NYTÆNKNING

Medarbejderrepræsentant skal sætte virksomheders uddannelse på skinner

Af | @MariaJeppesen

Med en ny kasket på skal udvalgte medarbejdere løfte uddannelsesniveauet i danske virksomheder. Det mener den lokale LO-formand i Aarhus, der får opbakning både fra LO's ledelse og flere eksperter. Han foreslår, at der ude i virksomhederne udpeges læringsrepræsentanter, der skal have fokus på uddannelse af medarbejdere og fremtidssikre en kompetent, dansk arbejdskraft.

Medarbejderrepræsentanter på virksomhederne skal sørge for, at medarbejderne løbende bliver efteruddannet, mener LO-formand i Aarhus. 

Medarbejderrepræsentanter på virksomhederne skal sørge for, at medarbejderne løbende bliver efteruddannet, mener LO-formand i Aarhus. 

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh, Scanpix

Den faldende efteruddannelse af medarbejdere og virksomhedernes mangel på velkvalificeret arbejdskraft skal løses ved at indføre læringsrepræsentanter i virksomhederne. Det mener LO-formanden i Aarhus, Ole Vagn Christiansen. Han har hentet inspiration fra Storbritannien, der har gode erfaringer med en lignende ordning.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil der være tale om en helt ny medarbejderfunktion på arbejdspladserne.

»Vi har i forvejen tillidsrepræsentanter med ansvar for løn- og arbejdsvilkår og sikkerhedsrepræsentanter, der holder øje med arbejdsmiljøet. En læringsrepræsentant skal sørge for uddannelse af medarbejderne og holde virksomheden ajour med kompetencebehovet,« forklarer Ole Vagn Christiansen.

Min erfaring er, at virksomheder ofte handler for sent i forhold til at sørge for, at medarbejderne fremadrettet har de rette kompetencer til de arbejdsopgaver, der skal løses. Ole Vagn Christiansen, LO-formand, Aarhus

Hans ide får opbakning fra LO’s hovedkontor. Og arbejdsmarkedsforskere finder tiltaget særdeles interessant.

»Det er et spændende forslag, for vi har et reelt problem med at få brugt mulighederne for efteruddannelse på de danske arbejdspladser i tilstrækkelig grad,« lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS).

Skal få flere i arbejde

Ifølge Ole Vagn Christiansen vil ansatte og arbejdsgivere få stor nytte af medarbejdervalgte læringsrepræsentanter, der i uddannelsesøjemed skal fungere som et bindeled mellem de ansatte, virksomheden og de ledige.

Ved at holde snor i, at de ansatte får relevant efteruddannelse, skal læringsrepræsentanten sørge for, at virksomheden har de nødvendige kompetencer. Og ved at have for øje, hvilke kompetencer, der er brug for i fremtiden, vil læringsrepræsentanten være med til at fremtidssikre både virksomheden og arbejdsstyrkens kompetencer.

»Min erfaring er, at virksomheder ofte handler for sent i forhold til at sørge for, at medarbejderne fremadrettet har de rette kompetencer til de arbejdsopgaver, der skal løses. En læringsrepræsentant vil tænke medarbejderkompetencer flere år ud i fremtiden,« siger Ole Vagn Christiansen.

Derudover skal læringsrepræsentanterne også medvirke til at synliggøre jobåbninger for de ledige, lyder det i forslaget fra Ole Vagn Christiansen, der ser et stort behov for, at ledige job bliver gjort synlige for de arbejdsløse.

Han foreslår derfor, at læringsrepræsentanten samarbejder med jobcentret for at få rekrutteret medarbejdere til virksomheden.

»Vi har jo alle en interesse i, at ledige job på danske virksomheder bliver tilbudt til danske arbejdsløse,« lyder det fra Ole Vagn Christiansen.

Erhvervsuddannelser vil blive styrket

Ydermere mener LO-formanden fra Aarhus, at ordningen vil styrke erhvervsskoleeleverne og løfte kvaliteten af deres uddannelser.

»Vi ser jo rigtig mange, der falder ud af uddannelserne i praktikperioden. Og det tror jeg, vi langt hen ad vejen kan forhindre ved, at en læringsrepræsentant har øget fokus på de unge nye medarbejdere, der kommer i praktik, « siger Ole Vagn Christiansen.

Han mener, at virksomhederne ikke har været gode nok til at følge med samfundsudviklingen, når det gælder de unge erhvervsskoleelever.

»De unge mennesker i dag kommer fra en folkeskole, hvor der er opstillet klare mål for dem. De vil høres og ses på en anden måde, end man ville for 10-15 år siden,« lyder det fra Ole Vagn Christiansen.

Der er grundlæggende udfordringer

Forsker Anna Ilsøe fra FAOS, kan sagtens se pointen i forslaget om læringsrepræsentanter, der skal fokusere på uddannelse af medarbejdere. Hun bekræfter, at niveauet for efteruddannelse er for lavt.

Men samtidig påpeger hun, at efteruddannelsesområdet har nogle grundlæggende udfordringer, som ikke nødvendigvis bliver løst ved at indføre læringsrepræsentanter.

Der er helt tydeligt et behov for, at virksomhederne tager deres uddannelsesansvar mere alvorligt. Og selvom der er nogle virksomheder, der allerede har en uddannelsesansvarlig, er det langt fra alle Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for uddannelse

»En af udfordringerne er, at når ordrebøgerne er fulde ude i virksomhederne, så er der ikke tid til at sende medarbejderne i uddannelse. Og omvendt har virksomhederne, når ordrebøgerne er tomme, ofte ikke råd til at sende medarbejderne i uddannelse,« forklarer Anna Ilsøe.

Hun peger også på, at efteruddannelser ofte foregår eksternt og medarbejderne derfor skal bruge tid på transport. Det er også er en barriere, som en læringsrepræsentant næppe vil kunne rette op på, vurderer hun.

LO-ledelse bakker op

I LO’s højborg på Islands Brygge i København er der også opbakning til ideen om læringsrepræsentanter.

Her mener LO-sekretær Ejner K. Holst, der er ansvarlig for uddannelsespolitik, at det er på tide, der kommer gang i diskussionen om det dalende uddannelsesniveau hos danske lønmodtagere.

»Der er helt tydeligt et behov for, at virksomhederne tager deres uddannelsesansvar mere alvorligt. Og selvom der er nogle virksomheder, der allerede har en uddannelsesansvarlig, er det langt fra alle. Det er absolut et fornuftigt indspil,« siger Ejner K. Holst.

Han mener, at der er brug for en opstramning både af erhvervsskoleelevers virksomhedspraktik og medarbejdernes efteruddannelse.

»Jeg har noteret mig, at Dansk Arbejdsgiverforening mener, at virksomhederne finder de nyuddannede for dårligt klædt på. Men størstedelen af deres uddannelsestid ligger jo ude i virksomhederne, så det hænger jo ikke helt sammen,« lyder det fra Ejner K. Holst.

Kan vende bøtten for dalende AMU-aktivitet

LO-sekretæren kan sagtens forestille sig, at læringsrepræsentanter kan hjælpe virksomheder med at fremtidssikre en kvalificeret medarbejderstab.

Han mener, det er vigtigt, at virksomhederne tænker fremadrettet over, hvad det er, de har brug for af kompetencer hos medarbejderne i fremtiden. Og planlægger derefter. Og i forhold til den faldende aktivitet i de offentlige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) kan læringsrepræsentanter muligvis være med til at vende bøtten.

»Det er klart, at et øget fokus på efteruddannelse vil sparke gang i AMU-aktiviteten,« siger Ejner K. Holst.

Antallet af deltagere på AMU-kurser er dalet de sidste år. I 2009 blev 1.056.627 ufaglærte og faglærte sendt på AMU-kurser. I 2014 var det antal halveret til 564.186, visser tal fra Undervisningsministeriet.

Det er dårligt nyt for konkurrenceevnen, for en undersøgelse fra tænketanken DEA tidligere i år viste, at efteruddannelse af medarbejdere højner produktiviteten. Og hvis dobbelt så mange bliver sendt på efteruddannelse, vil en stigning i produktivitet ifølge DEA betyde en årlig økonomisk gevinst til samfundet på 2,4 milliarder kroner.

For mange kasketter?

I dag er det typisk tillidsrepræsentanten, medarbejderen går til, når det gælder efteruddannelse. Men med det nye forslag skal uddannelsesområdet altså have sin helt egen repræsentant.

Og det kan der både være fordele og ulemper ved, mener arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe.

»»Det kan være en fordel, da uddannelsesområdet dermed får sit eget fokus, men der er også risiko for at det bliver en sidevogn til tillidsrepræsentanten og derved ikke får samme gennemslagskraft,« siger hun.

Arbejdsmarkedsforskeren stiller spørgsmålstegn ved en læringsrepræsentants magt ved forhandlingsbordet.

»Det er vigtigt, at få afklaret om læringsrepræsentanten får samme forhandlingsret som tillidsrepræsentanten, eller om forhandlinger går gennem tillidsrepræsentanten. For det kan virke lidt kunstigt at adskille det fra tillidsrepræsentanten, da mange lokalaftaler bliver tænkt sammen på tværs af efteruddannelse og andre emner,« påpeger hun.

Tillidsrepræsentanter har nok i forvejen

LO-sekretær Ejner K. Holst erkender, at en tredje repræsentant kan være en for mange. Men han peger på, at der gennem årene er kommet flere og flere opgaver til virksomhedernes tillidsrepræsentanter. Og derfor er det måske på tide, at noget af ansvaret kan lægges over på en læringsrepræsentant.

Forslagets ophavsmand er da også forberedt på skepsis:

»Der er muligvis nogle konservative røster, der vil mene, at en tredje repræsentant fra medarbejderne er for meget og for bøvlet. Men situationen nu er altså for alvorlig til at hænge hatten på et dogme. Vi skal simpelthen have gjort noget for at gøre efteruddannelser til en succes,« siger Ole Vang Christiansen.

Der vil ikke ske noget, hvis vi bare sidder med hænderne i skødet og venter på, at tingene sker af sig selv, mener han.

»Hvis vi med læringsrepræsentanter kunne få flere medarbejdere i uddannelse, ser jeg kun plusser ved ordningen. Det vil kun styrke os« siger Ole Vagn Christiansen og henviser til det britiske arbejdsmarked.

Efter engelsk opskrift

Hans idé om læringsrepræsentanter stammer nemlig fra Storbritannien.

Den lokale LO-formand fortæller, hvordan det britiske arbejdsmarked i årevis har gjort brug af en lignende ordning. For mere end ti år siden indførte man Union Learning Representatives (URL), der sidenhen har fået en central position i virksomhederne.

En britisk URL står for at prioritere uddannelse og medarbejdernes kompetencer. URL’ens formelle opgaver består i at analysere behovet for uddannelse og læring samt at rådgive arbejdsgiverne om, hvordan virksomhederne gennemfører de anbefalede virksomhedsplaner.

Ole Vagn Christiansen fortæller, at siden indførelse af URL’erne har mere end 200.000 medarbejdere på britiske virksomheder hvert år været gennem lærings- og uddannelsesforløb. Og evalueringer har løbende vist, at både ansatte og arbejdsgivere er meget tilfredse med resultaterne af URL-indsatsen.

»Hvis en dansk ordning på samme måde vil få flere medarbejdere på efteruddannelse, så er det værd af afprøve,« fastslår Ole Vagn Christiansen.

Arbejdsgivere er tavse

Ugebrevet A4 ville gerne have hørt arbejdsgivernes reaktion på forslaget om læringsrepræsentanter. Men Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at medvirke i artiklen.

Hos Dansk Erhverv har de heller ingen konkrete kommentarer til forslaget, der ifølge chefkonsulent Louise Holm Sommer, ligner noget, der normalt aftales mellem arbejdsmarkedets parter.

Når arbejdsgiverne nu gør ideen til et overenskomstspørgsmål, vil det eneste fornuftige for fagbevægelsen jo være at rejse det som et overenskomstkrav. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

»Det er et anliggende, der ligger hos arbejdsmarkedets parter, da forslaget lægger op til, at en læringsrepræsentant er på lige fod med tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant, hvoraf førstnævnte er noget, der aftales mellem arbejdsmarkedets parter ved overenskomstforhandlingerne, « siger chefkonsulent Louise Holm Sommer.

Ledelsesretten udfordres

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen synes, at ideen om læringsrepræsentanter er god, og ved også, at flere europæiske lande har gode erfaringer med at bruge medarbejderrepræsentanter på den måde.

Men han forstår også godt, hvorfor arbejdsgiverne er så uvillige til at diskutere ideen, og at de i stedet affærdiger den som et overenskomstspørgsmål.

»Arbejdsgiverne oplever utvivlsomt, at deres ledelsesret vil blive udfordret. At man vil forsøge at begrænse deres ret til at lede og fordele arbejdet. Men når arbejdsgiverne nu gør ideen til et overenskomstspørgsmål, vil det eneste fornuftige for fagbevægelsen jo være at rejse det som et overenskomstkrav,« opfordrer Henning Jørgensen.

Spørgsmålet er også, om det er fornuftigt af arbejdsgiverne at modarbejde læringsrepræsentanter, påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

»Hvis man får sat gang i efter- og videreuddannelse, er det jo noget, man kan tjene penge på i den internationale konkurrence,« mener Henning Jørgensen.