Mere i løn giver ikke flere hænder

Trods pæne lønstigninger overvejer mange offentligt ansatte at forlade deres fag, viser ny undersøgelse. Alt i alt løser de nye overenskomster ikke de grundlæggende problemer med at tiltrække og fastholde arbejdskraft på landets plejehjem, hospitaler og folkeskoler, mener ekspert.

ULØSTE PROBLEMER For en uge siden lykkedes det endelig at få et af de helt store overenskomstforlig i hus. Efter måneders tovtrækkerier gav forbundet FOA’s formand, Dennis Kristensen, og chefforhandleren fra Kommunernes Landsforening, Mads Lebech (K), hinanden håndslag på et forlig, der ifølge FOA over tre år sikrer medlemmerne mellem 2.300 og 4.300 kroner ekstra i den månedlige lønningspose.

Umiddelbart lyder det af rigtig mange penge. Særligt set i lyset af at mange af de faggrupper, der er omfattet af forliget, i dag har en månedsløn i omegnen af 20.000 kroner. Alligevel er det tvivlsomt, om forliget får nogen afgørende betydning for, hvor let eller svært kommunerne får ved at fastholde og tiltrække nye medarbejdere til den i forvejen trængte pleje- og omsorgssektor.

Et stort flertal af FOA-medlemmerne mener, at overenskomsten har ingen eller ligefrem negativ indflydelse på deres lyst til at fortsætte i deres nuværende job. Det fremgår af en undersøgelse blandt FOA-medlemmerne og andre grupper af offentligt ansatte, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Af de adspurgte FOA-medlemmer svarer 46 procent, at den nye overenskomst er ligegyldig for deres vilje til at blive i deres job. 20 procent svarer, at det mindsker deres lyst til at fortsætte, mens 29 procent svarer, at det øger deres lyst til at fortsætte i deres job.

Alice Skals, tillidsrepræsentant på ældrecentret Højgården i nordjyske Farsø, har store forhåbninger til det indgåede forlig, men at det ligefrem skulle løse fremtidens udfordringer med personalemangel er nok overoptimistisk, vurderer hun.

»Vi kan kun håbe på, at forliget er med til at gøre vores fag mere populært. Men det ser – for at være helt ærlig – lidt sort ud, når jeg kigger i krystalkuglen. Der er rigtig mange, der falder fra, når de finder ud af, hvad det er for et job, som de er gået ind til med skæve arbejdstider og weekendvagter. Og det er jo et grundvilkår ved jobbet, som er meget svært at ændre ved,« siger hun.

På et andet ældrecenter i Nordjylland har man den samme oplevelse:

»Det nye forlig skulle da gerne være med til, at vi kan tiltrække nye mennesker til vores fag. Men der er jo flere aspekter i det. Der skal også være ordentlige arbejdsvilkår. Det er altså ikke kun lønnen, som har betydning,« siger tillidsrepræsentant på ældrecentret Lynggården i Hirtshals Lene Berendt og tilføjer:

»Her i byen har vi en stor havn og fiskeindustri. Mange af mine kolleger siger tit, at det bedre kan betale sig at gå i »fisken«. Der har de fri på søndage og helligdage og skal ikke arbejde så mange natte- og aftenvagter.«

Mange overvejer nyt fag

At der er mange i omsorgs- og plejesektoren, der overvejer en ny levevej, understreges også af Ugebrevet A4’s måling. Her svarer 28 procent af sosu’erne og 30 procent af sygeplejerskerne, at de overvejer at sige deres job op og søge arbejde inden for et andet fag i løbet af 2008.

Ofte hænger lysten til at søge nye udfordringer sammen med, at man finder de eksisterende løn- og arbejdsvilkår for dårlige. Af de 1.152 offentligt ansatte i Ugebrevet A4’s undersøgelse erklærer 32 procent sig helt eller delvist enige i, at det er sandsynligt, at de på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår vil kvitte deres nuværende job inden for den nærmeste fremtid.

Værst ser det ud blandt sygeplejerskerne. Her svarer 56 procent, at de er parat til at sende kitlen og de hvide træsko på orlov. Men også blandt sosu’erne og pædagogerne er utilfredsheden stor. For begge faggrupper gælder, at cirka 4 ud af 10 er klar til at søge nye udfordringer på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår.

At titusindvis af offentligt ansatte på landets plejehjem, hospitaler og daginstitutioner skulle gøre alvor af at skifte fag er nok tvivlsomt. Men mindre kan også gøre situationen meget al­vorlig.

Ifølge de mange fremskrivninger, som er foretaget i de senere år, kan manglen på velfærdsstatens kernepersonel blive ganske voldsom og lammende i de kommende år. Og desværre skal man ikke forvente, at de netop indgåede overenskomstforlig kommer til at gøre underværker, mener forskningsleder hos Anvendt KommunalForskning Henrik Christoffersen, der har stået bag en række af fremskrivningerne:

»Jeg ser ikke de gode argumenter for, at de indgående overenskomstforlig har ændret grundlæggende ved tingenes tilstand. Det er ikke sådan, at der er vendt op og ned ved forholdet mellem privat og offentlig løn. Grundlæggende mener jeg heller ikke, at velfærdsstatens udfordringer med at tiltrække arbejdskraft løses bedst ved at overbyde lønningerne på det private arbejdsmarked,« siger han.

For Henrik Christoffersen er det dog et mindst lige så centralt problem, at den offentlige sektor stadig ikke er i stand til at differentiere lønnen tilstrækkeligt til, at de bedste også får det bedste:

»Hovedudfordringen er at finde en måde at honorere, hvad der skabes af værdi. Vi har en meget uforløst historie med »Ny Løn« over de seneste 25 år. Det projekt er noget kuldslået, hvilket er meget problematisk, da det at være offentligt ansat i mindre og mindre grad opfattes som værende et kald,« siger han.

Kvalitetsreform uden reform

På Christiansborg er man tilsyneladende også bevidst om, at det er nu, der skal sættes ind, hvis den offentlige sektor i fremtiden skal kunne honorere de krav, som skatteborgerne har til den offentlige velfærd. Derfor blev der i marts indgået et forlig om en kvalitetsreform. Både medarbejdere og eksperter betvivler imidlertid reformen.

Blandt de skeptiske er tillidsrepræsentant Alice Skals fra Farsø, som siger, at »politikerne bruger fine ord, men følger der ikke penge med, så kommer der ikke noget ud af den reform. De ansatte giver i forvejen så meget af sig selv, at de ikke vil arbejde endnu mere gratis.«

Mange eksperter har også sat spørgsmålstegn ved effekten af reformen. Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet Michael Baggesen Klitgaard sagde tidligere i år til A4:

»Jeg synes, at det er en tynd kop te. Jeg har svært ved at se, at man kan komme uden om at ansætte mere personale, hvis man vil øge kvaliteten af den borgernære service.«

Bredt ønske om lønkommission

Vejen til flere hænder i det offentlige er ifølge fagbevægelsen blandt andet en lønkommission, der kan befordre et lønløft til primært omsorgsmedarbejdere. 7 ud af 10 danskere ønsker en lønkommission ifølge A4’s undersøgelse.

På Christiansborg kommer der for tiden meget få håndfaste meldinger om holdningen til en lønkommission. Politikerne træder vande, indtil overenskomsterne er i hus, så de ikke bliver beskyldt for utidig indblanding. De konservatives arbejdsmarkedsordfører Knud Christensen siger:

»Jeg har ingen bud i forhold til lønkommission eller ej, før der er ro på arbejdsmarkedet igen. Til den tid må vi så se, hvad der er brug for.«

FOA har uden held forsøgt at få Kommunernes Landsforening til at forpligte sig til at arbejde for oprettelse af en lønkommission. Vurderingen er, at hvis arbejdsgiverne ikke presser på for en lønundersøgelse, så vil de to regeringspartier Venstre og de konservative ikke nedsætte en kommission.

Alt i alt taler meget dog for, at der kommer en kommission, vurderer Jens Christiansen, som er kommunikationsrådgiver og direktør i konsulentfirmaet Advice samt tidligere partisekretær hos Socialdemokraterne.

»Når overenskomsterne er på plads, kan regeringen nedsætte en lønkommission uden at afsætte et bestemt beløb til det. Samtidig kan regeringen vise sin gode vilje til at tage hånd om de store problemer, der er med rekruttering til det offentlige,« siger Jens Christiansen.

Ifølge flere kilder vil grundlaget for en lønkommission række langt ud over at beskæftige sig med ligeløn. Den vil også komme til at kigge på eksempelvis lønsystemers betydning for at tiltrække og fastholde personale samt tendensen blandt sygeplejersker til at have et fast deltidsjob kombineret med velbetalt vikararbejde.