbejdsmarkedet. Formand Dennis Kristensen genkender par-effekten, der får kvinderne til at trække sig før tid.

»Det spiller selvfølgelig ind, at man som par har en tendens til at forlade arbejdsmarkedet i fællesskab,« siger Dennis Kristensen.

Han holder dog fast i, at nedslidning eller frygten for samme er den primære årsag til FOA-medlemmernes tidlige exit. 

Aftjent værnepligt

Michael Jørgensen peger også på, at de grupper, der fremover skal bidrage med flest ekstra år, samtidig har været tidligst ude på arbejdsmarkedet.

»Der er en sammenhæng mellem, at de, der i dag trækker sig tilbage tidligst, typisk også har været på arbejdsmarkedet længst. Og de kommer til at skulle bidrage endnu flere år,« siger Michael Jørgensen.

Han bakkes op af Per H. Jensen, der fremhæver, at de faglærte og ufaglærte samlet set lægger flere år på arbejdsmarkedet end for eksempel akademikere, selvom de trækker sig tilbage i en yngre alder.

»I forvejen er de mange flere år på arbejdsmarkedet end akademikere, og med denne her reform vil man have, at de skal være endnu flere år på arbejdsmarkedet end akademikerne,« siger Per H. Jensen.

Netop derfor er det kun rimeligt, at der fremover sættes ressourcer af til dem, der har været tidligt ude for at forebygge nedslidning, mener Jane Korczak fra 3F.

»Ingeniører investerer man jo i, mens de får deres uddannelse. Hvis man skal tale om lighed, burde man investere noget lignende i ufaglært, tillært og faglært arbejde. Det skal bestå i, at man sætter hurtigt ind,« siger hun.

Skal kunne holde til det

Og det er bydende nødvendigt at forebygge nedslidning, når politikerne øger kravene til, hvor længe vi skal arbejde, mener Jane Korczak.

»Man er nødt til at sætte ind nogle steder, der sikrer, at folk har en livskvalitet i de forøgede år, de skal være på arbejdsmarkedet, og at de rent sundhedsmæssigt kan holde til det,« siger hun.

Det synspunkt bakker Benny Andersen fra Socialpædagogerne op om. Det er nødvendigt for at undgå, at nogle grupper rammes ekstra hårdt, mener han.

»Når man vil have folk til at være længere tid på arbejdsmarkedet, må man også tage det ansvar på sig og skabe de rammer, der skal til, for at det kan lade sig gøre. Ellers vil det ramme skævt, og nogle grupper vil være unødigt udsat,« siger Benny Andersen.

Han forudser, at langt flere vil blive presset ud af arbejdsmarkedet, hvis politikerne lader stå til.

»Hvis man ikke laver de andre indsatser, er der en risiko for, at der er flere, der bliver skubbet ud på førtidspension,« siger Benny Andersen.

Og den prognose er meget sandsynlig ifølge forsker Michael Jørgensen fra SFI.

»Når man skærer fire-fem år væk af en efterløn, må man forvente, at de, der har nedslidt helbred, i stedet vil gå efter en førtidspension,« siger Michael Jørgensen.

Det viser også erfaringer fra Sverige, der ikke har en efterlønsordning og dermed en højere andel af førtidspensionister, forklarer forskeren.

I klemme i systemet

FOA-formand Dennis Kristensen forudser også, at problemerne hober sig op med tiden, hvis der ikke sættes ind.

»Så længe vi leger, at folk har helbred som 18-årige, skubber vi en arbejdsmiljøpukkel foran os, som, vi først senere opdager, giver udslag i flere med nedslidningsskader,« siger Dennis Kristensen.

Han frygter, at de seneste års stramninger af både førtidspension, efterløn og senest kontanthjælp vil få nedslidte, der førhen ville have trukket sig tilbage, i klemme i systemet.

»Man kan frygte, at de bliver kastebolde i et system, der handler om at undgå, at de kommer på en offentlig ydelse, og at de ender som kontanthjælpsmodtagere i stedet, efter de har været jaget gennem alle mulige forsøg på at presse mere arbejdskraft ud af dem,« siger Dennis Kristensen.