Medlemmer roser FOA-formand – fagtoppen er kritisk

Af
| @IHoumark

Der er varm opbakning til forbundsformand Dennis Kristensen fra egne medlemmer og fra lønmodtagerne generelt. Men i fagbevægelsens top bryder de færreste sig om »solorytterens« stil, som ifølge kritikerne kan give bagslag på længere sigt.

ENEGÆNGER Lige så populær Dennis Kristensen er blandt egne medlemmer, lige så upopulær er han blandt andre topfolk i fagbevægelsen. Fra toppen af forskellige forbund omtales den 55-årige formand for forbundet Fag og Arbejde (FOA) ofte som »enegænger« og »irriterende«. Bag de knubbede ord fornemmes dog også misundelse over Dennis Kristensens medietække, og at han for to uger siden landede et forlig, der ifølge forsker er det bedste i 20 år.

Tre ud af fire FOA-medlemmer mener, at Dennis Kristensen har været »en dygtig og kompetent forhandler« under forårets sværdslag om nye overenskomster. Det viser en måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Uden for egne rækker vurderer hovedparten af lønmodtagerne også Dennis Kristensens forhandlingsindsats positivt. 6 ud af 10 medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund giver ham også udtalelsen »dygtig og kompetent forhandler«, og hver andet medlem af HK/Danmark deler også den opfattelse.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen forstår godt lønmodtagernes skulderklap til Dennis Kristensen.

»Dennis Kristensen har opnået det bedste forlig for de lavt uddannede omsorgsarbejdere i 20 år. Dertil kommer, at han i den grad har formået at sætte en dagsorden via medierne. Han er en særlig personlighed med stor gennemslagskraft,« siger Jørgen Steen Madsen.

Lige siden Dennis Kristensen blev formand for FOA for seks år siden, har hans »særlige personlighed« styrket ham, men også givet ham mange modstandere. I udgangspunktet var forholdet til kollegerne i fagbevægelsens top ikke det varmeste, fordi den tidligere kommunist ikke er medlem af Socialdemokraterne i modsætning til alle andre topfolk i LO-fagbevægelsen. Og forholdet er blevet endnu køligere, fordi han i mange situationer har valgt at køre sit eget løb. Eksempelvis da han i april sendte sine kommunalt ansatte medlemmer i strejke, mens andre forbund for kommunalt ansatte – blandt andre lærerne, pædagogerne og HK’erne – havde indgået forlig med Kommunernes Landsforening.

Den ensomme rytter

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen har fulgt Dennis Kristensen over flere år og nikker genkendende til billedet af enegængeren.

»Dennis Kristensen er ved flere lejligheder gået egoistisk til værks, og derfor står han nok i en ret anspændt situation i forhold til mange af de andre organisationer i LO og de forbund, der organiserer offentligt ansatte,« konstaterer Jørgen Steen Madsen.

Mange i fagbevægelsen ønsker ikke at lufte deres skepsis over for Dennis Kristensen offentligt, men det vil formanden for HK/Danmark, Kim Simonsen, godt. Med henvisning til FOA’s sololøb i forårets forhandlinger siger Kim Simonsen:

»Dennis Kristensen har alene koncentreret sig om sine egne uden at have brug for at dele fællesskabets interesser. Den strategi, tror jeg ikke, virker på lang sigt.«

Formanden for hovedorganisationen Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Bente Sorgenfrey, lægger heller ikke skjul på, at mange af FTF’s forbundsledere er trætte af Dennis Kristensens stil. FTF-forbundene repræsenterer mange af de offentligt ansatte.

»Det kan ramme FOA og Dennis Kristensen som en voldsom boomerang, at han under forhandlinger kun følger sit eget hoved. Både arbejdsgiverne og kammeraterne i fællesskabet kan blive trætte af hans »ensomme rytter«-facon,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun gør opmærksom på, at en stor del af det, FOA’s medlemmer har opnået ved at strejke i tre uger, skyldes, at de øvrige grupper i det kommunale forhandlingsfællesskab KTO har accepteret en skævdeling af pengene. I den forbindelse kommer hun med en slet skjult advarsel til Dennis Kristensen:

»Ved de næste forhandlinger på det kommunale område vil der nok være grænser for solidariteten med FOA. Beskeden vil være: »Dennis, du fik sidste gang af fællesskabet, nu må andre grupper stå for tur«.«

Mediestjerne

En ofte hørt kritik i fagbevægelsen af FOA-formanden er, at han er »medieliderlig«. Godt nok tager de fleste hatten af for hans evne til at brænde igennem på en tv-skærm. Men de synes, han profilerer sig selv for meget, og at han er for hurtig til at tage æren for andres indsats.

»Dennis forstår at bruge pressen meget aktivt. Men de forhandlere, der har siddet sammen med ham, er dødtrætte af, at han hele tiden rejser sig for at gå ud og tale med journalister fra fjernsynet,« siger Bente Sorgenfrey fra FTF.

HK-formand Kim Simonsen bryder sig heller ikke om Dennis Kristensens brug af pressen.

»Dennis spiller på en mediestreng, som nogle gange gør tingene lidt anstrengt. Eksempelvis har der været tradition for i fagbevægelsen, at vi siger tingene direkte til hinanden og ikke via aviserne. Om hans stil så skaber resultater på lang sigt, må historien vise,« siger Kim Simonsen.

Selv glæder Dennis Kristensen sig over, at FOA-medlemmerne og lønmodtagerne generelt i A4-undersøgelsen roser hans indsats under overenskomstforhandlingerne. Og han tager det ikke så tungt, at kollegerne i fagbevægelsens top er noget mere kritiske over for hans stil:

»Jeg er ikke anderledes end de fleste på den måde, at jeg helst vil, at folk taler positivt om mig. Men jeg prioriterer mine medlemmers vilkår højere end at være populær blandt andre forbundsformænd. Samtidig mener jeg, at der skal forandres nogle ting i fagbevægelsen. Og når man vil forandre noget, er der tit nogle, som synes, at man er et stort kvaj,« siger Dennis Kristensen.

Han vælger helt bevidst at være meget synlig i medierne. Ikke fordi »Dennis gerne vil i fjerneren«, men fordi det er effektiv kommunikation i forhold til medlemmerne. Og samtidig er det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvor FOA’s modpart er politikere, vigtigt at vinde opbakning hos de vælgere, som kan påvirke politikerne.

Modviljen mod Dennis Kristensen i fagbevægelsen blev dokumenteret, da der i efteråret 2007 var kongres i LO. Her stillede Dennis Kristensen sammen med 12 andre op til LO’s mest magtfulde organ, Daglig Ledelse. Her fik han et stemmetal, der slet ikke står mål med, at han repræsenterer landets tredjestørste forbund. Formændene fra mindre forbund som eksempelvis Forbundet Træ-Industri-Byg og Socialpædagogernes Landsforbund fik en hel del flere stemmer end FOA-formanden.

Indtil videre kan Dennis Kristensen notere, at hans stil har givet gevinst blandt andet i form af et pænt forlig og en medlemsfremgang på 6.000 på et år. Men på længere sigt, kan hans facon give problemer, vurderer forsker Jørgen Steen Madsen.

»Dennis Kristensen rummer et paradoks. På den ene side står han for åbenhed og fornyelse i fagbevægelsen. På den anden side er han så stærk en personlighed, at han nærmest fremstår som enehersker i offentlighedens lys. I historien er der talrige eksempler på, at nogle er kommet frem som fornyere og demokrater, og så alligevel på grund af deres stærke personlighed ender som solkonger. Det kan også være en fare for Dennis Kristensen, selv om han virker som en person, der har begge ben på jorden,« siger Jørgen Steen Madsen.