Magten ligger i 500.000 danske sofaer

Af Anne Marie Boesen
| @IHoumark

En halv million danskere forventes at blive i sofaen i dag. Hvis blot nogle få passive i stedet rejser sig og vælger at stemme, kan det få afgørende betydning for enkelte kandidater og sågar for, hvem der vinder regeringsmagten.

Foto: Illustration: Thinkstock

SOFA-MAGT. En stemme – eller to – kan gøre hele forskellen. Ved valget i 2007 var det bare to stemmer, der sikrede en kvindelig kandidat fra Dansk Folkeparti pladsen i Folketinget. Marlene Harpsøe slog nemlig sin partifælle Martin Kelkelund så tæt på målstregen, som det næsten er muligt, da stemmerne blev talt op ved sidste valg.

Men rigtig mange danskere har tradition for, at blive hjemme på valgdagen. Ved valget i 2007 var der 539.000 danskere, som brugte valgdagen på alt muligt andet end at stemme. Ved de foregående folketingsvalg var det ligeledes over en halv million vælgere, der foretrak stuen frem for stemmeboksen.

Hvis bare én, to eller sågar et par hundrede af disse sofavælgere i stedet tager valgkortet i hånden og begiver sig mod valgstederne inden de lukker i dag klokken otte, så har de faktisk mulighed for at få afgørende betydning. Især for de mange kandidater som kun er i nærheden af at opnå en plads i Folketinget. Ifølge Altinget.dk og Politiken drejer det sig blandt mange andre om Naser Khader (K), Trine Pertou Mach (SF), Helge Sander (V) og Uffe Elbæk (RV).

»Nogle kandidater kommer i Folketinget med under 1.000 personlige stemmer, så i visse tilfælde skal der ikke mobiliseres særligt mange ekstra vælgere, før kandidater opnår valg,« oplyser Yosef Bhatti, som er forsker og videnskabelig assistent ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet samt har skrevet en ph.d.-afhandling om valgdeltagelse.

Færre end tusind stemmer

Ved valget i 2007 kom kandidater som Karina Lorentzen (SF), Per Clausen (Enhedslisten) og Liselott Blixt (DF) i Folketinget med under 1.000 personlige stemmer hver. Det lykkedes for dem at få en plads på tinge, fordi de fik deres personlige stemmer suppleret med stemmer fra deres opstillingsliste.

I Vestjylland gør kandidat for Dansk Folkeparti Dennis Flydtkjær en indsats for at overbevise vrangvillige vælgere om at stemme. Han er en af partiets ’bobler’, og i løbet af valgkampen har han stået på gågaden i Herning og Holstebro med en sofa for at komme i dialog med folk, der tøver med at bruge deres stemmeret.

»Det kan gå hen og blive drønhamrende vigtigt, at man har fået bare tre vælgere, som havde tænkt sig at blive i sofaen, til at stemme. Man kan jo se, hvordan det gik for Marlene Harpsøe ved forrige valg,« siger Dennis Flydtkjær, der henviser til sin partifælle Marlene Harpsøe, som kom i Folketinget med blot to stemmers overvægt.

Tankeeksperiment

Netop kandidaterne på vippen kan få stor gavn af, at flere rejser sig fra sofaen. En af dem, der beder til at stemmeprocenten i år bliver høj, er kristendemokraten Per Ørum Jørgensen. Han håber på at få et kredsmandat i Vestjylland. Et sådant kostede ved forrige valg 19.000 stemmer, og Kristendemokraterne fik kun 9.000 stemmer i Vestjylland. Nu har partiet sluttet sig sammen med Fælleslisten (der taler Udkantsdanmarks sag) og kan hente nogle stemmer derfra, men det rækker formodentlig stadigvæk næppe til et kredsmandat.

Gør man sig imidlertid den tanke, at Per Ørum Jørgensen har fået vækket en del af vælgerne i sofaen, så kan det gøre underværker.

Ved forrige valg var der ifølge Indenrigsministeriet 47.636 sofavælgere i Vestjylland. Hvis blot hver tiende af dem i dag sætter krydset ud for kristendemokraten, så kan han være i nærheden af at beholde sin plads i Folketinget.

Ringe viden om sofavælgerne

Antallet af vælgere ved stemmeurnerne kan ikke alene få stor betydning for de enkelte kandidater. I sidste ende kan det få betydning for, hvem der vinder regeringsmagten, hvis forskellen mellem rød og blå blok bliver meget snæver ved valget i dag.

Valgforsker Yosef Bhatti understreger, at der ikke er meget viden om, eller dokumentation for, hvad sofavælgerne rent faktisk vil stemme, hvis de alligevel tager turen ned til valgboksen.

»Men på baggrund af hvad vi ved om sofavælgernes demografiske baggrund, vil jeg tro, at de er tilbøjelige til at stemme på Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.«

»Partier som Venstre, Konservative og Radikale derimod kan nok ikke regne med at hente mange stemmer ved at få overbevist borgere om at stemme,« siger Yosef Bhatti.

Flest passive vælgere i hovedstaden

Ser man på valget for fire år siden fordeler andelen af sofavælgere sig uens på tværs af landets forskellige storkredse.

Sofavælgernes højborg var Københavns Storkreds med en andel af sofavælgere på 15,2 procent, mens der kun var en andel på 11 procent i Nordsjællands Storkreds, der blev hjemme. På landsplan udgjorde sofavælgerne 13,4 procent af de stemmeberettigede.

En af dem, der prøver på at få modstræbende vælgere til at stemme i København, er SF’eren Kamal Qureshi. Og det er ikke kun, fordi han, ifølge opgørelser i Politiken og Altinget.dk, er i fare for at miste sin plads i Folketinget.

»Jeg har brugt meget af min tid i valgkampen, og jeg har sat min egen sikkerhed på spil for at overbevise især muslimske borgere om, at de skal tage ejerskab til demokratiet og deltage aktivt i det danske samfund. Det er vigtigere, at de deltager, end at de lige stemmer personligt på mig,« siger Kamal Qureshi, der i slutningen af august blev overfaldet ved et muslimsk festarrangement i Valby Hallen tæt på København, mens han delte postkort ud.

Uddannelse gør forskellen

Ifølge valgforsker Yosef Bhatti er der især nogle grupper af borgere, som har relativt mange sofavælgere. Det er:

  • Lavt uddannede
  • Unge
  • Nydanskere
  • Folk med lav indkomst

Virksomheden Geomatic har på baggrund af en undersøgelse beskrevet nogle arketyper af sofavælgere fra valget i 2007. Undersøgelsen, tidligere omtalt i Ugebrevet A4, viser, at sofavælgerne – lidt populært opsummeret – i stor stil udgøres af multikulturelle ghettobeboere, bingospillende campister og helt unge backpackere med Facebook i blodet.

Der er dog særligt én ting, som er kendetegnende for sofavælgerne, fortæller Yosef Bhatti:

»Uddannelse er den faktor, som har størst betydning for tilbøjeligheden til at stemme. Ved kommunalvalget i 2009 stemte 78 procent af danskerne med en længerevarende uddannelse. Blandt dem, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen, var andelen kun 56 procent.«

Ifølge valgforskeren går tilbøjeligheden til at blive hjemme på valgdagen desuden ofte i arv.

»Hvis man kommer fra et hjem, hvor mor og far ikke stemmer, og hvor der ikke bliver diskuteret politik, så bliver man også nemt selv sofavælger,« forklarer Yosef Bhatti.

Blandt sofavælgerne er der ofte en fornemmelse af, at deres stemme er ligegyldig. Det indtryk har Dennis Flydtkjær (DF).

»Jeg løber af og til ind i vælgere, som mener, det kan være lige meget, om det er Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, der bliver statsminister. Derfor synes de også, det er lige meget, om de stemmer eller ej. Det er ærgerligt, at de ikke vil tage stilling, for samfundet er et fælles ansvar,« siger Dennis Flydtkjær.

Dørklokker og folkeskolen

I international sammenhæng er en stemmeprocent i Danmark på omkring 85 ret flot. Kun i lande som Belgien, hvor man kan få en bøde for ikke at deltage i valg, har man fået stemmeprocenten lidt højere op. Uden så voldsomme midler kan man dog sandsynligvis godt få stemmeprocenten lidt højere op i Danmark. Og man skal huske, at blot én procent flere ved stemmeurnerne i dag, er ikke færre end 40.800 vælgere, der er aktive i demokratiet.

Yosef Bhatti har et par råd til, hvordan man får stemmeprocenten op. Ved forrige valg nedlagde man 195 valgsteder. Og det har konsekvenser, siger Yosef Bhatti.

»Man skal stoppe med at sløjfe afstemningssteder, for alene afstanden dertil har betydning for nogle vælgere. Og desto flere kandidater der går fra dør til dør, desto flere vælgere får man mobiliseret til at stemme.«

Grundlæggende kan der også gøre meget for at uddanne folk til at stemme.

»Folkeskolen kan gøre meget – og måske endnu mere - for at gøre eleverne til aktive borgere i demokratiet. Alene dét, på en neutral måde at forklare om de forskellige partiers holdninger, kan få flere til i sidste ende at stemme, fordi de bedre kan overskue det politiske landskab,« siger Bhatti.

Regn eller sol er hip som hap

I dag vil der blive en del snak om vejrets betydning for valgdeltagelsen. Men ifølge Bhatti har vejrguderne ringe magt over vælgerne. Langt større betydning får det, at det tegner til en tæt slutspurt mellem blokkene.

»Mange gider ikke stemme, hvis valget synes afgjort på forhånd. Sådan er det ikke denne gang, og valgkampen har også været præget af lidt større forskel på fløjenes bud. På den baggrund tror jeg, at vi får en valgdeltagelse på højde med sidst – altså cirka 87 procent,« siger Bhatti.

En stemmeprocent på 87 vil svare til, at omkring 546.000 ikke stemmer i dag, selv om deres stemmer kan gøre en stor forskel.