Mandedominans i Nordatlanten

Af

Manglen på kvinder på Grønland og Færøerne er væsentligt større end i Danmark. Kvinderne flygter fra manglende job og snævre virkelighedsopfattelser, mener ekspert.

FARVEL OG TAK Det kan godt være, at de vestjyske landsbysamfund døjer med en mangel på kvinder, men det er peanuts set i forhold til tilstanden på Grønland og Færøerne. I mange kommuner på de to nordatlantiske øer er der mindre end 90 kvinder for hver 100 mænd. Det skal ses i sammenligning med, at der i Norden som helhed er 102 kvinder for hver 100 mænd.

De opsigtvækkende tal fremgår af en ny undersøgelse fra Nordregio – en forskningsenhed finansieret af Nordisk Ministerråd. Til Ugebrevet A4 siger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen, en af forfatterne bag undersøgelsen, at problemerne på de nordatlantiske øer er dybt alvorlige, da der ofte er en tæt sammenhæng mellem manglen på kvinder og druk, vold og selvmord.

»Et af de store problemer er, at man er blind over for problemet i de små bygder. Når man siger til dem, at der er en alvorlig mangel på kvinder, kigger de uforstående på en. Tilsyneladende lever man bare med den kønsfordeling, som der er,« siger han.

For det grønlandske folketingsmedlem Juliane Henningsen, der er valgt ind for det socialistiske Inuit Ataqatigiit, kommer det imidlertid ikke som den store overraskelse, at der er mangel på kvinder i mange bygder:

»Det er velkendt for mig. Men det er da chokerende, når kun 30 procent af en bygds indbyggere er kvinder,« siger Juliane Henningsen.

Ligesom i Danmark er et af de store problemer, at kvinderne uddanner sig væk fra de mindre samfund. Først flytter kvinderne til de større byer, hvor de kan gå på gymnasiet. Siden hen flytter mange til Danmark for at få en videregående uddannelse. Og når kvinderne er kommet til Danmark, stifter de ofte familie og vender aldrig tilbage.

Medvirkende til kvindernes flugt er ifølge Rasmus Ole Rasmussen dog også, at kvinderne generelt har sværere ved at klare »den snævre virkelighedsopfattelse«, som kan være dominerende i de små byer.

Ifølge Juliane Henningsen er de grønlandske politikere bevidst om problemerne. Derfor prøver man nu også at undersøge, hvad der skal til for at lokke de herboende grønlandske kvinder tilbage til Grønland.

»Det er helt klart en stor udfordring. Men det er altså ikke et problem, som Grønland står alene med. I mange udkantsområder i Norden er der mangel på kvinder,« siger hun.