Mange vælger den forkerte uddannelse

Af

4 ud af 10 danskere ville hellere være uddannet som noget helt andet end det, de er blevet, og flere end hver tiende agter at begynde forfra på en ny uddannelse. Eksperter efterlyser grundigere studievejledning.

NY VIDEN Tæt på halvdelen af befolkningen ærgrer sig over deres valg af uddannelse. Hele 42 procent af danskerne ville hellere have haft en anden uddannelse, end de fik, og 3 ud af 10 oplever deres valg af uddannelse som mere eller mindre tilfældigt. Det dokumenteres i en ny undersøgelse af voksne danskeres syn på deres egen uddannelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Frustrationen er især stor blandt midaldrende og folk med kort uddannelse. 54 procent af de 40-49-årige ville have valgt en anden uddannelse, hvis de kunne gøre studievalget om med den viden, de har i dag. Det samme siger 57 procent af de adspurgte, der har en kort videregående uddannelse.

Selv blandt de nyligst uddannede ville flere end hver tredje ønske, at de havde valgt anderledes, da de bestemte sig for en uddannelse. 29 procent af de 18-29-årige ville vælge anderledes i dag, og blandt folk i 30’erne er 41 procent ikke tilfredse med deres uddannelsesvalg.

Hos mange er fortrydelsen så dyb, at de har besluttet at lade valget af uddannelse blive en »ommer«. 16 procent overvejer seriøst at give sig i kast med en helt ny uddannelse, og 12 procent forventer at være i gang eller færdig med en ny uddannelse om fem år.

Så mange ville foretrække en helt anden uddannelse, at det nærmer sig bondeanger, mener studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange. Han vurderer, at danskerne reflekterer meget mere over deres uddannelsesvalg end tidligere.

»Før blev man murer, hvis ens far var murer. Sådan var det bare. I dag tænker man over sine valg og kommer dermed også lettere til at fortryde. Samtidig har man berøring med mange flere folk med en anden uddannelse end en selv og bliver måske misundelig på dem, der er nået længere end en selv,« siger han.

At folk i 40’erne er blandt de allermest kritiske over for eget valg af uddannelse, undrer ikke studiechefen. Det er hans erfaring, at mange midt i arbejdslivet begynder at opleve problemer, fordi de ikke er tilstrækkeligt uddannelsesmæssigt rustede.

»Jeg møder rigtig mange i 40’erne, der er personligt utilfredse, fordi de indser, at deres værktøjer ikke er gode nok, og at manglende uddannelse er en barriere i forhold til at avancere og få del i de spændende opgaver på jobbet,« siger Jakob Lange.

Det har han set ske for eksempelvis mange lærere og socialrådgivere. Midt i arbejdslivet begynder socialrådgiveren, som arbejder med udsatte børn, at ønske, hun var blevet psykolog. Uanset hvor god hun er til sit job, får en socialrådgiver, som arbejder med truede børn, aldrig lov at træffe den endelige afgørelse i en tvangsfjernelsessag.

Studiechefen mener, at der er behov for at styre rådgivningen til unge om, hvor stor betydning det har, hvilken uddannelse de vælger. Jakob Lange advarer indtrængende mod at give unge indtryk af, at den ene uddannelse er lige så god som den anden, og at man altid kan fortryde og gøre sit valg af uddannelse om.

»Vi skal ikke dramatisere studievalget, men det er altså en frygtelig misforståelse at tro, at det er nemt at skifte hest senere, hvis man satser på den forkerte. Studievejledningen bør have et langt mere essentielt udgangspunkt end i dag. Det er nødvendigt at forklare de unge, hvorfor en uddannelse er så vigtig, og at hjælpe dem til at finde præcis det niveau af uddannelse, som er rigtigt for dem,« siger Jakob Lange.

Ingen går unge på klingen

Det meste studievejledning består i, at de unge kollektivt får formidlet en masse regler og en smule orientering om deres muligheder, mener Jakob Lange. Han så gerne hver enkelt ung hjulpet til en bredere karriereplanlægning. Det har man forsøgt i folkeskolen med de såkaldte uddannelsesplaner, men studiechefen på Københavns Universitet er ikke imponeret:

»Der er ingen, der går den unge på klingen om noget som helst. Det er slet ikke lykkedes,« lyder hans dom over uddannelsesplanerne.

Helena Skyt Nielsen er professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og forsker i de faktorer, som påvirker vores uddannelsesvalg. Hun finder det helt naturligt, at en stor del af danskerne fortryder deres valg af uddannelse:

»Man ved ikke, hvor godt evnerne rækker til at gennemføre en given uddannelse, og man kan ikke forudsige arbejdsmarkedets behov efter endt uddannelse. Både konjunkturer og egne behov ændrer sig over tid. Derfor er det helt naturligt, at mange vil fortryde deres valg, hvis disse faktorer ikke falder ud til deres fordel. Man kan dog ikke afvise, at en del af ærgrelserne kunne undgås ved et højere informationsniveau,« siger Helena Skyt Nielsen.

Fakta fremmer det rigtige valg

Professoren deler derfor Jakob Langes ønske om at se karrierevejledningen til de unge efter i sømmene, og hun kritiserer skarpt studiechefer og meningsdannere for at signalere, at man bare skal følge sit hjerte, når man vælger uddannelse.

»Valget af uddannelse er helt afgørende for, hvordan ens fremtidige arbejdsliv kommer til at udvikle sig, så studiechefer og meningsdannere burde have forbud mod at sige den slags ting. Det er alt for vagt bare at sige, at man skal vælge den uddannelse, man har lyst til, og det er ærgerligt at høre fra nogen, der burde vide bedre,« siger Helena Skyt Nielsen.

Mange opdager for sent, at deres uddannelsesvalg afskærer dem fra ting, de egentlig gerne ville, vurderer hun. Og mange ville vælge anderledes, hvis de havde haft bedre information om eksempelvis lønniveauet og de faktiske beskæftigelsesmuligheder for den faggruppe, de overvejer at uddanne sig til at blive del af. Studievejledningen bør derfor revurderes, mener Helena Skyt Nielsen:

»Al tænkelig relevant statistik bør gøres lettere tilgængelig for studievejlederne. Folk, som fortryder deres uddannelsesvalg, er ofte blevet overraskede over ting som for eksempel ­arbejdsløshedsrater og lønniveau.«

De fleste studiesøgende er nok klar over, at det har betydning for den fremtidige privatøkonomi, om de vælger at blive økonom eller antropolog. Men det er ikke sikkert, at alle ved, hvor stor betydning den slags små valg kan få.

»I sidste ende kan det faktisk betyde et parcelhus fra eller til i forhold til, hvad man kommer til at tjene, og den viden bør man have, før man vælger. Den unge, som overvejer at studere kunsthistorie, skal også kende den høje arbejdsløshed i faget, så vedkommende ikke får sig en ubehagelig overraskelse over, hvad der følger med at vælge den uddannelse,« siger Helena Skyt Nielsen.

For få års uddannelse

Når danskerne gør status over deres eget uddannelsesvalg, beklager mange, at de ikke investerede flere år og mere energi i uddannelse. Hver tredje – 32 procent – oplever, at de i deres liv indtil nu har brugt for lidt tid på uddannelse. Næsten lige så mange, nemlig 29 procent, føler, at de i deres liv indtil nu har brugt for få år på uddannelse. Især folk uden en kompetencegivende uddannelse ville, set i bakspejlet, gerne have uddannet sig mere. Men fortrydelsen er generel – undtagen blandt folk med lange videregående uddannelser.

Jakob Lange oplever, at skoletræthed afholder rigtig mange unge fra at gå i gang med en længere uddannelse. Senere ville mange af disse unge ønske, at de havde overvundet sig selv. Skolesystemet skal derfor blive langt bedre til at håndtere skoletræthed, hvis flere skal have mod på en længere uddannelse, mener han.

»Rigtig mange unge har slet ikke mod på at uddanne sig ret meget, når de går ud af skole og gymnasium. De er skoletrætte og derfor immune over for studievejlederes omkvæd om, at jo mere uddannelse, desto bedre. De har set rigeligt med bøger og orker ikke yderligere fem år med skolekridt og tavle. Skoletræthed er ikke noget nyt fænomen, men skolesystemet er bekymrende dårligt til at håndtere det og indgyde de unge appetit på at tage en længere uddannelse,« siger Jakob Lange.

Han har desuden foreslået Undervisningsministeriet en markant øget indsats over for den store gruppe af unge, som ikke er modtagelig for studievejledning, mens de går i skole. Som må­ske vælger et eller to sabbatår, før de begynder at overveje en uddannelse.

»Mange af dem vil være tilbøjelige til at vælge en for kort uddannelse, fordi de allerede føler sig »gamle« og ikke kan få relevant studierådgivning nogen steder. Studievalgscentrene er ikke bemandet til at hjælpe dem. Her er virkelig behov for at gøre noget,« siger Jakob Lange.

A4’s undersøgelse viser, at 15 procent ikke selv synes, de befinder sig inden for det område, hvor de gerne arbejdsmæssigt vil være. Flest blandt de 20-29-årige føler sig fejlplacerede. Det er også blandt de 20-29-årige man finder den markant største andel, som seriøst overvejer at uddanne sig inden for et helt andet arbejdsområde, nemlig 28 procent. Og hele 37 procent af de 20-29-årige forventer om fem år at være i gang eller færdige med en ny uddannelse. Og der er tale om reel videreuddannelse, ikke efteruddannelse.

Vibeke Lauesgaard er tidligere chef for AF i Storkøbenhavn og nu privat karriererådgiver. Hun er enig med Jakob Lange og Helena Skyt Nielsen i, at studievejledningen kan blive bedre. Men det er ikke nok. Arbejdsmarkedet ændrer sig så hurtigt, at det er helt umuligt at overskue, hvad valg af uddannelse betyder for ens fremtidige jobsituation. Hendes bud er, at der skal satses mere massivt på efteruddannelse:

»Den teknologiske udvikling og organiseringen af arbejdet ændrer sig så hastigt, at mange mennesker i løbet af arbejdslivet vil føle, at de kommer til kort og mangler kompetencer. Det er et vilkår i et dynamisk samfund, og det kan man ikke gardere sig imod – selv ikke med den bedste studievejledning i verden, og uanset hvilken uddannelse man vælger. Derfor bør Danmark satse massivt på at give alle mulighed for relevant efteruddannelse,« siger hun.