Mænd tænker mest

Af | @GitteRedder

Tænketanke som CEPOS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Concito præger i stigende grad politikudviklingen herhjemme, ligesom deres stemme ofte høres i den offentlige debat. Men syv tænketanke er overbefolket af mænd både i bestyrelser, på chefplan og blandt medarbejderne. Ærgerligt, for flere kvinder ville nuancere og kvalificere tænketankenes bud på fremtiden, mener ekspert.

Foto: Foto: Thinkstock.

MAD MEN Sidste skud på stammen af tænketanke i Danmark hedder Kraka. En centrum-venstre tænketank stiftet med henblik på at fremtidssikre velfærdssamfundet på et økonomisk bæredygtigt grundlag, som det så fint hedder på Krakas hjemmeside. Her fastslås det også, at Kraka arbejder for politisk brede løsninger, og dermed en tung forankring af reformer i befolkningen.

Men buddene på de politisk brede løsninger kommer udelukkende fra en mandeverden. Direktør Peter Mogensen og vicedirektør Jakob Hald har netop ansat to mandlige økonomer til at tænke store tanker, og i Krakas bestyrelse sidder direktør i Accenture Henrik Mulvad for bordenden og kun en enkelt kvinde har plads i bestyrelsen.

Kvinderne er også i absolut mindretal og meget usynlige i seks andre toneangivende tænketanke i Danmark, viser en kortlægning af bestyrelsernes og medarbejdernes sammensætning, som Ugebrevet A4 har gennemført.

De syv mest omtalte tænketanke herhjemme har bestyrelsesformænd med slips og jakkesæt, ligesom det store flertal af ordinære bestyrelsesmedlemmer er mænd.

Ser man på direktørerne ser det ikke meget bedre ud. Seks ud af syv tænketanke har således en mandlig direktør, mens kun tænketanken DEA, der beskæftiger sig med uddannelse, viden og innovation, kan bryste sig af en kvindelig direktør.

Souscheferne i samtlige syv tænketanke er også mænd, der bærer titler som analysechefer, forskningschefer og cheføkonomer, viser A4’s kortlægning.

Også blandt de akademiske vandbærere i tænketankene er kvinderne i mindretal, men sandsynligheden for at møde en kvinde, der kan tænke, er dog større jo længere ned i hierarkiet du kommer. Således har den borgerlige tænketank CEPOS tre kvindelige økonomer og jurister ansat, hvilket dog stadig er langt færre end de otte mandlige kolleger.

Heller ikke i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og i centrum-venstre tænketanken Cevea vrimler det med stilethæle. Kun to ud af i alt ti akademiske medarbejdere i AE er kvinder, og i Cevea er det kun en ud af fire.

Ud af 20 direktører, bestyrelsesformænd og ledende medarbejdere i de syv tænketanke er der kun en kvinde.

Professor på Institut for ledelse på Aarhus Universitet og ekspert i bæredygtig ledelse Steen Hildebrandt kalder ubalancen mellem mænd og kvinder i danske tænketanke for slående.

»Det er klart, at det ser underligt ud med den skævhed mellem mænd og kvinder i tænketanke. Det er både ærgerligt og uheldigt for deres arbejde. Så kan der være 77 forklaringer på, hvorfor der ikke er kvinder med ledelseserfaring og med de formelle kompetencer i orden, men uanset hvad, så bortforklarer det ikke, at kvinderne er i undertal i tænketankene. Og der er masser af højkompetente kvinder i det danske samfund, der kunne rekrutteres,« fastslår Steen Hildebrandt.

Professoren fremhæver, at mænd og kvinder tænker forskelligt og ofte vil pege på forskellige løsningsmodeller på, hvordan fremtidens samfundsstrukturer skal indrettes. Og netop i lyset af at tænketanke er indpiskere i både den politiske og offentlige debat, mener han, at det er problematisk at så få kvinder er med til at påvirke den politiske tænkning i tænketankene.

»Det vil nuancere og kvalificere arbejdet i tænketankene, hvis der var en mere ligelig kønsfordeling. Summa summarum er, at det er ærgerligt med så utrolig få kvinder i de tænketanke,« understreger Steen Hildebrandt.

CEPOS er ikke sexist

I tænketankene mener nogle direktører, at den store kønsskævhed er et problem, mens andre direktører slet ikke kan få øje på et problem. Direktør i CEPOS, Martin Ågerup, afviser, at mangfoldighed i medarbejdersammensætningen også på køn kan bidrage med givtige indfaldsvinkler til udvikling af ideer.

»Vi er enormt bredt sammensat og meget, meget forskellige. Hvis du ser på aldersspredningen er den stor, og hvis du ser på den erfaringsmæssige baggrund er vi meget forskellige. Jeg synes, at det er en meget snæver vinkel at se på tingene, som at bredde handler om, hvilket køn man har. Det synes jeg ikke, at det gør,« siger Martin Ågerup.

Direkte adspurgt om han som direktør er tilfreds med udelukkende at have ansat mænd, lyder svaret.

»Jeg er ikke sexist. Jeg er ligeglad med, om det er mænd eller kvinder. Det er dygtige medarbejdere jeg har. Jeg ansætter de medarbejdere, som jeg kan få og som jeg synes er dygtige nok til at arbejde i CEPOS. Vi har ansat de bedst kvalificerede til jobbet uden at tage hensyn til, om det er mænd eller kvinder,« siger Martin Ågerup men tilføjer, at han gerne havde set et større felt af ansøgere med flere kvinder iblandt til ledige job i den liberale tænketank.

Men dybest set mener Martin Ågerup slet ikke, at fraværet af kvinder i tænketanke giver et fagligt problem.

Det gør til gengæld direktør i den grønne tænketank Concito, Thomas Færgemann.

»Det chokerer mig meget, at danske tænketanke i den grad er befolket af mænd. Jeg var ikke klar over, at det var sådan en grel fordeling. Det er meget uheldigt, fordi tænketanke typisk er nogle, der forholder sig til forskellige udviklingsmuligheder, og da man ved, at mænd og kvinder træffer beslutninger på forskellige måder, er det da lidt besynderligt, hvis man har et tænketanksmiljø, der kun er befolket af det ene køn,« siger Thomas Færgemann og understreger, at det ville være lige så uheldigt, hvis tænketankene var overbefolket af kvinder.

Når tænketanke beskæftiger sig med fremtidsscenarier, der handler om klima, miljø, investeringer, socialpolitik og fordelingspolitik, er det ifølge Thomas Færgemann noget, der vedkommer alle, og derfor er det forkert at udelukke kvinder. 

»Det er uheldigt, at man får et forsnævret billede af det enkelte menneskes beslutningsrum, hvis det kun er det ene køn, der sidder der,« understreger han.

Mænd ’kloge-Åger’ sig  

Men når det er sagt, har Thomas Færgemann også røde ører i sin organisation, når han ser på balancen mellem mænd og kvinder blandt de ansatte. Kun to ud af syv akademikere i sekretariatet er kvinder, og i bestyrelsen er to ud af seks medlemmer kvinder. For øjeblikket står formandsstolen i bestyrelsen tom efter at Concitos formand Martin Lidegaard blev ny klima- og energiminister i S-R-SF-regeringen.

»Jeg så meget gerne, at vi havde en mere ligelig kønsfordeling. Det har noget at gøre med, at arbejdsmiljøet bliver mere dynamisk, men det er også vigtigt med en mangfoldig medarbejdersammensætning i måden, vi løser faglige problemer på. Når vi taler bæredygtig fremtid, handler det jo også om nogle forbrugsmønstre, og det er da håbløst at sidde en flok mænd i en tænketank og ’kloge-Åge’ sig om, hvordan familierne vil agere under forskellige vilkår, når vi ved, at kvinder træffer hovedparten af beslutningerne i en familie,« siger han.

Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen mener, at arbejdet i en tænketank bliver mere kvalificeret, hvis begge køn er repræsenteret.

»Hvis det udelukkende er mænd, der arbejder med for eksempel arbejdsmarkedet, risikerer vi, at der er nogle vinkler af arbejdsmarkedspolitikken, som vi måske ikke får fanget,« siger han. 

I AE er der langt mellem kvinderne, og det beklager Lars Andersen.

»Økonomer fylder meget i tænketanke, og fordi mænd har domineret studierne på økonomistudiet i mange år, er det også mænd, der fylder tænketankene. Så sammensætningen af tænketankene afspejler også studievalg og hvem der er i ansøgerfeltet,«, forklarer han.

Flere direktører for tænketankene fastslår på linje med Lars Andersen, at de hellere end gerne ville ansætte kvinder, men at kvinderne ikke altid findes i ansøgerfeltet til de tunge økonom-job.

Kønspolitisk tænketank

Kraka-direktør Peter Mogensen bedyrer, at medarbejdersammensætningen i den nye tænketank meget godt afspejler, hvem der har søgt jobbene.

»Der er en stor overvægt af mænd blandt ansøgerne. Nu er vi jo heller ikke en kønspolitisk tænketank. Trods alt. Vi er nødt til at vælge et fokus af en art, og det er ikke der vi har vores mission. Men når det er sagt, så vil jeg sige, at vi ikke er modstandere af kvinder, tværtimod. Vi er bare ærgerlige over, at der ikke er flere, der ligesom er i kassen af teknisk stærke økonomer,« siger Peter Mogensen.

Men direktøren erkender, at kvinder kan se anderledes på mange problemfelter, og derfor vil han i forbindelse med besættelsen af yderligere to ledige akademiske stillinger gerne ansætte en kvinde.

»I sådan en lille organisation som vores diskuterer vi også, at det er vigtigt, at vi skal have en kønsfordeling, der skaber det arbejdsklima, vi også har brug for. Så det går vi meget op i. For os vil det være vigtigt, at vi har kvinder ansat, og vi forventer at ansætte kvinder,« siger han og fremhæver i samme åndedrag, at det vil give et mere fuldstændigt billede af medarbejderne, hvis studentermedhjælperne også nævnes.

»Der er en af studenterne, der er pige og en super, superdygtig student,« fastslår Peter Mogensen.

I tænketanken Cevea er der kun fire ansatte, hvoraf en er kvinde, og rundt om bestyrelsesbordet sætter mændene sig på fem stole og kvinderne kun på to. Det beklager direktør i Cevea Kristian Weise.

»Vi synes ikke, at det er ideelt. Dels er der en god signalværdi i at have fifty-fifty mænd og kvinder ansat, det giver et bedre arbejdsmiljø og derudover er jeg også overbevist om, at ens baggrund altid har en betydning for, hvordan man anskuer forskellige problemstillinger,« siger han.

Kristian Weise erkender, at det lyder utroværdigt at slå på stortromme for flere kvinder i tænketanke, når han ikke selv kan fremvise den rette balance.

»Vi er en lille organisation, og helt grundlæggende betragter vi det som et tilfælde, at vi ikke har flere kvinder ansat. Men både når vi kigger på nye bestyrelsesmedlemmer og nye ansatte i tænketanken, er vi lige nu opmærksomme på at rekruttere flere kvinder,«, siger han.

For at understrege, at Cevea mener det med kvinder alvorligt, fremhæver han, at tænketanken netop nu udbyder en såkaldt ’Meningsdannerskole for kvinder’.

»For at øge andelen af kvinder i den offentlige debat lancerer vi et kursus og et forløb, hvor dygtige debatredaktører, kommentatorer og journalister bliver mentorer for kvinder, der ønsker at blive mere synlige i debatten. I dag er der en skævvridning i den offentlige debat, og vi mener, at det er vigtigt at inddrage kvinder langt mere i velfærdsdebatten,« siger Kristian Weise.

Tiden arbejder for kvinderne

Professor Steen Hildebrandt fremhæver, at de mandsdominerede bestyrelser og chefstillinger i tænketankene jo også gælder i virksomhedernes bestyrelser og på ledelsesgangene i store virksomheder.

»Vi har et historisk efterslæb af kvinder på topposter, fordi kvinder i ledelse og kvinder med de formelle kompetencer ikke har været der i samme udstrækning som mænd. Der har simpelt hen været færre kvinder at rekruttere blandt. Men det ændrer sig markant i disse år, og derfor vil der med tiden komme langt flere kvinder på topposter. Og om ti år vil balancen mellem kønnene i tænketankene 100 procent sikkert have rykket sig, simpelt hen fordi det underlag, der har kompetencerne, bliver flere og flere«, siger han.