FORGYLDT

Markante lønstigninger til offentlige topchefer

Af

Topchefer i stat, kommuner og regioner har gennem krise og sparetider fået lønstigninger, der ligger langt over den generelle lønudvikling. Det tegner et billede af, at nogle malker kassen, mens almindelige lønmodtagere må holde for, mener FOA, som får opbakning fra en ekspert. DJØF og KL forsvarer topchefernes løn.

»Det er forargeligt, at dem, der står og messer at der ikke er råd til lønstigninger til almindelige mennesker, giver sig selv endnu højere lønstigninger,« lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Kommunerne og DJØF afviser kritikken og mener, at lønniveauet blandt chefer er nødvendigt og forsvarligt.

»Det er forargeligt, at dem, der står og messer at der ikke er råd til lønstigninger til almindelige mennesker, giver sig selv endnu højere lønstigninger,« lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen. Kommunerne og DJØF afviser kritikken og mener, at lønniveauet blandt chefer er nødvendigt og forsvarligt.

Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt

Departementschefer i ministerierne, kommunaldirektører i kommunerne og koncerndirektører i regionerne har fået markante lønstigninger gennem kriseår og sparetider.

De 22 departementschefer er steget 39 procent i løn fra 2006 til 2015 , så de nu får 1.873.150 kr. om året i gennemsnit, viser tal fra Moderniseringsstyrelsen.

Kommunaldirektører og koncerndirektører har i kølvandet på strukturreformen også oplevet et stort lønhop på henholdsvis 34,2 og 33 procent fra august 2007 til august 2015. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL. 

Det er forargeligt, at dem, der står og messer at der ikke er råd til lønstigninger til almindelige mennesker, giver sig selv endnu højere lønstigninger. Henning Jørgensen, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet

Hos FOA ser man udviklingen som urimelig og udtryk for, at den bedst stillede del af danskerne er ved at stikke af fra resten af samfundet.

»Det bekræfter billedet af, at nogle malker, mens andre har måttet holde igen under den økonomiske krise - ikke mindst i årene 2008 til 2012, hvor den offentlige sektor var hårdt spændt for,« siger formand, Dennis Kristensen.

Han peger på, at den bedst stillede fjerdedel af befolkningen gennem det seneste årti har oplevet en indkomstfremgang på cirka 30 procent, mens den nederste fjerdedel samlet set har haft tilbagegang i realindkomsten.  

»Det er desværre generelt et problem, vi har i det her velfærdssamfund, nemlig at DJØF'ere får øje på DJØF'ere, men der er ikke så mange, der får øje på dem, som ikke er DJØF'ere,« siger Dennis Kristensen.

Dennis Kristensen får opbakning fra professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, som mener, at de stigende lønninger vidner om en »selvovervurdering« hos mange offentlige topchefer.

»Det er forargeligt, at dem, der står og messer at der ikke er råd til lønstigninger til almindelige mennesker, giver sig selv endnu højere lønstigninger. Man kan også kalde det ubehøvlet selvbetjening,« siger Henning Jørgensen.

Han kan ikke se, at topchefernes indsats kan retfærdiggøre en større lønstigning, end den man har set hos almindelige lønmodtagere i de forgange år. 

De offentlige arbejdsgivere betaler ikke mere, end de er nødt til at betale. Man må op på et vist lønniveau, hvis man vil have de rigtige mennesker til at drive de store offentlige virksomheder Henning Thiesen, formand for Offentlige Chefer hos Djøf

DJØF finder kritikken forfejlet

Formanden for Offentlige Chefer hos Djøf, som repræsenterer de offentlige topchefer ved lønforhandlinger med stat, kommuner og regioner, Henning Thiesen, er efter eget udsagn »dybt uenig« med Dennis Kristensen og Henning Jørgensen. 

»Det er ikke sådan, at de offentlige chefer går og bevilliger sig selv løn. Det er de offentlige arbejdsgivere, der beslutter, hvilket lønniveau de enkelte stillinger skal ligge på«, siger Henning Thiesen, som advarer mod at sammenligne den generelle lønudvikling med lønudviklingen hos topchefer. 

Han konstaterer, at lønniveauet generelt er markant højere blandt topchefer i den private sektor. Derfor er det efter hans vurdering i høj grad et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

»De offentlige arbejdsgivere betaler ikke mere, end de er nødt til at betale. Man må op på et vist lønniveau, hvis man vil have de rigtige mennesker til at drive de store offentlige virksomheder,« siger Henning Thiesen.

Ifølge formanden har perioden siden strukturreformen og frem til i dag har været præget af, at de offentlige topchefer i stor stil er gået fra at være tjenestemandsansatte til åremåls- og kontraktansatte. De to ansættelsesformer giver et løntillæg på 10 til 25 procent, fordi de er tidsbegrænsede, og det er ifølge Henning Thiesen en del af forklaringen på de store lønstigninger.

KL: Stigninger skyldes strukturreformen

Borgmester i Høje Taastrup og formand for Løn- og Personaleudvalget hos KL, Michael Ziegler (K), hæfter sig ved, at en stor del af lønstigninger hos topcheferne i kommunerne kan forklares som følgevirkninger af strukturreformen i 2007. Her blev antallet af kommuner reduceret fra 271 til 98, mens 14 amter blev nedlagt og erstattet af fem nye regioner.

Da kommunaldirektører også bliver lønnet i forhold til størrelsen på deres kommune, har den nye kommunalstruktur ifølge Michael Ziegler udmøntet sig i et lavere antal kommunaldirektører, der gennemsnitligt er højere lønnede end før reformen.

I august 2007 var der på papiret ansat 129 kommunaldirektører - selvom der kun var 98 kommuner. Det skyldes, at nogle af de tidligere kommunaldirektører stadig var på lønningslisten hos KL otte måneder efter reformen var trådt i kraft. Den gruppe blev udfaset i løbet af nogle år, hvilket sætter sit præg på statistikken for kommunale og regionale topchefer i de første år efter reformen.

»Det er klart, at når man tager en gruppe og sorterer de lavest lønnede fra, så vil gennemsnitsindkomsten for den resterende del af gruppen jo stige, uden at nogle får mere i løn. Det er jo ret indlysende,« siger Michael Ziegler.

Han tilføjer, at stigningen også skal tilskrives det forhold, at de kommunale topchefer i langt højere grad er åremåls- og kontraktansatte, hvor jobsikkerheden er ringere og pensionen er lavere end for tjenestemandsansatte.

Det er rigtigt, at man som chef ikke har den samme tryghed som tidligere, hvor man var ansat på livstid, og det stort set var ligegyldigt, hvordan man agerede som chef. Dennis Kristensen, formand for FOA

FOA: Nye ansættelsesformer er en malkemaskine

FOA's formand, Dennis Kristensen, mener, at de nye ansættelsesformer har ført »maskerede lønstigninger« hos de offentlige topchefer. Han peger på, at man ofte får 25 til 30 procent mere i lønstigning end ved varige ansættelser.

»Det er rigtigt, at man som chef ikke har den samme tryghed som tidligere, hvor man var ansat på livstid, og det stort set var ligegyldigt, hvordan man agerede som chef. Nu bliver der også stillet krav til cheferne, men det har der været til de ansatte i årtier. Det er i høj grad en slags malkemaskine til at lave lønstigninger,« siger Dennis Kristensen og tilføjer:

»De skulle tage mig i hånden og tage med ud på en sosu-arbejdsplads og høre, hvor tryg man føler sig, når kommunen har meldt ud, at man skal spare ti procent af styrken i ældreplejen. De skulle prøve, hvad utryghed er i den sammenhæng.«

Professor Henning Jørgensen mener, at den offentlige sektor har indført de nye ansættelsesformer i et misforstået forsøg på at efterligne den private sektor. Han påpeger, at de offentlige topchefer som regel tilbringer hele deres karriere i forskellige stillinger i den offentlige sektor.

»Derfor er chancen for ryge ud efter min vurdering minimal. Så når han kalder det en malkemaskine, vil jeg sige, at der er et godt udtryk,« siger Henning Jørgensen.

De chefer, der er tilbage har et større ansvar. Dermed har de også en større løn, men samlet set betyder det, at der udbetales mindre lønsum til cheferne. Michael Ziegler, borgmester i Høje Taastrup (K) og formand for Løn- og Personaleudvalget hos KL

DJØF og KL i fælles forsvar for topchefer

Michael Ziegler mener, at kritikerne skyder forbi mål og forklarer, at chefernes samlede andel af den kommunale lønsum faldet fra 1,7 procent i 2007 til 1,64 procent i 2015. Det viser ifølge Michael Ziegler, at der er blevet slanket på den ledelsesmæssige side i kommunerne.  

»De chefer, der så er tilbage har et større ansvar. Dermed har de også en større løn, men samlet set betyder det, at der udbetales mindre lønsum til cheferne,« siger han og tilføjer:

»Det er til gavn for Dennis Kristensens medlemmer. For det gør, at man kan friholde basispersonalet fra besparelser, når man skal lave budgetterne.«

Michael Ziegler mener, at man ville løbe en stor risiko, hvis man ikke forsøger at fastholde de dygtigste topchefer i den offentlige sektor. Han peger på, at det vil gå ud over de almindelige lønmodtagere, hvis budgetterne løber løbsk, fordi man ikke har ansat de mest egnede.

Hos de Offentlige Chefer hos DJØF ser man kritikken fra FOA og professor Henning Jørgensen som »meget forsimplet.« Ifølge Henning Thiesen er det naturligt, at man får udbetalt mere i løn, hvis man ikke har den samme jobsikkerhed. Han lægger vægt på, at en del offentlige chefer skifter til den private sektor, men ikke den anden vej rundt.

»Det hænger klart sammen med, at lønniveauet for chefer i det offentlige ligger under lønniveauet for chefer i tilsvarende virksomheder i det private erhvervsliv,« siger han.

Kommunaldirektør: Jeg får en rimelig løn

Henrik Kolind, som er kommunaldirektør i Roskilde og formand for Kommunaldirektørforeningen, mener, at topchefernes lønninger skal ses i et bredere perspektiv. Han fremhæver, at han selv har et overordnet ledelsesansvar for over 7.000 ansatte i en organisation, der omsætter for cirka 4,5 mia. kr. om året netto.

Derfor mener han ikke, at lønnen er for høj, hvis man sammenligner med det private erhvervsliv.

»Hvis du spørger, om jeg synes, at jeg får en rimelig løn med mine ansvarsområder, så er svaret ja. Og det synes jeg også, at det er for departementschefer og regionsdirektører. Det er en rimelig løn, som står i et rimeligt forhold til de ansvarsområder, de har i den offentlige sektor,« siger han.

Ifølge professor Henning Jørgensen er det et skråplan og helt misforstået, når offentlige chefer begynder at se sig selv som koncernchefer i den private sektor. Han advarer mod udviklingen.

»Mekanismen bag, at offentlige chefer pludselig begynder at sammenligne sig med private virksomhedsledere er fuldstændig vanvittig. De vil også efterabe lønstigningstakter fra den private sektors ledere,« siger han og tilføjer:

»Det er forargeligt og forkert, fordi det øger uligheden i samfundet.«