Mere EU-magt på arbejdsmarkedet

Af

Udkastet til ny forfatning vil lade EU stemme sig til rette på større dele af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. LO og DA er skeptiske, fordi det kan føre til EU-indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Samarbejdet om sociale rettigheder skal styrkes, når EU i de kommende år udvides med ti nye og ret fattige lande. Det mener EU-konventet, som i forslaget til ny europæisk forfatning lægger op til øget brug af flertalsafstemninger, hvor enkelte modvillige lande kan stemmes ned.

Herhjemme er der imidlertid skepsis over for forslagene, som konkret drejer sig om to artikler i de nuværende EU-traktater:

  • Artikel 42 om sociale rettigheder til »vandrende arbejdstagere«. I dag skal alle lande være enige om regler, der sikrer pension, understøttelse, børnetilskud med videre til en dansker på job i Spanien – eller en spanier på job i Danmark. Flertalsafgørelser skal øge den sociale beskyttelse af udenlandske lønmodtagere, mener konventet.
  • Artikel 137 om arbejdsmarkedspolitikken, hvor EU i et vist omfang kan bruge flertalsafgørelser allerede i dag. Denne regel foreslås udvidet til nye områder.

Arbejdsmarkedets parter, LO og DA, kører parløb og har stort set de samme betænkeligheder. De handler blandt andet om, at der i forfatnings-forslaget indføres flertalsafgørelser om det, der i artikel 137 hedder »beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt«. EU har allerede i dag regler ved massefyringer, men med det nye forslag lægges også op til fælles regler om beskyttelse af hver enkelt lønmodtager.

»Kommissionen har overvejet et forslag om beskyttelse ved individuelle opsigelser, men indtil videre er det ikke fremsat, fordi det ikke har en chance for at blive vedtaget. Hvis der kommer flertalsafgørelser på dette område, er der risiko for, at de fremsætter et forslag,« siger Jørgen Rønnest, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Betænkelighederne deles af LO, selv om fælles regler her og nu vil give lønmodtagerne bedre rettigheder:

»Ethvert arbejdsmarked må sikre en balance mellem fleksibilitet og tryghed for lønmodtagerne. Vi mener, at det danske system med kollektive aftaler sikrer en god balance og er mere fleksibelt end systemer med mere lovgivning. Når traditioner og systemer er så forskellige i de enkelte lande, er det ikke nødvendigvis ønskeligt med EU-regler, der gælder for alle,« siger Per Klok, der er EU-konsulent i LO.

De to hovedorganisationer er også betænkelige ved, at der indføres flertalsafstemninger ved »repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser«. Hverken LO eller DA forventer, at der vil ske noget på dette område, men er principielt imod at give EU indflydelse på selve strukturen på arbejdsmarkedet.

Generelt er både LO og DA dog tilhængere af flere flertalsafgørelser, når EU vokser til 25 lande. Det gælder også på artikel 42 om sikring af lønmodtagere på job i et andet land. Her kan bedre social sikring øge bevægeligheden på tværs af grænserne, påpeges det. Dette synspunkt deles imidlertid ikke af skiftende danske regeringer, som har været skeptiske over for øget brug af flertalsafgørelser, fordi det kan udløse pres på danske sociale ydelser.

Folketinget har endnu ikke fastlagt den danske linje på regeringskonferencen, som til efteråret forhandler videre om udkastet til EU-forfatning. Men Socialdemokraterne bryder i et nyt oplæg med den hidtidige skepsis og lægger op til flere flertalsafgørelser, også om arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. »Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at kaste noget af forsigtigheden over bord«, hedder det i oplægget.

Det erkendes, at EU-regler kan give problemer med den danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel. Men grundlæggende er stærke fælles regler en fordel for lønmodtagerne i både Østeuropa og det nuværende EU. Socialdemokraterne minder om, at allerede de nuværende EU-regler stiller krav til de nye EU-lande om arbejdsmiljø, forbud mod børnearbejde, forældreorlov med videre. Og disse regler bør udbygges i de kommende år.