Massiv udskiftning af ansatte i det offentlige

Af

Medarbejdere flygter fra ældreplejen. Buschauffører gider ikke køre bus, og på hospitalerne siger rengørings- og køkkenpersonalet op på stribe. På nogle områder i det offentlige forlader hver anden medarbejder kommunen på et år. De mange jobskift fører til faldende service, dårlig rengøring og ringere sagsbehandling.

SVINGDØR Forestil dig at du tager på ferie eller orlov i et år fra arbejdspladsen. Når du kommer tilbage, er halvdelen af de tidligere kolleger væk, og i kantinen vrimler det med fremmede ansigter. Sådan er det inden for de arbejdsområder i kommuner og regioner, der er værst ramt af medarbejderflugt. Helt i top ligger de ufaglærte inden for ældreplejen. 56 procent får en anden stilling i løbet af et år. Nummer to på jobskiftelisten er servicemedarbejdere og assistenter på sygehusene, som blandt andet står for rengøring og madlavning. 55 procent har kvittet jobbet i løbet af et år. Buschauffører, forvaltningschefer i kommunerne, socialrådgivere og ledende lægesekretærer tilhører også de faggrupper, der hyppigst skifter job. Det viser data fra det Fælleskommunale Løndatakontor over jobflowet i kommuner og regioner, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Det giver en dårlig stemning på arbejdspladsen, hvis mange medarbejdere pludselig siger farvel og tak. Århus Sporveje udskiftede sidste år omkring 100 medarbejdere ud af de 600 chauffører. Ifølge fællestillidsmanden Bente Mikkelsen har det store jobflow betydet, at sammenholdet blandt chaufførerne er blevet mindre. Man kender ikke mange af sine kolleger.

»Hvis en chauffør er væk, kan der gå lang tid før kollegerne finder ud af, om han er syg eller er stoppet på arbejde. De mange jobskift går ud over det sociale på arbejdspladsen. Kender man ikke sine kolleger, tager man ikke hånd om hinanden,« siger hun.

Tidligere havde Århus Sporveje både et orkester, frimærkeklub og foreninger for chaufførerne på de forskellige linjer. Men mange sociale foreninger er nedlagt, fordi udskiftningen af medarbejdere er så stor.

At stemningen kan ryge helt i bund, hvis mange forlader arbejdspladsen, oplevede Jeanne Scnipper, da hun i 2007 blev ansat som socialrådgiver i jobcentret i Tårnby.

»Dengang oplyste nogle kolleger, at de nærmest ikke gad sige hej. De ville ikke involvere sig, hvis jeg kun var der en måned. Stemningen var præget af panik og ligegyldighed over for nye medarbejdere. Til ansættelsessamtaler skulle man som ansøger nærmest skrive under på, at man aldrig ville forlade stedet. Folk blev flere gange spurgt, om de var sikre på, at de havde lyst til at arbejde på jobcentret,« husker hun.

Medarbejderne fandt dog ud af, at de var nødt til at bakke hinanden op. De senere år er arbejdsmiljøet blevet markant bedre, og udskiftningen af medarbejdere knap så stor.

Flugt fra dårligt arbejdsmiljø

Dårligt arbejdsmiljø sætter ifølge flere fagforeninger for alvor skub i jobflugten. Det gælder ifølge FOA blandt andet for de ufaglærte i ældreplejen, hvor mere end halvdelen på et år forsvinder fra deres stilling. De nye medarbejdere bliver i værste fald introduceret til arbejdet i ældreplejen på en time, og så får den ufaglærte et telefonnummer at ringe til, hvis der er flere spørgsmål. Efter kort tid skal den nyansatte passe syge og svage ældre, beretter Karen Stæhr, sektorformand for Social og Sundhed i FOA.

»De ufaglærte bliver kastet ud i situationer med meget dårlige ældre, som de ikke er i stand til at håndtere. De har ingen faglighed at trække på, og nogle af dem siger: ’Det her orker jeg ikke’.«

På hospitalerne får dårlige arbejdsvilkår også en del af ansvaret for, at halvdelen af servicemedarbejderne og assistenterne forlader rengøring og køkkengryder for at finde andet arbejde.

»Tempoet er skruet højt op, og medarbejdere er kede af, at de ikke kan levere en ordentlig service. Arbejdsmiljøet kan være forfærdeligt for dem, der bliver tilbage, for man skal hele tiden lære nye medarbejdere op. Man når dårligt nok at sige goddag til en kollega, før man siger farvel igen,« fortæller Gina Liisborg sektorformand for Kost og Service i FOA.

Hun peger på, at en del serviceassistenter er uddannet til at hjælpe portører, assistere ved operationer og holde vagt ved døende. Men får de kun lov til at gøre rent og stå i køkkenet, siger folk stop og op. Heller ikke socialrådgiverne vil finde sig i dårlige arbejdsvilkår. Hver fjerde socialrådgiver forlader jobbet på et år. Socialrådgiverforeningen mener, årsagen er utilfredshed med jobcentrene, der under stor turbulens er blevet overtaget af kommunerne. Meget arbejdstid går med administrative opgaver og kontrol af ledige, men mange socialrådgivere vil hellere arbejde på familiecentrene og rådgive borgerne.

En anden forklaring på den velbenyttede svingdør på arbejdspladsen kan være de såkaldte turister. Sektorformanden for Social og Sundhed i FOA, Karen Stæhr, bruger begrebet om unge, som hurtigt er inde på arbejdspladsen – og hurtigt ude igen for at tage på rygsæksrejse til Guatemala eller starte på studie. Også indenfor service på hospitalerne er der en del ufaglærte turister, der arbejder for at tjene penge, men egentligt hellere vil lave noget andet. Buschauffører kender også til fænomenet.

»Nogle ser jobbet som et nødvendigt onde. Mange buschauffører er faglærte inden for andre områder, og mister de deres job, kører de bus i stedet. Kommer der gang i beskæftigelsen, skynder de sig tilbage til den branche, som de oprindeligt kom fra. Det er svingdørsansættelser, som ikke er så populære blandt de øvrige kolleger. Kollegialt er det rarere, hvis man er en del af gamet end væk efter en kort periode,« siger John Noach, brancheformand for Chaufførbranchen i 3F.

Fru Hansen bliver glemt

Når mange medarbejdere søger væk fra bestemte offentlige arbejdspladser, får borgerne en ringere service. Fællestillidsmand for Århus Sporveje oplever, at det altid tager tid at oplære nye chauffører, så de har samme rutine som de gamle.

»Man skal lige lære bussen at kende. Hvis en chauffør ikke er rutineret, kan han overse en sten, eller bagenden kan komme til at svinge ud på vejbanen,« siger Bente Mikkelsen og understreger, at en erfaren chauffør også kan lave skader.

På sygehusene sætter det også spor, at hver fjerde ledende lægesekretær forlader jobbet i løbet af et år. DL, fagforeningen for læge- og sundhedsservicesekretærer, vurderer at sygdomsforløb strander i stabler af sager. Det tager længere tid at få overblik over journalerne, når lægesekretærerne skifter fra afdeling til afdeling, mens de drømmer om mindre travlhed og bedre vilkår.

»Man mister altid kompetencer og ressourcer på en afdeling, når folk skifter job,« konstaterer Birgitte Ussing, formand for DL.

For de ældre borgere er det heller ikke morsomt at møde den ene nye social- og sundhedshjælper efter den anden. Sektorformand for Social og Sundhed i FOA Karen Stæhr fastslår, at når halvdelen af de ufaglærte i plejen forsvinder på et år, går det ud over kvaliteten.

»Kontinuiteten i plejen af den ældre går fløjten, når mange medarbejdere skifter job. Der kommer et ukendskab til, hvordan fru Hansen har det. Det er svært for en ny medarbejder at bedømme, om den ældres helbred bliver forværret.«

Selv om mange jobskift kan være skadeligt for en arbejdsplads, kan det også være positivt, konkluder lektor Per Vejrup-Hansen fra Handelshøjskolen i København, der har forsket i personaleomsætning.

»Det er et dilemma mellem stabilitet og fleksibilitet. På den ene side mister arbejdspladsen erfarne medarbejdere ved et jobskift. På den anden side kan udskiftning give mere dynamik.«

Han vil ikke sætte tal på, hvornår en personaleomsætning er for høj, fordi det kommer an på, hvilke årsager der ligger bag. Generelt er arbejdsmarkedet i Danmark meget fleksibelt. Omkring 30 procent af alle skifter job på et år, oplyser han. Medarbejdere i det private skifter lige så hyppigt job som i det offentlige.

Storbyen holder jobskiftefest

Storkøbenhavnerne er de mest flittige jobskiftere. Her forlader hver fjerde af alle medarbejdere deres stilling i løbet af et år. På landet og i udkantskommunerne er medarbejderne anderledes trofaste. På Bornholm siver kun 15 procent af medarbejderne væk i løbet af et år, og i Vordingborg, Guldborgsund og Aalborg forlader omkring 17 procent deres stilling, som året går.

Professor og forsker i velfærdsstaten Bent Greve fra Roskilde Universitet fastslår, at arbejdsmarkedet i hovedstaden hænger bedre sammen end i udkantsområderne. Der er flere fristende job tæt på, og det pirrer lysten til at skifte arbejde.

»Geografien betyder meget for, om folk skifter job. I udkantsområderne er det mere vanskeligt at beslutte sig for at arbejde i en anden kommune end i Storkøbenhavn. Vælger man et jobskifte i Nordjylland, kan det betyde, at familien bliver nødt til at købe bil nummer to, fordi der er længere mellem kommunerne,« fastslår han.

Frederiksberg Kommune udskifter 27 procent af medarbejderne i løbet af et år, og det er Danmarksrekord. Særligt social- og sundhedsassistenter, pædagoger og lærere er flittige til at søge væk.

»Forklaringen er, at kommunen er en del af en storby, hvor mobiliteten er høj. Samtidig bruger kommunen mange timelønnede, som ofte skifter job. Frederiksberg har en personalepolitik om, at kommunen skal være mere attraktiv. Lederne skal være gode ledere - og blive ved med at være det. Samtidig understøtter vi projekter, der skal løse de problemer, der kan være med rekruttering,« understreger Trine Jordahn, HR chef i Frederiksberg Kommune.

Selv om mange offentligt ansatte skifter job, er udskiftningen mindre end tidligere. Fra august 2008 til august 2009 har 21,1 procent af de ansatte i kommunerne forladt deres stilling, men samme periode året inden var tallet 24,4 procent. Den finansielle krise har slået igennem, så folk er tilbageholdende med at forlade et trygt job, vurderer professor Bent Greve. Færre offentligt ansatte springer til det private arbejdsmarked under krisen.

»Når ledigheden stiger, bliver folk siddende i deres stillinger. Folk kender godt princippet med sidst ind, først ud. Et jobskifte indebærer en større risiko for at blive arbejdsløs, hvis der bliver skåret ned,« siger professoren.

Loyalitetspakker hos regionerne

Kommunernes Landsforening har ikke et mål for, hvor stor personaleomsætningen bør være i kommunerne. Det vigtigste er at finde frem til, hvorfor folk skifter job og handle ud fra det, mener Michael Ziegler (K), formand for Kommunernes Landsforenings (KL) løn- og personaleudvalg. Når mange social- og sundhedsassistenter skifter job, er årsagen ifølge KL, unge medarbejdere. Det er ikke kritisk. Værre er det til gengæld med socialrådgiverne, som skifter job, fordi reformer af jobcentrene har skabt usikkerhed.

»Hvis mange skifter job på grund af dårlig trivsel, så skal vi sætte ind overfor det,« fastslår Michael Ziegler, der peger på, at kommunerne allerede har fokus på at forbedre arbejdsmiljøet.

Danske Regioner overvejer at indføre loyalitetspakker, hvor blandt andet ufaglærte bliver knyttet mere til arbejdspladsen.

Til gengæld får de bedre mulighed for videreuddannelse og kan overtage nye spændende opgaver fra andre faggrupper, fortæller forhandlingsdirektør for Danske Regioner, Signe Friberg Nielsen.

Hun mener ikke, at personaleomsætningen i regionerne er usædvanlig høj.

»Der er noget af personaleomsætningen, som arbejdsgiverne ikke kan gøre noget ved. Stavnsbåndet er som bekendt ophævet,« siger hun.

På jobcentret i Tårnby Kommune er medarbejderflugten fortid. De mange jobskift for et par år siden, skyldtes især reformen af jobcentrene og usikkerhed omkring den nye struktur og arbejdsopgaverne. Det er lykkedes at ansætte flere socialrådgivere, så arbejdspresset er blevet mindre. Ifølge kommunen arbejdsmarkedschef Vibeke Thomsen skal ledelsen hele tiden arbejde på at Tårnby Kommune bliver et godt sted at være, så færre medarbejderne får lyst til at skifte job:

»God ledelse virker. Det er vigtigt at være opmærksom på medarbejderne, og at de føler, at de er værdsat.«