Målrettede kurser giver flere job end løntilskud

Af | @IHoumark

Ny analyse gør op med opfattelsen af, at uddannelse af ledige er spild af penge. Det kan ændre hele debatten om at bruge uddannelse som aktivering, vurderer ekspert. Dansk Metal mener, analysen er et godt argument for at erstatte lediges ret til selvvalgt uddannelse med velvalgt uddannelse. Meldingen glæder Venstre.

Foto: Foto: Colourbox

KURSUSGEVINST Når arbejdsløse smede kommer på målrettede kurser i at svejse, øger det i høj grad chancen for, at de får arbejde. Faktisk er målrettede kurser et af de mest effektive redskaber til at få ledige smede, mekanikere og andre metalarbejdere i job igen. Det fremgår af en ny analyse, som ifølge ekspert kan stoppe skyttegravskrig om, hvorvidt uddannelse af ledige er spild af penge. 

De positive resultater af målrettet uddannelse fremgår af en unik analyse, som konsulentfirmaet DAMVAD har udarbejdet for Dansk Metal. Her har man set på, hvor mange af de ledige der kommer i arbejde efter at have været på kursus. Det viser sig, at målrettede kurser er lige så gode – og på nogle strækninger endda bedre – til at få ledige i arbejde igen sammenlignet med at lade ledige arbejde med løntilskud i private virksomheder. Løntilskud er ellers anerkendt for til dato at være et af de skarpeste våben i kampen mod ledighed.

De store gevinster ved målrettede kurser er værd at bemærke, mener hovedkasserer og leder af Dansk Metals A-kasse Torben Poulsen.

»Med denne her analyse kan vi bevise, at målrettet uddannelse er mindst lige så effektiv til at få folk i arbejde som job i det private med løntilskud. Det bør gøre indtryk på politikerne og alle de folk, der arbejder med ledige,« siger Torben Poulsen.

Den nye analyse er afleveret til det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der lige nu er ved at lægge sidste hånd på sine anbefalinger til regeringen om en reform af indsatsen for de ledige.

Konkret viser den nye analyse, at mange af de metalarbejdere, der har været på et kursus i at svejse og skære i metal, kommer i arbejde efter endt kursus. Et halvt år efter første dag på kurset er 33 procent af de tidligere kursister kommet i arbejde eller på anden måde ud af ledighed. Det er en højere andel end blandt dem, der har været i privat løntilskud, hvor 27 procent er i arbejde eller på anden måde ude af ledighed.   

Tallene kan føre til et sporskifte i debatten om at aktivere arbejdsløse med uddannelse. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

»Analysen kan føre til et kursskifte i synet på at bruge uddannelse som aktivering. Hidtil har der været en skyttegravskrig, hvor borgerlige partier og arbejdsgivere har sagt, at uddannelse af ledige er nytteløst og spild af ressourcer. Modsat har fagbevægelsen sagt, at det ikke kan passe, og der var vældig gode erfaringer i 90’erne med at uddanne ledige,« siger Thomas Bredgaard og fortsætter:

»Med analysen er der lagt op til en meget mere nuanceret debat. I stedet for at diskutere, hvorvidt uddannelse virker, kan man nu begynde at tale om, hvilke former for uddannelse, der virker, for hvem og hvornår.«

Motivation i top

At målrettet uddannelse har en kæmpe værdi for ledige, er 24-årige Philip Miersen Warmbold et levende bevis på. Han havde gået arbejdsløs i over et år, da han fik et tilbud fra Dansk Metal: Han kunne gå gennem et forløb med seks ugers uddannelse og en måneds virksomhedspraktik, og så var der gode muligheder for et job i den anden ende hos Kolding-virksomheden ACO-Engineering.

Han takkede ja og fortæller nu:

»Det var et meget målrettet forløb, for ACO-Engineering var med inde over lige fra starten af. Vi havde straks fokus på at arbejde med rustfrit stål og få nogle erfaringer, som vi kunne bruge i virksomheden.«

Efter forløbet blev Philip Miersen Warmbold fastansat for nogle måneder siden. Han har et ønske for andre arbejdsløse:

»Det ville være en stor hjælp for dem, der går hjemme, hvis de kunne komme gennem et forløb som det, jeg har været gennem. Det giver en vældig stor motivation, når man ved, at der et job i den anden ende, hvis det går godt. Så er der ingen problemer med at komme op om morgenen.«

Slagkraftigt argument

Ikke alene målrettede kurser, men kurser i det hele taget er en ret effektiv medicin til ledige smede, bilmekanikere og andre medlemmer af Dansk Metal. Ifølge den nye analyse er virkningen af uddannelse generelt set næsten på højde med private løntilskudsjob.

Et halvt år efter kursusstart er 27 procent af dem, der har været på forskellige typer af kurser, kommet i arbejde eller på anden måde ud af ledighed. Det tilsvarende tal for dem, der har været i privat løntilskud, er 19 procent. Målt et år efter er andelen for kursisterne 33 procent og for dem, der har været i privat løntilskud 37 procent. Tager man højde for den statistiske usikkerhed, er effekten stort set den samme.

»Nogle af Folketingets partier mener, at arbejdsløse i høj grad skal overlades til de frie kræfters spil. Men den her undersøgelse viser jo klart, at uddannelse – og især målrettet uddannelse – er nødvendig og vældig godt som beskæftigelsespolitisk instrument. Ikke bare for at få ledige hurtigt i job igen, men også for at virksomhederne kan få velkvalificeret arbejdskraft,« siger Torben Poulsen.

Statistikken står ifølge Dansk Metal i kontrast til den oplevelse, som møder mange arbejdsløse.

»Jobcentrene mangler i høj grad viden om, hvordan uddannelser og efteruddannelser er skruet sammen inden for metalområdet. Og alt for ofte oplever vores medlemmer, at deres ønsker om kurser bliver afvist, fordi jobcentrene sidder på pengekassen uden at forholde sig til virksomhedernes og de lediges behov,« siger Torben Poulsen.

Han får opbakning fra formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen.

»Mange jobcentre er gode til at sende arbejdsløse i uddannelse. Men der er også jobcentre, som mest af alt er optaget af deres egen pengekasse, og det dur ikke. Den her undersøgelse må give de vrangvillige jobcentre noget at tænke over,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Ole Pass, fortæller, at jobcentrene er tvunget til at være nøjeregnende med pengene til kurser.

»Vi kan jo aldrig i kommunerne sige os fri for at kigge på pengekassen, når der skal bruges penge på uddannelse. Vi har begrænsede ressourcer og er derfor nødt til at prioritere. Men jeg synes da, at uddannelse er et af de dårligste steder at spare, for uddannelse kommer ofte både arbejdsløse og samfundet til gode,« siger Ole Pass.

Hidtil er kurser til ledige ofte blevet kritiseret for at være for dyr en investering for de offentlige kasser. Men her kommer den nye analyse frem til noget andet. Når konsulenterne fra DAMVAD ser på indtægter og udgifter ved uddannelse af ledige kontra at sende ledige i private løntilskudsjob, bliver resultatet i det store hele det samme i en lavkonjunktur som nu. Konsulenterne skriver:

»Der er ikke en signifikant forskel mellem uddannelsesaktivering og privat løntilskudsjob på indtægter fradraget udgifter for samfundet målt i perioden 2009 til 2011.«

Velvalgt i stedet for selvvalgt

Den nye analyse dumper lige ned i en debat om, hvor meget uddannelse ledige skal have. For nylig slog ledelsen af Radikale til lyd for at afskaffe den ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, som forsikrede ledige har nu. Venstre ønsker også selvvalgt uddannelse afskaffet og peger på, at ledige i dag eksempelvis kan vælge at gå på kursus i mindfulness, meditation eller girafsprog. Det er i Venstres øjne spild af penge.

Dansk Metal vil godt være med til at afskaffe selvvalgt uddannelse, men så skal forsikrede ledige i stedet have en anden rettighed:

De skal have ret til at få op til 12 ugers uddannelse inden for det første halve år. Til gengæld må de ledige leve med færre kurser at vælge mellem, for kurserne skal være målrettet jobtyper eller brancher med gode muligheder for beskæftigelse.

»Vi er med på at gå væk fra selvvalgt uddannelse, hvis man til gengæld erstatter det af velvalgt uddannelse – altså jobrettede kurser,« siger Torben Poulsen.

Hos arbejdsgiverne i DI (tidligere Dansk Industri) ønsker man også, at uddannelse af ledige skal være mere målrettet end i dag. Det siger chefen for DI’s kontor for arbejdsmarkedspolitik, Steen Nielsen.

»Undersøgelsen bestyrker os i, at vi bør satse mere på målrettet uddannelse af ledige. På den måde kan vi få meget mere ud af pengene. Som det er i dag, bliver der brugt for mange penge på uddannelse, der ikke direkte retter sig mod at få folk i job,« siger Steen Nielsen.

Han kalder Dansk Metals forslag – om at ledige kun skal kunne vælge mellem målrettede kurser – ’fornuftigt’. Men den del af forslaget, som giver ledige ret til at gå på kursus i op til 12 uger, er ikke Steen Nielsens kop te.

»12 ugers uddannelse lyder umiddelbart af meget lang tid, for vi ved, at arbejdsløse i mindre grad søger job, når de er på kurser. Vi skal passe på med, at vi ikke mister noget i forhold til at få ledige hurtigst muligt i arbejde igen,« siger Steen Nielsen.

Christiansborg er delt

Formanden for Beskæftigelsesudvalget, Lennart Damsbo-Andersen, er forbeholden over for at snævre lediges valgmuligheder til uddannelse meget ind.

»Tankerne om mere målrettet uddannelse lyder meget fornuftige. Men vi skal passe på med at gøre det så snævert og målrettet, at ledige ikke kan komme på kurser, som ellers vil være relevante for dem. Eksempelvis kan et kursus i personlig udvikling godt være en god investering for nogle arbejdsløse,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Forslaget fra Dansk Metal om at gøre uddannelse af ledige mere målrettet falder i god jord hos Venstre. Partiets arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, siger:

»Det glæder mig, at Dansk Metal også er nået til den erkendelse, at seks ugers selvvalgt uddannelse ikke er verdens bedste værktøj til at få ledige i arbejde. Som vi længe har påpeget, bør ledige kun have uddannelse, som har et direkte jobperspektiv.«

Hans Andersen 'lytter gerne til Dansk Metals forslag', men siger samtidig:

»Det er for tidligt at lægge sig fast på en model som Dansk Metals. Vi skal passe på med ikke at erstatte et firkantet værktøj som selvvalgt uddannelse med et andet firkantet værktøj. Den individuelle tilgang skal i højsædet.«

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, vil helt afskaffe muligheden for selvvalgt uddannelse og afviser også den model, som Dansk Metal foreslår med ret til uddannelse ud fra et begrænset menukort.

»Vi skal have et opgør med selvvalgt uddannelse, for det gør alt for lidt nytte. I stedet for ret til uddannelse bør det være sådan, at ledige kun kan få uddannelse, hvis der er en aftale med en arbejdsgiver om, at netop det kursus vil give et job; eller hvis jobcentret vurderer, at et kursus forøger ens muligheder for job markant,« siger Bent Bøgsted.

Torben Poulsen fra Dansk Metal advarer kraftigt mod, at man stiller krav om, at et kursus skal give et konkret job.

»I dag oplever vores medlemmer, at jobcentre vil have garanti fra arbejdsgivere på, at de vil ansætte folk til et helt konkret job efter endt uddannelse. Den slags garantier er meget svære at få i virkelighedens verden, og derfor er det vigtigt, at uddannelse fortsætter med at være en rettighed for forsikrede ledige,« siger Torben Poulsen.

Du kan læse DAMVAD’s analyse for Dansk Metal her: www.danskmetal.dk/damvad-uddannelse