Mere Matador end Medicon Valley i dansk vækst

Af

Modsat hvad vi normalt tror, er det hverken it- eller bioteknologiske virksomheder, der har den mest blomstrende vækst i dansk erhvervsliv. Det viser en ny liste over de 500 danske virksomheder med den største stigning i bruttoresultatet de seneste tre år. Eksperter kritiserer politikere og medier for at være enøjede i debatten om, hvad vi skal leve af i fremtiden.

Foto: Foto: Rolf Konow, Scanpix

DON’T PICK THE WINNERS Glem alt om, at Danmark kun skal leve af grønne virksomheder, velfærdsteknologi eller den såkaldte Medicon Valley i Øresundsregionen.

I en ny opgørelse som Greens Erhvervsinformation har foretaget for Ugebrevet A4 over de 500 danske virksomheder, som de seneste tre år har haft den største vækst, er det iøjnefaldende, at det er helt ordinære og gammeldags danske virksomheder, som klarer sig bedst.

De seneste år har der således været mest vækst i et smykkefirma i Glostrup, hos en elektriker i Midtjylland, et træbearbejdningsfirma i Bjæverskov og en grisefarm i Skjern.

Kun ét medicinalfirma og ét it-firma har sneget sig ind blandt de ti virksomheder med størst vækst. De består – foruden de allerede nævnte - af et renovationsfirma i Glostrup, et designfirma i Lyngby, et inventarfirma i Brønshøj og en erhvervsmægler i København. Alle virksomheder, der som minimum har 70-doblet deres bruttoresultat på tre år.

Listen fremkommer ved at sammenligne virksomhedernes bruttoresultat i 2008 med resultatet i 2010. Kun virksomheder med flere end 15 ansatte i 2010 indgår i undersøgelsen. Væksten kunne også måles med andre nøgletal, men ifølge eksperter giver A4’s metode et retvisende billede af, hvor den danske vækst er. Og det er langt mere jordnært, end vi almindeligvis forestiller os.

Men det overrasker ikke for alvor professor Kim Klyver, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet.

»I massemedierne og blandt politikerne er der en tro på, at vækst kommer et bestemt sted fra. Det har afspejlet sig i den kurs, der har været lagt, og de politikker, der er styret efter. Det er sådan noget med, at vækst kommer fra højteknologiske virksomheder, fra bioteknologi eksempelvis. Men forskning i både Danmark og udlandet viser gang på gang, at det ikke er tilfældet. Vækst findes alle steder,« siger han.

Brug for fokus på de små

Smykkefirmaet Pandora, hvis aktie godt nok har været på en mindre slingrekurs, forvandlede for eksempel en beskeden millionomsætning i 2008 til en milliardindtægt tre år senere - hvilket i øvrigt svarer til en vækst på knap 136.000 procentpoint.

»Vi fokuserer altid på store virksomheder, fordi de er store i omsætning og beskæftigelse, men så glemmer vi tit det, der foregår i mindre virksomheder. De små virksomheders bidrag til samfundet er langt mere abstrakt, men det er jo små- og mellemstore virksomheder, som kommer til at bære meget af fremtidens vækst,« siger Lars Andersen, direktør i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Derfor er det også tankevækkende, at Midtjysk El Center i Ikast formåede næsten at 370-doble sit resultat, da et bruttoresultat på 6.000 kroner voksede til 2,2 millioner kroner. Det samme billede tegner sig for Løndal Industri i Bjæverskov, hvor et bruttoresultat på 24.000 kroner blev forvandlet til 4,1 millioner kroner - dermed doblede firmaet sit bruttoresultat 170 gange.

Mennesket betyder mest

Ifølge professor Kim Klyver, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, er der typisk tre hovedforklaringer på, hvad der skaber vækst: Virksomhedens – gode - beliggenhed, entreprenøren bag eller selve virksomhedens ide.

Og han udpeger mennesket bag virksomheden, som den vigtigste faktor til at skabe vækst:

»En god entreprenør kan vækste en banal ide. Men en dårlig entreprenør kan ikke nødvendigvis vækste en fremragende ide,« vurderer han.

Trods dette har man fra politisk side igen og igen forsøgt at udpege bestemte brancher som potentielle vækstmotorer for Danmark.

I 1990’erne var det i særlig grad vindmølleindustrien, som fik penge og politisk medvind, mens tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2005 udpegede bio -, nano og informationsteknologi som tre brancher, der kunne forandre Danmark markant. Og op til Folketingsvalget i september talte især SF’s formand, udenrigsminister Villy Søvndal, flere gange om energi, sundhed, velfærdsteknologi og miljø som fremtidens vækstmarkeder. I det nye S-R-SF-regeringsgrundlag formuleres det som en vision om »at tænke og handle grønt«.

En af de virksomheder, som for alvor boomer ifølge Ugebrevet A4’s opgørelse, tilhører en af de allermest klassiske brancher – nemlig svineproduktion. Et erhverv, som kun de færreste anser som det, Danmark kan bygge sin fremtid på. Det drejer sig om firmaet ApS Nørrevang i Skjern, der handler med grise.

»Vi har øget vores bestand af både søer og smågrise og har derfor haft en stigning i omsætning,« siger direktør Henning Ostersen.

Firmaet har haft en vækst på 13.000 procent siden 2008, og har samtidig årligt modtaget cirka 2 millioner kroner i EU-hektarstøtte. Men de penge falder på et tørt sted, påpeger Henning Ostersen.

»Nej, de penge må de ikke tage fra os. Dem kan vi ikke undvære.«

Servicebranche styrer

Hver femte virksomhed blandt de 500 virksomheder med størst vækst i Danmark tilhører handelsbranchen. I denne branche er den gennemsnitlige vækst på hele 1.759 procent. Betegnelsen dækker både over førnævnte smykkefirma, Pandora, men også flere automobilforhandlere, tøjforhandlere og discountkæden Fakta.

Ifølge professor Jakob Roland Munch, Økonomisk Institut på Københavns Universitet, har vi ofte i Danmark en alt for nedladende holdning overfor handels- og serviceerhverv. Branchen gøres typisk synonym med frisører og rengøringsassistenter, men tilsyneladende er serviceerhvervene faktisk et af svarene på, hvad Danmark skal leve af fremover.

»Servicesektoren står for 40 procent af vores eksport, og andelen er stigende. Så kan man leve af servicesektoren? Ja, det kan man nok godt. Servicesektoren er utrolig mange ting: Rengøring, softwareudvikling, banker og forsikring, marketing og konsulentbrancherne. Der sker rigtigt mange forskellige ting i servicesektoren, men man fokuserer ofte på de lavproduktive erhverv som rengøring og frisører. Det tager en halv time at blive klippet, og det gjorde det også for 100 år siden, så der er ikke sket meget med det erhverv. Men der er andre serviceerhverv, hvor det kører helt anderledes,« siger han.

Alligevel er det både dyrt og farligt at udpege vinderne på forhånd, advarer eksperterne.

»Der findes ikke rigtigt nogle gode eksempler på, at man har været gode til at vælge morgendagens vindere. Pick the winners er utrolig svært. Vi kender vindmøllebranchen, og de investeringer vi lavede i 90’erne, har givet de danske virksomheder et forspring. Men i takt med at markedet for vindmøller er vokset, har andre lande også fået øjnene op for branchen. F.eks. findes der nu flere store vindmølleproducenter i Kina, og kan danske producenter fremover bevare forspringet i den konkurrence?« spørger Jakob Roland Munch.

Professor Kim Klyver er enig:

»Det ville være fantastisk, hvis man vidste på forhånd, hvem, der bliver vindere. Men der er ikke noget forskningsmæssigt, der indikerer, at man har kunnet forudse, hvem, der bliver vinderne,« siger han og får opbakning af cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.

»Det, der er usundt, er, hvis politikerne blander sig i hvilke brancher, der kommer til at klare sig bedst, fordi det betyder, at der er andre brancher, som oplever lukning og konkurser, fordi kapitalen og arbejdskraften flytter til de forkerte brancher. Man risikerer at støtte de forkerte og lukke de forkerte,« vurderer Mads Lundby Hansen.

Nøjes med politiske rammer

Men ifølge Lars Andersen, AE, kan der nu godt alligevel være en vis ide bag politisk udpegede vinderbrancher.

»Du kan sige politisk, hvad du prioriterer – på miljøområdet, på velfærdsområdet - og dermed få noget erhvervspolitisk ud af det. Der har vi et politisk mål, vi vil forfølge,« siger han.

Professor Kim Klyver er til dels enig.

»Det er ligesom, når en virksomhed opbygger en kernekompetence, så opbygger et land også nogle fordele på nogle områder. Det giver i høj grad mening. Men at man så skulle kunne forudsige, hvilke virksomheder i disse brancher, der klarer sig godt, det giver ikke mening,« vurderer han.

Et af de store mantraer, når vi diskuterer vækst og fremtidens arbejdspladser, er gået på uddannelse, og der er sket en generel opprioritering af de naturvidenskabelige uddannelses – og forskningsområder. Men når det nu ikke er biomedicinske virksomheder eller softwarefirmaer, der stryger til tops på vækstlisten, er det så for simpelt altid at synge den sang?

Ja, vurderer professor Jakob Roland Munch og forsætter:

»Jeg sætter spørgsmålstegn ved, at vi fokuserer så meget på naturvidenskab og teknik, som politikerne gerne vil have os til. I virkeligheden kan kineserne eller østeuropæere jo også uddanne ingeniører, mens andre evner er sværere at erstatte, såsom kreativitet, viden om samfundet, men også sprog og kommunikation, som der bliver mere og mere brug for jo mere globaliseret verden bliver. Den diskussion, synes jeg, kunne være nyttig i debatten.«

Udvikle evne til nytænkning

Lars Andersen, AE, mener også, at uddannelsesmantraet måske bliver vredet lidt for simpelt indimellem:

»Det er ikke, fordi vi alle skal være akademikere, men vi skal udvikle evnen til at tænke nyt. Når jeg siger innovation og viden, snakker jeg ikke om forskning eller grundforskning, men om at man kan omforme produkter til nye ting. At du kan udnytte den fordel, at mennesker, der får en erhvervsuddannelse, kan et håndværk, og de kan arbejde selvstændigt og tænke over nye ting.«

Ifølge professor Kim Klyver bør vi stoppe med – lidt frustreret – at efterlyse, hvilke ideer, vi skal leve af i fremtiden. Det nytter alligevel ikke, og der er i stedet brug for noget helt andet, vurderer han.

»Danmark skal som land fokusere på at lære os alle kommercielle kompetencer til at omdanne en ide til penge i lommen - nærmere end, at vi skal bruge penge på at skabe nye ideer. Det er ikke ideerne, der skaber ny vækst, det er nærmere personen, der er vigtig for vækst. Derfor ser vi også vækst i andre brancher end bioteknologi og højteknologi. Der findes simpelthen mennesker i alle brancher, som er i stand til at vækste. Fordi de er dygtige forretningsmænd. Eller entreprenører.«