120.000 PÅ STØTTEN

Voldsom stigning i unge under 30 år, der bliver forsørget af det offentlige

Af

Mens antallet af offentligt forsørgede danskere i den erhvervsaktive alder de seneste ti år er faldet en smule, er der sket en markant stigning i antallet af unge fra 16 til 29 år på passiv forsørgelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Gruppen af unge er blevet større og er samtidig ramt af omstillinger på arbejdsmarkedet i kølvandet på krisen, lyder forklaringen fra forskere.

Knap 120.000 unge mellem 16 og 29 år bliver lige nu forsørget af det offentlige. De unge har svært ved at hænge fast i det moderne arbejdsmarked med løsere ansættelser. 

Knap 120.000 unge mellem 16 og 29 år bliver lige nu forsørget af det offentlige. De unge har svært ved at hænge fast i det moderne arbejdsmarked med løsere ansættelser. 

Foto: Linda Kastrup

De unge ser ud til at blive de store tabere på arbejdsmarkedets nyere slagmark med korte ansættelser, løs tilknytning og mindre tryghed.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 30 procent flere unge mellem 16 og 29 år blev forsørget af det offentlige i 2016 end i 2007. I tørre tal fik 92.057 en eller anden form for offentlig ydelse i 2007. Det tal var steget til 119.639 i 2016. Det er vel at mærke uden at tage de 292.014 SU-modtagere med i regnestykket.

Til sammenligning er antallet af danskere i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i den samme periode faldet fra 786.825 personer til 739.535 personer. Det svarer rundt regnet til et fald på 6 procent. 

En del af stigningen skal tilskrives den demografiske udvikling, påpeger forsker Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. De seneste ti år er antallet af unge mellem 16 til 24 år nemlig steget med 19 procent, mens det for gruppen i alderen 24 til 29 år er steget med 16 procent.

»Demografiske ændringer forklarer en del, men ikke det hele. Det er også efterdønninger fra finanskrisen, og konjunktursituationen er stadig ikke ligeså favorabel som før krisen,« siger han. 

Omstilling har især ramt de unge 

På Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet sidder lektor Mette Lykke Nielsen. Hun forsker blandt andet i unges plads på arbejdsmarkedet.

Samtidig ser vi en opblomstring af ufrivillige deltidsstillinger, vikaransættelser og midlertidige stillinger. I alle de statistikker, der indikerer prekariatet, er de unge overrepræsenterede. Derfor vil det være en logisk forklaring Mette Lykke Nielsen, lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hun vurderer, at en del af forklaringen på udviklingen kan være, at de unge er blevet ramt af omstillingen til det løsere arbejdsmarked, som generelt er kendetegnet af kortere ansættelser, løsere ansættelsesvilkår, mindre tryghed og dårligere aflønningsforhold. Det, som forskerne kalder for 'det prekære arbejdsmarked'.

»Samtidig ser vi en opblomstring af ufrivillige deltidsstillinger, vikaransættelser og midlertidige stillinger. I alle de statistikker, der indikerer prekariatet, er de unge overrepræsenterede. Derfor vil det være en logisk forklaring«, siger hun.  

Mette Lykke Nielsen forklarer, at prekariatet, ifølge den britiske professor Guy Standing, er en nyopstået klasse, som ikke er en klasse i traditionel forstand, da den netop går på tværs af den gængse opdeling af klasserne. De befinder sig på kanten af et arbejdsliv, fordi de er underlagt usikre, fleksible og midlertidige ansættelser.

»Det særlige er, at det går på tværs af traditionelle klasser, fordi gruppen både omfatter ufaglærte og højtuddannede. Det ser vi også på universiteterne, hvor mange af mine unge kollegaer er midlertidige ansatte med usikre vilkår,« siger hun.

Regeringen forbereder nye tiltag

På Christiansborg følger Venstres beskæftigelsesminister også udviklingen. Troels Lund Poulsen ser det som helt afgørende, at unge ikke sidder for længe fast på offentlig forsørgelse, fordi det gør vejen til arbejdsmarkedet længere. Han lægger vægt på, at udviklingen i de seneste år er begyndt at gå i den modsatte retning.  

»Det er godt og skyldes især, at det er bedre tider, men også kontanthjælpsreformen, hvor et bredt flertal satte ydelsen ned til SU-niveau for uddannelsesparate. Regeringen er optaget af, at flere kommer væk fra offentlig forsørgelse og bliver en del af arbejdsmarkedet,« skriver ministeren i en mail til Ugebrevet A4, hvor han tilføjer:

»Derfor har vi blandt andet også indført 225-timerskravet, hvor vi stiller krav om, at dem, der kan arbejde, skal arbejde.«

Jeg møder flere og flere unge mennesker, som får korte ansættelser. Der tænker jeg også på, hvad det får af betydning for deres pensionsopsparing, når man bliver ansat på den måde Helle Linnet, formand for Socialcheferne

Troels Lund Poulsen forklarer, at regeringen snart vil komme med et nyt udspil på det forberedende uddannelsesområde, hvor målet er at sætte unge og deres behov i centrum for en nytænkning af indsatsen og de mange forberedende tilbud, så flere unge kommer med på vognen.

»Vi har samtidig med dagpengereformen ændret ydelserne til uddannede, der ikke er forsørgere, fordi vi ikke må have et system, hvor høje ydelser er med til at fastholde nyuddannede i ledighed,« står der i svaret fra ministeren.

Unge har svært ved at bide sig fast

Socialchefernes landsformand, Helle Linnet, fra Kalundborg Kommune har via sit job på første hånd oplevet, at flere unge har svært ved at blive fastansatte og derfor må nøjes med vikariater, projektstillinger og lignende. 

»Jeg møder flere og flere unge mennesker, som får korte ansættelser. Der tænker jeg også på, hvad det får af betydning for deres pensionsopsparing, når man bliver ansat på den måde,« siger Helle Linnet og forklarer, at det både gælder ufaglærte og de nyuddannede akademikere fra landets højere læreanstalter.

Hos Enhedslisten mener man, at mange unge er blevet ofre for omstillingen til det prekære arbejdsmarked, som er fulgt i kølvandet på krisen. Beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, betegner udviklingen som »dybt bekymrende«.  

»Hovedproblemet er arbejdsgivere og virksomheder, der benytter sig af muligheden for at ansætte dem på vilkår, man også kan kalde prekære. Det handler om, at man opbryder det normale arbejdsmarked med 37-timers stillinger til meget løsere og kortvarige ansættelser,« siger han.

EL og DF tordner mod EU

På tværs af de politiske fløje er Enhedslisten og Dansk Folkeparti enige om, at arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er med til at sætte danske løn- og arbejdsvilkår under pres i disse år. Ifølge Finn Sørensen er det en kæmpemæssig udfordring, fordi man ikke umiddelbart kan lovgive sig ud af problemet.

Der er vikarbureauer, der reklamerer med arbejdskraft til 40 til 50 kr. i timen, selvom alle ved, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Det er med til at undergrave forholdene på arbejdsmarkedet og presse de unge Bent Bøgsted, beskæftigelsessordfører, DF

»Det graver grundlaget for vores velfærdssamfund væk. Rent økonomisk vil det afspejle sig i mindre skatteindtægter og forøgede udgifter til social sikring,« siger Finn Sørensen og tilføjer:

»Hvis vi kan få bedre redskaber til at håndtere det, så vil det være et af elementerne i at forøge de unge menneskers mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og få job på ordentlige arbejdsvilkår.« 

Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, deler Enhedslistens bekymring. Han mener, at ansvaret for udviklingen skal placeres hos de EU-venlige partier, der i sin tid sagde ja til arbejdskraftens frie bevægelighed.

»Der er vikarbureauer, der reklamerer med arbejdskraft til 40 til 50 kr. i timen, selvom alle ved, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Det er med til at undergrave forholdene på arbejdsmarkedet og presse de unge,« siger han.

DF og DA er langt fra enige 

Bent Bøgsted forklarer en del af udviklingen med henvisning til, at flere arbejdsgivere foretrækker billig arbejdskraft fra Østeuropa for at spare på lønudgifterne.

»Der er mange steder, hvor de hellere vil have en østeuropæer end dansk arbejdskraft. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi sikrer, at de unge, som går på erhvervsuddannelser eller på universitetet, vælger de rigtige retninger, hvor de kan få et job,« siger Bent Bøgsted.

Men hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser man, at mange arbejdsgivere foretrækker billig arbejdskraft fra de østeuropæiske lande for at reducere udgifterne til lønninger.

»Langt hovedparten af østeuropæerne er ansat på helt almindelige, overenskomstfastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Så det er økonomisk set ikke mere attraktivt at ansætte østeuropæisk arbejdskraft,« siger chefkonsulent Maria Bille Høeg.

Hun hæfter sig ved, at det ikke blot handler om at have de rette kompetencer, men også om at have den rigtige indstilling, motivation og fleksibilitet.

»Virksomhederne ser meget på, om man rent faktisk har lyst til at have det her konkrete job,« siger hun. 

DA og LA vil stemple unge klar til job

Ifølge DA er der behov for at tage nye midler i brug for at få de unge i spil til de mange nye job, som er blevet skabt i løbet af de seneste år. I dag vurderes unge under 30 år enten som aktivitetsparate eller uddannelsesparate, hvis de ikke i forvejen har en kompetencegivende uddannelse.

Men DA vil give jobcentrene mulighed for at vurdere dem som jobparate og via den aktive beskæftigelsesindsats sørge for, at fokus er på at få et arbejde, selvom de unge ikke har en uddannelse.

»Der viser forskningen på området, at mange unge, der ikke har oplevet succes i uddannelsesverdenen, og som har forskellige udfordringer, vil have gavn af at komme ud på arbejdsmarkedet. Af den vej kan de opbygge kompetencer og måske få sig en uddannelse på et senere tidspunkt,« siger Maria Bille Høeg.  

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, foreslår samme model som DA, hvor man giver jobcentrene rum til at stemple de unge under 30 år som jobparate. Hun mener, at det er allermest vigtigt at være opmærksom på, om incitamenterne i systemet går mod beskæftigelse.

»Der er noget skævt i, at man kategoriserer de unge mennesker som aktivitetsparate i stedet for jobparate. Hos Liberal Alliance har vi hele tiden sagt, at vi burde lave en ny kategori for de unge, der er klar til at arbejde,« siger Laura Lindahl.