Mærkbare skattelettelser koster over 30 milliarder

Af

733 kroner ekstra om måneden. Det er, hvad danskerne i gennemsnit vil forlange i skattelettelser, hvis det skal batte noget. Kun 12 procent mener, at en lettelse på 400 kroner vil kunne mærkes, viser en ny undersøgelse, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. Kløften mellem, hvad vælgerne finder mærkbart, og hvad politikerne kan tilbyde, er enorm.

06Regeringen kan glemme alt om en skattepakke, der filer lidt på satserne og giver folk en lille klat ekstra månedlige lommepenge. I hvert fald hvis målet er en skattereform, som folk vil lægge mærke til, når de står med lønsedlen i hånden. Det er befolkningens klare melding i den første undersøgelse, der sætter kroner og ører på, hvor meget danskerne vil have ud af en skattelettelse. Og tallene må give anledning til panderynken i regeringen, før den i løbet af de næste uger fremlægger sit længe ventede skattepolitiske udspil. 

Kun syv procent af danskerne mener, at en lettelse på op til 200 kroner efter skat vil kunne mærkes. I den anden ende af skalaen mener otte procent, at en skattelettelse skal give over 2.000 kroner om måneden, hvis den skal være mærkbar. Men det overvældende flertal af danskere angiver, at en skattelettelse skal give over 500 kroner mere i hånden, end de får i dag, hvis det skal mærkes. Udregner man gennemsnittet af de beløb, de interviewede har angivet, skal regeringen hoste op med 733 kroner efter skat.

Samtidig viser undersøgelsen, at to tredjedele af befolkningen – 67 procent – ikke tror, at der kan gennemføres mærkbare skattelettelser, uden at det forringer den offentlige service.
Lektor Roger Buch Jensen fra Odense Universitet konkluderer ud fra undersøgelsen:

»De partier i Folketinget, der går ind for skattelettelser, er ude af trit med befolkningen. Mærkbare skattelettelser er store skattelettelser, og befolkningen er overbevist om, at store skattelettelser vil forringe den offentlige service. Og det vil danskerne absolut ikke være med til. Og der er ikke den store politiske gevinst ved skattelettelser, som ikke er mærkbare.«

Gigantisk regning

Prisen for skattelettelser i den størrelsesorden, befolkningen finder mærkbare, må til gengæld give søvnløse nætter i Finansministeriet. Skal befolkningens ønsker imødekommes, ser regnestykket således ud: 

Hvis alle knap 3,5 millioner danskere over 18 år, der betaler mere end 20.000 kroner i skat om året, skal have en månedlig skattelettelse på blot 100 kroner, koster det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd cirka 4,2 milliarder kroner. En skattelettelse på eksempelvis 500 kroner om måneden til samme gruppe koster dermed cirka 21 milliarder kroner. Og prisen for en månedlig lettelse på de 733 kroner er hele 30,5 milliarder kroner. Hvis regeringen skulle ønske at gennemføre en skattelettelse på 733 kroner til alle 4,1 millioner danskere over 18 år uanset størrelsen af deres skat, er prisen 35,7 milliarder kroner.

Beløbene skal ses i forhold til, at de årlige forhandlinger om finansloven i reglen handler om en brøkdel – 5-10 milliarder kroner – ud af statens samlede budget på omkring 425 milliarder.
Ifølge den såkaldte »2010 plan«, der opstiller de økonomiske målsætninger for Danmark de kommende syv år, har regeringen, så længe den fastholder skattestoppet, cirka 3,5 milliard kroner at gøre godt med til skattelettelser. Et beløb, der vel at mærke først er fuldt ud til stede i 2010 og kun under forudsætning af, at arbejdsstyrken bliver udvidet radikalt. Det sidste er der intet, som tyder på vil ske.

Fanget i skattestoppet

Kort sagt bliver det stort set umuligt for regeringen at skrue en skattepakke sammen, der bare tilnærmelsesvis tilfredsstiller befolkningen – med mindre statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) sætter de offentlige udgifter på en særdeles skrap slankekur.

citationstegnDe partier i Folketinget, der går ind for skattelettelser, er ude af trit med befolkningen. Mærkbare skattelettelser er store skattelettelser, og befolkningen er overbevist om, at store skattelettelser vil forringe den offentlige service. ROGER BUCH JENSEN, Odense Universitet

Ifølge Socialdemokraternes skatteordfører Jacob Buksti er regeringen fanget i deres skattestop:
»Regeringen kan ikke gøre indtryk på befolkningen, så længe den skattepolitisk er låst af skattestoppet, der spiser det økonomiske råderum op. Skattelettelser i det omfang, som befolkningen efterlyser, kan kun ske gennem en stor skattereform eller nedskæringer, og regeringen vil hverken vide af det ene eller det andet,« siger han.

Den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose medgiver, at lettelsen i 2004 ikke bliver mærkbar for alle. Men med de såkaldte udbudseffekter – lavere skat, flere i arbejde, råd til endnu lavere skat – vil lettelserne over nogle år blive til at føle for alle, der er i arbejde, lover hun.

»Det vigtigste for os er at få sat gang i en proces, der gradvist sænker skatterne, så det igen kan betale sig at arbejde og gøre en ekstra indsats. Med de første lettelser vil lidt flere føle, at de får mere i lønningsposen, og lidt flere vil arbejde mere. Derved bliver der råd til flere skattelettelser året efter,« siger hun og tilføjer:

»Socialdemokraterne har jo i årevis sagt, at det er ligegyldigt at sænke skatten, fordi et par hundrede kroner om måneden på lønsedlen ikke kan mærkes. Det er netop derfor, man aldrig er kommet ud af den onde cirkel med nye stigninger i skatter og afgifter år for år. Det er den cirkel, vi ønsker at bryde.«

Politisk tabersag

Roger Buch Jensen mener, at skattelettelser kan ende som en meget dårlig sag for VK-regeringen:

»Målinger har i mange år vist, at danskerne i det store hele betaler deres skat med noget, der minder om glæde, fordi de mener, de får deres skattepenge rigeligt tilbage. De er hverken interesseret i at betale mere eller mindre. Derfor er skattestoppet umiddelbart en politisk vindersag og skattelettelser en tabersag,« siger han.

Kravet om store lettelser er størst i gruppen af danskere med en personlig indtægt over 400.000 kroner om året. Her er der kun fem procent, der mener, de vil kunne mærke en skattelettelse på under 400 kroner om måneden. Halvdelen – 49 procent – af dem vil have lettelser på mellem 400 og 1.000 kroner. Hver ottende dansker i denne gruppe vil have skattelettelser på mere end 2.000 kroner om måneden for at kunne mærke det!

Venstre-toppen har mere end en gang signaleret, at skattelettelserne skal tilfalde de lavest lønnede.

Men de højtlønnede er langt fra de eneste, der ikke mener, at småt er godt. Blandt danskere med en personlig indkomst under 200.000 kroner vil kun 14 procent være tilfredse med en skattelettelse på under 400 kroner om måneden. Blandt de lavtlønnede er der 40 procent, der mener, at en lettelse på mellem 400 og 1.000 kroner vil være mærkbar. 
Tonen er enslydende blandt unge og gamle, blandt højtuddannede og kortuddannede, mænd og kvinder, arbejdere og funktionærer og blandt københavnere og vestjyder. Skattelettelser under 400-600 kroner er uinteressante. 

Den store enighed afspejler sig også i befolkningens syn på, om det kan lade sig gøre at give mærkbare skattelettelser uden at forringe den offentlige service. Faktisk er selvstændige den eneste gruppe i samfundet, der mener, at der kan skæres i det offentlige, og at der er plads til markante skattelettelser, uden at det vil kunne mærkes på servicen. Ellers er tallene entydigt negative, uanset de adspurgtes partifarve.

Blandt Dansk Folkepartis vælgere mener 44 procent dog, at det kan lade sig gøre med en mærkbar lavere skat og den samme offentlige service. 47 procent siger nej. Men det, mener Roger Buch Jensen, er en ringe trøst for regeringen:

»Dybest set er det kun den yderste højrefløj, der virkelig mener, at det giver mening med store skattelettelser. Store dele af regeringens eget bagland og langt de fleste midtervælgere er ikke for alvor interesseret i skattelettelser, hvis prisen er ringere offentlig service,« siger han.
Hver tredje af Venstres og Konservatives vælgere tror på, at man kan presse lavere skatter ud af det offentlige uden serviceforringelser, to tredjedel siger nej. De tilsvarende tal for midtervælgerne er 20 procent og 75 procent. Det samme gælder venstrefløjen.

Skattepsykologi

Ingen tror på, at den kommende skattepakke vil give alle danskere det samme beløb ekstra hver eneste måned. Dertil er skattepolitikken for kompliceret, og der er for mange fordelingsmæssige hensyn, der skal tages. 

Men selv hvis regeringen, meget mod de konservatives vilje, skulle vælge at lægge hele skattelettelsen i bunden af lønpyramiden, skal den ikke regne med taknemmelighed. Det kan Socialdemokraterne skrive under på. I 2002 blev sidste del af pinsepakken fra 1998 indfaset med en samlet skattelettelse på 4,2 milliarder til lavtlønsgrupperne. Alligevel har folk ikke stået i kø for at sige tak til Socialdemokraterne:

»Psykologien i skattepolitik er meget stærk. Hvis det går godt i økonomien, og folk har råd til at købe nyt hus, tænker de ikke over skatten. Strammer det til, mener folk, at skatten er for høj, selv om skatten hele tiden har været den samme eller endog er lempet en smule,« siger Jakob Buksti.

Charlotte Dyremose siger, at den tidligere regering gjorde den fejl, at skatterne blot blev flyttet til andre områder – grønne afgifter for eksempel. Og hun har aldrig troet på, at det var nok at lette skatten et par procent.

»Jeg ville gerne fjerne hele mellemskatten næste år – og det vil netop give en lettelse på de 500 kroner om måneden. Men det vil fuldstændig smadre fundamentet under samfundet, og det er vi ikke interesseret i. Derfor må vi gøre det i det tempo, som er realistisk. Almindelige lønmodtagere skal gradvist føle, at de får mere ud af at arbejde,« siger hun.