Uden socialt sikkerhedsnet

Mere end 20.000 danskere arbejder for platforme, der »udnytter juridisk gråzone«

Af | @LaerkeOeland
Iver Houmark Andersen

Mere end 20.000 danskere udbyder deres arbejdskraft igennem platforme som Happy Helper og Handyhand uden ret til løn under sygdom, barsel, feriepenge eller pension. Flere af platformene læner sig tæt op ad at være arbejdsgivere, men uden at påtage sig arbejdsgiveransvaret, vurderer to eksperter.

På Cleady og meploy får du en fast timepris på minimum 120 kroner. På Happy Helper kan du selv fastsætte din timepris mellem 120 og 250 kroner, men Happy Helper anbefaler 130 kroner. På Handy Hand og Jobbi kan du selv fastsætte din timepris.

På Cleady og meploy får du en fast timepris på minimum 120 kroner. På Happy Helper kan du selv fastsætte din timepris mellem 120 og 250 kroner, men Happy Helper anbefaler 130 kroner. På Handy Hand og Jobbi kan du selv fastsætte din timepris.

Foto: Iris/Scanpix (modelfoto)

De er en helt særlig gruppe af danskere på arbejdsmarkedet. Der er ingen politikere eller fagforbund, der taler varmt om dem.

Alligevel blive de flere og flere.

Nogle gør rent eller slår græs. Nogle maler, lægger tag eller flytter. Og andre lufter hunde eller passer fremmede menneskers børn.

Vi taler om de danskere, der arbejder igennem en såkaldt digital platform, der formidler arbejdskraft fra dansker til dansker.

Hver uge skriver mellem 200 og 400 danskere sig op til at arbejde igennem en platform. Ugebrevet A4 har gennemgået de fem største platforme, og her er nu 20.964 profiler.

Nogle har én opgave om måneden, mens andre arbejder fuld tid igennem platformen. Men er de lønmodtagere med ret til løn under sygdom, barsel og pension? Hvordan er de stillet i forhold til dagpenge, sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring? Det afhænger alt sammen af spørgsmålet, om platformen er deres arbejdsgiver eller bare en moderne opslagstavle, der formidler kontakt mellem købere og sælgere af ydelser.

Ligger alle sammen på grænsen

Ugebrevet A4 har gennemgået forretningskonceptet for fem platforme, som er med på Erhvervsministeriets liste over platformsøkonomiske virksomheder. De er de største platforme, som formidler arbejdskraft herhjemme: Happy Helper, Handyhand, Cleady, meploy og Jobbi. De afviser alle at være arbejdsgivere, men vi har bedt en arbejdsmarkedsforsker og en jurist med speciale i platformsøkonomi vurdere, i hvor høj grad de i praksis agerer som arbejdsgivere.

»De ligger alle sammen på grænsen, og de platforme, der virkelig går ind og definerer ydelsen, de bevæger sig altså over imod en arbejdsgiverrolle,« vurderer Marie Jull Sørensen, som er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet og medlem af ekspertpanelet for platformsøkonomi, som er nedsat af HK og Akademikerne.

Der er elementer, der lugter af arbejdsgiver, lyder det også fra Per Kongshøj Madsen, som er professor emeritus på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og bidragyder til Nordisk Råds analyse af platformsøkonomien på de nordiske arbejdsmarkeder.

»Den type platforme, som formidler arbejdsopgaver, udnytter systematisk den velkendte juridiske gråzone mellem lønarbejde og andre former for beskæftigelse til at udvikle deres forretningskoncepter,« siger han.

Så mange arbejder igennem en platform

Handyhand er der 6.412 profiler, og der kommer cirka 10 nye til hver uge, oplyser Handyhand. De arbejder med alt fra professionelt murerarbejde til græsslåning.

Happy Helper er der 1.052 profiler, og de får mellem 50 og 70 ansøgninger hver uge, oplyser Happy Helper. De arbejder udelukkende med rengøring.

Cleady er der cirka 3.000 profiler, og der der kommer omkring 70 ansøgninger hver uge, oplyser Cleady. De arbejder primært med rengøring, men også praktiske opgaver i hjemmet.

meploy er der cirka 3.000 profiler, og de får mellem 50 og 200 ansøgniger hver uge, oplyser meploy. De arbejder med alle former for ufaglært arbejde som at pakke, flytte og gøre rent. 

Jobbi er der 2.500 profiler, og der kommer cirka 20 nye til hver uge, oplyser Jobbi. De arbejder med alt fra lektiehjælp og babysittng til rengøring og havearbejde.

Ud over de fem platforme, som Ugebrevet A4 har gennemgået, findes der også en sjette tilsvarende platform, som hedder Helpfully. Det har ikke været muligt at få indsigt i forretingsmodellen for denne platform, men de oplyser på deres hjemmeside, at de har flere end 5.000 profiler.

Det giver i alt 20.964 profiler på de seks platforme og mellem 200 og 370 nye profiler hver uge.

Det har ikke været muligt at tjekke, hvor mange af profilerne, der er aktive, eller om der er personer, der går igen på flere platforme.

Kilde: Rundringsning til de fem platforme samt platformenes hjemmesider.

UDVID

For de mennesker, der arbejder igennem en platform, betyder det, at de mangler det sociale sikkerhedsnet, som følger med at være lønmodtager.

»Det handler om pension, feriebetaling, løn under sygdom og barsel. Alle de ting, man har som lønmodtager, hvis man kommer i knibe. Der følger en række række rettigheder med en ansættelseskontrakt, så ud fra et sikkerhedssynspunkt ville jeg foretrække at være fastansat frem for at arbejde igennem en platform,« siger Per Kongshøj Madsen. 

Hvem leder og fordeler arbejdet?

Hvis man vil vurdere, om en platform agerer som arbejdsgiver, kan man skele til de to domstole i USA og England, som har erklæret, at den amerikanske kørselstjeneste Uber reelt er chaufførernes arbejdsgiver og ikke bare en platform, forklarer Marie Jull Sørensen.

»De amerikanske og britiske betegnelser for, hvornår man er arbejdsgiver og arbejdstager, ligner meget vores egne. Og nogle af de her platforme ligner altså Uber langt hen ad vejen,« siger hun.

I sidste instans vil det være op til en dansk domstol at lægge elementerne i hver sin vægtskål og vurdere, hvilken der er tungest. I arbejdsgiver-vægtskålen har vi: 

  • Retten til at hyre og fyre: For at arbejde igennem de to rengøringsplatforme Happy Helper og Cleady skal du igennem en screeningsproces, som involverer en personlig samtale. Hos platformen meploy kan du vælge at komme til en personlig samtale for at blive verificeret, så du kan få flere job. De tre platforme forbeholder sig retten til at deaktivere din profil, hvis du får dårlige omtaler eller klager fra kunderne. På Handyhand og Jobbi kan du bare oprette dig.
  • Instruktionsbeføjelser: For at arbejde igennem Happy Helper skal du igennem et kursus med 'best practices' rengøring, og i Cleady skal du igennem et e-learning program og svare på et spørgeskema. Meploy, Handyhand og Jobbi blander sig ikke i, hvordan du udfører opgaven.
  • Ansvar for opgaven: Både Happy Helper, Cleady, Handyhand og meploy skriver til kunderne, at de skal kontakte platformen, hvis de ikke er tilfredse med det udførte arbejde, og så påtager de sig i forskellig udstrækning ansvaret for at rette op på problemet.
  • Fast pris: På Cleady og meploy får du en fast timepris på minimum 120 kroner. På Happy Helper kan du selv fastsætte din timepris mellem 120 og 250 kroner, men Happy Helper anbefaler 130 kroner. På Handy Hand og Jobbi kan du selv faststætte din timepris. Cleady udbetaler et samlet honorar en gang om måneden, Happy Helper og meploy udbetaler per job, mens Handyhand og Jobbi ikke har noget med betalingen at gøre.

I den anden vægtskål, har vi reelt kun et element, men det vejer til gengæld tungt:

  • Råderet over arbejdstid: Ingen af platformene kan pålægge dig at tage en bestemt opgave eller arbejde på et bestemt tidspunkt. Du byder selv ind på de opgaver, du har lyst til.

Det var det element, der blev tungen på vægtskålen, de to gange Uber er blevet erklæret arbejdsgiver. Selvom chaufførerne i teorien selv bestemte, hvor og hvornår de ville køre, havde Uber så mange tiltag, der skulle presse chaufførerne til at køre, at de reelt rådede over deres arbejdstid, vurderede de to domstole. Og dermed gik Uber fra at være en platform til at være arbejdsgiver.

Vi er ikke arbejdsgivere

Handyhand og Jobbi går fri på stort set alle de punkter, der peger i retning af en arbejdsgiverrolle. De minder mere om elektroniske opslagstavler, hvor man skal betale penge for at hænge et opslag op eller for at få adgang til kontaktinformation. Herefter blander de sig stort set ikke i det videre forløb.

Det gør til gengæld de to rengøringsplatforme Happy Helper og Cleady samt platformen meploy, som formidler alle former for ufaglært arbejde til både private og virksomheder. Og så tager de mellem 10 og 20 procent af prisen, hver gang der gennemføres et job igennem deres platform. Hvorfor skal de så ikke indbetale til feriepenge og pension, betale løn under sygdom og barsel, give et ordentligt opsigelsesvarsel og så videre. Lige som alle andre virksomheder, der tjener penge på andre menneskers arbejdskraft? Det har vi spurgt de tre virksomheder om.

Platformene kan slet ikke sammenlignes med traditionelle arbejdsgivere, mener David Furland Ree, som er direktør for Cleady.

»Når du er ansat, skal du eksempelvis arbejde 37 timer om ugen, og din arbejdsgiver kan diktere, hvornår du skal arbejde. Hos os kan du jo tage de opgaver, du har lyst til. Vi kan ikke diktere, hvornår og hvor meget du skal arbejde. Så vi er ikke en rengøringsvirksomhed, men en IT-platform,« understreger han.

Heller ikke Happy Helper har noget at gøre med en arbejdsgiver i traditionel forstand, forklarer medejer Adam Sebastian Hjorth.

»Vi er en platform, der formidler kontakt mellem folk, der ønsker rengøring med en nem digital bookingproces og Helpers, der ønsker at gøre rent hos folk for at supplere deres indtægt i øvrigt. Lidt ligesom en datingside,« siger han.

I Happy Helper arbejder de bevidst med at holde sig på den rigtige side af stregen, så der ikke kan være tvivlsspørgsmål om, hvorvidt de er arbejdsgivere eller ej. Eksempelvis instruerer de ikke deres Helpers i, hvordan de skal gøre rent, men viser dem en 'best practice' rengøring.

»Det er en gråzone, som det er lidt besværligt at bevæge sig rundt i. Som udgangspunkt må vi ikke kræve, hvordan de skal gøre rent, for vi har ikke instruktionsbeføjelser, fordi vi ikke er arbejdsgivere. Vi kan kun opfordre dem til, hvordan vi mener, de skal gøre rent. Så er det op til dem selv, hvordan de vil gøre rent,« forklarer Adam Sebastian Hjorth.

Han ser frem til, at regeringen fremlægger sin strategi for deleøkonomi, som har været undervejs længe. Men nu forlyder det, at den skulle blive fremlagt inden sommerferien.

»Indtil den nye lov om deleøkonomi er på plads, holder vi os på den sikre side. Men det er min overbevisning, at selvom vi instruerede grundigt, så ville vi stadig ikke falde ind som arbejdsgivere,« siger Adam Sebastian Hjorth.

Vil ikke bruges til social dumping

Både Happy Helper og Cleady oplyser, at det primært er studerende, der arbejder igennem deres platforme, og at de bruger det til at supplere SU'en. Men begge steder har man mulighed for at angive, at man gerne vil arbejde fuld tid, når man skriver sig op til platformen. Og hos Cleady er det da også omkring 750 ud af de 3.000 assistenter, der har Cleady som deres primære indtægt.

Som Avisen.dk kunne afsløre mandag, arbejder de til 55 kroner under overenskomsten på rengøringsområdet. Hos Cleady starter timelønnen på 120 kroner, og så har man mulighed for at få tillæg, hvis man får gode ratings. Hos Happy Helper kan man selv fastsætte sin timeløn mellem 120 og 250 kroner i timen. Happy Helper anbefaler, at man starter på 130 og hæver timeprisen, i takt med at man får gode ratings.

Regnestykket bag rengøring til 55 kroner mindre i timen

Rengørings-assistenter hos Happy Helper får  i gennemsnit 128 kroner* for en times rengøring. Hos Cleady er timelønnen 120 kroner, med mulighed for at stige til 135 kroner, hvis man får gode ratings.

Til sammenligning er mindstebetalingen for rengøring for en nyansat på overenskomst 142 kroner i timen. Dertil kommer sociale goder i form af blandt andet feriepenge, indbetaling til pension og løn under sygdom. Det har alt i alt en værdi på 41 kroner pr. time. En rengøringsassistent på overenskomst får dermed samlet set 142 kroner plus 41 kroner lig med 183 kroner i timen. Det fremgår af overenskomsten mellem DI, 3F og Serviceforbundet. 

Forskellen mellem en person, der arbejder via Happy Helper, og en ansat på overenskomst kan således opgøres til 183 kroner minus 128 kroner lig med 55 kroner. Hvis man arbejder til 120 kroner i timen igennem Cleady er forskellen 63 kroner

Iøvrigt er det sådan, at når en ansat på overenskomst skal bevæge sig rundt mellem flere forskellige steder for at gøre rent, får han 105 kroner i timen i godtgørelse og dækket udgifterne til transporten. Folk hos Happy Helper og Cleady derimod får ingen løn, mens de bevæger sig rundt mellem arbejdssteder og må selv dække transportudgifter. 

Kilde: Avisen.dk på baggrund af oplysninger fra overenskomsten mellem DI, 3F og Serviceforbundet samt HappyHelper.dk og Cleady.dk

*Note: Avisen.dk har undersøgt, hvad 200 mennesker hos Happy Helper, forlanger i timen ifølge deres opslag på HappyHelper.dk. De 200 er fordelt på 11 forskellige postnumre i større byer. De 200 havde i gennemsnit en timepris på 133 kroner. Herfra skal trækkes 5 kroner pr. time til en obligatorisk ansvars- og ulykkesforsikring. Dermed bliver timelønnen 128 kroner. 

UDVID

På platformen meploy er der også en fast timeløn på 120 kroner, og så får man et ferietillæg på 12,5 procent, så man reelt får udbetalt 135 kroner i timen. Det er en rimelig timeløn for ufaglært studiearbejde, mener Michael Bugaj, som har stiftet meploy. Men kun så længe der er tale om et supplement til SU'en.

»Det er ikke meningen, man skal arbejde fuld tid igennem meploy. Vi sætter nogle rammer op, så meploy ikke kan bruges til social dumping,« siger han.

Når en virksomhed eller en privatperson opretter et job på meploy, må det højst vare syv timer, og en virksomhed må ikke hyre den samme person flere gange i løbet af en uge.

»Hvis virksomhederne har brug for folk i længere tid, må de ansætte dem i stedet for at hyre dem igennem meploy. Vi har flere eksempler på, at virksomheder har fastansat nogle af vores meployees, og det ser vi som en succes,« forklarer Michael Bugaj, som også er en del af HK og Akademikernes ekspertpanel for platformsøkonomi.

Hans mission er at skabe kontakt mellem unge og deres kommende arbejdsgivere. Og han tror på, at et frit og fleksibelt arbejdsmarked godt kan forenes med den tryghed og sikkerhed, der er på det traditionelle arbejdsmarked.

»På sigt vil vi gerne give folk mulighed for at arbejde fuld tid igennem meploy, men det kræver, at vi får nogle flere job. Hvis vi når op på det niveau, så kommer vi også til at kigge på en anden type ansættelse,« siger han.