Medvind i pressen - modvind i fagbevægelsen

Af

I løbet af sit første år som formand for FOA er Dennis Kristensen slået kraftigt igennem i offentligheden, men succesen har givet ridser i forholdet til de øvrige LO-forbund. Forsker vurderer, at Dennis Kristensen har sendt et positivt signal om åbenhed til medlemmerne, men at det kan koste indflydelse internt i fagbevægelsen.

05For et år siden var han ikke kendt af ret mange uden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Dengang var Dennis Kristensen formand for en københavnsk FOA-afdeling og stillede op til formandsposten i forbundet efter den karismatiske Poul Winckler, der havde ramt aldersgrænsen og derfor nødtvungent måtte forlade rorpinden. Sammen med tre andre relativt ukendte kandidater havde Dennis Kristensen ganske vist netop rejst land og rige rundt for at præsentere sine visioner som formandskandidat, men uden for kredsen af meget engagerede medlemmer var han stadig i høj grad et ubeskrevet blad.

Det gav sig også udslag i pressens skriverier op til formandsvalget 16. maj. Valget mellem de forholdsvis ukendte ansigter blev betragtet som særdeles åbent, og selv blandt valgte og ansatte i forbundshuset var der stor spænding om, hvem der ville blive deres nye chef. Valget blev da også særdeles spændende, og det var nærmest ved nærstudium af målfoto, at Dennis Kristensen i sidste valgrunde blev kåret som ny formand med et forspring på sølle syv stemmer foran Reiner Burgwald.

Trækker overskrifterne

I aviserne dagen efter var formandsvalget selvfølgelig omtalt, og stort set alle havde valgt at vinkle historierne på det faktum, at Dennis Kristensen som den eneste forbundsformand i LO-toppen ikke var medlem af Socialdemokraterne og tilmed var tidligere kommunist. Dels var det en lidt drillende historie i forhold til fagbevægelsens traditionelle makkerskab med partiet, og dels var det stort set det eneste, som journalisterne kendte til Dennis Kristensen på daværende tidspunkt. På det sidste punkt har meget imidlertid ændret sig, når den nu 50-årige formand på fredag kan fejre etårs jubilæum som rorgænger i FOA. Dennis Kristensen har nemlig været en flittig gæst i medierne i det seneste år. Blandt hans væsentligste markeringer har været:

  • Barsk kritik af Specialarbejderforbundet (SiD), da det kom frem, at SiD-folk havde taget imod ture til eksotiske rejsemål betalt af Falkoner Centret, hvor forbundet traditionelt holder sine store kongresser.
  • Alvorlig clinch med SiD, KAD og flere andre LO-forbund, da LO-toppen inden vedtagelsen af Nyt LO skulle blive enige om et nyt sæt spilleregler for løsning af forbundenes stridigheder om, hvem der har retten til at organisere lønmodtagerne. Den slags slagsmål har gennem mange år været udbredte, specielt når en opgave bliver udliciteret eller privatiseret fra det offentlige. Dennis Kristensen slog i sin argumentation på, at de berørte lønmodtagere bør have et stort ord at sige i forhold til, hvor de vil organiseres. På et tidspunkt var tonen så skærpet, at Dennis Kristensen stillede spørgsmålstegn ved, om der var plads til de offentligt ansatte i LO – underforstået, at LO måske ikke var det rigtige sted for FOA.
  • Udmeldingen om, at han – i modsætning til en række andre forbundsformænd – ikke lader alle honorarer for bestyrelsesarbejde og lignende gå i egen lomme, men derimod beholder halvdelen selv og lader resten gå i FOA’s kasse. Udmeldingen kom i forbindelse med en artikel i Politiken, hvor dagbladet havde spurgt en række forbundsformænd om deres løn og honorarer. Dennis Kristensen var en af de forbundsformænd, der udleverede oplysningerne, mens nogle få formænd ikke ville kommentere sagen. I samme anledning fremhævede Dennis Kristensen, at FOA skal være »pamperfri zone«.
  • Har i flere omgange langet hårdt ud efter kommuner og amters håndtering af lønsystemet Ny Løn og offentligt meddelt arbejdsgiverne, at der skal helt andre boller på suppen, hvis lønsystemet skal overleve overenskomstforhandlingerne i 2005. Her sidder Dennis Kristensen for lønmodtagernes bordende som formand for de (amts)kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).
Positiv profil

For arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, der har fulgt fagbevægelsen tæt i mange år, er der da heller ingen tvivl om, at Dennis Kristensen på kort tid har fået en meget offensiv og positiv profil i offentligheden.

»Jeg synes, at han er ufatteligt dygtig til at eksponere både sig selv og sit forbund. Han er rigtig god til at formulere sig, og han brænder igennem på tv-skærmen. Han kommer ud over rampen. FOA er virkelig blevet synligt i mediebilledet, siden han blev formand, og han har stået for en klar linie om åbenhed og synlighed. Det er enormt vigtigt for fagbevægelsen i forhold til medlemmerne. Og så har han været god til at signalere, at det er netop medlemmerne, der skal være i centrum,« siger Flemming Ibsen.

Dennis Kristensen fremhæver da også selv synligheden i offentligheden som en af de ting, det er lykkedes ham og FOA’s presseafdeling at forbedre:

»Vi har haft et bevidst ønske om at markere noget mere om, hvad FOA mener og står for. Og jeg synes, at det er lykkedes at få FOA gjort lidt mere synligt. Både i debatten om fagbevægelsens fremtid og i debatten om velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Det er to kerneområder, som vi med vores størrelse og den offentlige sektor som hovedarbejdsplads bør beskæftige os voldsomt med og være udfarende på,« siger Dennis Kristensen.

På det punkt er det også en meget tilfreds Margit Vognsen, der kan evaluere Dennis Kristensens første år i formandsstolen. Vognsen er en rutineret kvinde i fagbevægelsens top og har været næstformand i FOA, siden forbundet blev stiftet i 1992. Indtil da var hun formand for Husligt Arbejder Forbund.

»Jeg synes, at han har klaret sig skidegodt i forhold til fagbevægelsens problemer med at komme ud til medlemmerne. Han har virkelig braget igennem i medierne. Men det er også min erfaring, at resultater ikke skabes gennem medierne. De skabes gennem det daglige arbejde og det lange seje træk,« siger hun.

For langt fremme i skoen

Margit Vognsen lægger heller ikke skjul på, at hun til tider langt fra har været tilfreds med de udmeldinger, som hendes formand er kommet med:

»Jeg synes personligt, at han nogle gange har profileret sig på bekostning af os andre. Da han erklærede FOA for pamperfri zone, antydede det jo, at vi hidtil havde været pampere. Og det mener jeg absolut ikke, at jeg har været. Der følte jeg mig beklikket på min ære, og det har jeg også fortalt både Dennis og FOA’s hovedbestyrelse,« siger FOA’s næstformand.

Hun føler også, at Dennis Kristensen burde have holdt lidt igen i forhold til de andre forbund:
»Jeg synes, det er en god ting for en forbundsformand, at man først og fremmest tager hånd om sit eget forbund og sine egne medlemmer. Og jeg synes, det var synd for SiD, da Dennis kritiserede dem. Det ville jeg ikke selv have gået ud med,« siger Vognsen.

Hun roser dog samtidig sin formand for at have håndteret diskussionen om grænsekonflikterne flot og på dette område været god til at opfange signalerne fra baglandet i FOA.

Dennis Kristensen er udmærket klar over, at der har været en betydelig utilfredshed både i hans eget forbundshus og i andre LO-forbund med hans klare udmeldinger i såvel honorardiskussionen, i sagen om SiD-rejserne betalt af Falkoner Centret og i forbindelse med de nye regler for løsning af grænsekonflikter. Og hans egen vurdering er da også, at han i denne sammenhæng opfattes som enten illoyal eller som én, der ikke har forstået tingene rigtigt, af daglig ledelse i LO, som består af LO-toppen og formændene for otte af de største forbund. Men han har ikke fortrudt sine udmeldinger.

»Der er uden tvivl nogle, både i og uden for FOA, der synes, at jeg skader fagbevægelsen. Og jeg vil godt erkende, at når man deltager i diskussioner af den karakter, så er man med til at kaste projektørlys på noget. Men jeg tror altså, at det er meget mere skadeligt for fagbevægelsen, hvis vi lukker os sammen om os selv, når vi bliver udsat for projektørlys – i hvert fald hvis vi mener det alvorligt, at vi vil langt mere i direkte dialog med medlemmerne. Det er medlemmernes moralopfattelse, der er afgørende. Ikke den, vi kan overbevise hinanden om,« siger Dennis Kristensen.

Han fortæller, at han, da han tiltrådte som formand, indgik en aftale med sig selv om, at der aldrig i en avis skulle stå: »Dennis Kristensen ønsker ikke at kommentere sagen«. Det er ifølge FOA-formanden næsten det værste signal, man kan sende til offentligheden. Og hvis hans aftale skal overholdes, er det i praksis umuligt at orientere hele sit bagland og den øvrige LO-ledelse, inden pressen skal have et svar.

Bør ikke kritisere andre

SiD har ikke ønsket at kommentere Dennis Kristensens optræden i det første år som FOA-formand, og heller ikke hos et andet medlem af LO’s daglige ledelse, formanden for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Henry Holt Jochumsen, er der meget lyst til at rippe op i de interne trakasserier. Han vil dog godt komme med en mere generel kommentar:

»Holdningen om, at der aldrig skal stå nogen steder, at FOA ikke har nogle kommentarer, kan grundlæggende være fornuftig. Men man bør bestræbe sig på at holde kommentarerne til det, der vedrører ens eget forbund og ikke kritisere andre. I NNF forsøger vi også at have en åben stil, men vi holder os til at håndtere det, der har med vores medlemmer at gøre,« siger Henry Holt Jochumsen.

citationstegnNår man deltager i diskussioner af den karakter, så er man med til at kaste projektørlys på noget. Men jeg tror altså, at det er meget mere skadeligt for fagbevægelsen, hvis vi lukker os sammen om os selv. Dennis Kristensen, formand for FOA

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er også skeptisk over for, om Dennis Kristensen i alle tilfælde tjener FOA’s egne interesser, når han lægger sig for hårdt ud med andre forbund.

»Man kan godt diskutere, hvor vigtigt det er for FOA at kritisere andre forbund. Han kan skabe vanskeligheder for sig selv på den måde, fordi det kan svække FOA’s gennemslagskraft og indflydelse i fagbevægelsen. Hvis man gerne vil have mere indflydelse dér, kan man godt diskutere, om det er taktisk klogt at lægge sig ud med de andre. Det er det næppe, selv om jeg kan forstå hans synspunkter om åbenheden,« siger Flemming Ibsen.

Ikke et mål at være på tværs

Dennis Kristensen føler allerede, at han i LO-kredsen i nogen grad har fået rollen som den forudsigelige, der altid er på tværs. Og han er enig i, at det på sigt kan skade FOA’s muligheder for indflydelse i LO-fagbevægelsen.

»Derfor er det heller ikke nogen målsætning for mig at være på tværs. Men på den anden side må man også stå ved det, man synes, når det ellers er i overensstemmelse med FOA’s holdninger. Jeg er i den sammenhæng ikke så stor en taktiker. Jeg tror grundlæggende på, at vi i fagbevægelsen er langt bedre tjent med, at vi krydser klinger på vores holdninger. Det skal selvfølgelig være på en pæn og ordentlig måde, men det synes jeg da også, at jeg gør,« siger Dennis Kristensen.

Både Margit Vognsen og Flemming Ibsen peger i øvrigt på, at overenskomstforhandlingerne i 2005 er den reelle lakmusprøve for Dennis Kristensen som FOA-formand og topforhandler for de kommunalt ansatte. Og Flemming Ibsen hæfter sig ved, at Dennis Kristensen har givet sig selv et svært udgangspunkt med den barske kritik af det offentlige lønsystem Ny Løn.

»Indtil nu har han til gode at vise sine strategiske evner som forhandler, og når man nærmest selv har skudt lønsystemet ned, kan det blive svært bagefter at overbevise medlemmerne om at stemme ja til en fornyelse af systemet. Så hvis strategien er at reformere lønsystemet, kan man godt diskutere, hvor klogt det er. Det kan godt virke lidt populistisk,« siger Flemming Ibsen.