Mere hjemmehjælp til de rigeste

Af

Socialdemokraterne har meldt sig på banen som tilhængere af tilkøbsydelser, hvor borgere kan købe sig til ekstra velfærd og service af det offentlige. Det er nødvendigt, hvis man skal fastholde de rige i det offentlige system, lyder logikken.

Nick Hækkerup, Indtil i dag har bankdirektøren og bistandsklienten fået samme offentlige service – hvorfor skal det ikke være sådan fremover?

»Sådan har det jo heller ikke været indtil nu. I dag går folk bare andre steder hen, når de vil have mere service. Det kan man jo hente i den private sektor allerede i dag: Sundhedsforsikringer, hjemmehjælp, snerydning, græsslåning, privatskoler, lektiehjælp. Alle mulige ting, som i virkeligheden er offentlige kerneydelser. Og vi siger bare, at de ting skal den offentlige sektor også have lov til at tilbyde.«

Så det moderne socialdemokrati kæmper for lighed mellem systemer – ikke mellem mennesker?

»Ha ha…! Muligheden for at skabe lighed mellem mennesker kræver også, at det offentlige kan byde ind. Der skal være konkurrence, men den skal være fair, så lighed mellem systemet bliver værktøjet for, at der også kan være lighed mellem mennesker.«

Hvis bankdirektøren har råd, så skal han kunne købe sig til en bedre kommunal hjemmehjælp end bistandsmodtageren, når han bliver gammel?

»Ja. Men det vigtige er, at vi lægger et højt niveau for den service, som alle får.«

Hvor går grænsen? Skal bistandsklienten også sjældnere i bad?

»Nej. Det her hænger snævert sammen med kvalitetsrettighederne. De sikrer et offentligt serviceniveau, som er til rådighed for alle, der har behov for det. Og så er der nogle ting, som ligger derudover…«

Bankdirektøren må altså gerne købe mere rengøring, men ikke flere bade?

»Jo, det må han i hvert fald gerne – eller hans kone, eller hvem som helst. Det afgørende er, at der på den personlige pleje – og på alle mulige andre områder – skal være et niveau på den offentlige service, der gør, at han ikke føler sig fristet til det.«

Hvis det niveau kun gælder for bistands-klienten og ikke for bankdirektøren, hvor tilbøjelig tror du så, bankdirektøren vil være til at kæmpe for, at det niveau skal holdes højt?

»Vores holdning er, at der skal tilføres flere penge til den offentlige sektor, så vi kan have et serviceniveau, der gør, at langt de fleste føler sig godt og ordentligt behandlet i den offentlige sektor.«

Skal bankdirektøren også kunne købe sig til gourmetmad på de offentlige sygehuse?

»Det vil jeg ikke have noget imod. Under forudsætning af, at de, der i øvrigt er indlagt, også får ordentlig mad. Det svarer jo bare til, at man i dag kan fise ned i kantinen og købe en flaske rødvin, hvis man vil have rødvin til maden, når man er indlagt på sygehuset.«

Hvis I får succes med at sælge de ekstra ydelser, vil I så have skabt mere eller mindre lighed i befolkningen?

»Mere! Og vi vil navnlig have skabt et grundlag for, at den offentlige sektor kan udvikle sig til at kunne yde den service, som samfundets borgere 2007 ønsker. Nemlig ydelser, der er mere individuelt tilpassede end i dag.«

Men hvordan skaber det mere lighed?

»Det gør det, fordi – hvad er alternativet? Alternativet i dag er, at der vil være folk, som forsvinder fra den offentlige sektor, og det vil gå ud over den offentlige sektors muligheder for at imødekomme de ønsker, der er hos alle borgerne.«