Mangelfuldt it-system hemmeligholder virksomheder

Af

Udlændingeservice har som ansvarlig myndighed ikke et samlet overblik over, hvilke virksomheder der benytter den omstridte beløbsordning. It-systemet får skylden.

UKLARHED Vi ved ikke, hvilke virksomheder der henter højtuddannet arbejdskraft til Danmark under den omstridte beløbsordning.

Udlændingeservice har som myndighed med ansvaret for området ikke et samlet overblik over, hvilke arbejdsgivere der – ligesom virksomheden CSC – benytter de smidige regler til hurtigt at anskaffe sig specialiseret udenlandsk arbejdskraft. Årsagen er begrænsninger i det it-system, Udlændingeservice benytter.

Men dermed er det også fuldstændig umuligt for offentligheden at få et indtryk af, hvilke virksomheder der – bevidst eller ubevidst – har benyttet beløbsordningen, hvor virksomheder, der garanterer en årsløn på 375.000 kroner, hurtigt kan få udenlandsk arbejdskraft til Danmark. CSC anklages blandt andet for at have brugt et skattefradrag til på papiret at pumpe de ansattes løn op over de 375.000 kroner, mens virksomheden i virkeligheden udbetalte mindre.

I it-fagforeningen PROSA, der som de første prikkede hul i CSC-sagen, raser forbundssekretær Hanne Lykke Jespersen over systemets utilstrækkelighed. Det er et udtryk for Udlændingeservices manglende vilje til at komme til bunds i sagen, mener hun, og PROSA fik kun åbnet sagen, fordi fagforeningen fik kontakt med en tidligere indisk it-medarbejder, der gav fuldmagt til, at PROSA måtte se de konkrete papirer.

»Vi ved ikke præcist, hvor mange der snyder, men et forsigtigt bud er, at op imod halvdelen af de virksomheder, som benytter ordningen, snyder,« vurderer Hanne Lykke Jespersen.

Ugebrevet A4 har selv søgt og fået afslag på en anmodning om aktindsigt i Udlændingeservices lister over arbejdsgivere, der benytter ordningen.

Begrundelsen for afslaget er, skriver Udlændingeservice, at oplysningerne enten ikke findes elektronisk – eller ikke kan trækkes ud elektronisk.

Blev ikke tastet ind

Før maj måned i år indtastede embedsmændene overhovedet ikke, hvor personerne arbejdede, selv om arbejdsgiveren – og et arbejde – er helt afgørende for, at man kan komme til Danmark under ordningen.

Dette er dog ændret i dag. Efter at have indført et nyt it-system for fem måneder siden bliver det nu registreret, hvor de pågældende personer arbejder. Alligevel har systemet den åbenlyse mangel, at det ikke kan kryds-søge på ordene ’firma xx’ og ’beløbsordning’, og dermed går værdifuld information tabt, erkender souschef Susanne Hjortshøj, jobkortkontoret i Udlændingeservice.

»Vi synes jo også selv, det er interessant og på mange måder relevant i sagsbehandlingen, hvis vi kunne lave målrettede datatræk på for eksempel netop de arbejdsgivere, der benytter ordningen, og på den måde kommunikere mere direkte med netop dem. Det ønsker vi at kunne, men vi kan rent teknisk ikke gøre det i dag,« siger Susanne Hjortshøj.

Alternativet kunne være at dykke ned i de klassiske papirdynger med de mere end 2.000 sager, der findes på personer under beløbsordningen alene i 2009. Men dette viser sig dog også umuligt:

»Uden et elektronisk datatræk vil alternativet være, at vi skal gennemgå samtlige sager manuelt, de skal hentes fra arkivet, og vi skulle manuelt udarbejde en liste over arbejdsgiverne. Desuden er der det problem, at sagerne rummer personfølsomme oplysninger, og de er grundlæggende beskyttet fra aktindsigt, medmindre du for eksempel har en fuldmagt fra den pågældende udlænding i hver enkelt personsag,« siger Susanne Hjortshøj.