PLASTER FOR MILLIONER

Mangel på seniorjob koster kommunerne 80 millioner

Af

Kommunerne forventer at udbetale over 80 millioner kroner i år som plaster på såret til ledige, der snydes for det seniorjob, de har krav på. Det er vanskeligt at finde seniorjob til dem alle i kommunerne, mener KL, som foreslår, at private virksomheder også skal rumme seniorjobbere.

Karl Birger Nielsen er en af de heldige, der har fået landet et seniorjob. Andre er mindre heldige. I år forventer kommunerne at betale 80 millioner i kompensation til ældre, som ikke kan få det seniorjob, de har krav på. 

Karl Birger Nielsen er en af de heldige, der har fået landet et seniorjob. Andre er mindre heldige. I år forventer kommunerne at betale 80 millioner i kompensation til ældre, som ikke kan få det seniorjob, de har krav på. 

Foto: Gorm Branderup/Polfoto

Der er ikke seniorjob nok til de langtidsledige ældre, som har krav på det og drømmer om endeligt at komme i arbejde. I år budgetterer kommunerne med at udbetale over 80 millioner kroner i erstatning til ældre, der ikke får det lovede seniorjob. Det er 23 millioner kroner mere, end kommunerne sidste år afsatte til plaster-på-såret-puljen, viser en analyse af budgettal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har foretaget.

Over 80 mio. kroner sat af til kompensation
Kilde: Danmarks Statistik, kommunale budgetter. Tallene er renset for inflation og omregnet til faste priser. Ballerup har oplyst, at kommunen har indberettet kompensation forkert, så Ugebrevet A4 har derfor rettet landstallet til.

Når kommunerne forventer en stor ekstraregning, skyldes det, at de ifølge loven har pligt til at finde seniorjob til ledige ældre, der har betalt ind til efterlønsordningen og opbrugt retten til dagpenge mindre end fem år før, de kan gå på efterløn.

Men den økonomiske krise og senere dagpengereformen har betydet, at flere ældre blev langtidsledige og faldt ud af dagpengesystemet. 25 kommuner budgetterer med, at de ikke kan følge med og oprette alle de seniorjob, de skal. I stedet må de betale erstatning til de personer, som ikke får seniorjob.

Seniorerne har masser at byde på, og vi så gerne, at flere ledige kom i beskæftigelse. Martin Stabell, konsulent, Ældre Sagen

Kommunernes Landsforening mener, at grænsen er ved at være nået for, hvad kommunerne kan rumme af ansatte på særlige vilkår. Ud over seniorjob skal kommunerne også ansætte folk i fleksjob, nyttejob, aktivering og andre ordninger.

»Der burde være flere skuldre til at bære byrden. Kommunerne har generelt mange medarbejdere på særlige vilkår. Det øvrige dele af arbejdsmarkedet kunne passende bidrage også,« mener forhandlingschef i KL Marianne Brinch Fischer.

Hun oplyser, at KL gerne så loven ændret, så de øvrige dele – herunder private virksomheder – også kunne ansætte ledige i seniorjob.

Men det afviser Dansk Arbejdsgiverforening, DA, kategorisk.

»Vi har svært ved at se fidusen i at udbrede en dårlig idé,« siger underdirektør Erik Simonsen.

En økonomisk øretæve til de ledige

For de langtidsledige ældre betyder de manglende seniorjob en økonomisk øretæve. For kompensationen svarer til dagpengesatsen, mens et seniorjob er på overenskomstmæssig løn, fortæller David Gibson, forhandlingssekretær i Den offentlige gruppe i 3F.

»Det er en katastrofe for de mennesker, som ikke får et seniorjob. Folk fik stillet i udsigt, at de kunne få et job. Der vil være nogle, som bliver kede af det,« siger han.

Ældre Sagen ærgrer sig over, at kommunerne ikke opretter nok seniorjob.

»Seniorerne har masser at byde på, og vi så gerne, at flere ledige kom i beskæftigelse. Det er ærgerligt, at der ikke er seniorjob til dem,« mener Martin Stabell, konsulent i Ældre Sagen.

Kommuner kan ikke fremtrylle job

Holbæk er en af de kommuner, som har svært ved at skaffe de ønskede seniorjob. 21 personer manglede i 2014 et seniorjob, mens 10 fik det. På budgettet for i år har kommunen afsat 4,6 millioner kroner til kompensation til ledige, der mangler seniorjob.

Det er i virkeligheden nogle af de grupper, som det er vanskeligst at finde job til. Der ligger en lang historie bag, når folk får kompensation. Ole Lollike, chef for koncernservice, Holbæk Kommune

»Vi har ikke været gode nok til at løse opgaven med at skaffe seniorjob – og så bliver vi straffet. Det er klart, at vi kigger på, om der er behov for særlige tiltag. Men det er ikke så let at finde seniorjob,« fortæller Ole Lollike, chef for koncernservice.

En af udfordringerne er, at personer med ret til et seniorjob har været ledige længe. Kommunerne har i årevis forsøgt at få dem i arbejde uden succes, forklarer Ole Lollike.

»Det er i virkeligheden nogle af de grupper, som det er vanskeligst at finde job til. Der ligger en lang historie bag, når folk får kompensation,« siger han.

KL: Det er en svær opgave

De seneste år er antallet af personer på seniorjob eksploderet og toppede foreløbigt i efteråret med 4.500 personer. I år kan der komme en ny bølge af ledige, der har krav på seniorjob, forudser kommunerne. Forklaringen er, at den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ophører for mange ledige i år – og så har en del ret til seniorjob.

Seniorjob stagnerede sidste årUdviklingen i antallet af seniorjobbere.
Kilde: KL

Præcist hvor mange, der vil få et seniorjob, og hvor mange der vil mangle ét, er usikkert. København og Aabenraa er blevet bedre til at finde seniorjob, siden kommunerne lagde budgetterne. Derfor håber de, at udgifterne til kompensation for manglende seniorjob bliver lavere end det, de har afsat i budgettet.

Der burde også kunne oprettes seniorjob i det private. Mona Striib, næstformand, FOA

Kommunernes Landsforening fastslår dog, at der er grænser for, hvor hurtigt kommunerne kan etablere seniorjob. Kommer der flere ældre ledige i år, kan der opstå ventetid på seniorjob. Og det kan være vanskeligt at finde job, der passer til den enkelte, forklarer kontorchef i KL Marianne Brinch Fischer.

»Den typiske seniorjobber er ufaglært og har måske været fabriksansat hele sin karriere. De kompetencer, kommunerne efterspørger, ligger ofte inden for det sociale område, omsorg og pleje,« forklarer hun.

Hellere rigtige job end seniorjob

Ligesom KL mener FOA, at det private arbejdsmarked også skal finde job til de ældre ledige.

»De kommende år bliver det en kæmpe udfordring. Det ville være udmærket at få seniorjobberne fordelt. Der burde også kunne oprettes seniorjob i det private,« siger Mona Striib, næstformand i FOA.

Hun mener, at det offentlige på bestemte områder sander til i folk på særlige vilkår.

»Når det på en arbejdsplads kan være svært at få øje på en ordinært ansat, betyder det forringelse af arbejdsmiljøet og kvaliteten – og det går også ud over værdigheden for dem, der er i ordningerne,« siger Mona Striib. Hun opfordrer kommunerne til at bruge de penge, de må, til at oprette ordinære job i stedet.

»Så var der ikke behov for så mange seniorjob,« siger hun.

Her arbejder seniorjobberne i kommunerne
Kilde: KL, opgørelse oktober 2014

Forhandlingssekretær David Gibson fra Den Offentlige Gruppe i 3F mener også, at de ekstraordinære job i kommunerne har taget overhånd.

»Der er ensidig belastning på det kommunale område. De private burde også kunne ansætte seniorjobbere,« siger han.

Når seniorjob og mange andre særlige job kun er kommunernes ansvar, risikerer de at fortrænge medarbejdere på normale vilkår.

Inden for specialarbejdere i park og vej oplever 3F, at kommunerne løbende fyrer almindelige medarbejdere på grund af nedskæringer og udliciteringer. Derfor virker det fejlplaceret, når de på samme områder opretter mange seniorjob og job til ekstraordinært ansatte.

»Middelklassedanmark glemmer at tænke på, hvordan det føles, når andre tager jobbene. Vores medlemmer er meget solidariske og ved, at de kunne havne i samme situation. Men er der for mange personer på særlige ordninger på arbejdspladsen, kan der opstå en stemning af dem og os,« fastslår han.

Virksomheder ønsker ikke seniorjobbere

Dansk Arbejdsgiverforening bryder sig dog ikke om forslaget om, at danske virksomheder skulle aflaste kommunerne og oprette seniorjob.

Spørgsmålet er, hvor meget de offentlige kasser skal betale for, at danskerne kommer i job? Erik Simonsen, underdirektør, DA

Ordningen burde i stedet afskaffes, mener underdirektør Erik Simonsen.

»Det er specielt med en ordning, hvor nogle personer har ret til at få et job. Det er der ingen andre, der har. Spørgsmålet er, hvor meget de offentlige kasser skal betale for, at danskerne kommer i job? Hvis man fjernede støtten til seniorjob, kunne man bruge pengene mere fornuftigt til at skabe rigtige job,« siger han.

DA er også bekymret for, at seniorjob kunne forvride konkurrencen, fordi medarbejderne får et stort tilskud til lønnen. Det kunne betyde, at de virksomheder, som ansatte seniorjobbere, ville få lavere omkostninger og bedre mulighed for at konkurrere end de virksomheder, der ansætter folk på normale vilkår.

Vejle-virksomheder takkede nej

Selv hvis virksomhederne fik muligheden for at ansætte seniorjobbere, er det langt fra sikkert, at de ville takke ja. Vejle er frikommune og har fået lov til at følge særregler. For to år siden tillod kommunen, at firmaer kunne ansætte seniorjobbere og samtidig få et årligt tilskud på cirka 130.000 kroner per ansat på fuldtid.

Kun tre seniorjobbere er blevet ansat hos private virksomheder siden, og det forundrer borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).

»Jeg synes stadig, at seniorjob på virksomheder er en god idé. Som kommune ynder vi et tæt samarbejde mellem det offentlige og private. Det private arbejdsmarked skal gerne gøre deres del af beskæftigelsesindsatsen, og jeg tror, penge til seniorjob er godt brugt,« siger borgmesteren.

Arne Sigtenbjerggaard tror, at virksomhederne har tøvet, fordi frikommuneforsøget ikke er permanent. Samtidig er der behov for at informere virksomhederne bedre om mulighederne i seniorjob.

De fleste forventer at finde seniorjob

Selv om kommuner ønsker at skabe seniorjob, er det meget forskelligt, hvor godt det lykkes. På budgetterne for 2015 har 25 kommuner afsat penge til kompensation, fordi de forventer at mangle seniorjob. Resten regner ikke med at komme til at betale for manglende job.

A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, vurderer, at der kan ligge flere ting bag forskellene i kommunerne.

»Det er åbenbart forskelligt, hvor dygtige og entusiastiske kommunerne er. De fleste har fundet nok seniorjob, fordi de ønsker at leve op til lovgivningen og mener, det er tosset at betale kompensation til folk for ikke at lave noget. Men der kan også være kommuner, der tænker mere kynisk, at hvis folk går på en lavere kompensationsydelse, har de måske større incitament til at finde et ordinært job,« siger direktør Verner Sand Kirk.

Han peger på, at der faktisk er en gevinst på omkring 50.000 årligt for kommunerne ved at ansætte en person i seniorjob i forhold til at udbetale kompensation. Forklaringen er, at kommunen får 164.000 kroner i tilskud til lønnen ved seniorjobbere.

Aarhus Kommune er en af de kommuner, som har erkendt, at det bedst betaler sig at oprette seniorjob. Kommunen budgetterer med at bruge 73 millioner kroner i løn til seniorjobbere i år netto og har ikke afsat en krone til at betale kompensation for manglende job, fortæller HR chef Per Jensen.

»Vi har en forpligtigelse over for ekstraordinært ansatte. Jobcentret er vant til at placere folk og kommunernes afdelinger samarbejder gennem et netværk, hvor der også er mulighed for at sætte ekstra ressourcer af for at hjælpe. Det kan godt lade sig gøre at skabe seniorjob, og mange af de ledige har ressourcer og vil gerne arbejde,« siger han.