Messerschmidt mod rosset

Af | @GitteRedder

Valget til Europa-Parlamentet i maj bliver en gyser, vurderer eksperter. Med den nuværende medvind kan Dansk Folkeparti blive det største danske parti i parlamentet, mens både Konservative og SF risikerer at ryge ud. Socialdemokraterne tippes et rædselsvalg, og heller ikke Venstre spås den letteste vej til Bruxelles.

Foto: Foto: Claus Fisker/Scanpix

ANDENRANGS Slåskampen om Danmarks 13 pladser i Europa-Parlamentet er allerede i fuld gang. Foreløbig har syv spidskandidater og mere end 50 kandidater fra de forskellige partier og Folkebevægelsen mod EU meldt sig på banen til en valgkamp, der ifølge flere eksperter ikke kan undgå at blive en politisk gyser.

Valget til Europa-parlamentet finder sted søndag 25. maj, og dagen kan blive skæbnesvanger for Konservative, SF, Socialdemokraterne, Venstre og Folkebevægelsen mod EU, mener politisk kommentator Hans Engell.

»Konservative og SF risikerer at ryge helt ud af Europa-Parlamentet. Socialdemokraterne og Venstre risikerer meget dårlige valg, og det er usikkert, om Folkebevægelsen kan hive et mandat hjem. Så det eneste parti, der ikke behøver at være nervøs, er Dansk Folkeparti, der slet ikke kan undgå at få et kanonvalg,« fastslår Hans Engell.

Med Morten Messerschmidt som spidskandidat er det kun Dansk Folkeparti, der kan sove roligt om natten frem til valget, mener han.

»Jeg tror, at det bliver en kampagne, der hedder ’Messerschmidt mod alle de andre’, « siger Hans Engell.

EU-krise er guf for DF

Også ekspert i dansk Europa-politik på Aarhus Universitet lektor Derek Beach vurderer, at vi får et gyservalg. Ligesom Hans Engell bedømmer han Dansk Folkeparti til at være favoritter til at vinde.

»EU er i dyb krise for øjeblikket, og det gør det lettere for EU-modstandere at trænge igennem til vælgerne. I en krisetid tror jeg, at det bliver ren guf for Dansk Folkeparti,« siger han.

 

Udover at valget til Europa-Parlamentet finder sted i skyggen af et EU plaget af Euro-krise og ungdomsarbejdsløshed, fremhæver Derek Beach yderligere tre ting, der kan få afgørende betydning for udfaldet.

  • Valget finder sted midtvejs mellem to folketingsvalg, og hvis den siddende regering er upopulær, straffer vælgerne regeringspartierne. De hjemlige meningsmålinger smitter af på vælgerne, når de skal vælge EU-politikere.
  • Selvom vi samtidig skal stemme om en patentdomstol, risikerer vi en lav stemmeprocent. Og jo færre der stemmer, jo mere vil EU-skeptiske kandidater blive styrket.
  • Feltet af kandidater kendetegnes af, at Europa-Parlamentet stadig rangerer lavere end Folketinget.

»Når du ser på kandidatfeltet, lugter det af, at Europa-Parlamentet betragtes som et andenrangs-parlament. Folketinget regnes for vigtigere, og det kan du se på kandidatfeltet,« siger Derek Beach.

Elefanter og løver

Ifølge ham er der to typer af kandidater til Europa-Parlamentet.  Den første kategori betegner Derek Beach som ’de gamle hanelefanter’.

Det kan være politiske veteraner fra Christiansborg, tidligere partiledere eller folketingsmedlemmer, der har haft problemer og ser Bruxelles som en måde at komme væk på.  Den tidligere konservative leder Bendt Bendtsen og Poul Schlüter samt tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen er eksempler på han-elefanter, fremfører han.

»Men at være en gammel hanelefant er ikke ensbetydende med, at man ikke passer sit arbejde. Poul Nyrup havde en utrolig stor indflydelse i parlamentet, og fordi han også var leder af socialistgruppen havde han måske endnu større indflydelse end som statsminister herhjemme,« understreger Derek Beach.

Den anden kategori kalder han for de unge løver og løvinder.

»De unge løver er typer som Helle Thorning-Schmidt og Dan Jørgensen, der som fremadstræbende kandidater så Europa-Parlamentet som et ’fast track’ til ministerkarriere i Danmark,« siger han.

Problemet med begge typer af kandidater er ifølge EU-eksperten, at Europa-Parlamentet kun betragtes som et midlertidigt karrierespor for de unge eller de gamle politikere.  Så længe parlamentet regnes for andenrangs af politikerne, vil det være svært for alvor at skabe stor interesse for og prestige omkring valgene, påpeger Derek Beach.

Og det er Hans Engell enig i. Selvom vi har haft direkte valg til Europa-Parlamentet siden 1979, har partierne ifølge ham forsømt at tænke Europa-politikken ind.

»Det er meget påfaldende, at de store EU-partier i Danmark ikke har fået udviklet en kultur, hvor partierne har nogle rigtig stærke navne til Europa-Parlamentet.  Det er i høj grad blevet belønning til tidligere partiformænd, som skal have en aftrædelsesordning. Altså fremrykket efterløn i Europa-Parlamentet, « siger han.

 

Akademiske afhoppere

De endelige kandidatlister til Europa-parlamentsvalget skal først indleveres til Indenrigsministeriet i slutningen af april. Men Ugebrevet A4 har gennemgået listerne over de kandidater, som partierne indtil nu har opstillet.

Ser man på feltet af spidskandidater, har seks ud af syv allerede gjort karriere i Folketinget.

Blandt spidskandidaterne har seks ud syv endvidere en akademisk uddannelse. Og i det brede felt af 53 kandidater, som A4 har gennemgået, har to ud af tre en akademisk uddannelse.

Seks ud af ti kandidater til Europa-Parlamentet er mænd. Værst ser kønsfordelingen ud på Venstres kandidatliste, hvor kun 3 ud af 16 kandidater er kvinder.

Derek Beach peger på, at overvægten af akademikere blandt kandidaterne flugter med, at der også i Folketinget er en overrepræsentation af jurister, økonomer og andre med en lang videregående uddannelse i bagagen.

Hans Engell er ikke imponeret over feltet af akademiske afhoppere fra Folketinget, der nu satser på en karriere i Bruxelles, konstaterer han.

»Feltet af kandidater til dette års parlamentsvalg præges af, at der mangler nogle virkelige topscorere. Det er et rimeligt svagt felt for mange af partierne,« fastslår Hans Engell.

Ekspert i dansk Europa-politik Derek Beach understreger, at spidskandidaterne har en kæmpe betydning for udfaldet af et valg og muligheden for at mobilisere vælgerne.

»Helt overordnet kan vi se, at kendiseffekten har en stor betydning for, hvordan et parti klarer sig til Europa-Parlamentsvalg. Poul Nyrup Rasmussen fik i 2004 et flot personligt valg, der trak ekstra mandater med i Parlamentet, og for små partier kan en kendt spidskandidat være afgørende for, om de overhovedet kommer ind,« siger han.

Store hug til Socialdemokraterne

Zoomer vi ind på Socialdemokraterne, er Derek Beach og Hans Engell enige i, at spidskandidaten Jeppe Kofod får svært ved at holde fast i partiets nuværende fire pladser i Europa-Parlamentet.

»Jeppe Kofod er en dygtig politiker, men han har måske ikke den plads i den offentlige debat, som får ham til at trænge igennem for alvor. Hvis Helle Thorning-Schmidt stadig er upopulær hos vælgerne i maj, tror jeg, at Socialdemokraterne får et stort hug,« mener Derek Beach.

Hans Engell taler ligefrem om, at Socialdemokraterne kan få ’et rædselsvalg’.

»Det bliver svært for Jeppe Kofod at hamle op med, hvad Dan Jørgensen og Poul Nyrup præsterede af stemmer ved de to seneste parlamentsvalg. Til trods for at Kofod har siddet i Folketinget i mange år, er han stort set ukendt. Lagt sammen med at regeringen er upopulær, kan Socialdemokraterne regne med at tabe måske to mandater,« siger Hans Engell.

God mavefornemmelse i S

Men partisekretær Lars Midtiby afviser, at partiet er nervøs for det kommende valg. Og han mener, at kritikken af Jeppe Kofod er grebet ud af den blå luft.

»Jeppe har en enorm international erfaring og er et meget stærkt kort som spidskandidat. Jeg er overbevist om, at han kan få nogle danske mærkesager som velfærd, social dumping og det grønne Europa sat på dagsordenen i Europa-Parlamentet«, siger Lars Midtiby og udtrykker stor optimisme omkring valget i maj.

Partisekretæren fremhæver, at Jeppe Kofod og de øvrige socialdemokratiske kandidater er i fuld gang med at rejse landet rundt og diskutere Europa-politik.

»Vi har en rigtig god fornemmelse i maven,« lyder det.

 

Venstre i knibe

Men valget til Europa-parlamentet bliver også op af bakke for Venstre, påpeger Hans Engell.  Partiet stiller med Ellen Trane Nørby som spidskandidat, men selvom hun ifølge den politiske kommentator ikke er nogen svag politiker, har folk opfattelsen af, at hun nærmest er blevet tvunget til at stille op i maj.

»Hvis Lars Løkke Rasmussen vinder næste folketingsvalg, er Ellen Trane Nørby i den grad en, der vil gå efter en ministerpost. Derfor vil mange vælgere sige, at hvis vi stemmer på hende i maj, risikerer vi, at spidskandidaten smutter meget hurtigt. Så vil de måske foretrække et andet parti.  På den måde har Venstre heller ikke kunnet stille med et brag af en EU-kandidat,« konstaterer Hans Engell.

For tredje gang har SF den politiske veteran, Margrethe Auken, som spidskandidat.  Ved det seneste parlamentsvalg i 2009 hev den markante SF'er mere end 200.000 personlige stemmer hjem, og SF fik et ekstra mandat i parlamentet. Men det flotte valg for fem år siden hænger nøje sammen med, at det var i Villy Søvndals velmagtsdage, hvor partiet lå til næsten 20 procent i meningsmålingerne.

»For SF handler det først og fremmest om at fastholde et mandat, og der er Margrethe Auken nok i virkeligheden deres største chance,« siger Hans Engell.

Derek Beach peger på, at Margrethe Auken er kendt, og at folk generelt har indtryk af en dygtig og flittig politiker.

»Hun er professionel omkring sit arbejde i parlamentet og har været dygtig til at komme i medierne. Derfor tror jeg på, at hun har en god chance,« siger han.

Konservative kan ryge ud

Til gengæld mener både Hans Engell og Derek Beach, at de konservative for første gang risikerer at ryge helt ud af Europa-Parlamentet.

Da Bendt Bendtsen som detroniseret partileder blev konservativ spidskandidat i 2009, scorede han 12,9 procent af stemmerne. Men han har været stort set usynlig i den hjemlige politiske debat og i medierne de seneste år, og samtidig ligger Konservative tæt på spærregrænsen i de hjemlige målinger.

»Det kan godt blive svært for Konservative og Bendt Bendtsen,« siger Derek Beach.

Omvendt peger Hans Engell på, at det kan blive Bendt Bendtsens chance for genvalg, at hverken Venstre eller Socialdemokraterne har en stærk spidskandidat.

Efter en periode uden en plads i Europa-Parlamentet tipper både Derek Beach og Hans Engell, at Radikale har en fair chance for et comeback.

»Morten Helveg Petersen er rimelig kendt, og Radikale ligger pænt i meningsmålingerne.  Med lidt held og synlighed kan han måske få en plads i parlamentet,« siger Hans Engell.

Også modstandsbevægelsernes tid i Europa-Parlamentet kan snart være en saga blot, mener Hans Engell. Folkebevægelsen mod EU opstiller den unge og ukendte Rina Ronja Kari som spidskandidat, og hun får det svært, påpeger han.

»Enhedslisten begik den kæmpestore dumhed, at de besluttede ikke at opstille til Europa-Parlamentet. I stedet har de valgt at sætte sig udenfor indflydelse i Europa-Parlamentet de næste fem år. Jeg tror, at sandsynligheden for at Rina Ronja Kari bliver valgt er meget lille,« siger han.

Liberal Alliance har endnu ikke opstillet kandidater, men det lille parti har ikke mange chancer for at vinde et af de 13 danske mandater, mener Hans Engell.

Indtil i dag har Dansk Folkeparti kun opstillet Morten Messerschmidt til Europa-parlamentsvalget. De øvrige kandidater bliver først udpeget af partiets hovedbestyrelse i februar, men i lyset af et svagt kandidatfelt fra de øvrige partier kan i hvert fald en eller to af DF-kandidaterne godt pakke kufferten og flytte til Bruxelles, fremhæver Hans Engell.

»I andre EU-lande og også herhjemme er der bygget op til den EU-kritiske linje. Bankunion, velfærdsturisme, arbejdsløshed og patentdomstol vil præge valgkampen, så det kan godt ende på den måde, at Dansk Folkeparti bliver det største danske parti i Europa-Parlamantet, eller at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti bliver lige store,« siger Hans Engell.

Drømmer om 13 mandater

Med egne ord slår Morten Messerschmidt koldt vand i blodet op til det kommende valg.

»Vi håber selvfølgelig at kunne holde opbakningen fra sidst. Men man skal huske på i en valgkamp ikke at lade sig forblænde af positive forudsigelser.  Det er dag til dag og hårdt arbejde,« siger han.

I fik to mandater ved sidste parlamentsvalg. Drømmer du ikke om tre denne gang?

»Jamen, jeg drømmer da om 13... Man kan drømme så meget. Men vi er uden for valgforbundene og skal skaffe alt selv. Så jo, jeg drømmer om gode resultater, men når jeg vågner, ved jeg godt, at det kræver noget helt ekstraordinært,«.

Morten Messerschmidt bedyrer, at han vil køre en ’DF-classic’ kampagne frem til valget.

»Jeg vil slå fast med syvtommersøm, at suveræniteten skal tilbage, at grænsekontrollen skal genindføres, og at udlændingepolitikken skal tilbage til Folketinget. Samtidig vil vi slå på, at EU’s budgetter skal barberes kraftigt, og optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skal stoppe,« siger han og udtrykker håb om, at de EU-kritiske grupper i Europa-Parlamentet bliver styrket ved valget.

Den socialdemokratiske partisekretær Lars Midtiby peger på, at der i Europa lige nu er en stor brydningskamp mellem den borgerlige og socialdemokratiske fløj.

»Vil vi have et Europa med fokus på velfærd og det grønne, er det vigtigt, at man får styrket Socialdemokraterne i Parlamentet, fordi det er via de store grupper, man får indflydelse,« siger han.

I den forbindelse stiller Lars Midtiby spørgsmålstegn ved, om Morten Messerschmidt, der tilhører en lille EU-skeptisk gruppe, overhovedet har indflydelse i Bruxelles.

»Morten Messerschmidt er dygtig til at promovere sig selv, men leverer han politiske resultater?  Nu har han haft fem år i parlamentet, men har han leveret varen? Det synes vi ikke,« siger han.

Valgkampen er i gang.