Medansvar stopper ved bundlinjen

Af Tonni Vinkel Sørensen, freelancejournalist

Nordea har ansvar for at skaffe nydanskere ind på arbejdsmarkedet, mener banken. Men medansvaret stopper ved bundlinjen, påpeger personalechefen.

Nordeas personalechef Niels Gregers Hansen er ikke i tvivl: Nordea har et ansvar for at få nydanskere i job. Alligevel har den store finanskoncern ikke en etnisk personalepolitik, en handlingsplan for integration eller særlige introduktionsforløb for indvandrere. Banken kender godt til de mange jobordninger for nydanskere, men bruger dem ikke.

»Medansvaret stopper ved bundlinjen. Vi skelner ikke mellem Mads og Muhammed. Men koster det for meget at bringe Muhammeds danskkundskaber op på et brugbart niveau, siger vi stop.

Sådan er virkelighedens verden,« siger Niels Gregers Hansen.

citationstegnDet er et paradoks. Danske virksomheder er ganske enkelt ikke parate til frivillige henstillinger om socialt ansvar. Derfor er lovgivning den eneste løsning. Jeanette Lemmergaard, adjunkt ved Syddansk Universitet

Han efterlyser flere ildsjæle i det offentlige uddannelsessystem, som kan bringe nydanskerne op på samme kvalifikationsniveau som resten af befolkningen.

»Det støtter vi gerne – og gør det allerede ved at betale skat,« siger Niels Gregers Hansen.

Nordeas nordiske afdelinger beskæftiger 35.000 mennesker. Heraf er 9.000 ansat i Danmark. Hvor mange, der kommer fra ikke-vestlige lande, har Nordea ikke tal på.

»Det er et sidespor at lave særlige regler for indvandrere. Det gør vi heller ikke for rødhårede, fregnede eller handicappede,« siger Niels Gregers Hansen.

Intet paradoks

Personalechefen fra Nordea kan ikke se paradokset i at tale om medansvar for at få flere nydanskere i job og samtidig undlade at formulere en etnisk politik, som kan omsætte medansvaret til handling.

»Vi har ikke en særlig politik for de danskere, som dumpede i skolen. Men vi udelukker dem heller ikke. Har de kvalifikationerne, er de mere end velkomne. Det samme gælder etniske minoriteter,« siger Niels Gregers Hansen.

Han kan heller ikke se fidusen i lovgivning, som tvinger flere nydanskere ind i virksomhederne.

»Den form for tvang er udansk. Hvem skulle have glæde af det? Jeg ville nødigt være sådan én, virksomheden var tvunget til at ansætte,« siger Niels Gregers Hansen.