Mangel på unge sender fagbevægelsen på scoretogt

Af | @GitteRedder
| @IHoumark
Anne-Marie Boesen

Et stort antal unge melder sig ikke ind i LO-fagbevægelsen, og det truer fagforeningernes eksistens. Flere forbund erkender at de er sent ude, men nu opgraderer de det opsøgende arbejde på skoler og over for nyudlærte, der står med deres svendebrev i hånden. Forsker mener alligevel, at fagbevægelsen er alt for sløv i optrækket.

Foto: Foto: Thinkstock

MISSIONÆR I Aalborg drøner 3F’s ungdomskonsulent Martin Nielsen rundt på tekniske skoler og mødes med blandt andre unge murer-, tømrer- og kokkelærlinge.

»Unge mennesker er jo så grønne, at man kan male vægge med dem, når det handler om deres viden om fagforeninger. De ved ingenting, og derfor skal vi bruge langt flere ressourcer på at fortælle om fagforeninger, og hvilke rettigheder de får ved at være med,« siger Martin Nielsen.

Nogle gange vender de unge tommelfingeren nedad til Martin Nielsen, når han tropper op. Men de sure miner varer sjældent mange minutter, siger han.

»Fagforeninger er jo ikke det mest sexede i verden at skulle have på skemaet. Men når jeg fortæller om, hvordan man forhandler overenskomst, og at vi sikrer dem løn, pension, uddannelse og andre rettigheder, så bliver det mere håndgribeligt. Det er sjældent, at jeg går ud af døren uden at have organiseret to-trejdedele af holdet,« lyder det fra den nordjyske ungdomskonsulent.  

Martin Nielsen er langt fra den eneste konsulent, der besøger erhvervsskoler for at give de unge lyst til at være medlem af en fagforening. En håndfuld store LO-forbund som 3F, HK, FOA, Dansk Metal og El-Forbundet lønner tilsammen 33 ansatte, der på fuld tid har fokus på at fremme interessen for fagforeninger blandt unge. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har gennemført til en række LO-forbund.

Og i løbet af kort tid ansætter FOA endnu tre organisatorer til at hverve unge medlemmer, så forbundet opgraderer fra de fire ansatte i dag til syv ansatte på fuldtid.

For sent i gang

I lyset af at medlemmerne siden midten af 1990’erne år for år er forsvundet i titusindvis fra LO-fagbevægelsen erkender forbundsformand for FOA Dennis Kristensen, at en række forbund nok har været lidt for langsomme til at zoome ind på ungeindsatsen.

»Vi er vel alle sammen kommet lidt sent i gang. Men siden chokket bredte sig i LO fra midt af 1990’erne, hvor tilbagegangen i medlemmer begyndte, har ressourcerne været brugt på at organisere bredest muligt. Det har været for lidt målrettet mod de unge, men det bliver der nu rettet op på i mange forbund,« siger Dennis Kristensen.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, er ikke imponeret over de nuværende 33 ansatte, der skal hverve unge.

»Det overrasker mig, at der ikke er flere end 33 lige nu. De må jo nærmest arbejde i døgndrift, for deres indsats er livsvigtig for fagbevægelsens overlevelse,« siger Flemming Ibsen.

Han refererer til tidligere undersøgelser, der viser et enormt frafald af medlemmer i LO, indtil medlemmerne runder de 40 år.

»Som jeg ironisk plejer at sige: Hvis den her udvikling fortsætter, så kan LO-fagbevægelsen om nogle år fusionere med Ældre Sagen.«

En krone om dagen

Ugebrevet A4’s kortlægning af LO-forbundenes strategi over for unge viser, at alle fagforbund tilbyder unge under uddannelse yderst favorable priser på medlemskabet:

  • En tømrerlærling eller tjenerelev slipper med at betale 1 krone om dagen i kontingent til 3F, mens han er under uddannelse.
  • Smedelærlingen i Dansk Metal skal punge ud med 192 kroner om måneden, men det inkluderer samtidig en fritids- og ulykkesforsikring.
  • Mens de er på skolebænken og i lære nøjes social- og sundhedsassistentelever og andre FOA-medlemmer med at betale 60 kroner om måneden i kontingent.

Ifølge ungdomssekretær i HK, Mathias Askholm, der koordinerer forbundets indsats over for unge, er det eneste rigtige at forære de unge et medlemskab superbilligt eller gratis. For så kan de unge lære fagbevægelsen at kende. Men også information til elevmedlemmer og faglige tilbud er opgraderet.

»Eksempelvis får kontor- og butikselever under uddannelse en automatisk mail fra os præcis hver gang, de ifølge overenskomsten skal stige i løn. Så kan de selv holde øje med, om arbejdsgiveren også husker det. Før i tiden var der en del, som slet ikke opdagede, at de blev snydt,« siger Mathias Askholm.

Falder fra når prisen stiger

Men én ting er at få unge til at blive næsten gratis medlemmer. Noget helt andet er at få unge til at blive i fagbevægelsen til fuld pris efter endt uddannelse, lyder det fra ungdomskonsulenterne.

»Det er svært at gå fra godt 30 kroner om måneden i kontingent til pludselig at skulle betale cirka 900 kroner for a-kasse og faglig kontingent. Det er voldsomt, og her har vi mistet en del unge,« siger ungdomskonsulent Martin Nielsen fra 3F i Aalborg.

I FOA har det ifølge Dennis Kristensen været nemt at motivere unge elever til at melde sig ind, fordi de ud over lave kontingenter også har fået klækkelige rabatter på mange af de bøger, de skal bruge under uddannelsen. Men han erkender blankt, at FOA har haft en for lille og for lidt systematisk indsats med at fastholde de unge efter endt uddannelse.

»Nu har vi to fokuspunkter. Vi skal give den en ordentlig skalle med at være ude på skolerne, men den skal også have en ordentlig skalle på at fastholde dem, når uddannelsen er færdig. Ellers ville vi jo bare bruge forfærdelig mange ressourcer på at få dem til at blive medlemmer ude på skolerne, og miste dem når de efterfølgende for alvor får gavn af at være med i en fagforening,« siger Dennis Kristensen. 

Tillykke med svendebrevet

Én af de indsatser, der skal få unge til at blive i folden efter svendebrevet er i hus, er en opringning. Den metode praktiseres af både 3F’s afdeling i Aalborg og HK’s ungdomskonsulenter, der ringer til alle unge medlemmer, når de lige er blevet udlærte.

Konsulenten fra HK tager en snak med den nyuddannede om blandt andet, at de kan få hjælp hos HK, når de skal til at forhandle løn og vilkår.

»Før i tiden fik vores nyudlærte medlemmer et girokort, hvor de kunne konstatere, at de nu skulle betale otte gange så meget som før. Der fulgte ingen forklaring med om, at man som udlært har fået råd til at betale fuldt kontingent og a-kasse. Nu får de nyuddannede en forklaring, og mange kan så bedre forstå den enorme prisforskel,« konstaterer HK-ungdomskonsulent Mathias Askholm.

Indsatsen med systematisk opringninger til nyudlærte er ikke blevet evalueret, men Mathias Askholm oplyser, at før man begyndte med opringningen til nyudlærte, tabte HK rigtigt mange ved overgangen fra uddannelse til udlært. Tal fra 2006 viser, at rundt regnet 40 procent af dem, der var medlemmer i deres elevtid, havde forladt HK to år efter endt uddannelse. Nu oplever Mathias Askholm, at »opringningen bestemt har en positiv virkning.«

I Aalborg nøjes 3F ikke med et opkald. Ungdomskonsulenterne tropper også op til alle svendeprøveholdene.

»Vi ønsker tillykke med svendeprøven med et ur eller en nål eller en anden gave, der ikke behøver være særlig dyr. Men den lille erkendtlighed er en anerkendelse, som de bliver glade for. Samtidig ønsker vi held og lykke med fremtiden og spørger, om der er noget bøvl med dagpenge, eller andet vi kan hjælpe dem med,« fortæller Martin Nielsen.

Det svage led

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen vurderer, at et af fagforeningernes svageste led netop er at fastholde de unge, når de forlader skolebænken eller drejebænken og skal ud som nyudlærte på en arbejdsplads.

»En af årsagerne til at de unge falder fra er noget så elementært som, at de aldrig ude på deres arbejdsplads er blevet kontaktet direkte af en repræsentant for fagbevægelsen. Fagforeningerne gør klogt i at være langt mere opsøgende over for nyuddannede,« siger Flemming Ibsen.

Ifølge en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4, erklærer hver tiende unge, at årsagen til, at de ikke er medlem af en fagforening er, at de aldrig er blevet kontaktet. Flemming Ibsen fremhæver på baggrund af det tal, at der er masser af potentiale for LO-forbundene, hvis de bare bruger ressourcerne på at henvende sig direkte til den nyansatte og for eksempel den nyuddannede smørrebrødsjomfru eller tagdækker.

»Fagbevægelsen generelt har et meget stort problem med, at den ikke er opsøgende nok. Hver anden uorganiseret dansker på arbejdsmarkedet er aldrig blevet kontaktet af en fagforening,« fastslår han.

Tallet fremgår af undersøgelsen ’Lønmodtagerorganisering i Danmark’ udført i 2010 for forskningscentret CARMA ved Aalborg Universitet.

Ringe faglig identitet

I A4-undersøgelsen forklarer tre ud af fire unge LO-medlemmer, at de først og fremmest er medlemmer for at være bedre beskyttet, hvis der opstår problemer på deres arbejde. Kun godt hver tiende LO-medlem under 30 år angiver, at de er medlemmer af en fagforening, fordi det giver dem faglig identitet og ny inspiration inden for deres eget fag.

Blandt unge tandlæger, sygeplejersker og andre faggrupper uden for LO er det hver tredje, der angiver faglig identitet som direkte årsag til at være medlemmer af en fagforening. Også her har LO-fagbevægelsen sovet i timen, mener Flemming Ibsen.

 »Godt nok er det er nemmere for de stærkt professions-orienterede forbund under AC og FTF at fastholde deres medlemmer, fordi de kan tilbyde en masse med uddannelse og faglig inspiration. Men LO-fagbevægelsen kan også blive stærkere i sit tilbud om faglig identitet, og det er jo et fantastisk stærkt kort at spille i forhold til at være/ikke være medlem. Og oprindeligt har fagbevægelsen jo haft en stor fed streg under ’fag’,« siger Flemming Ibsen.