Massiv pensionsbølge kan dræne udkantskommuner

Af

I mange udkantskommuner er 40 til 50 procent af de kommunalt ansatte 50 år eller mere. Når de i løbet af de kommende år valfarter på pension, bliver det vanskeligt at skaffe nye medarbejdere og dermed få skoler, daginstitutioner og hjemmehjælp til at fungere, vurderer eksperter. De advarer kommunerne mod at sove i timen. Samtidig må mange kommuner i dag fyre ansatte for at få økonomien til at hænge sammen.

UDVANDRING Hver anden kommunal medarbejder på Samsø, Ærø og Læsø har fejret sin 50 års fødselsdag. På Lolland, Langeland og i Lemvig kommuner går 4 ud af 10 ansatte på efterløn eller pension om få år. Medarbejderne i udkantskommunerne er klart de ældste i landet. Det viser en specialopgørelse over de ansattes aldersfordeling i samtlige 98 kommuner, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Til gengæld er medarbejderne yngst i hovedstadsområdet, i Slagelse og Odense kommuner.

De mange ældre medarbejdere i yderområderne får de grå hår til at vokse hurtigere frem hos fagforeninger og flere eksperter. For hvad sker der, når nogle kommuner vinker farvel til op mod halvdelen af medarbejderne i løbet af en ganske kort årrække?

»Skoler og børnehaver vil lukke i ­udkantsområderne og forvaltningerne skrum­pe ind på grund af naturlig afgang. Der kan opstå mangel på medarbejdere inden for flere områder,« spår ­Niels Bøttger-Rasmussen fremtidsforsker på Institut for Fremtidsforskning.

Samme forudsigelse lyder fra Hans Hummelgaard, vicedirektør i Anvendt KommunalForskning, AKF.

»Yderområderne får en særlig udfordring med at rekruttere medarbejdere fremover. Hvis kernemedarbejderne mangler, vil det sætte serviceniveauet under pres. Arbejdsmarkedet er dog fleksibelt, så for eksempel sosu’erne til en vis grad kan overtage sygeplejerskernes jobområder. Sygeplejerskerne kan til gengæld overtage nogle af lægernes arbejdsområder og så videre. Det betyder, at selv om en type medarbejdere mangler, vil serviceniveauet ikke falde med det samme,« siger Hans Hummelgaard.

Næstformand Mona Striib i forbundet FOA, som organiserer offentligt ansatte, advarer om, at pensionslavinen rammer udkantsdanmark, hvis man ikke reagerer i tide.

»Det vil betyde, at ældre i udkantskommunerne ikke kan blive boende længst muligt i eget hjem, fordi der mangler hjemmehjælpere. Måske får kommunerne problemer med at tilbyde børnepasning, fordi de ikke kan skaffe pædagoger. Generelt bliver det svært at fastholde den faglige kvalitet i den offentlige service, når store dele af personalet bliver udskiftet så hurtigt. Det er alvorligt, hvis yderområderne inden for flere velfærdsområder ikke bliver i stand til at levere varen,« fastslår hun.

De gråhårede fag

Flere faggrupper har en høj andel af modne medarbejdere, som i løbet af de kommende år er klar til at trække sig tilbage. De mest gråhårede er skoleledere, chefer, pædagogiske ledere og akademikere, hvor 6 ud af 10 har rundet 50 år. Det tager tid og erfaring at erobre chefposterne, så derfor er lederne godt oppe i årene. Ikke desto mindre fratræder så mange chefer de kommende år, at det giver panderynker hos formanden for Foreningen af Kommunale Chefer, Jørgen V. Christiansen, som også er kommunaldirektør på Langeland.

»Det bliver et stort problem, fordi udskiftningen af cheferne stort set sker på én gang. Nogle kommuner er allerede i gang med et generationsskifte, mens andre er tilfredse med situationen her og nu. De risikerer at vågne brat op, når næsten samtlige ledere går på pension. Man skal sørge for, at der glidende står yngre ledere klar til at overtage, så der ikke pludseligt sker et tab af viden og erfaring,« råder Jørgen V. Christiansen.

Han forudser, at udkantsområderne får særligt svært ved at rekruttere de højtuddannede chefer.

Kommunale tandlæger, dagplejere, håndværkere og specialarbejdere er også godt oppe i årene, og halvdelen har rundet 50 år, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor.

Det kan betyde en brat udskiftning af medarbejdere, advarer Mona Striib, næstformand i FOA. Hun fortæller, at ældre medarbejdere kan samle sig på bestemte arbejdspladser og afdelinger, hvor mange går på pension samtidig.

Det skader et fags image, hvis de ældre dominerer arbejdspladsen, mener næstformanden i FOA.

»Det er uheldigt, hvis et fag får et gråt mærkat, hvor kun ældre arbejder. Det betyder, at de unge mister lysten til uddannelserne,« mener Mona Striib.

Unge flytter væk

Problemet for yderområderne er, at de unge rejser bort, når de skal tage en uddannelse. Og få vender tilbage, forklarer Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning. Det gør det svært for kommunerne at hyre flere yngre ansatte.

»Når udviklingen går i stå, ansætter man ikke så mange nye medarbejdere. De ansatte i udkantskommunerne bliver på arbejdspladsen og ældes, fordi der er ikke så mange andre muligheder for at skifte til et andet job i området. Det er et tegn på stagnation,« konkluderer fremtidsforskeren.

De kommende år bliver udskiftningen af medarbejdere i den offentlige sektor enorm. Det skyldes, at beskæftigelsen i den offentlige sektor eksploderede fra 1965 til 1980. Dengang blev mange unge ansat, oplyser Jørgen Goul Andersen, professor på Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i arbejdsmarkedet.

»I 1980’erne var de offentligt ansatte temmelig unge. I dag er de temmelig gamle, og mange skal udskiftes på én gang.«

Reddet af krisen

Selv om ældre medarbejdere snart strømmer væk fra kommunerne, har mange kommuner ingen strategi for rekrutteringen i fremtiden. Da Kommunernes Landsforening sidste år spurgte kommunerne, hvordan de ville takle udfordringerne med arbejdskraft, svarede ikke engang halvdelen tilbage.

Hverken Samsø eller Langeland mener, at det er nødvendigt med en plan lige nu, hvor der er mange ansøgere til hver eneste stilling.

»Lige for øjeblikket har vi ingen problemer. Kommunen kan sagtens nå at reagere senere, hvis det bliver en udfordring at rekruttere medarbejdere,« mener borgmesteren i Langeland Kommune, Bjarne Nielsen (V).

Siden finanskrisen begyndte, og arbejdsløsheden steg, har kommunerne let kunnet ansætte nye medarbejdere, forklarer Jørgen Goul Andersen.

»Krisen er kommet kommunerne ’til hjælp’. Især udkantsområderne har været hårdt ramt af arbejdsløshed, så kommunerne har fået mange ledige hænder til de job, der ikke kræver længere uddannelse,« siger Jørgen Goul Andersen og tilføjer:

»Besparelserne i den offentlige sektor kan også gøre veluddannede mindre ’kræsne’ i forhold til, hvor langt de søger arbejde væk fra storbyerne.«

Farligt at lukke øjnene

Kommunernes Landsforening (KL) advarer kommunerne om at holde sig for øjnene og drømme om, at det bliver ved med at være let at rekruttere medarbejdere.

»Hvis en kommune bruger situationen som sovepude, får de problemer, der vokser sig store ganske hurtigt. Vi er nødt til at forholde os til, at det bliver vanskeligere at rekruttere medarbejdere fremover. Kommunerne er meget afhængige af uddannet arbejdskraft. Det bliver et problem, når man på grund af alder siger farvel til medarbejdere – og ikke kan erstatte dem med folk med samme kompetencer. Det betyder et stort videnstab, hvor det bliver sværere at levere offentlig service,« siger Mikkel Haarder, centerchef for ledelsesudvikling i KL.

Han anbefaler, at kommunerne hurtigt går i gang med at analysere, inden for hvilke områder der bliver mangel på arbejdskraft lokalt.

FOA’s næstformand Mona Striib opfordrer kommunerne til at tænke langsigtet.

»Der skal lægges planer allerede nu. Det er vigtigt, at kommunerne undgår at opsige så mange medarbejdere, fordi de skal spare. I stedet kan de lave rotationsordninger, så der er uddannet arbejdskraft i fremtiden.«

Hun foreslår, at ledige introduceres til områder i det offentlige, hvor der mangler hænder i fremtiden.

Ældresagen er bekymret for, om udkantskommunerne får problemer med at skaffe ledige hænder til hjemmeplejen. Peter Halkjær, økonom i Ældresagen, tror, det bliver nødvendigt med bonusløn for at lokke medarbejdere til yderområderne.

»Der er også et stort potentiale i at fastholde seniorerne. Medarbejderne kan mange gange overtales til at blive et par år ekstra, hvis man griber det rigtigt an. Det er vigtigt, at kommunerne allerede nu får lagt planer. Initiativer giver ikke frugt fra den ene dag til den anden,« siger han.

Svært at fyre klogt

I Jammerbugt Kommune har 42 procent af medarbejderne rundet 50 år. Personalechef Mogens Fransen erkender, at det giver problemer, når mange går på pension samtidig. Men for øjeblikket virker det omsonst at tale om personalemangel.

»Jammerbugt er i den situation, at vi skal skaffe os af med medarbejdere. På længere sigt er situationen anderledes. Vi prøver at skabe attraktive arbejdspladser i kommunen, men det er svært, når vi samtidig skærer ned, og kommunerne skal have nulvækst,« fortæller han.

Samsøs borgmester peger på, at kommunerne er i et dilemma. På den ene side forsvinder ældre medarbejdere i hobetal om få år. På den anden side genåbner flere kommuner budgetterne, skærer ned og har fyringsrunder.

»Det er ikke nemt at lave en strategi for rekruttering, når man samtidig kører sparerunder,« siger Jørn C. Nissen (K), borgmester på Samsø.

En række kommuner i yderområderne forbereder sig allerede på en lang afskedsfest, hvor op mod halvdelen af medarbejderne går på pension. I Odsherred Kommune trækker hver tredje lærer sig tilbage i løbet af de næste syv år. Senere kan kommunen få problemer med at tiltrække blandt andet socialrådgivere og sygeplejersker. Personalechef i Odsherred Kirsten Markvardsen mener, at kommunen skal være en mere attraktiv arbejdsplads for at kapre arbejdskraft.

»Løn kan blive et parameter. Man kunne også strikke jobbene sammen efter livsfaser, så man ikke arbejdede lige meget gennem livet,« siger hun.

Kirsten Markvardsen ærgrer sig over, at uddannelserne er blevet centraliseret omkring de større byer. Det gør det sværere at rekruttere de unge, som udkantsområderne har så hårdt brug for.

Ærø på forkant

På Ærø lykkedes det at etablere øens egen sosu-uddannelse, hvor 22 øboer blev uddannet. I dag har kommunen ikke længere problemer med at finde uddannede medarbejdere til ældreplejen.

Ærø har også en omfattende strategi med at lokke unge familier til øen, fortæller borgmesteren, Karsten Landro (K).

»Det er svært at indfri målene, men vi har haft succes med at markedsføre øen,« siger han.

For at profilere øen lagde den lyseblå coaster M/S Samka til ved Nyhavn i april. Båden var ladet med specialiteter fra Ærø, økologiske øl og delikatesser. Sloganet ’Drømmer du om et bedre liv med mere tid, egne æbler i haven og duftende græs mellem tæerne’ skulle lokke københavnere til Ærø. Nysgerrige familier fik en bustur til øen og seværdighederne. Bestemte de sig for at flytte til øen, hjalp en bopælskonsulent med at finde den rette skole eller institution til børnene.

Ifølge Hans Hummelgaard, vicedirektør og kommunalforsker i AKF, skal yderområderne netop reklamere med herlighedsværdier for at tiltrække de medarbejdere, som de får behov for. Samtidig kan de slå på billige boliger.

»Det drejer sig om at gøre områderne attraktive og fortælle, at der er billige boliger, luft og natur.

Hovedstadsområdet har netop lidt under, at det var for dyrt for eksempelvis sygeplejersker og politibetjente at bo i byen,« siger Hans Hummelgaard.