Mange vil bruge efterlønspenge til at betale gæld

Af Anna Glent Overgaard
| @MichaelBraemer

Rekordmange danskere slås i dag med gæld, de ikke kan betale tilbage. Det afspejler sig i ny undersøgelse fra Ugebrevet A4, hvor hver femte angiver, at de vil bruge tilbagebetalte efterlønsbidrag på at afvikle gæld, hvis tilbagetrækningsreformen vedtages. Mange vil ligefrem fravælge efterlønnen alene for at få frigjort penge til at komme ud af en økonomisk klemme.

Foto: Illustration: Thinkstock

PENGEMANGEL. Nye hvidevarer eller mere til pensionen? Mange danskere står over for valget mellem forbrug og opsparing, hvis de framelder sig efterlønsordningen og får deres indbetalte bidrag tilbagebetalt skattefrit, som tilbagetrækningsreformen giver mulighed for.    

Men for en stor gruppe af de danskere, der har indbetalt til efterlønnen, vil udbetaling af pengene være en kærkommen lejlighed til at få nedbragt deres gæld. Hver femte dansker, der enten overvejer eller allerede har besluttet sig for at framelde sig efterlønsordningen, vil bruge de tilbagebetalte bidrag til at afdrage på gæld. Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Seks procent af dem, der allerede har besluttet eller overvejer at træde ud af efterlønsordningen og tage imod pengene, henviser direkte til, at udbetalingen kan afhjælpe deres aktuelle økonomiske vanskeligheder, når de skal angive formålet med at opgive efterlønnen.

De seks procent i undersøgelsen svarer til, at godt 36.000 danskere er parate til at opgive deres langsigtede opsparing til efterløn for at få bugt med aktuelle økonomiske problemer.

Hos data- og analysevirksomheden Experian, der ejer RKI – Danmarks største register over dårlige betalere, kommer det ikke bag på Kim Bach, kommunikationsdirektør, at mange er i en så desperat økonomisk klemme, at de er parate til at opgive den økonomiske sikring af deres seniortilværelse, de ellers havde planlagt.

Registret melder om historisk høje tal for gæld og dårlige betalere. Knap 210.000 danskere står nu opført i Experians RKI-register, og alene fra januar 2010 til juli i år voksede deres samlede gæld med knap 39 procent fra 9 til 12,5 milliarder kroner.

»Finanskrisen har haft nogle konsekvenser også for gældsætningen hos private borgere og for, hvad de er i stand til at kunne betale tilbage. I det lys virker det umiddelbart både naturligt og fornuftigt, at så mange vil betale af på deres gæld, når der gives penge fri,« siger han.

Dropper at forsøde alderdom

Regeringen forventer at hver person vil få udbetalt i gennemsnit 40.000 kroner.

Kim Bach ser det ikke nødvendigvis som et problem, at pengene kommer til at mangle »i den anden ende«, når gældsplagede danskere nu bruger de penge, der skulle have været med til at forsøde deres alderdom.

»Alt andet lige handler det jo om at sørge for, at man har så lave omkostninger på sin gæld som overhovedet muligt, og sikrer sig så mange renter af de aktiver, man nu engang har. Så hvad der er klogt at gøre i en situation, hvor man har fået sine efterlønsbidrag tilbagebetalt, kommer helt an på den enkeltes økonomiske situation,« mener han.

Mette Frederiksen, socialpolitisk ordfører for Socialdemokraterne, er lodret uenig. Med de voldsomme forringelser af efterlønnen, hun ser i tilbagetrækningsreformen, indskrænkes lavtlønsgruppers mulighed for selv at bestemme, hvornår de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det problem forværres, hvis danskerne bruger de frigivne efterlønspenge på at redde sig ud af en økonomisk vanskelig situation, mener hun.

»Det er jo ikke noget, der gavner én på lang sigt. Det er lidt som at tisse i bukserne, når det er koldt. Det vil medføre en øget ulighed i alderdommen, fordi der er nogle, der vil stå endnu ringere i forhold til pensionsopsparing – eller mangel på samme – end de allerede gør,« siger Mette Frederiksen.

K: Selvforskyldt luksusfælde

Den bekymring deler de konservatives socialordfører, Vivi Kier, ikke. Hun har fuld tiltro til, at danskerne selv er i stand til at vurdere, hvordan de tilbagebetalte efterlønskroner bruges bedst.

»Det er vel egentligt positivt, at folk vil betale deres gæld tilbage. Det viser jo ansvarlighed, « siger Vivi Kier og fortsætter:

»Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at hvert enkelt menneske tager ansvar for sit eget liv. Her er der nogle mennesker, der siger, at nu skal vi arbejde nogle flere år, og frem for at brænde pengene af på en rejse eller andet, så synes jeg, det er fornuftigt, at man i stedet begynder at afbetale på den gæld, man har oparbejdet.«

Vivi Kier mener i øvrigt, at det voksende antal gældsramte danskere kan forklares med, at rigtigt mange er havnet i » en luksusfælde«, hvor gælden finansierer et farligt overforbrug. Hun ser derfor ikke finanskrisen som den væsentligste forklaring.

Men ifølge Kim Bach fra Experian er der ingen tvivl om, at det er finanskrisen, der har skubbet rekordmange danskere ud i økonomisk uføre.

»Vi kan se, at der er en klar sammenhæng mellem gæld og status på arbejdsmarkedet.  Det er blandt andet i de omegnskommuner, der har været hårdt ramt af arbejdsløshed, at antallet af RKI- registreringer stiger. Desuden hænger stigningen uden tvivl sammen med den overordnede økonomiske situation. Finanskrisen har været hård ved os, og det kan vi se i registret,« siger han.

Professor i forbrugeradfærd Søren Askegaard fra Syddansk Universitet (SDU) mener, at der kan være flere årsager til den gældskrise, mange danskere er kommet i.

»Der er folk, der bliver ramt af krisen og står tilbage med en enorm gæld. Men vi lever også i et forbrugersamfund, hvor en del mennesker notorisk fejlvurderer eller slet ikke vurderer konsekvenserne af at bruge penge,« fastslår han.

Godt at slippe ud af gældsspiral

Uanset årsagerne til de økonomiske problemer, kan det dog være en god idé at bruge efterlønspengene til at få ryddet gammel gæld af vejen, hvis alternativet er at gå ud og optage højrentede forbrugslån for at afvikle gælden.  

Annette Mathiesen, projektleder for Forbrugerrådets gældsrådgivning, der drives i København, Odense, Aalborg og Esbjerg med støtte fra Socialministeriet, møder danskere, der er blevet fanget i en gældsspiral, hvor de optager lån til høje renter for at dække nogle af de lån, de allerede har. Mange kommer med gæld fra 100.000 kroner op til flere millioner, er dybt ulykkelige og har mistet enhver form for overblik, fortæller hun.

»Vi har en stor gruppe, som vi ikke kan hjælpe ud over at skabe ro og overblik og lære dem, at de kan leve med deres gæld. For de vil aldrig kunne betale den tilbage. Der kan være mange årsager til, at folk er havnet i en så uoverskuelig situation. Men fyringer, sygdom og skilsmisser har ført rigtig mange ned i en gældsspiral,« siger Annette Mathiesen.

Over 1.700 danskere har været gennem Forbrugerrådets gældsrådgivning, siden den startede i 2010. Fra start var der 4-5 måneders ventetid for at komme til, men den er nu nede på to måneder. Projektet slutter efter 2012, men til den tid vil problemerne være endnu større end nu, vurderer Annette Mathiesen.

»Fremtidsudsigterne er ikke særlig gunstige. Med det kontanthjælpssystem, vi har, tror jeg, at endnu flere vil ende i en gældskrise,« siger hun.