Mellem tænketank og politisk pressetjeneste

Af Martin E. O. Grunz

Venstre er ved at omstrukturere partiets pressetjeneste. Arbejdsnavnet er Center for Kommunikation og Politik. Dét skal signalere en tilnærmelse til de arbejdsgange, som er kendt fra de politiske tænketanke, forklarer den nye leder Søs Marie Seerup.

INTERVIEW Er Sekretariatets nye navn et forsøg på at camouflere Venstre som afsender?

»Nej – absolut ikke!«

Vil navnet Venstre fremgå i en pressemeddelelse?

»Ja det vil det, i den ene eller anden form.«

Hvordan vil man kunne se det?

»Det ved vi af gode grunde endnu ikke, men det vil fremgå, at det er fra Venstre – og det vil fremgå at det er partiet, der mener det.«

Arbejdsnavnet er ’Center for Kommunikation og Politik’. En pressemeddelelse derfra kunne ligeså godt komme fra en handelshøjskole eller et universitet. Skal det have en ikke-partipolitisk klang?

»Nej – det er en tilfældighed. Når vi udsender ting herfra, så vil Venstre være den tydelige afsender.«

Man vil kunne forkorte det CeKoPo – det minder om tænketanken Cepos – Center for Politiske studier. Er der en tendens til, at politik akademiseres?

»Jeg tror mere, at det er arbejdsmetoden, der ændrer sig, i disse år bevæger sig i en retning, der orienterer sig mere mod tænketanke. Vi skal som sekretariat, i princippet, være Venstres tænketank.

Betyder det, at jeres medarbejdere ikke behøver at være medlemmer af Venstre?

»Det har aldrig været et krav, at man skulle have partibogen i orden. I hvert fald ikke i al den tid jeg har været med, og det er siden 2003.«

Betyder det et loyalitetsproblem i forhold til
politikerne?

»Jeg har ikke set løftede øjenbryn. Vores medarbejdere indenfor politiske områder har en større tendens til at være partimedlemmer, end de, der arbejder med kommunikation. I kommunikation er det ofte en fordel, at man kan sætte sig ind i modpartens synspunkt, fordi man så kan forberede politikerne på, hvad de mødes med, når de ruller ud med deres budskaber.«

Vil sekretariatet selv udvikle politiske idéer – eller vil arbejdet bestå i at få de folkevalgtes synspunkter til at fremstå klarere?

»Det bliver en kombination. Det kan betyde, at en fagmedarbejder kommer med et konkret oplæg, som så vil blive forelagt den relevante ordfører. Ordføreren bestemmer så, om det er en god idé eller ej. Kommunikationsmedarbejdernes rolle er en anden, der mere handler om at tilskære budskaberne. Der er meget ’stammesprog’ på Christiansborg.«

Kan du nævne eksempler på ’Christiansborg-stammesprog’?

»Vendinger som ’satspuljeforlig’ og ’DUT-refusion’ er arbejdssprog på Christiansborg, men der er ikke mange vælgere, der ved, hvad det betyder. Og så er det godt at tænke over, at forklare det på en anden måde, end den meget lovgivningstekniske.«

Er tænketanks-tilgangen opstået hos Venstre, efter at danske tænketanke som Cepos og Cevea har etableret sig?

»Næh – ikke direkte. I virkeligheden synes jeg, at der er for få tænketanke i Danmark. De er med til at opkvalificere den offentlige debat på mange områder. For eksempel synes jeg, at vi mangler en udenrigspolitisk tænketank i Danmark. Havde vi sådan én i Danmark, er jeg sikker på, at det kunne kvalificere debatten betydeligt. Det ville bidrage til modningen af mange politiske dagsordener i offentligheden.«