Mænd skal have længere og bedre liv

Af Foto: Lars Bertelsen
| @MichaelBraemer

Mænd lever kortere og har en dårligere livskvalitet end kvinder. Helt galt står det til blandt ufaglærte mænd, som lever usundt og går i en stor bue uden om sundhedsvæsenet. Det skal der rettes op på, mener næstformanden i de ufaglærtes forbund 3F, Jane Korczak, der har sat sig i spidsen for en indsats, der ikke bare skal højne medlemmernes levealder, men også deres livskvalitet.

INTERVIEW Der er ikke noget usædvanligt ved, at en kvinde sætter sig i spidsen for en kamp om ligestilling. Men det er ikke helt efter bogen, at hun udpeger mændene som den svage part, der skal hjælpes ud af uretfærdige livsvilkår.

Sådan er det imidlertid, når man ser på sundhed og levetid, hvor mænd falder igennem i enhver sammenligning med kvinder. Jo mindre uddannede mændene er, desto større er problemet. Derfor har Jane Korczak, næstformanden i de ufaglærtes og lavt uddannedes forbund 3F, gjort det til en mærkesag at gøre sine mandlige medlemmer sundere.

»Vores mænd dør tidligere og har på en hver måde dårligere liv. Det er dybt urimeligt, og vi kvinder ville jo gerne have, at de blev her lidt længere. Men ikke alene snydes de for leveår – de har også dårligere livskvalitet i den tid, de er her,« siger Jane Korczak.

Tal om sundhed er der masser af, og de dokumenterer samstemmende, at de mandlige 3F’ere lever livet farligt. En 3F’er dør gennemsnitlig fire år før en akademiker og har i alle aldersklasser en højere dødelighed end andre faggrupper. For eksempel er overdødeligheden på 30 procent for de 50-59 årige 3F’ere.

Samtidig viser tallene, at mænds forventede levetid er fem år kortere end kvinders, og at mænd bukker under i utide på grund af sygdomme, som kan forebygges. Det gælder for eksempel hjertesygdomme, som næsten 10 procent af de ufaglærte og kortuddannede, men under fire procent af de højtuddannede lider af.

Forskellen handler om hårdt og nedslidende arbejde, men også om livsstil og ufaglærte uarbejdspladskulturer, hvor frokosttallerknerne ikke bugner af salat. Hvor man er en kylling, hvis man ikke kan spise fem ristede og hvor der ikke ses skævt til rygere.

Dårlig kontakt til kroppen

Uanset årsagen ser Jane Korczak den største udfordring i at få mænd til at lytte til deres krop og tage deres helbred alvorligt.

»Det er kvinderne, der bruger sundhedsvæsenet og også sørger for, at børnene kommer der. Mænd, derimod, gør ikke så meget væsen af sig, for rigtige mænd går ikke til læge. De dør bare. Jeg ved ikke hvorfor, men de er i dårlig kontakt med deres krop«.

Den erkendelse er baggrunden for et sundhedstjek, som 3F har gennemført på udvalgte arbejdspladser, hvor foreløbig 650 medlemmer har fået tjekket blodtryk, kolesteroltal, lungefunktion og vægt. Tre fjerdedele har haft forhøjet blodtryk og en næsten lige så stor andel var overvægtige. 4 ud af 10 dyrkede sjældent eller aldrig motion. 107 var sundhedsmæssigt i så dårlig forfatning, at de blev opfordret til at søge læge.

Mændene har taget overraskende godt imod initiativet, og protester over utidig indblanding i privatlivet er foreløbig udeblevet.

»Ved at benytte arbejdspladsen som ramme, får vi afmonteret frygten for at komme til læge. Når kollegaen tør, så tør man også selv. Og det er noget andet at gå op til lægen bagefter og sige ’Jeg fik at vide, at jeg har for højt blodtryk – kan det passe?’ end at sige, man kommer, fordi konen har sendt én. Arbejdsgiverne har også været positive over for initiativet og åbnet arbejdspladserne, så det er en vej, vi gerne vil fortsætte ad.«

Om mændene rent faktisk følger op på sundhedstjekket, ved Jane Korczak ikke noget om – og skal heller ikke vide det. Hun er klar over, at hun med sin sundhedspolitik går et skridt ind i folks privatliv og befinder sig i en gråzone, hvor det handler om at være respektfuld. Men hun går ud fra, at det under alle omstændigheder er en øjenåbner for de mænd, der har fået et vink om, at det ville være en god idé at lægge livsstilen om.

»Skal vi komme nogle vegne med folkesundheden, bliver vi nødt til at tænke på mænd og kvinder som forskellige målgrupper, som skal tændes og motiveres på hver sin måde. Vi skal lade være med at komme med løftede pegefingre og tale ned til mænd. De er til gengæld til at snakke med, hvis der kan listes et element af konkurrence ind i sundhedsfremmen.«

Mænd skal mødes rigtigt

En kampagne, som Jane Korczak skamroser, fordi den efter hendes mening mødte sin mandlige målgruppe på den rigtige måde, var rettet mod langturschauffører. Her tog diætister for et par år siden sammen med chaufførerne i lastbilerne til Italien og oplevede ved selvsyn de begrænsninger og fristelser, som chaufførerne udsættes for, når bilerne og kroppene skal tankes: Grillpølser, pommes frites, Mars og Snickers.

»De udviklede en kogebog og et lille kogeapparat, som chaufførerne kunne have med til at lave deres varme mad på. Samtidig fik de på en eller anden måde tændt op under deltagernes konkurrencegen, så der gik prestige i at leve sundere, komme ned i vægt og gøre tingene på en anden måde. Det var ret genialt. Men min overbevisning er, at det kun lykkedes, fordi man ikke gik ind med løftede pegefingre og formaninger, men stille og roligt kunne påvise, at man forbedrer reaktionsevnen med seksten procent ved at spise sundt«.

Sundhedstjekket har ført til andre vellykkede initiativer på arbejdspladser, hvor kiloene er raslet af 3F’erne i takt med voksende bevidsthed om betydningen af kost og motion. Men 3F holder sig ikke i medlemskredsen, men allierer sig også med sundhedspersonale og stiller op til sundhedstjek på biludstillinger ud fra en kølig vurdering af, hvor man møder mænd – og gerne yngre mænd, som stadig kan nås med argumenter om værdien af en forebyggende sundhedsindsats.

»Vi har haft lange køer til den slags arrangementer, og det viser jo, at mænd i virkeligheden gerne vil leve sundere. Ventetiden har vi så kunnet udnytte til en faglig snak, som har været med til at profilere forbundet, og det er en tillægs-gevinst, vi tager med.«

Et løft til potensen

Indsatsen handler ikke kun om at forlænge livet for medlemmerne, men også om at forbedre deres livskvalitet i de år, de lever. Derfor har man heller ikke været bange for at nedbryde tabuer og sætte fokus på de følgefølgevirkninger, der hører med til dårlige liv.

Det gælder for eksempel impotens, som med garanti ikke er den mest debatterede problemstilling ude på 3F’ernes arbejdspladser. Men ikke desto mindre er en kendt og udbredt følgevirkning af sukkersyge, hjerte-karsygdomme, dårlig kost og manglende motion. Med oplysning til tillidsrepræsentanter og instruktive bækkenbundsøvelser i forbundets fagblad og på dets hjemmeside under overskriften ’Rigtige mænd træner bækkenbund’ trækker 3F bukserne af tabuet.

»Holdningen er, at det har man da styr på som rigtig mand. Og har man ikke, så tager man også det som en mand og lever videre med det. Men den holdning vil vi gøre op med. Ingen ville jo trække på smilebåndet, hvis en kvindelig kollega kom og fortalte, at hun var blevet ordineret bækkenbundsøvelser af sin læge.«

Omfanget af brystkræft blandt kvinder er ingen i tvivl om. Men at lige så mange mænd har prostatakræft, taler ingen om, påpeger Jane Korczak for yderligere at understrege sin pointe om, at mænds skavanker ikke kommer frem i lyset af sig selv.

»Vi er simpelthen nødt til at highlighte alle de ting, der medfører et væsentligt tab i livskvalitet og leveår for mændene. Det handler jo også om at forebygge en for tidlig fratræden fra arbejdsmarkedet.«

Tillidsrepræsentanterne ude omkring på landets virksomheder er vigtige brikker i den sundhedsfremmende indsats over for medlemmerne. Det er dem, der skal formidle og repræsentere forbundets politik. Samtidig er de uundværlige, når der skal peges på, hvor det er vigtigt og muligt at sætte ind i de forskellige brancher.

»Arbejdet sætter jo nogle begrænsninger. Hvis du vil motivere en rengøringsassistent til at leve sundere og dyrke motion, mødes du ofte med argumentet: ’Jeg har i forvejen et arbejdstempo på 120 kilometer i timen. Vil du virkelig have, at jeg skal ud og løbe maraton, når jeg kommer hjem?’ Eller langturschaufføren – hvornår er det lige, han skal spæne rundt? Der synes jeg, de store sundhedskampagner går galt i byen og i hvert fald ikke tager hensyn til det liv, vores medlemmer lever.«

Tillidsrepræsentanterne er også uundværlige, når dørene skal åbnes på virksomhederne for de sundhedstjek, som 3F nu vil rulle bredere ud takket være midler, som man har modtaget fra Forebyggelsesfonden.

Et offentligt ansvar

3F’s øgede fokus på sundhed oplever tillidsrepræsentanter selv på det konkrete plan, når de kommer på kursus på forbundets kursusejendom Smålandshavet. De tider er for længst forbi, hvor et godt, ugelangt kursus lagde mindst to kilo til hængebugen.

»Vi er blevet bedre til at gøre, som vi siger. Vi får stadig god mad, men det må også gerne være sundt. Og så har vi svømmehal og fitnessrum, som bliver flittigt brugt.«

Jane Korczak brænder for mændenes sundhed, men vil gerne have det offentlige til at påtage sig et større ansvar for indsatsen. Hun håber på, at der fra politisk hold kommer mere fokus på mænd i sundhedsvæsenet og mener principielt, at sundhedstjek og det forebyggende arbejde skal ligge i offentlig regi. Det må i det hele taget ikke lulle det offentlige sundhedsvæsen i søvn, at der er kommet øget fokus på sundhed på arbejdsmarkedet.

»På virksomhederne er sundhedsordninger, typisk med fysio- og zoneterapi og kiropraktorbehandling, blevet en del af personalepolitikken mange steder og også kommet vores grupper til gode. Det er udmærket. Men vi står af, hvis det bliver sundhedsforsikringer, der går ind og støtter privathospitaler på bekostning af det offentlige sygehusvæsen,« understreger hun.