Massiv mistrivsel i ældreplejen

Af

Hver tredje af landets plejehjem og ældrecentre har ifølge Arbejdstilsynet problemer med det psykiske arbejdsmiljø. De ansatte i plejen får stress og arbejdsskader. Hver femte medarbejder er ofte følelsesmæssigt udmattet, viser en ny undersøgelse fra FOA.

STRESS Sidste år kontrollerede Arbejdstilsynet plejehjem, ældrecentre og hjemmeplejen og fandt massive problemer med det psykiske arbejdsmiljø. 498 gange gav tilsynet påbud. Det svarer til, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på 38 procent af arbejdspladserne i ældreplejen.

»De ansatte har stor arbejdsmængde og tidspres. Der kan mangle tid til at holde pause, og medarbejderne kan have en følelse af at være bagud hele tiden. Samtidig skal de nogle gange håndtere demente eller psykisk syge ældre, som råber højt. Pårørende kan også stille krav om, at der skal bruges mere tid på deres far eller mor. Det kan også være psykisk belastende,« fortæller Stine Filtenborg Hansen, fuldmægtig i Arbejdstilsynet.

Mistrivslen i ældresektoren bekræftes i en undersøgelse, som FOA offentliggør i dag. Den viser, at hver femte medarbejder i ældreplejen er meget stresset og følelsesmæssigt udmattet en stor del af tiden.

Forbundssekretær i FOA, Inger Bolwinkel ærgrer sig over, at problemerne stadigvæk er så store, når man har talt om dårligt arbejdsmiljø i ældreplejen i årevis.

»Der er mange medarbejdere, som går ned med stress. Arbejdspresset er stadigvæk stort. Der går for megen tid til dokumentation og mangler tid til omsorg. Mange steder har dårlig ledelse, og normeringen er for ringe,« siger hun.

52 besøg på en aften

Annie Ovesen fra Århus er en af de hjemmehjælpere, der ikke kunne holde til arbejdspresset og var sygemeldt et halvt år med stress. På en aftenvagt fra klokken 15 til 23 kunne hun have op til 52 besøg hos ældre. Det giver ni minutter per besøg inklusiv transport og pauser. På den tid skulle hun hjælpe nogle ældre på toilettet, andre skulle have renset liggesår, og så var der de døende.

»De pårørende ville gerne snakke med dig, men man var på vej ud af døren. Mange besøg var bare goddag – farvel. Goddag – farvel. Jeg prøvede at holde fanen højt, men når jeg kom hjem, kunne jeg slet ikke falde til ro,« fortæller hun.

Tit oplevede Annie Ovesen, at der ikke var tid til at trøste ældre, der græd. Hun forlod også rummet, mens de ældre stadig talte, for at haste videre til næste besøg. Særligt hårdt var det at skulle lægge demente patienter i seng på 10 minutter. De strittede imod, hvis det gik for stærkt, og så skred tidsplanen.

Ifølge Arbejdstilsynet er der også fortsat problemer med vold og trusler fra beboere i hjemmeplejen. Det kan netop være fra demente eller sindslidende.

»De ansatte i ældreplejen er ikke altid klædt på til arbejdet eller har tid til at sparre med kolleger efterfølgende, hvis de oplever noget problematisk,« konkluderer Stine Filtenborg Hansen fra Arbejdstilsynet.

Hvis de ansatte er stressede, glemmer de ofte at passe på sig selv, når beboere skal løftes fra sengen eller skal i bad. Cirka halvdelen af de arbejdspladser i ældreplejen, som Arbejdstilsynet har besøgt, har fået påbud på grund af tunge løft, træk eller skub.

»Ældreplejen har købt tekniske hjælpemidler, men medarbejderne bruger dem ikke tilstrækkeligt. Det tager tid at få installeret for eksempel liften, og så er det hurtigere lige at løfte beboeren. Men et forkert løft kan skade ryggen,« forklarer Stine Filtenborg Hansen fra Arbejdstilsynet.

Ansatte slides ned

Det måtte hjemmehjælper Annie Ovesen sande. Hun var på arbejde med en vikar, da ulykken skete. De skulle flytte en ældre dame fra kørestolen til sengen. Vikaren forsikrede, at hun havde erfaring med at bruge glidebrættet, som de skulle løfte den ældre med. De tog fat, men så gav vikaren slip.

Annie Ovesen mærkede straks det skæve træk. Smerten brændte fra nakken og ned i ryghvirvlerne. Panodil kunne ikke slukke smerterne, og hun blev sygemeldt med diskusprolaps. I dag har hun forladt hjemmeplejen og arbejder på et plejehjem.

Det dårlige arbejdsmiljø fører ifølge Arbejdstilsynet netop til, at mange medarbejdere bliver slidt ned. Sygefraværet er også højt, og en del ansatte ender på førtidspension.

Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har kvinder og mænd ansat i ældreplejen henholdsvis 82 og 46 procent større risiko for at ende på førtidspension end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Også i forhold til for eksempel slidgigt i hofterne og diskusprolaps er risikoen større for ansatte i ældreplejen end på det øvrige arbejdsmarked.

De syge arbejdspladser

To plejehjem kan ligge få gader fra hinanden, hvor der er store problemer på det ene plejehjem og intet at bemærke på det andet. Også fra kommune til kommune varierer det, hvor travlt de ansatte har, fortæller Vilhelm Borg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Der kan være meget stor forskel på, hvad de enkelte kommuner bruger af penge på ældreplejen. Jo mere personale der er, desto bedre oplever medarbejderne deres arbejdsplads, fordi der er bedre tid til beboerne. Det er dog for simpelt at tro, at man udelukkende skal ansætte flere i ældreplejen for at få et bedre arbejdsmiljø,« forklarer han.

Seniorforskeren uddyber, at ledelsen på nogle plejehjem er dygtige til at holde på de erfarne medarbejdere, mens der andre steder hersker en dårlig arbejdskultur med mange sygemeldinger.

»Det kan blive en ond cirkel, hvor sygefraværet går ud over de raske, som er tilbage. De skal løbe stærkere, og så bliver de også syge,« siger Vilhelm Borg.

I Kommunernes Landsforening beklager formand for Social- og Sundhedsudvalget Tove Larsen (S) det dårlige arbejdsmiljø, men påpeger, at kommunerne har svært ved at forbedre forholdene.

»Der er kun en løsning på problemerne, og det er mere personale. Det er ikke med kommunernes gode vilje, at vi giver medarbejderne dårlige arbejdsvilkår, men økonomien spænder ben. Antallet af ældre med plejebehov vokser, men pengene følger ikke med.«

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) afviser, at det dårlige arbejdsmiljø i ældreomsorgen skyldes kommunernes dårlige økonomi.

»Jeg er helt enig i, at arbejdsmiljøet i ældreplejen skal være i orden. Men det er ikke kun et spørgsmål om, at staten skal sende flere penge. Regeringen har allerede sat en lang række initiativer i gang, og vi er på vej med en række forenklinger, som betyder, at medarbejdere i ældreplejen i stigende grad kan prioritere den direkte kontakt til ældre højere end administration.«

Håb om bedring

Karen Ellemann peger på, at kommunerne fra 2002 og frem har fået et årligt særtilskud på 500 millioner kroner til ældreområdet. Samtidig er der sat ekstra penge af i en forebyggelsesfond og i kvalitetsreformen til at forbedre arbejdsmiljøet.

FOA glæder sig over de mange initiativer, og forbundssekretær Inger Bolwinkel håber på gode resultater.

»Det er positivt, at der er sat så mange penge af til at forbedre arbejdsmiljøet, men ikke alle projekter virker endnu. Ingen ved, om der sker tilbagefald for arbejdsmiljøet, når projekterne slutter,« siger hun.

Inger Bolwinkel tilføjer, at flere kommuner gør meget for at forbedre arbejdsmiljøet. Blandt dem Københavns Kommune som har indkøbt loftslifte og investeret i efteruddannelse af personalet. Det har givet mindre sygefravær og sparet kommunen for 45 millioner kroner i vikarudgifter på et år.

»Det er ikke kun i skåltaler, at man skal tale om godt arbejdsmiljø. København har knækket kurven, og fra en ond cirkel er vi på vej ind i en god cirkel,« mener Mogens Lønborg (K), borgmester for sundhed og omsorg i Københavns Kommune.