Magtspillet om EU-Kommissionen er i gang

Af Jens Thomsen

Posten som EU’s klimakommissær er inden for dansk rækkevidde, men det politiske spil om posterne i den nye EU-Kommission er speget. En irsk folkeafstemning og tjekkisk EU-skepsis kan udløse politisk rivegilde om EU-Kommissionens fremtid.

KOMMISSÆR-CASTING Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) har gode muligheder for at blive EU’s første klimakommissær, hvis den danske minister ellers ønsker jobbet i Bruxelles. Sådan lyder vurderingen fra adskillige kilder i EU-systemet, efter at landbrugskommissær Mariann Fischer Boel (V) i sidste uge meddelte, at hun ikke ønsker at fortsætte i endnu en periode som dansk EU-kommissær.

I de danske medier er Connie Hedegaard allerede kronet som en oplagt kandidat til den nye post – men der vil være adskillige bejlere til det eftertragtede job. En af dem er Sveriges liberale udenrigsminister og tidligere statsminister Carl Bildt, der siges at være interesseret i stillingen som klimakommissær.

Kampen om posten som klimakommissær er ikke den eneste, der i disse dage udspilles i EU. For det politiske spil om posterne i den næste EU-Kommission står fortsat helt åbent, og flere lande har ytret klare tilkendegivelser på, hvilke kommissærposter de ønsker at få tildelt.

»Vi kender reelt ikke kandidaterne. Der kan være kandidater, vi ikke har hørt om endnu. Hvilken post, en dansk kommissær kan få, vil afhænge af, hvor tung personen er politisk,« siger Marlene Wind, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Det eneste, som i øjeblikket er sikkert, er, at EU-Kommissionens formand, portugiseren José Manuel Barroso, fortsætter som formand de næste fem år, og at den konservative Barroso har meddelt, at EU fremover skal have en klimakommissær, en kommissær for grundlæggende rettigheder og en kommissær for migration.

Endnu en ting er dog helt sikker: Hvis Irland stemmer nej til EU’s Lissabon-traktat ved folkeafstemningen 2. oktober, vil Europa blive ramt af en øjeblikkelig politisk krise og tumult, og det vil tage måneder for de 27 EU-lande at rage kastanjerne ud af ilden igen.

Uanset hvad der sker, skal EU have en ny Kommission, men for kommissionsformand Barroso bliver vejen usædvanlig lang og stenet.

Historisk genvalg

Onsdag i sidste uge sikrede han sig omsider politisk støtte fra Europa-Parlamentet, da 382 af parlamentets 736 medlemmer i en hemmelig afstemning godkendte, at Barroso får en formandsperiode til. Det var større opbakning, end selv Barrosos tilhængere havde håbet på, og dermed bliver portugiseren den første kommissionsformand siden den navnkundige franske Jacques Delors, som får to perioder i Kommissionens formandsstol.

Europa-Parlamentet er imidlertid langt fra færdig med José Manuel Barroso. Når Barroso i samarbejde med EU-landenes regeringer har sammensat sit hold af kandidater til den nye Kommission, skal Europa-Parlamentet sige god for kandidaterne, og det er en kærkommen lejlighed for parlamentet til at demonstrere dets politiske magt i EU. Barrosos kandidater vil blive grillet af parlamentet, og kommissionsformandens kritikere vil gøre alt, hvad de kan, for at stikke en kæp i hjulet for den nye Kommission.

Foreløbig kan Barroso dog kun forberede sig bag kulisserne, for indtil resultatet af den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten er kendt, vil der ikke være mange kandidater til den nye Kommission.

»Første skridt mod en ny Kommission er taget med afstemningen i Europa-Parlamentet. Det, der nu venter, er udnævnelsen af nye kommissærer, og her vil EU-landenes regeringer vente til efter den irske folkeafstemning,« siger Julia De Clerck-Sachsse, der er Research Fellow i EU-tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles.

Udvandet traktat

Det irske ’nej’ til Lissabon-traktaten i 2008 har hængt som en mørk sky over EU-landenes mangeårige forsøg på at nå til enighed om en ny traktat, der skal reformere EU-systemet efter optagelsen af landene i Øst- og Centraleuropa. Lissabon-traktaten er i sig selv en udvandet udgave af den oprindelige Forfatningstraktat, som franske og hollandske vælgere forkastede i 2005. Hvis Lissabon-traktaten også falder, kan det tage år for EU-landene at overvinde de politiske konsekvenser.

»Der er stor nervøsitet og usikkerhed om, hvad der skal ske med Lissabon-traktaten, og om Irland og andre medlemslande får ratificeret traktaten i tide,« siger en anonym kilde i EU-Kommissionen, hvor man i øjeblikket forbereder sig på, at den afgående Kommission kan blive forlænget nogle måneder for at løse administrative opgaver, mens de sidste EU-lande får ratificeret traktaten.

Et irsk ’ja’ løser dog ikke nødvendigvis alle problemer.

»Et irsk ja giver ikke hundrede procents sikkerhed for, at Lissabon-traktaten træder i kraft, for der er stadig andre lande, som mangler at ratificere den,« siger Julia De Clerck-Sachsse.

Det er især Tjekkiet, som vækker bekymring i EU-kredsen, fordi landets nationalistiske præsident, Vaclav Klaus, er erklæret modstander af Lissabon-traktaten og ikke lægger skjul på, at han vil gøre, hvad han kan for at forhindre, at traktaten træder i kraft. Tjekkernes ultimative våben – og det politiske mareridt i Bruxelles – ville være at forsinke Lissabon-traktaten så meget, at en ny konservativ regering når at komme til magten i Storbritannien og som lovet sender EU-traktaten til folkeafstemning.

En britisk folkeafstemning ville, med noget der ligner statsgaranti, sende Lissabon-traktaten direkte i graven.

»Hvis Irland stemmer ’ja’, vil processen med at udpege den nye Kommission gå i gang, og den tjekkiske regering vil komme under et enormt pres,« siger Julia De Clerck-Sachsse fra CEPS.

Alle 27 medlemslande skal ratificere EU-traktaten, før den kan træde i kraft, men Julia De Clerck-Sachsse tror ikke på, at Tjekkiet vil have den politiske styrke til at spænde ben for Lissabon-traktaten, hvis Irland stemmer ’ja’.

Med et irsk ’ja’ vil en ny EU-Kommission i bedste fald kunne være på plads 1. januar næste år. Det forudsætter, at José Manuel Barroso har sammensat sit hold af kommissærer inden EU-topmødet i slutningen af oktober, så de europæiske stats- og regeringschefer kan sige god for det og samtidig sætte navne på EU’s kommende formand for Det Europæiske Råd (EU-topmøderne) og på EU-landenes udenrigspolitiske repræsentant – et job som i dag varetages af spanieren Javier Solana.

Det land, der får posten som udenrigspolitisk repræsentant, må sandsynligvis give afkald på en kommissærpost, så den nye EU-Kommission får 26 medlemmer mod i dag 27.

Europa-Parlamentet vil derefter i november og december holde høringer om Kommisions-formandens kandidater, og - stadig i bedste fald - vil parlamentet kunne sige god for den nye EU-Kommission under dets samling i Strasbourg i december.

Hvis den tjekkiske regering gør knuder, kan hele maskineriet blive forsinket i flere måneder, og hvis Irland forkaster Lissabon-traktaten er der, ud over politisk krise, udsigt til et voldsomt rivegilde om Kommissionens sammensætning.

Det skyldes, at den nuværende EU-traktat, Nice-traktaten, dermed fortsat vil gælde, og den indebærer, at der skal ske en markant reduktion af antallet af EU-kommissærer for at strømline Kommissionen.

Det er en model, som navnlig Frankrig støtter, men som et stort antal mindre medlemslande med sikkerhed vil modsætte sig.

»En kompromisløsning kan blive, at man fortsætter som hidtil med en kommissær til hvert medlemsland,« forudser Julia De Clerck-Sachsse.

Det er også vurderingen fra kilder i EU-systemet, at en reduktion af antallet af kommissærer vil være politisk uspiseligt for så mange medlemslande, at modellen ikke har nogen gang på jord i det tilfælde, at Irland forkaster Lissabon-traktaten.

»Mit gæt er, at forhandlingerne ville ende med modellen, hvor man fordeler 26 kommissærposter og posten som udenrigspolitisk repræsentant mellem de 27 medlemslande,« vurderer en kilde i Bruxelles.

Kamp om posterne

En vigtig brik i forhandlingerne om den nye EU-Kommission er fordelingen af posterne mellem landene og udformningen af Kommissionens fremtidige politik.

En række nuværende kommissærer har allerede meddelt, at de fortsætter i den nye Kommission. Det gælder blandt andre den finske kommissær, Olli Rehn, belgieren Karel De Gucht, Siim Kallas fra Estland, Vivian Reding fra Luxembourg og italienske Antonio Tajani. Derimod er det stadig uafklaret, om den britiske kommissær, Catherine Ashton, der afløste forgængeren Peter Mandelson i 2008, får lov til at fortsætte i Bruxelles.

Den polske regering har gjort det klart, at Polen ønsker at få en økonomisk kommissærpost i den nye Kommission. Samtidig er der rygter om, at Frankrig og Tyskland strides om kommissærposterne for det indre marked, finansielle tjenesteydelser og konkurrence.

Traditionelt har franske regeringer været meget optaget af posten som landbrugskommissær, men det er fortid. Med den finansielle krise og den økonomiske nedtur er det indre marked og den finansielle sektor blevet højtprofilerede politiske områder. Det kan være et varsel om, at EU-Kommissionen fremover vil se mere mildt på lande, der for eksempel giver statsstøtte til virksomheder, som er presset af krisen og den globale konkurrence.

»Den økonomiske krise har haft betydning. Der kommer andre signaler fra Kommissionen nu. Der er større imødekommenhed over for eksempelvis fransk industripolitik,« siger en kilde i EU-Kommissionen.

Anne E. Jensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er ikke i tvivl om, at den liberalt indstillede Barroso vil komme under et tungt politisk pres fra store lande som Frankrig som følge af den økonomiske krise.

»Der vil være et vældigt politisk pres for at sikre arbejdspladser. Noget af det svære bliver at finde ud af, hvordan man får rettet op på statsfinanserne og kommer tilbage på sporet, hvor det ikke er statslige penge, som skal holde økonomien i gang,« siger hun.

Tilbage står spørgsmålet om, hvem EU-landene sender afsted som kommisærer. Bliver Connie Hedegaard dansk kommissær, er det en realistisk mulighed, at hun kan blive klimakommissær, vurderer en kilde i EU-systemet.

Bliver det i stedet en mindre tung dansk politiker som for eksempel fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der skal være Danmarks næste EU-Kommissær, bliver der tale om en mindre tung post, lyder vurderingen. Foreløbig står det imidlertid ikke klart, hvem regeringen vil satse på til kommissærposten.