Mangel på forskning kan undergrave velfærden

Af | @JanBirkemose

Danmark får svært ved at opfylde EU’s målsætning om højt forskningsniveau. Eksperter vurderer, at velfærden og konkurrenceevnen er på spil, og opfordrer til at få forskningen med i velfærdskommissionens arbejde.

Danmarks velfærd er truet af manglende offentlige investeringer i forskning. Hvis ikke bevillingerne i de kommende år løfter budgetterne op på et niveau som i vores nabolande, må vi vinke farvel til væsentlige indtægter i fremtiden. Sådan lyder advarslen fra en række eksperter og erhvervsfolk, som Ugebrevet A4 har talt med.

»Velfærden er helt klart på spil. På nær noget olie har Danmark ingen råstoffer,« lyder det fra professor John Renner Hansen, formand for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd.

»Forskning i verdensklasse er en forudsætning for, at det fortsat er bedre at bo i Danmark end i Bangladesh,« siger koncernchef Tom Kähler fra Rockwool International.

Alligevel går Danmark stik imod en fælles EU-beslutning fra topmødet i Barcelona i 2002 om at øge budgetterne til forskning. De skal inden 2010 udgøre mindst tre procent af medlemslandenes bruttonationalprodukter, lyder målsætningen. Videnskabsminister Helge Sander, V, er overbevist om, at Danmark vil nå målet, og mener, at kursen allerede er sat. Men beregninger på baggrund af det nye finanslovsforslag tegner et helt andet billede. Siden 1999 har de offentlige bevillinger til forskning og udvikling fjernet sig længere og længere fra EU’s mål.

Målet vil i de kommende år blive endnu fjernere.

Velfærd på spil

Professor John Renner Hansen, mener, at forskningen har vital betydning for Danmarks økonomiske fremtid:

»På nær noget olie har Danmark ingen råstoffer. Derfor lever vi af at forbedre vores produkter, så kvaliteten hele tiden er konkurrencedygtig. Hvis vi ikke kan fortsætte den forbedring, så vil ingen købe vores varer, og det betyder, at velfærden er i fare.«

Ifølge John Renner Hansen er en stor del af de danske forskere i dag i slutningen af 50’erne og i begyndelsen af 60’erne. Når de skal pensioneres, vil der mangle nye forskere, fordi der bliver uddannet for få i dag, mener han.

»Hvis vi sammenligner os med Sverige og Finland, har vi kun omkring halvt så mange phd-studerende, som de har. Jeg vil mene, at vi skal have noget, der ligner en fordobling af de omkring 5.000 nuværende phd-stillinger, for at vi ikke kommer til at mangle forskere om bare nogle få år,« siger professor John Renner Hansen fra Niels Bohr Instituttet og fortsætter:

»Hvis vi skal leve op til Barcelona-erklæringen, er vi nødt til at have nogle personer til at lave forskningen. Derfor er det afgørende vigtigt, at der bliver satset på forskeruddannelserne de næste fem år.«

Erkendelsen af, at EU globalt set er et højtlønsområde, var baggrunden for, at EU’s regeringsledere gav hinanden håndslag på, at EU skal overhale både USA og Japan og indtage førstepladsen inden for højteknologi, forskning, udvikling og innovation. Derfor skal de
offentlige forskningsbudgetter stige til en procent af medlemslandenes bruttonationalprodukt, mens det private erhvervsliv skal påtage sig en andel, der svarer til to procent.

Nye tal fra Analyseinstitut for Forskning viser, at dansk erhvervsliv er godt i gang med at løfte sin del af opgaven. Med en samlet privat investering i forskning og udvikling i 2001 på i alt 21,9 milliarder kroner, er erhvervslivets forskning nu oppe på 1,65 procent af bruttonationalproduktet.

Samtidig har omfanget af den private forskning været støt stigende siden 1995, og der er derfor stor tillid til, at erhvervslivet vil opfylde sin del af opgaven inden 2010.

Ganske anderledes står det til med den offentlige forskning. Kun fordi VK-regeringen har aflyst besparelser på 4,1 milliarder kroner de næste fire år, er det lykkedes at undgå et pinligt dårligt resultat, hvor regeringen ville ende med at opfylde under halvdelen af EU-kravet. Men selv med de aflyste besparelser, der betyder, at statens forskningsbudget for de næste fire år vil ligge på konstant 9,5 milliarder kroner om året, ser EU-målet om en procent af bruttonationalproduktet urealistisk ud.

Den seneste opgørelse fra Analyseinstitut for Forskning, viser, at det offentliges andel i 2001 var på 0,75 procent af bruttonationalproduktet. Men fordi bevillingerne er stagneret og ikke følger trit med den almindelige økonomiske udvikling, viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at den offentlige andel allerede i år er faldet til 0,65 procent, og at den vil fortsætte sin nedadgående kurve til 0,6 procent af bruttonationalproduktet i 2007.

Naturvidenskaben skal styrkes

Økonomiprofessor ved Syddansk Universitet og forskningschef ved Centre for Economic and Business Research Svend E. Hougaard Jensen er både optimist og pessimist på forskningens vegne. Han mener, at der er opstået en politisk forståelse af forskningens betydning, og er glad for, at de planlagte besparelser er aflyst. Alligevel mener han, at der er behov for endnu mere rundhåndede forskningsbevillinger.

»I forhold til Barcelona-målet kan vi i øjeblikket ikke sige, at vi er på vej. Der er behov for et generelt løft, og i det lys er det svært at være tilfreds med finanslovsforslaget, der fastholder det nuværende niveau. Men det handler ikke kun om størrelsen af bevillingerne, det er lige så meget et spørgsmål om at prioritere indsatsen mere mod de områder, som vi ved kan bidrage til den økonomiske vækst,« siger Svend E. Hougaard Jensen og peger på, at det i høj grad er inden for de naturvidenskabelige og tekniske fag, kimen til økonomisk gevinst ligger:

»Allerede i folkeskolen skal der skabes større interesse for de naturfaglige fag, og det skal følges op i gymnasierne og universiteterne. Opgaven er at få kandidater med teknisk og naturvidenskabelig baggrund anbragt på nogle tunge forskningsbaserede danske virksomheder.

Det er et langt sejt træk, men det er der, behovet ligger.«

Forskning kan gøre en forskel

Svend E. Hougaard Jensen kæder forskningspolitikken sammen med de økonomiske udfordringer, sammensætningen af befolkningen i Danmark udvikler sig på. De økonomiske vismænd har beregnet, at hvis man ikke gør en indsats, vil bruttonationalproduktet i 2040 være ti procent mindre, end det ellers ville være, fordi arbejdsstyrken skrumper, mens antallet af borgere på offentlige overførselsindkomster vokser. Regeringen har netop nedsat en velfærdskommission, der inden udgangen af 2005 skal finde løsninger på, hvordan velfærdssamfundet skal tackle den store udfordring.

»Jeg tror ikke på, at det er realistisk at få folk til at arbejde mere, end de allerede gør. Derfor er forskningen det eneste håndtag, man kan dreje på for at kompensere for de negative konsekvenser af befolkningsudviklingen. Jeg mener, det er helt oplagt, at forskning og uddannelsespolitik skal indgå i velfærdskommissionens arbejde,« siger Svend E. Hougaard Jensen.

Professor Erling Halfdan Stenby er formand for Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, og han ser også forskningen som det positive instrument, der kan gøre en forskel:

»En tidligere finsk statsminister sagde: Der er dem, der fører an, og så er der dem, der følger efter. Hvis Danmark skal bevare arbejdspladser og velfærd skal vi kunne fremstille produkter med værdi og kvalitet. Hvis ikke forskningen er i top, vil vi miste den evne. I en periode vil vi fortsat kunne høste af den forskning, vi allerede har i dag. Men hvis vi mister vækstlaget af unge forskere, vil det tage mange år at indhente det.«

Erling Halfdan Stenby peger på, at globaliseringen og optagelsen af de nye østeuropæiske lande i EU vil forstærke konkurrencen.

»Generelt bliver det lettere for danske forskere at få arbejde i udlandet. Østudvidelsen spiller ind på den måde, at det vil blive lettere for danske virksomheder at købe forskning i Østeuropa, hvor lønniveauet stadig er meget lavt.  Så alt i alt vil globaliseringen helt sikkert betyde, at konkurrencen på forskning vil stige.«

Betydningen af det synspunkt understreges af en nyligt offentliggjort undersøgelse fra Dansk Industri, DI. Den viser, at det er en myte, at det kun er det ufaglærte arbejde, der forsvinder ud af Danmark. Tværtimod viser tallene fra 77 koncerner med hovedsæde i Danmark og datterselskaber i udlandet, at arbejdskraften på afdelingerne i udlandet er bedre uddannet end på koncernernes danske arbejdspladser.

Høje uddannnelser i udlandet

Koncernchef Tom Kähler fra Rockwool International kan dog ikke umiddelbart genkende billedet fra DI’s undersøgelse. Rockwool, der på grund af intensiv forskning er verdensførende i stenuld, har størstedelen af sin forskning og udvikling placeret i Danmark. Men Tom Kähler erkender, at der også i forhold til højtuddannede job er en international konkurrence, som Østeuropa kan komme til at spille en rolle i:

»Det er klart, at konkurrencen fra Østeuropa er høj. Nok er landene karakteriseret ved en dårlig infrastruktur, men på en masse områder har de faktisk haft et vældig godt uddannelses-system med et højt niveau. Når vi ser på vores ansatte i Polen, Rusland, Tjekkiet og Ungarn har de en høj effektivitet og et lavt lønniveau. Alt andet lige presser det selvfølgelig Danmark.«

Han henviser til, at mange af dansk erhvervslivs flagskibe i dag netop er blevet store, fordi de med baggrund i forskning i verdensklasse har udviklet nogle unikke produkter.

»Danmark skal ikke satse på at være verdensførende på alle områder. Vi skal satse på nogle få og være bevidste om, at fremtiden ligger i at kunne forny sig og  være hurtigere end de andre.

Det kræver dygtige forskere. En anden faktor, der medvirker til, at det skal blive ved med at være bedre at bo i Danmark end i Bangladesh, er en god, effektiv, offentlig sektor, der leverer den infrastruktur, der er nødvendig for, at man kan uddanne forskertalenter,« siger Tom Kähler, der er formand for Rockwool Fonden, der hvert år finansierer uafhængig samfundsvidenskabelig forskning for cirka 15 millioner kroner.

Videnskabsminister Helge Sander er enig i, at forskning og uddannelse er afgørende for, at Danmark kan fastholde velfærdsniveauet:

»Det er det vigtigste element. Hvis man skal tage de negative briller på, er det da korrekt, at tallene lige nu ikke ser så gode ud i forhold til Barcelona-målsætningen. Men jeg er overbevist om, at vi vil nå målet. Med dette finanslovsforslag har vi fået stabiliseret bevillingerne, så de ikke fortsætter ned ad bakke. Det betyder, at hvis vi kan finde bare en milliard kroner ekstra næste år, så begynder det for alvor at rykke.«

Helge Sander ser meget gerne, at Danmark når mere end de tre procent, der er målsætningen i EU. Til gengæld finder han det mindre væsentligt, hvordan indsatsen fordeles mellem det offentlige og det private erhvervsliv.

»Hvis vi kan give erhvervslivet nogle instrumenter som for eksempel skattefradrag for forskning, der gør, at erhvervslivet forsker endnu mere, vil det også være fint.«

Han erkender dog, at det er det offentliges opgave at uddanne det nødvendige antal forskere.

»Det er korrekt, og det er også korrekt, at vi nok har fokuseret for lidt på den opgave. Hvis der allerede næste år skal oprettes flere forskeruddannelser, må universiteterne selv finde pengene inden for de rammer, de har fået. Men jeg føler mig ret overbevist om, at det er et område, der vil være stort fokus på i finanslovsforslaget for næste år igen. Og hvis pengene bliver afsat direkte på finansloven, vil det betyde en afgørende forøgelse af forskeruddannelserne.«