Mænd bliver væk fra typiske kvindefag

Af

Mens kvinderne i løbet af 90’erne er blevet flittigere deltagere på de traditionelle mandeuddannelser inden for håndværksfagene, er der ingen udvikling den modsatte vej. Der er ikke kommet flere mænd på social- og sundhedsuddannelserne, og det er et problem, mener både arbejdsgivere, lønmodtagere og eksperter.

Selv om det er 40 år siden, kvinderne i stor stil gjorde deres indtog på arbejdsmarkedet, er der lang vej til et samfund, hvor kvinder og mænd er jævnt fordelt på de forskellige faggrupper. Ganske vist har kvinderne i løbet af 1990’erne gjort deres til at udligne skævheden i de mandsdominerede håndværksfag. Men tager man et kig på de traditionelle kvindefag inden for social- og sundhedssektoren, er der ikke sket nogen som helst udvikling inden for de seneste ti år. 19 ud af 20 nye studerende på sygeplejeskolerne og social- og sundhedshjælperuddannelsen er stadig kvinder. Det viser Ugebrevet A4’s gennemgang af Danmarks Statistiks tal for tilgangen til uddannelserne 1991-2000.

citationstegnProblemet er, at der ikke er tale om noget helt frit valg. Man begrænser sig i forhold til de normer og holdninger, som man selv har. ANNETTE BORCHORST, lektor ved Aalborg Universitet 

Og det har stor betydning, om smedene hedder Per, Poul og Torben, mens sygeplejerskerne hedder Bente, Gerda og Ruth, mener Anette Borchorst, som er lektor på Aalborg Universitet og blandt andet forsker i køn og ligestilling:

»Dels fungerer de kønsblandede arbejdspladser altså bare bedre, fordi der ikke er den kvinde- eller mandehørm, som der kan være på arbejdspladser domineret af ét køn. Og dels er der også en klar tendens til, at arbejdspladser, hvor man tænker meget traditionelt og måske også har et traditionelt kønsmønster, har sværere ved at omstille sig til nye udfordringer,« siger Anette Borchorst.

På den baggrund må virksomhederne inden for håndværk og industri kunne se frem til gode tider i de kommende år, for her er der over en bred kam kommet flere kvinder på banen. For eksempel var kun seks procent af de nye elever på elektrikeruddannelsen i 1991 kvinder, mens antallet af spirende elektrikere i 2000 var steget til hele seksten procent. Også blandt maskinarbejderne har flere kvinder meldt sig i løbet af 90’erne. I 1991 var kun hver tiende nye maskinarbejder-elev en kvinde, mens det i 2000 var næsten hver femte.

Kvindelige maskinarbejdere intet særsyn

I Teknisk Skoleforening bekræfter sekretariatschef Jørn Ibsen, at kvinderne efter mange sløve år for alvor i 90’erne har slået døren ind til håndværksuddannelserne.

»Vi oplevede op gennem 90’erne, at der kom flere piger i alle klasser, og at der ikke blot sad en enkelt pige i hver klasse. Det var netop svært for de første piger i håndværksuddannelserne, fordi de ofte stod meget alene, men i dag er der ikke nogen, der studser over, at en kvinde for eksempel uddanner sig til maskinarbejder,« siger Jørn Ibsen.

Derimod kan det stadig give anledning til et hævet bryn, hvis man støder på mænd inden for social- og sundhedsuddannelserne. Her er nemlig ingen udvikling sket, og det er stadig kun én ud af hver tyve nye studerende, der er af hankøn. Og da der mange steder i landet er mangel på både sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere, skyldes skævheden ikke, at mændene har problemer med at komme ind på uddannelserne.

»Som udgangspunkt er det jo så et udslag af, hvordan de unge vælger. Men problemet er, at der ikke er tale om noget helt frit valg. Man begrænser sig i forhold til de normer og holdninger, som man selv har, og som man møder fra omgivelserne. Og der er en tendens til, at mændene er mindre parate til at bryde de grænser,« siger Anette Borchorst.

Hun mener dog også, at den forholdsvis lave løn inden for social- og sundhedsfagene i det offentlige spiller en rolle, når mændene holder sig fra disse uddannelser. Men i endnu højere grad peger hun på, at der ikke er megen prestige i at være hjemmehjælper. Og her støttes hun af Jens Folkersen, der er næstformand i social- og sundhedssektoren i Forbundet af Offentligt Ansatte, som organiserer social- og sundhedshjælperne. Han vil hjertens gerne skrabe en højere løn hjem til sine medlemmer, men han mener alligevel ikke, at det nødvendigvis ville give flere mænd i faget. Han peger på, at butiksassistenter også har lave lønninger, men alligevel tiltrækker butikkerne langt flere mandlige medarbejdere.

»Den dårlige løn er et element, men man skal passe på med ikke at overvurdere det. Jeg tror, at den manglende prestige i ældresektoren spiller en langt større rolle. Når ældreplejen omtales i medierne, er der stor fokus på, at plejerne er pressede, og at det – groft sagt – kun handler om at tørre røv på de ældre. Og sådan en omtale tiltrækker ikke flere mænd,« siger Jens Folkersen.

Derfor efterlyser han, at både medierne, men først og fremmest arbejdsgiverne bliver bedre til at nuancere jobbene og vise, at de også er en mulighed for mænd. Han mener ubetinget, at der er brug for mændene, fordi det giver mere dynamik på arbejdspladsen med en mere ligelig kønsfordeling.

Svær rekruttering

Det er også opfattelsen hos de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening, hvor vicekontorchef Morten Møller i kontoret for kompetenceudvikling også ærgrer sig grundigt over, at den dårlige omtale gør det endnu sværere for kommunerne at skaffe nye folk til ældreplejen.

»I en tid med små ungdomsårgange, og hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft, er det selvfølgelig et stort problem, at rekrutteringsgrundlaget stort set kun udgør halvdelen af befolkningen,« siger Morten Møller.

Han vil dog ikke acceptere Jens Folkersens påstand om, at kommunerne gør for lidt for at tiltrække mændene. Morten Møller mener, at kommunerne har fokuseret en del på det, når de har informeret om uddannelserne, men erkender samtidig blankt, at det ikke er lykkedes godt nok.

»Jeg tror ikke på store markedsføringskampagner, men vi skal blive ved med at gøre opmærksom på, at der også er brug for – og plads til – mænd. Og så håber vi på, at vi får nogle mandlige »isbrydere«, der kan fungere som rollemodeller og dermed få flere mænd ind,« siger Morten Møller.

Han er sikker på, at både de kvindelige ansatte og de ældre vil være glade for flere mandlige hjemmehjælpere, som kan give en anden dimension til samarbejdet og plejen.

I frisørfaget har der heller ikke været stort mandligt rykind på uddannelserne i de seneste år. I 2000 var blot ni procent af de nye frisørelever mænd, mens andelen var 11 procent i 1991. Men hvis man går 30 år tilbage, så det helt anderledes ud. Da var der mange mænd i faget, men da Beatles-håret blev populært, var det første skridt til en klar kvindelig dominans i faget. Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbunds formand, Poul Monggaard, fortæller nemlig, at herrefrisørerne nægtede at rode med de unge mænds lange hår, og derfor gik de i stedet over til damefrisørerne.