FÆDRE-KAMPDAG

Mænd i skurvognen skal ud med barnevognen

Af | @GitteRedder
| @MariaJeppesen

Flere barselsrettigheder til fædre er et vigtigt redskab for at få større arbejdsudbud og mere vækst herhjemme, mener LO. En moderne familiepolitik vil gøre mænd til bedre fædre og samtidig bane vejen for ligeløn og karriere til kvinderne, fremhæver næstformand Nanna Højlund.

Regeringen glemmer de unge fædre på byggepladserne og i skurvognene, når de ikke vil lovgive om mere barsel til mænd, mener næstformand i LO, Nanna Højlund.

Regeringen glemmer de unge fædre på byggepladserne og i skurvognene, når de ikke vil lovgive om mere barsel til mænd, mener næstformand i LO, Nanna Højlund.

Foto: Foto: Frederik Jimenez.

Akademiker-mænd tager dobbelt så meget barsel som mænd i håndværks- og industrifagene. Helt præcist tager juristen i miljøministeriet eller ingeniøren i den private virksomhed i gennemsnit 46 dages barselsorlov, når de bliver fædre.

Automekanikeren, smeden og håndværkeren tager i gennemsnit kun 24 dage hjemme med bleskift og sutteflaske, når de får et lille barn. Og mange nøjes faktisk med de to uger efter fødslen.

Men den skævvridning skal der laves om på, mener LO-næstformand Nanna Højlund, der er ansvarlig for ligestillingspolitikken i LO.

»Det virker som om, akademikerne har langt større adgang til deres børn, når de er små, end LO-mændene har. Det er så uretfærdigt, at håndværkere, slagteriarbejdere og andre nybagte LO-fædre bliver frarøvet den første del af tiden, hvor deres familie bliver skabt,« siger Nanna Højlund. 

Ingen skal være i tvivl om, at LO er meget ivrig for at kæmpe for en ny barselslovgivning og en mere progressiv familiepolitik. Nanna Højlund, næstformand i LO.

Derfor kræver hun på Kvindernes Internationale Kampdag flere barselsrettigheder til mændene, så deres muligheder for at tage barsel ikke længere skal være til forhandling. Hverken med chefen eller konen.

»Nogle gange må fagbevægelsen gå forrest, og vi vil blive ved med at insistere på lovgivning, der sikrer fædrene retten til mere barsel. Det nytter jo, for vi kan se, at LO-fædre på produktionsvirksomhederne er glade for de mere fleksible muligheder for at tage orlov, som de fik ved en fornyelse af deres overenskomst,« siger hun.

Rettigheder batter

Et udtræk fra Industriens Barselsfond viser da også, at rettigheder batter. Siden LO-mændene omfattet af Industriens overenskomst fik en mere fleksibel adgang til mere barsel med løn, er der sket et boom i fædre, der gerne vil være med til at passe deres nye familiemedlem.

I 2012 var det kun 17 procent af de udbetalte refusioner for afholdt forældreorlov, der gik til fædre. I 2015 var det steget markant til 40 procent.

»Det er jo superfedt, at fædrene i industrien begynder at tage mere orlov med deres børn, når vi har fået det ind i overenskomsten,« fastslår hun.

Men det er bare ikke nok, lyder det fra Nanna Højlund, der pointerer at lovgivning og rettigheder via overenskomsterne skal følges ad på ligestillingsområdet.

Skruer ligestillingsbissen på

Man skal ikke tage fejl af, at den nyvalgte LO-top vil skrue ligestillingsbissen på. Godt nok har den nye LO-ledelse endnu ikke udarbejdet et nyt konkret ligestillingsudspil, men til gengæld vil både LO’s første kvindelige formand Lizette Risgaard og Nanna Højlund være optaget af at sikre landvindinger på ligestillingsfronten, forsikrer næstformanden.

»Fagbevægelsen alene kan ikke give flere rettigheder til fædre, men ingen skal være i tvivl om, at LO er meget ivrig for at kæmpe for en ny barselslovgivning og en mere progressiv familiepolitik,« siger Nanna Højlund.

Familiepolitik vil være et oplagt emne ved trepartsforhandlingerne, fordi det også handler om vækst, arbejdsudbud og erhvervslivets adgang til kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Nanna Højlund, næstformand i LO.

Når regeringen og arbejdsmarkedets parter i løbet af nogle uger forventes at lande en såkaldt trepartsaftale om integration af flygtninge på det danske arbejdsmarked, mener hun, at der skal et nyt emne på bordet.

Nanna Højlund henviser til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt, at trepartsforhandlingerne skal være en løbende proces, der skal tage alle mulige relevante udfordringer på arbejdsmarkedet op. 

»Familiepolitik vil være et meget oplagt emne ved trepartsforhandlingerne, fordi det også handler om vækst, arbejdsudbud og erhvervslivets adgang til kvalificeret og uddannet arbejdskraft. Jeg ser meget gerne, at familiepolitik på et tidspunkt bliver en del af en løbende trepart, så vi ruster familierne til både at være en bedre arbejdskraft og samtidig give familierne bedre muligheder for at fungere,« siger hun.

Mette Frederiksen kan sådan set få klar besked i dag, på Kvindernes Internationale Kampdag, om, at LO forventer, at i samme øjeblik hun danner regering, finder vi en løsning på barselsområdet, der passer til arbejdsmarkedet og familierne. Nanna Højlund, næstformand i LO.
 

I dag bander Nanna Højlund over, at der i mange år har været en meget snæver fortolkning af, hvad øremærket barsel handlede om. Det handlede om amning, bleskift og hjemmefronten.

»I et vækstperspektiv er det meget underligt, at man politisk ikke arbejder for en mere ligelig fordeling af barsel til kvinder og mænd. Kvinder har et halvt års mere uddannelse end mænd. Kvinder stormer frem på alle fronter, og alligevel tænker vi, at det er bedre, at de går hjemme og passer børn. Det er på tide, at vi får nogle nye diskussioner og ser ligestilling i et bredere perspektiv,« siger hun.

Ligestillingsdiskussionen skal flyttes ind på arbejdsmarkedet og væk fra den klassiske diskussion om, hvem der rører i kødgryderne og tager tøjvasken derhjemme, anfører hun.

»Det vil ikke kun være godt for familierne men også for virksomhederne, at ligestillingsdiskussionen flytter sig, og at fædrene får rettigheder til barsel. Simpelt hen fordi virksomhederne får mere adgang til arbejdskraft og de ressourcer og kompetencer, som kvinderne har, og som desværre ikke kommer i spil i dag,« siger Nanna Højlund og understreger, at hun ikke forstår, at arbejdsgiverne stikker hovedet i busken i den her debat.

»Ligestilling skal ses i et bredere perspektiv, det handler også om adgang til arbejdskraft, om vækst og dansk erhvervslivs behov. Og der har vi måske begået fejl i fagbevægelsen ved ikke i større grad at bruge det argument,« pointerer hun.

Øremærket barsel en død sild

Øremærket barsel til mænd er som begreb en politisk død sild, erkender Nanna Højlund. Det er derfor hun slet ikke tager ordet i sin mund men hele tiden taler om rettigheder til fædre.

»Øremærket – det lød som noget, min kat blev. Jeg har aldrig brudt mig om ordet øremærket. Det handler om rettigheder. Om at de to forældre skal ligestilles,« siger hun.

Nanna Højlund er stadig helt oppe i det røde felt, når hun tænker godt tre år tilbage til dengang, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) droppede deres løfte om at øremærke 12 ugers barsel til mænd og komme på omdrejningshøjde med barselslovgivning i de andre nordiske lande.

Det vil ikke kun være godt for familierne men også for virksomhederne, at ligestillingsdiskussionen flytter sig, og at fædrene får rettigheder til barsel. Nanna Højlund, næstformand i LO.

»Uh, det var slemt. Det var en så ærgerlig og forfærdelig situation,« siger hun og raser stadig over, at en socialdemokratisk regering med rødt flertal forsømte muligheden for at lave en mere moderne barselslovgivning.

Og LO har tænkt sig at presse den socialdemokratiske partiformand til at fiske forslaget om øremærket barsel frem igen. Det kan godt være, at det skal hedde noget andet. Men genoplives skal det, noterer Nanna Højlund.

Krav til Mette F: Giv fædre ret til mere barsel

»Mette Frederiksen behøver ikke vente på at blive statsminister, før vi fortæller hende, at fagbevægelsen helt klart forventer, at hun arbejder for at ligestille fædre. Hun kan sådan set få klar besked i dag, på Kvindernes Internationale Kampdag, om, at LO forventer, at i samme øjeblik hun danner regering, finder vi en løsning på barselsområdet, der passer til arbejdsmarkedet og familierne. En løsning, der giver begge forældre rettigheder,« siger hun.

Nanna Højlund nøjes ikke med at skælde ud på Socialdemokraterne for kovendingen omkring øremærket barsel. Den nuværende regering får også et møgfald.  Både fordi den lukker den nyetablerede barselsfond og dropper skærpede krav til kønsopdelt lønstatistik på virksomhederne. De eneste landvindinger, der for alvor blev gennemført under S-regeringen, smides overbord, lyder beklagelsen.

Dertil kommer, at undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) netop har præsenteret en ligestillingsplan, der vil fremme fædrebarsel ad frivillighedens vej og ved at fremhæve gode eksempler fra erhvervslivet. 

»Jeg synes, at regeringen fejler ved ikke at ville lovgive. Ligestillingsministeren er også elitær i sin tilgang. For hun glemmer at gøre noget for håndværkerne, industriarbejderne og de andre LO-fædre, hvor lovgivning kunne være en hjælp. Regeringen glemmer de unge fædre på byggepladserne,« siger hun.

Ikke alene lader det borgerlige flertal på Christiansborg helt almindelige lønmodtagerfamilier i stikken ved ikke at give fædre ret til mere barsel, mener hun. Men de blå partier svigter ifølge Nanna Højlund også dansk erhvervsliv ved at fastholde et gammeldags kønsrollemønster.

Nanna Højlund, der også er forkvinde i Kvinderådet, opfordrer danske kvinder til at slippe forestillingen om, at hun er bedst på hjemmefronten: Lad manden tage mere barsel hele familiens skyld.

Mødrene skal til at indse, at de ikke har eneret til barslen, pointerer den tidligere forbundssekretær i FOA.  

»Rigtig mange kvinder opfatter det som deres rolle at gå på barsel. For nu skal de agere mor og kunne alt det, en mor skal kunne: Trøste, amme, ordne hus og hjem. Og så opbygges der en opfattelse af, at det er kvindens terræn. Og der vil jeg bare sige, at man gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at invitere far indenfor« lyder opsangen.

Hun understreger, at det ikke handler om at fratage kvindernes basale ret til barsel. Men alligevel opfattes hendes udmeldinger som kontroversielle.

»Især når jeg diskuterer det med andre kvinder. Så er der rigtig mange, der synes, at man tager noget fra dem. Og det gør man. Det er klart, at moderen skal have særlige rettigheder i forbindelse med at gå fra før og når hun skal restituere efter fødslen. Men man kan ikke argumentere i et ligestillingsperspektiv for, at man derudover skal have mulighed for at trumfe sin mand. Den diskussion tager jeg gerne.«

Nanna Højlund griber i egen og fagbevægelsens barm, når hun i dag erkender, at man nok har haft et forkert fokus, når man har været på barrikaderne for mere barsel til fædre. 

For når far går hjemme med den lille, kan mor gøre gavn på arbejdsmarkedet og i et bredere perspektiv gøre op med den ulighed mellem kønnene, der er på arbejdsmarkedet og sætter kvinderne tilbage i karrieren.

Nanna Højlund er bekymret for en voksende skævhed og ulighed både i familierne men også i Danmark på grund af den ulige fordeling mellem kvinder og mænd.

»For forskellen mellem mænd og kvinder begynder i det øjeblik, de bliver en familie. Det mønster skal vi lave om på,« fastslår Nanna Højlund.

Hun henviser til en nyere undersøgelse fra Rockwoolfonden, der viser, at kvinder i gennemsnit arbejder en time mindre om ugen, når de har hjemmegående børn, mens arbejdstiden er uforandret hos mændene. Og en ny undersøgelse omtalt i Politiken viser, at kvinder lønmæssigt sakker ti procent bagud for hvert barn.

Nanna Højlund forklarer uligheden med autopiloten, der gør at kvinderne generelt set tager ansvar for, at familielivet hænger sammen, mens mændene i højere grad fortsætter ud af karrieresporet, selvom de får børn. Og det kan bunde i, at det er kvinderne, der fra start har sat sig på hjemmeterrænet, mener hun.

Feminisme er lige muligheder

Nanna Højlund erklærer sig selv for feminist.

»For mig betyder feminisme, at man synes, at mennesker uanset køn skal have lige muligheder. Det handler om, at man ikke skal digte på forhånd om, hvad en mand er, og hvad en kvinde er. Derfor bliver feminisme et opgør med forestillingen om, hvad kvinder er og hvad mænd er,« siger hun.

Hvorfor er feminisme blevet et fy-ord i Danmark?

»Der er sådan en forestilling om, at feminisme er noget med kvinder, der hader mænd. En forståelse af, at kvinder er ude på noget. Feminisme har fået en klang af, det er nogen, der ikke kan lide mænd. For mig handler det om, at jeg godt kan lide mennesker, og det eneste, jeg er ude på, er ligestilling som princip. Og det opfatter jeg ikke som at være imod mænd. Tværtimod. Mange mænd er presset af deres manderolle, og det har de min opbakning til at gøre noget ved. Det kan jo ikke passe, at mænd skal hånes fordi de gerne vil have lov at være far og gå på barsel,« siger hun.

Om Nanna Højlund
  • Født 26. oktober 1961
  • Næstformand i LO siden oktober 2015
  • Medlem af LO's daglig ledelse og hovedbestyrelse.
  • Ansvar for blandt andet erhvervs- vækstpolitik, forskning og innovation og ligestilling. 
  • Tidligere forbundsekretær i FOA 2005-2015.
  • Forkvinde i Kvinderådet.
  • Har arbejdet som pædagogmedhjælper og har blandt andet en master i public administration (MPA) fra CBS.
 
Læs mere om Nanna Højlund her.
UDVID
Om Nanna Højlund
  • Født 26. oktober 1961
  • Næstformand i LO siden oktober 2015
  • Medlem af LO's daglig ledelse og hovedbestyrelse.
  • Ansvar for blandt andet erhvervs- vækstpolitik, forskning og innovation og ligestilling. 
  • Tidligere forbundsekretær i FOA 2005-2015.
  • Forkvinde i Kvinderådet.
  • Har arbejdet som pædagogmedhjælper og har blandt andet en master i public administration (MPA) fra CBS.
 
Læs mere om Nanna Højlund her.