TREKLØVER

Medarbejderne betaler prisen for udlicitering i det offentlige

Af | @journallan

INTERVIEW. Den nye regering vil sende flere offentlige opgaver i udbud for at få en billigere og mere effektiv offentlig sektor. Udlicitering betyder oftest dårligere løn og arbejdsvilkår, siger forsker, der har lavet stor gennemgang af danske og internationale undersøgelser.

Ved regeringsrokaden forleden blev Sophie Løhde (V) udnævnt til ny minister for offentlig innovation, hvor hun blandt andet får ansvaret for ”modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor”.

Ved regeringsrokaden forleden blev Sophie Løhde (V) udnævnt til ny minister for offentlig innovation, hvor hun blandt andet får ansvaret for ”modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor”.

Foto: Søren Bidstrup/Scanpix

Frit valg. Flere offentlige udbud. Mere privatisering.

Den nye borgerligt-liberale trekløverregering lægger ikke skjul på, at den offentlige sektor i Danmark står foran store forandringer.

I regeringsgrundlaget understreges det, at der skal større fokus på klare mål og resultater i den offentlige sektor. Et af de afgørende redskaber er at flytte opgaver fra det offentlige over på private hænder.

Men når offentlige opgaver udliciteres, er der særligt en gruppe, der betaler prisen: Medarbejderne.

Det siger regeringsgrundlaget

'Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fælleskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge. Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal.'

Kilde: Regeringsgrundlaget 2016

UDVID

Højere arbejdstempo og lavere løn. Flere sygedage og lavere jobtilfredshed. Alt dette kan være konsekvenserne af udlicitering i det offentlige. Det viser en stor undersøgelse af effekterne ved udlicitering af offentlige opgaver.

»Vi har lavet en systematisk litteraturgennemgang af effektstudier på området, hvor vi blandt andet har kigget på, hvordan det påvirker medarbejdernes forhold. Og her er det ret velbelyst, at udlicitering oftest fører til forringelser i løn- og arbejdsvilkår,« siger Ulf Hjelmar, programleder og ph.d. på KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen, som er lavet i samarbejde mellem KORA, Københavns Universitet og Roskilde Universitet.

Udlicitering fører på kort sigt til forringede arbejdsforhold for medarbejdere. Der er ikke nok studier, som har kigget på konsekvenserne på længere sigt, så vi ved ikke, om det udjævner sig på længere sigt. Ulf Hjelmar, forsker, KORA

Value for money

Frem til 2014 har forskerne kigget nærmere på en række danske og internationale studier af udlicitering og delt det op i fire forskellige typer af effekter: Økonomi, kvalitet, innovation og medarbejdere.

Mens kun ganske få af studierne viser forbedrede medarbejderforhold efter udliciteringen, er der derimod en stribe eksempler på klare forringelser.

»Det typiske argument for udlicitering er ’value for money’. At man kan gøre tingene billigere og/eller bedre efter konkurrenceudsættelsen. Vores undersøgelse viser, at der er i mange tilfælde er øget ’value for money’ ved at udlicitere. Men omvendt står det også klart, at medarbejdereffekten er det, der mest entydigt er negativ. Altså prisen for udliciteringen,« siger Ulf Hjelmar.

»Udlicitering fører på kort sigt til forringede arbejdsforhold for medarbejdere. Der er ikke nok studier, som har kigget på konsekvenserne på længere sigt, så vi ved ikke, om det udjævner sig på længere sigt, eller om der er tale om permanent dårligere vilkår,« fortsætter han.

Ulf Hjelmar
Ulf Hjelmar

Ulf Hjelmar er specialist i evalueringsmetode og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. - Foto: KORA

Fire temaer

Undervejs i arbejdet med effektundersøgelsen fandt forskerne frem til  fire forskellige temaer, hvor medarbejderne bliver påvirket af udliciteringen.

  • Det første tema er medarbejdersammensætning, forklarer Ulf Hjelmar:

»Der er klare indikationer på, at der bliver færre medarbejdere og mindre erfarne medarbejdere. Man ser også en højere grad af korttidskontrakter og mere fleksible arbejdsforhold.«

  • Det andet tema er arbejdsbetingelser:

»Vi ser klare indikationer på forringede arbejdsbetingelser efter udlicitering. De forværrede arbejdsforhold kommer især til udtryk i form af højere arbejdstempo og højere produktionskrav, men til dels også forhold omkring sygdom og ferie. Enkelte studier har vist, at medarbejdere får flere sygedage og forværret helbred efter udlicitering.«

  • Et tredje tema i undersøgelsen er løn og andre goder:

»Der er også klare indikationer på et lavere lønniveau efter udlicitering og færre goder ud over lønnen.«

  • Det sidste tema er medarbejdertilfredshed, hvor resultaterne er mere flertydige:

»Nogle steder peger man på en forværret jobtilfredshed, men der er også studier, som har vist en større tilfredshed hos medarbejderne efter udlicitering.«

Konkrete måltal på vej

Udlicitering i det offentlige har i mange år været en af de helt store skillelinjer mellem rød og blå blok i dansk politik.

Også i den tidligere Venstre-regering havde man fokus på udliciteringen. Tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) havde oprindeligt planer om at fremlægge en plan i foråret med konkrete måltal for, hvor stor en procentdel af de offentlige opgaver i stat, regioner og kommuner, som skal i udbud.

Troels Lund Poulsens plan om konkurrenceudsættelse blev dog udskudt, men genoplives nu i det nye regeringsgrundlag som en del af et ’program for fornyelse af den offentlige sektor’.

For at sætte en tyk streg under regeringens store ambitioner på området er Sophie Løhde (V) udnævnt til ny minister for offentlig innovation, hvor hun blandt andet får ansvaret for ”modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor”.

”Vi vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver for at få højere kvalitet og lavere priser. Desuden kan vi frigøre penge, når offentlige institutioner lærer af hinanden, og når de samarbejder om fælles løsninger,” lyder det i regeringsgrundlaget.

Derudover understreges det, at danskernes frie valg skal styrkes, så blandt andet de ældre for flere muligheder for at vælge hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads mv.

Pengene er størst på velfærden

Det er da også på ældreområdet - og andre store velfærdsområder – at der er størst økonomisk potentiale ved nye udliciteringer, lyder det fra Ulf Hjelmar. 

»Det er på de store velfærdsområder, at udliciteringsgraden er lavest, og pengene er størst. Dermed er det også der, at der er det største potentiale. Det gælder blandt andet ældreområdet, hvor ca. 85 procent af plejecentrene i dag er offentlige. Der er allerede flere udbud på vej, og her kan der meget vel blive sat endnu mere fart på udliciteringen,« siger han.

På baggrund af studierne omkring den negative medarbejdereffekt opfordrer Ulf Hjelmar dog regeringen og de ansvarlige politikere og embedsmænd i regioner, kommuner og regioner til at have et særligt fokus på medarbejderne, når der sættes skub i en ny udliciteringsbølge.

»Når man ser på de her studier, så bør det afgjort være et opmærksomhedspunkt. Der kan være særlige arbejds- og overenskomstforhold i Danmark, som gør, at man ikke direkte kan overføre alle de her resultater. Men det tilsiger, at man skal være særligt opmærksom på, at medarbejderne ikke bliver klemt i udliciteringen,« siger han.

Hvor meget skal man detailregulere?

Blandt politikernes værktøjer for at sikre ordentlige medarbejderforhold er arbejdsklausuler og klare betingelser i udbudskontrakterne. I dag kan man både finde udbudsmateriale på 80-100 sider og udbud, som blot er 4-5 sider langt. Så det er et broget felt, påpeger Ulf Hjelmar.

»Det er hele tiden et spørgsmål om, hvor meget man skal detailregulere. På den ene side vil man ikke lave for meget detailstyring, for der skal være plads til nye løsninger og fordele, som de private aktører kan bringe ind i forhold til opgaven. Men på den anden side kan det medføre den ulempe, at aftalen ikke bliver specifik nok omkring blandt andet arbejdsforhold. Og det kan betyde, at medarbejderne ender med at betale prisen.«